Verden består af lys og mørke, men mørket vinder indpas. Allerede nu har det overtaget landet Karawia og dets indbyggere, som det kontrollerer med sin ondskab.
Menneskerne er langsomt, men sikkert, ved at fortrænge alt, der har med lys og magi at gøre, og lysets folk, ainatunari, kan ikke længere leve i fredelig symbiose med dem, men må bo langt inde i De Fire Skove bag deres magiske grænser.
Enilia er jani, halvt menneske og halvt ainatunari, et sidste bevis på kærligheden, der engang var mellem de to racer. I et kapløb mod tiden drager Enilia ud fra sin hjemby, hvor hendes bror, Elior, har efterladt hende, så han kan deltage i krigen. På vejen møder hun to ainatunari. Men kan hun stole på dem, når hun skal holde hemmeligheden? Hemmeligheden, profetien om hende og Elior, som kan betyde liv eller død, ikke bare for dem, men for alle, der lever i lyset.
Lysets datter er starten på et episk eventyr om lyset mod mørket, en saga, der spinder tråde af magi, kærlighed, venskab og visdom.
Jeg har endt med at give "Lysets Datter" tre stjerner, for generelt synes jeg, at det var en rigtig fin start på en ny fantasyserie, der gjorde mig nysgerrig på, hvordan historien vil fortsætte i de fremtidige bøger, dog var der også en del ting, jeg ikke var helt vildt fan af.
For det første er det ikke fordi magisystemet er særligt kompliceret, men der bliver meget tidligt i bogen nævnt en del navne på magiske væsner, steder osv. Dette er noget jeg som læser altid er meget lang tid om at huske og lære i en en fantasybog og at få så mange nye fremmedord i starten forvirrede mig en del. Det gjorde det sværere for mig at følge med i handlingen, når jeg hele tiden skulle undre mig over, hvad bestemte begreber nu betød. Hvis man skal kommentere lidt mere på magisystemet, vil jeg sige, at det er interessant og anderledes og har nogle søde elementer til sig. Selve den magiske del var ikke svær at følge med i, hvilket også var et klart plus. Jeg var dog ikke særligt begejstret for den meget hårde skillelinje mellem "lys" og "mørk" magi. Det er tit noget man ser i fantasyforællinger, men selv synes jeg, at det er meget mere interessant, at de fleste karakterer er i gråzoner og med mørke og lyse facetter til deres personlighed i stedet for at være tildelt god eller ond, på baggrund af den slags magi de udøver.
Af tropes fra fantasy var der både nogle i "Lysets Datter" jeg elskede, og nogle der absolut bare er min pet-peeves for fantasy. For eksempel elsker jeg en god profeti, der skal gå i opfyldelse og skæbnesvangre valg, men sjælevenner og kærlighed ved første blik er bare ikke lige min kop te. Det skal dog siges, at hele sjælevenne-delen dog passer fint ind i den magiske verden og derfor gjorde det lidt mere acceptabelt for mig. Jeg var aldrig forvirret over handlingen i bogen, men jeg følte dog flere gange at jeg manglede noget verdensopbygning, noget baggrundsinformation om hvordan konflikten var blevet en konflikt og verdenen fungerede.
Enilia var en ret interessant hovedperson at følge. Hun var viljestærk og gjorde, hvad hun ville, for at opnå det hun havde sat sig for, hvilket var fedt at se. Man får også af vide i bogen, at hun har været sammen med andre mænd, end dem hun bliver præsenteret for i bogen, og jeg må bare sige, at det er så forfriskende, at vi ikke har endnu en jomfruelig heroinde. Selve konflikten i de forskellige forhold virkede også realistiske, og ikke som om de blev skabt netop bare for at lave konflikt. Jeg elskede også at følge hende og Eliors søskendebånd, der vitterligt bare var rendyrket kærlighed og så sødt. [Mild spoiler for bogen] Dog må jeg sige at Enilia af at være blevet taget til fange utallige gange er underligt venlig overfor sine ifangetagere.
Rent layoutmæssigt må jeg sige at bogen har et virkeligt smukt cover, der også meget fin fanger den magiske verden samtidig med, at den er meget simpel. Skriften i bogen var også dejligt stor og var ikke ligefrem en, der gav dig hovedpine af at læse. Personligt synes jeg dog at kapitlerne i bogen var for lange. Jeg er også en der foretrækker flere, men kortere kapitler, og det er selvfølgelig en individuel smagssag, men jeg synes flere stedet godt, at et kapitel naturligt kunne været sluttet, hvor det så fortsatte. Lange kapitler gør det af en eller anden åndssvag grund bare sværere for mig at komme igennem en bog, og det tog mig også lidt længere tid end forventet at læse "Lysets Datter". Det skal dog lige siges at kapitlerne ikke er unaturligt lange, blot lidt længere end jeg ville have forestrukket.
