1. Signe har slået op og opfører sig som en total kælling. 2. Signe er samtidig Amalies bedste veninde/klassekammerat/forsanger i deres band. 3. Der er spændinger i bandet på grund af punkt. 1 og 2. 4. Hele verden er befolket af bøffer eller Barbier, og Amalie orker ikke at tale med nogen af dem. Slet ikke en Barbie som smiler til hende hele fucking tiden og som insisterer på at være flink og tale pænt. 5. Det er alt for let at miste grebet når folk viser sig slet ikke at passe til de fordomme hun ellers støtter sig til.
Asfalteksem handler om de knubs livet kan give én når man går i 2.g og pludselig må erkende at verden overhovedet ikke hænger sammen sådan som man troede.
Så længe jeg kan huske har jeg digtet historier for mig selv.
Den 15. september 2019 udkom min debutroman Mindelandet #1, Dronningernes Erindringer hos forlaget Tellerup.
Jeg skriver fantasy og realistisk young-adult og arbejder som regel sideløbende på flere projekter i hvert sit stadie af fuldstændighed, så der hele tiden sker noget nyt på forfatterfronten.
Årh, mit hjerte! Amalie går i 2.g og spiller i et band sammen med sin nu eks-kæreste Signe og to andre. At Amalie og Signe har en fortid som par kan gøre det vanskeligt at finde et nyt fælles fodslag i bandet. Det gør det ikke lettere at Signe er begyndt at date Lau fra bandet, og at Lau også gerne vil have, at bandet spiller hans sange, i stedet for primært at spille dem Amalie har skrevet. Samtidig viser det sig, at Laura fra klassen ikke er helt som Amalie havde troet, - og Amalies storebror er også ved at flytte hjemmefra. Hvordan holder man fast i sig selv, når alt omkring én ændrer sig? Det er svært at være teenager, - der er mange ting at forholde sig til og at tage stilling til, og det er nemt at ty til at blive vred på verden og bebrejde folk omkring sig. Og mange vil nok kunne nikke genkendende til mange af de frustrationer, Amalie står tilbage med, når det føles som om det hele bare kommer på én gang. Derudover er det fantastisk at læse en historie om en pige, der tilfældigvis er homoseksuel, uden at det er dét, der er hele historien eller hele hendes personlighed; selvom det naturligvis er en del af Amalie, så rummer hun så meget mere end dét. Det er så vigtigt, at hun bliver præsenteret som værende et helt menneske med interesser, hobbyer og op- og ned-ture, der ikke kun bunder i hendes seksualitet, - nøjagtigt som det er tilfældet i den virkelige verden.
Amalie er en noget anderledes hovedperson end vi er vant til. Hun er stædig, speciel, anderledes og går primært kun op i hendes egne holdninger. Derudover har hun et ret fordømmende verdensbillede, se punkt fire. Og hun er klart ikke en person, som jeg normalt ville hænge ud med - alt for meget negativitet. Men @line.wenzel får alligevel udtrykt det på nogle gode måder, fordi Amalie indeholder også meget andet end sin hårde facade. Hun rummer også ungdomsfrustrationer, følelser og ikke mindst kaos. Derudover er Amalies udvikling i historien også spændende at følge med i. Asfalteksem kigger på fordomme, forskellige kasser og musik, men handler også om kærlighed, forståelse og venskab. Sproget er forståeligt og let skrevet, og det er en forholdsvis kort bog, så jeg fløj rimelig hurtigt igennem den. Men selvom bogen er kort, så får man alligevel en god beskrivelse af de forskellige personer, og de havde alle en personlighed, som man kunne mærke.
Derudover synes jeg også det var en ret fed detalje, at kapitlerne har navne efter sangtitler samt et antal minutter og sekunder, hvoraf hver linje i kapitlet svarer til et sekund i sangen. Det var perfektionistiske mig ret begrejstret for
Anmeldelse af Asfalteksem af Line Wenzel Asfalteksem handler om Amalie. Amalie går i 2.g på gymnasiet og i sin fritid spiller hun i bandet Skinny Asians sammen med 2 venner og hendes (ekskæreste) Signe. Hun udviser en trang til at være i kontrol det meste af tiden for ikke at miste grebet om verden der er forvirrende nok i sig selv.