Jeg vil anbefale "Lysets Datter" hvis du er på udkig efter en ny dansk fantasyserie fyldt med kærlighed - både romantisk og platonisk og kamp mellem lyset og mørket.
Der er bøger der får dig til at smile fra start pga. deres sprog, og “Lysets Datter” tilhører denne kategori. Bogen suger dig ind i handlingen med dens lette sprog og smukke formuleringer, og al den kærlighed og magi der stråler ud fra siderne.
Enilia er halvt menneske og halvt aimatunari, som er en slags elver. Som datter af lyset, og bærer syvstjernemærket, er hun vokset op i Tinby sammen med sin bror, Elior, som også er barn af lyset. Mørket truer med at overtage verden. Elior har forladt Enilia uden hendes viden for at tilslutte sig deres far, kongen, i kampen mod mørket. Ked af at være efterladt tilbage, begiver Enilia sig ud på en farefuld færd for at finde Elior og tilslutte sig krigen. En rejse hvor hun møder kærligheden i flere former. En profeti fortæller at Lysets børn vil gøre en ende på mørket, så det er med livet som indsats, at Enilia og Elior tager kampen op mod det onde.
Det er en spændende fortælling om kampen mellem det gode og det onde, om kærlighed i alle dens facetter, om at turde tro på sit eget værd, at lære at elske sig selv, og at turde elske med alt hvad det indebærer, også når det gør ondt. Jeg blev til tider lidt irriteret på Enilia over hendes usikkerhed og hendes lidt naive opførsel. Måske fordi Enilia og Elior beskrives som værende 23 og 30 år, men det kan man som læser godt glemme, da specielt Enilias opførsel kunne passe på en stor teenager.
Hvis du vil læse en episk fantasyfortælling om visdom, kærlighed og hjertet som tyst kommunikation, magi, kampen mellem det gode og det onde, profetier og venskab, så skal du læse bogen. Forholdet mellem action og kærlighed er fint fordelt, så man som læser holdes til ilden hele vejen gennem bogen. Sæt dig godt tilrette i din yndlingsstol med din yndlingsdrik for du skal sidde der et stykke tid, når du tages med på denne medrivende rejse.
Verden består af lys og mørke, men mørket vinder indpas. Menneskerne er langsomt, men sikkert, ved at fortrænge alt, der har med lys og magi at gøre, og lysets folk, ainatunari, kan ikke længere leve i fredelig symbiose med dem, men må bo langt inde i De Fire Skove bag deres magiske grænser. Enilia er jani, halvt menneske og halvt ainatunari, et sidste bevis på kærligheden der engang var mellem de to racer. I et kapløb mod tiden drager Enilia ud fra sin hjemby, hvor hendes bror, Elior, har efterladt hende, så han kan deltage i krigen mod mørket. På vejen møder hun to ainatunari. Men kan hun stole på dem, når hun skal holde hemmeligheden? Hemmeligheden; profetien om hende og Elior, som kan betyde liv eller død, ikke bare for dem, men for alle, der lever i lyset.
Jeg forstår godt, at “Lysets Datter var nomineret til årets fantasy bog i 2020. Allerede efter de første sider står det mig helt klart, at det her er begyndelsen på en spændende og fuldstændig magisk fortælling. ⭐️👏Louise Trankjær skriver fantastisk smukt og flydende, og jeg lader mig forføre af det maleriske og fortryllende sprog. Enilia som hovedperson er spændende og fuld af indre konflikter; på den ene side lider hun af mindreværdskomplekser, skam, længsel og frygt, men samtidig er hun også både smuk, modig, stærk og handlekraftig. Jeg finder hende til tider enormt irriterende - nok mest fordi beskrivelsen af hendes temperament, usikkerhed, håb og drømme rammer noget genkendeligt i mig. Bogen er ikke kun actionfyldt men indeholder også emner som kærlighedskvaler, søskendeforhold, venskab og tillid. Jeg var blæst bagover af denne skønne fantasy perle, og jeg ser virkelig frem til 2eren 🤩🙌
Interessant hovedperson med det sødeste, mest kærlige søskendebånd til hendes bror.
Handlingen var lidt tid om at gå i gang, ikke mindst pga de mange navne, som jeg kun delvist fik styr på. Men da jeg først blev fanget, kunne jeg ikke slippe bogen igen.
Hovedpersonens alder forvirrer lidt. Hun opfører sig som en teenager, men ret sent opdagede jeg, at hun var ældre.
Jeg var vild med alle aspekter af kærlighed igennem bogen, men vil ikke spoile ting ved at gå i detaljer. Glæder mig bare til at se, hvordan alting udvikler sig i bog 2.
En virkelig dejlig bog. Især er det de meget malende beskrivelser af stemninger og miljøer igennem bogen, der tryllebandt mig. Hovedpersonen Enilia døjer med sit selvværd efter en barndom fuld af omgivelser, der har haft svært ved at acceptere hende og kva dette bliver hun hurtigt vred og tør ikke tage imod varme og godhed fra andre. Dette er hendes issue og det fylder en del igennem bogen, men uden at spoile, så lærer Enilia selvfølgelig noget igennem sin rejse, ganske som opskriften lyder på en god fantasy. Der er også masser af romantik, og Enilia står overfor mange valg. Jeg glæder mig til at læse videre om Enilias rejse i 'Eliors sang', nu hvor Mørket og krigen virkelig står foran hende og hendes bror Eliors.
Dette er begyndelsen på en meget spændende, magisk, rørende, hjertevarm, smuk, følelsesfuld og episk fantasyhistorie hvor man kan mærke eventyret allerede i de første linjer. Vi er helt tætte på Enilia og følger ikke kun hendes rejse på den smukke hvide hest Vanil, men også hendes utrolige intense og mærkbare tanker og følelser; hendes længsel, drømme, mareridt, skam, sorg, mindreværdskompleks og frygt. Men hun har også masser af viljestyrke, mod, stædighed og tydelige ben I næsen. Hun er kompleks og kæmper en stor indre kamp pga hendes opvækst. Indledningsvis har vi ingen anelse om, hvad hun skjuler og hvorfor hun skal passe så meget på. Det er meget nervepirrende og man sidder på kanten af stolen og higer efter at kende sandheden. Ganske gradvist afsløres flere og flere oplysninger om Enilas herkomst, familieliv, fortid samt et meget betydningsfuldt gammelt sagn. Man suges mere og mere ind I historien I takt med, at den udfolder sig . Bogen er virkelig velskrevet og indeholder den ene smukke sætning efter den anden. Man fortrylles virkelig af det billedskabende og detaljerede sprog. Man kan se alt for sig som om man var inde I bogen. Dejlige og spændende karakterer, som er tydelige og mærkbare.
I et rige, hvor lyst og mørkt er en verden til forskel, er magien og kærligheden ved at blive fortrængt. Enilia er blevet efterladt af sin bror, den eneste der altid har været der og den eneste tilbage. Hun er bange. Krigen er oppe over og Enilia er vigtig i den sammenhæng, selvom ingen ved det. Mens hun skal holde på sin hemmelighed prøver hun at finde sin bror. Men mennesker er mistroiske overfor hendes slags og lysets folk ainatunari er næsten for smukke til hun tør tro de vil hjælpe hende.
Jeg elsker fantasy der bare stråler netop det. Enilia er fantastisk hovedperson, for hun er fyldt med fejl, hun gør dumme ting, men hun er også stærk, sej og fyldt men helt særlig viljestyrke. Hendes vej i bogen er fantastisk, det samme er mødet med ainatunari og deres smukke skove. Jeg er ret vild med den!
Er du glad for fantasy skylder du dig selv at læse Lysets datter.
Sikke en fantastisk fortælling. Forfatteren river med sin malende og forførende skrivestil læseren langt med ind i en verden, hvor modpolerne er lyst og mørkt, og hvor al magi er ved at forsvinde. Blive fortrængt. Forfatteren skriver meget malerisk og med en indføling, der efterlader læseren i noget nær et vakuum.
Hovedpersonen Enilia er en sammensat person, der trods sine mangler er fyldt med styrke. Hun er ganske spændende at følge og på mange planer kan man se sig selv i hende. Hvordan man indimellem kan kæmpe med en følelse af at høre til. Ja, selve eksistensberettigelsen. Det er det fantasy kan. Røre én på flere planer med magiske, finurlige væsner. Og denne bog er absolut ingen undtagelse.