Har i hørt om hashtagget #surqueer? Amalie virker vred på alt og alle i starten af historien forståeligt nok og var indbegrebet af det hashtag, men jo længere vi bevæger os ind i plottet forstår vi at det egentlig bare er hende selv hun er vred og måske en smule usikker på. det eneste der egentlig fungerer for hende, er guitaren og sangskrivningen for i det mindste vil akkorderne da som hun selv vil have de skal fungere.
Asfalteksem er en virkelig fin fortælling om musik, venskaber og er ikke mindst en queer kærlighedshistorie der ikke handler om at springe ud, men har mere som fokuspunkt at være ung og have en interesse og en passion hvilket er et friskt pust
Sød historie om ung kærlighed og problematikken der opstår når venner dater hinanden og man pludselig forelsker sig i en type man aldrig har kunnet fordrage.
“Asfalteksem tog mig med storm, da jeg først lige kom rigtigt i gang med den, kunne jeg slet ikke slippe den igen før jeg var færdig, og det tog mig bestemt ikke mange timer! Amalie som vi følger er en speciel pige, hun er stædig, anderledes og har sine egne holdninger som ikke er nemme at rykke ved. Og så mener hun at hele verdenen er befolket af bøffer og barbier, hvilket jeg synes var en smule underholdende, men også ret fordømmende af hende. “
“Sproget i bogen er dejligt let og forståeligt, men passer også super godt i ungdommens sprog i dag, så den er let at forholde sig til og følge med i. Samtidig følte jeg også bare det lette sprog gjorde jeg bare fløj igennem bogen på ingen tid. Igennem bogen møder vi en god del personer, og jeg vil sige at Line har været super godt til at gøre dem alle spændende og livagtige. Jeg var bestemt nysgerrig på bandmedlemmerne og den her "Barbie" pige. De gjorde mig nysgerrig, og gav mig lysten til bare at læse videre og lære dem endnu bedre at kende! De havde sjæl, personlighed og energi, og det elskede jeg. “
Jeg kender Lines skrivestil fra serien Mindelandet, og jeg havde derfor høje forventninger da jeg satte mig ned med denne bog. Ikke overraskende så fløj siderne afsted. Lines sprog er ukompliceret og let at læse - og med Amalies fortællerstemme så har det fået funking kant 🤟
Bogen starter med et break up - derefter følger komplikationerne. For det er ikke let at være i band med sin ekskæreste. Og det bliver bestemt ikke lettere af, at Signe allerede er videre til den næste, mens Amalies liv hænger i laser.
Og så er der Laura - en total intetsigende Barbie, men mindst lige så mange slags smil som der er ugedage.
Amalie er ikke let at holde af - og hendes opførelse overfor verden gør det ikke lettere undervejs. Alligevel har jeg lyst til at give hende et kæmpe kram. (Det er dog næppe sandsynligt at hun vil lade mig slippe med livet i behold 😬)
En realistisk YA-roman om rock musik, kærlighed, kedelige matematik timer, ord som man ville ønske var usagt og ord som er svære at få sagt.
[Andmeldereksemplar] ASFALTEKSEM af LINE WENZEL Yndlingsbogcitat: "At the end of the tunnel you see the white, but that is bit a light. That's a fucking train." (side 184).
Signe har slået op med Amalie. Og nu er hun sammen med Lau. Ikke nok med det, så er de alle i band sammen, og Lau vil gerne have de spiller flere af hans sange i stedet for primært Amalies. Og ikke nok med det, så viser det sig at Laura fra klassen ikke helt er som Amalie går og tror, og hendes storebror er ved at flytte hjemmefra. Alt er ved at ændre sig, og livet er noget møg. Hvordan klarer Amalie alle frustrationerne uden at blive ramt af det kommende tog?