Anmeldelse af Lysets datter af @syvstjernesagaen *Anmeldereksemplar*
Verdenen består af lys og mørke, men mørket er ved at vinde indpas. Allerede nu har det overtaget landet Karawia og dets indbyggere, som det kontrollerer med sin ondskab. Enilia er jani, hlavt menneske og halvt ainatunari, et sidste bevis på kærligheden, der engang var mellem de to racer. I et kapløb mod tiden drager Enilia ud fra sin hjemby, hvor hendes bror, Elior, har efterladt hende, så han kan deltage i krigen. På vejen møder hun to ainatunari. Men kan hun stole på dem? Og hvad med hemmeligheden?
Bogen var lidt langsom om at komme i gang, men det skyldes nok, at vi bliver præsenteret for et kæmpe univers med masser af magiske væsner. I starten bliver mange af de magiske væsner og steder nævnt, og det forvirrede mig mere end det gavnede. Magisystemet fungerede som sådan fint, men der var en meget skarp linje mellem mørk og lys magi, og jeg kan godt lide, når der er nogle gråzoner og alt ikke er så sort og hvidt.
Jeg synes det var fedt, at der var en profeti med, og skæbnesvangre valg, som skal tages. Men jeg var ikke særlig vild med sjælevenner og kærlighed ved første blik. Enilia er en person, som man hurtigt kommer ind under huden på, og hun har nogle fornuftige tanker omkring den rejse, som hun skal ud på. Til gengæld bliver hun også meget hurtigt sur og irriteret, hvor jeg de fleste af gangene ikke kunne forstå, hvorfor hun reagerede sådan. Det var til gengæld et godt beskrevet søskendebånd mellem Enilia og Elior, som jeg synes var ret interesseret.
Bogen var sat godt op med store bogstaver, men det var nogle ret lange kapitler, og det er jeg ikke så vild med. Men det var en spændende start på en ny fantasyserie, og hvis du leder efter en ny fantasyserie med fokus på kærlighed og kampen mellem lys og mørke, så er dette noget for dig 🤓
Intro: Verden består af lys og mørke, men mørket vinder indpas.Allerede nu har det overtaget landet Karawia og dets indbyggere,som det kontrollerer med sin ondskab. Menneskerne er langsomt, men sikkert, ved at fortrænge alt, der harmed lys og magi at gøre, og lysets folk, ainatunari, kan ikke længereleve i fredelig symbiose med dem, men må bo langt inde i De FireSkove bag deres magiske grænser. Enilia er jani, halvt menneske og halvt ainatunari, et sidste bevis påkærligheden, der engang var mellem de to racer. I et kapløb mod tidendrager Enilia ud fra sin hjemby, hvor hendes bror, Elior, har efterladthende, så han kan deltage i krigen. På vejen møder hun to ainatunari.Men kan hun stole på dem, når hun skal holde hemmeligheden?Hemmeligheden, profetien om hende og Elior, som kan betyde liv ellerdød, ikke bare for dem, men for alle, der lever i lyset. Lysets datter er starten på et episk eventyr om lyset mod mørket, ensaga, der spinder tråde af magi, kærlighed, venskab og visdom.
Min anmeldelse: Jeg er meget begejstret for kernen i bogen. Worldbuildingen helt i top. Det er en verden, jeg godt kunne tænke mig at besøge. Alle hovedpersonerne syntes jeg er spændende og de giver alle et skub og pust til Enilia samtidig er sproget enormt smukt. Man kan virkelig mærke Enilia og den måde hun er vokset op på, hendes drømme, håb, frygt og kærlighed til hendes bror. Den ramte alle følelser i mig. Jeg havde taget den med på ferie og der hvor den rammer tårekanalerne, sad jeg ved swimmingpoolen imellem en masse fremmede, så måtte lige lukke og fortsætte på balkonen på vores værelse istedet.🫣 Den er spækket med action, magi, hemmeligheder, familieforhold, kærlighed og venskab. Den har alt det en fantasy bog skal have og er grundstenen til syvstjerne sagaen. 5/6 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Tak til forlaget Superlux og forfatteren for at være med til #eniliasbogrejse!
Jeg ved udmærket godt, at vi ikke skal dømme en bog på dets omslag og selvom jeg forsøger at lade være, kan jeg ikke undgå at falde lidt i svimer over "Lysets Datter"! Bogen er smuk, har en følelse af at der er kælet for detaljerne og det fortsætter inde i bogen. Noget der kan få mig til at tabe interessen er fejl i opsætningen. Fonten er nem at læse og selvom vi taler over 400 sider, fløj jeg gennem dem sammen med Enilia.