Kan vi først og fremmest lige snakke om den fantastiske slutning?! Gosh, den her bog var vildt god og jeg fandt mig selv fuldstændig opslugt flere gange. For det andet, kan vi også lige snakke om den fede måde kapitlernes titel er lavet på?! Elskede det! Selvom Amalie som oftest var alt for negativ for min smag, var hun også forståelig og ret så relatabel. Jeg kan godt lide hendes stil både i tøj og smag i musik, og måden hun udvikler sig på gennem historien - hun er meget nicer i slutningen, dog stadig ikke helt open-minded. Den bedste karakter i hele bogen er uden tvivl Laura. På trods af deres forskelligheder, det lykkedes det hende at komme tæt på Amalie. Nor er på anden pladsen i bedste karakter, selvom vi ikke får meget at vide om ham. Han er den eneste af Amalies venner jeg kan lide. Alt i alt, vil jeg sige at bogen helt sikkert er værd at læse, også selvom det kan virke som den nogle gange mangler en retning. Der er ikke meget baggrund for hver karakter andet end det der sker i bogen. Bedømmelse: 4.5
Forfatteren har skrevet en fin historie om at være ung, at skulle forholde sig til verden, mens man har en masse fordomme, og om at skille sig ud og gå imod strømmen. Jeg er meget begejstret for den selvfølgelighed der er over Amalie og hendes seksualitet. Det er nemlig ikke en 'coming out' fortælling, for hun ved hvem hun er. Det er skrevet med en naturlighed, som jeg synes er beroligende og samtidig forfriskende.
Amalie er også en person som jeg kan relatere til, da hun har nogle træk, som minder om mig selv da jeg var teenager. Hun halter en del på de sociale færdigheder, hvilket kommer af sine fordomme om andre mennesker, at hun er hudløst ærlig, går imod strømmen og på en måde har nok i sig selv. Den rå ærlighed og det dertilhørende toneleje der passer til en let afvisende attitude, plejer sjældent at blive modtaget positivt i den anden ende, og resulterer i negativitet og misforståelser. Men hvem har ikke stået som ung, med følelsen af at stå alene, og at ingen andre forstår én? Amalie føler konstant at verden er imod hende og det påvirker hendes væremåde. Jeg havde egentlig fået det indtryk, at hovedpersonen var en rigtig sur type, efter at have set et interview med forfatteren, men må indrømme, at jeg ikke opfatter hende sådan. For mig er Amalie en pige som er enormt fordomsfuld, stædig, med et stort ego og en modvilje mod at være mainstream. Hun er irriteret og bliver meget påvirket af at Signe slår op, og det efterfølgende drama det fører med sig, men i sidste ende, opfatter jeg hende blot som misforstået af andre mennesker. Jeg tror dog at det er fordi jeg genkender lidt af mig selv på nogle af de punkter, og derfor ikke selv synes hun er en sur type, men det kommer jo an på hvad man som læser lægger mærke til og opfatter. Hun er også stærk, selvstændig og individuel, på en bestemt og imponerende måde.
De andre karakterer i historien, synes jeg dog ikke jeg kommer ind på livet af, andet end overfladisk. Det er en fortælling, hvor der er meget drama med følelser i klemme, og hvor fordomme krakelerer, men jeg havde håbet på lidt mere dybde, både i karaktererne, men også i historiens udvikling og hændelser. Musik er også en vigtig del af denne historie, da den fylder meget og er en væsentlig del af Amalies identitet, håb og drømme. Jeg sad bare tilbage med en lidt flad og intetsigende følelse, for historien rørte ikke rigtig noget i mig, på trods af at jeg kan relatere lidt til hovedpersonens tanker og oplevelse af verden.
Jeg syntes historien var moderat spændende og hurtigt fordøjet, men bestemt anbefalesværdig. Det er nemlig en historie, som giver flere muligheder for genkendelse hos læseren, på en ny og frisk måde. Vi har brug for flere bøger med den type hovedpersoner som Amalie.Jeg kan rigtig godt lide Amalie da hun er typen jeg kunne være venner med. Unge mennesker som ved hvem de er og godt ved hvad deres talent er. Typer som ikke er bange for at være dem selv, og som på trods af de konflikter der kan opstå, hele tiden står ved hvem de er.