Forfatter Louise Trankjær har skrevet en gedigen episk fantasy. Der er i "Lysets Datter" lagt en solid bund til en lang saga med de to søskende Enilia og Elior der på samme tid både kan give os som læsere en mulighed for at flygte ind i kampen mellem lys og mørke og lære os om at finde frem til sig selv, lære at elske sig selv og følge sit hjerte.
Jeg var vild med en hovedperson der ikke er fejlfri, en person der har skavanker og på den måde minder mere om os som læsere. Derudover er det også skønt for mig som voksen, at læse om Enilia der ikke er den eneste ene og heller ikke er 16 år. Bogen er ikke uden fejl og mangler MEN jeg vil helt sikkert læse med på de følgende fortællinger i de kommende bøger.
Smukt skrevet fantasyroman om Enilia, der kæmper for at finde sin egen identitet i et middelalderligt fantasyrige. Hun er en blanding mellem et menneske og en ainatunari (en slags elverfolk) og føler ikke, at hun hører til nogen steder. Nu begiver hun sig ud på en rejse for at finde sin forsvundne bror og møder kærligheden - men kan hun stole på den? Jeg var meget fanget af bogen og glæder mig til bind 2.
"Så da jeg modtog bogen, var det også med, måske lidt for høje forventninger til den. Nu er den dog læst og jeg må sige den var rigtig fin og havde en masse gode kvaliteter, dog var der nogle detaljer ved den som gjorde den ikke helt levede op til alle forventningerne."
" Jeg er vild med hendes selvstændighed og gåpåmod, med det sagt, var der også rigtig mange gange hvor hun irriterede mig. Hun er 23 år, men på mange punkter så opfører hun sig nærmere som en 15-årig som er utilfreds og på tværs når hun ikke får sin vilje, eller det ikke går som hun vil have det, og det var desværre lidt ødelæggende for læseoplevelsen."
"Generelt vil jeg sige at selvom bogen en gang i mellem tabte mig med sin komplicerede start, så var det en rigtig fin og spændende bog, og jeg kunne helt bestemt godt finde på at læse videre på serien inden så længe! Mangler du noget let fantasy som fanger når man først kommer i gang, så kan jeg klart anbefale jer at give Syvstjernesagaen en chance! "
Forfatteren har skabt en stærk hovedperson, og skriver Enilias følelser så levende. Jeg mærke hendes forvirning, vrede, kærlighed helt ind i mit hjerte. Som læser lære man hende at kende sammen med de mennesker hun møder på sin rejse. Min nysgerrighed på at lære hende at kende, havde jeg hele bogen igennem.
Kapitlerne forkommer mig lidt for lange.
En gode bog med en underholdende handling om kampen imellem det gode og det onde. Bogens temaer er kærlighed, krig, magi, venskab, visdom, region, profetier, søskendeforhold, tillid, og at lære at elske sig selv.
Jeg er vild med dette univers. Jeg bliver konstant overrasket og der er mange spændende ting at udforske!
Bogen indeholder også mange emner, så som at finde sig selv, lade sig elske, blive elsket og om et stærkt søskende bånd! Jeg slugte bogen på en dag og hvis det havde været mere, så havde jeg nok forsat. Glæder mig til at læse mere om Syvstjernesagaen.
Jeg ville gerne have elsket denne bog, fordi jeg har fået den anbefalet, men det skete ikke helt. En af grundene finder vi i action-niveauet og spændings-niveauet, hvor jeg havde forventet mere. Jeg vil ikke sige, at jeg direkte kedede mig, men jeg manglede noget for at føle mig godt underholdt.
En anden grund er hovedpersonen Enilia, som jeg i store dele af bogen finder enormt irriterende. Hun skal forestille at være 23 år, men hun opfører sig som en teenager. Jeg havde bare lyst til at ruske hende og bede hende om at blive voksen. På den ene side føler jeg med hende og kan genkende mig selv i en yngre udgave i hende, fordi hun er så usikker, og hun har altid følt sig forkert. På den anden side bliver jeg så frustreret over at se hende gang på gang ødelægge det hele for sig selv med sit heftige temperament. Jeg har aldrig tidligere bandet højlydt over en bog, men så har jeg også prøvet det. Jeg er vild med det smukke sprog, der blomstrer hen over siderne. Dertil er forfatteren rigtig god til at beskrive omgivelserne, så man nærmest kan føle duggen på græsset, høre den knitrende ild og dufte maden på bålet.
Der er flere former for kærlighed i bogen. Den mest centrale er Enilias kærlighed til broren Elior, som hun vil gå gennem ild og vand for. Jeg har aldrig tidligere stødt på så tæt et søskendeforhold, men det er virkelig sødt. En anden kærlighed er selvfølgelig den romantiske af slagsen, og her støder man på begrebet sjælemager, hvilket min romantiske sjæl er helt oppe at ringe over.
Selvom det har været en lidt blandet læseoplevelse, er jeg klar til at læse videre i serien. Jeg vil have mere lys mod mørke og mere om sjælemager. Derudover må jeg også vide, hvordan det går med profetien.
Det var ikke en bog for mig. Den store konflikt var uklar fra start, der var utroligt mange folk og steder med, mange unødvendige. Blev aldrig fortrolig med størstedelen, hvilket skabte mangel på investering.
Hovedpersonen, Enilia, var svær at følge. Hun skulle være 23, men opførte sig som en på 14. Hun var temperamentsfuld og urimelig. Det meste af romanen handlede om, at hun først ville den ene, så den anden mand, som alle i øvrigt elsker hende ved første øjekast, selvom hun har besluttet sig for, at ingen kan elske hende. Det er trættende, og som læser forstår jeg ikke mændenes fascination af hende.
Sproget er isoleret set rigtig fint, så er man til den slags young love kærlighedsdramaer, er det et godt bud.
Jeg er dybt fascineret af ainatunari, det folk som forfatteren har skabt. Historier om søskende er noget, jeg har fundet ud af, jeg virkelig godt kan lide. Det samme gælder profetier!
Lysets datter er starten på en dansk fantasyserie, der forgår i en fjern, fjern, fjern fortid hvor mennesker ikke var det eneste folk på Jorden. Ainatunari minder på mange måder om et elverfolk, der lever længere, har mere styrke og skønhed og magiske evner og så videre. De kaldes lysets folk og heri består det element i verdensopbygningen, som jeg finder allermest spændende: lysets verden. Jeg håber, at vi på et tidspunkt i serien kommer dertil.
I bogen følger vi Enilia, som er halvt ainatunari og halvt menneske, så hun er en fremmed i begge verdener og har svært ved at finde sin plads. I løbet af hele bogen er vi utroligt tæt på hendes tanker og følelser, faktisk så meget at det nogle gange blev for meget for mig med alle følelserne, når jeg gerne ville vide hvad der sker. For Enilias historie er spændende, hun drager ud efter sin bror, den person hun er allertættest på i verden, og undervejs støder hun på andre ainatunari og bliver hurtigt involveret i kampen mod Mørket.
På vejen er der også plads til trekantsdramaer, sjælevenner/instalove, og familiehemmeligheder. Enilia er en interessant hovedperson at følge, for hun lever rigtig meget i sit hoved, fuldstændig opslugt af sine egne følelser og nogle gange handler hun helt hovedløst fordi hun ikke kommunikerer med andre, men tænker fire-fem skridt frem og handler på baggrund af det. Som læser fandt jeg det frustrerende og jeg savnede lidt mere fornuft hos vores hovedperson, men det passer faktisk godt til hendes personlighed.
Når man sidder med bogen i hånden, sidder man med en fantasyroman, som spiller meget på profetier og velbevarede hemmeligheder, og den nært forestående kamp mellem lyset og mørket. Den er velskrevet og man kommer helt ind på sin hovedperson på en måde, som jeg ikke kan mindes jeg har oplevet før. For mig er det starten på en serie, som jeg glæder mig til at fortsætte og som jeg har store forventninger til. Jeg vil anbefale bogen, hvis man kan lide at komme sin hovedperson nær og hvis man kan lide fantasy, der spiller på alle troperne på en ny måde. Så vidt jeg ved at serien planlagt til en del bøger, så jeg er spændt på, hvor lang kampen mellem lyset og mørket er. Vi starter lidt langsomt ud i Lysets datter, men sikke en start det er.
Lysets datter af Louise H. A. Trankjær er en fin start på en ny Dansk Fantasyserie, som indeholder kærlighed, venskab, identitet og magi. Det er en fortælling om lysets kamp imod mørket, men også en historie om hovedpersonen, Enilias, udvikling og identitetssøgen 😊
Enilia er en karakter, som jeg personligt kunne spejle mig i. Især det her med at være et sted i livet, hvor man grundet sin fortid føler, at man ikke er god nok, og man har derfor ikke tillid til andre. Det er en langvarig proces at udvikle sig fra dette stadie 🙈
Personligt glæder jeg mig til at læse videre på denne serie 📖