Jeg vil ikke tilbage: Digte fra dage med COVID-19

by Caspar Eric

Digtsamlingen Jeg vil ikke tilbage er Caspar Erics forsøg på at fastholde COVID-katastrofen med et digt om dagen i 80 dage.Jeg vil ikke tilbage er en historie over skiftende følelser, et arsenal over kortslutninger efter lock-down og en historie om, hvad det vil sige at være menneske, hvad det vil sige at være forbundne, hvad det vil sige at være et samfund.Katastrofen vækker en ømhed, en medmenneskelighed på det private og det overordnede plan, men gør det også besværligt at leve op til den medmenneskelighed. I de nye digte er der et oplagt perspektiv; at vi alle er underlagt de samme vilkår, høje som lave i samfundet skal følge samme regler. Hvad gør det ved den enkelte? Hvordan reagerer vi på begrænsningerne? Hvad gør det helt konkret ved os, hvilke tanker sætter det i gang hos os, at vi befinder os i denne situation af kontroltab? Og hvad sker der, når ideen om, at vi er i samme båd, begynder at krakelere?Det er digte, der befolkes med flasker, håndsprit, telte i Fælledparken og afspærringsbånd ved Islands Brygge, der spirer frem i løbet af undtagelsestilstanden, mens foråret passerer uden for vinduet. Den potentielle katastrofe sætter mærker i verden, i hverdagen, og Caspar Eric forsøger at indfange følelsen af både det lille og det store drama i takt med, at det folder sig ud. Det er digte, der leder efter det almene i den helt banale dagligdag, ligesom de undersøger, hvordan selv det helt intime rum gennemstrømmes af situationen i verden.

Genres: Poetry, Danish, Nonfiction

188 pages, Paperback

First published November 4, 2020

About the author

Caspar Eric er født i 1987 og har læst Litteraturvidenskab på Københavns Universitet.

I 2014 debuterede Caspar Eric som forfatter med poesi-udgivelsen ”7/11”. Det var med Caspar Erics egne ord en bog om at være ung i 2014, om popsamfundet og angsten for at blive outdated. Men det var også en bog om København, om kærlighed, om det, der er og sker lige nu. Og jeget i bogen ligner i udpræget grad Caspar Eric selv. Caspar Eric modtog desuden debutantprisen Munch Kristensens Kulturlegat 2015 på 50.000 kr. for ”7/11”.

”7/11” er Caspar Erics forfatterdebut i Danmark, men han har tidligere udgivet en mindre dobbeltdigtsamling på det norske forlag AFV Press. På samme forlag er udkommet yderligere to digtsamlinger af Caspar Eric i august 2014.

Senest har Caspar Eric udgivet langdigtet Nike (2015). I denne bog tager Caspar Eric udgangspunkt i sin egen Cerebrale Parese (dvs. spastisk lammelse) i en refleksion over, hvilken betydning det har at leve med et handicap i et samfund som vores. Med sin konfrontation af samfundets problematiske italesættelse af personer med handikap vakte Caspar Erics ”Nike” stor debat og omtale i medierne.

Fotograf: Viktoria Wendel Skousen, 2015

Reviews

[Michael · Rating 3 out of 5]

Da Mette Frederiksen lukkede landet ned på det historiske pressemøde d. 11. marts 2020, begyndte Caspar Eric at skrive digte fra nedlukningen på en blog han oprettede til formålet: et digt per dag. Senere indledte han også et samarbejde med podcasttjenesten Podimo der publicerede hans digte, oplæst af ham selv, hvor han samtidig indrammede dagens digt med spredte tanker om hans dag. Indespærret i min egen lejlighed var det en trøst at høre Erics daglige beretninger fra sine dage med covid-19. Projektet er sådan set sympatisk nok idet Caspar Eric gennem 80 digte (om 80 dage) dokumenterer vores kollektive hukommelse imens »alt det her« sker ("en vending, der med upræcise ord netop fanger det diffuse i omvæltningen" som Information skrev i en artikel). Nærheden til begivenheden er en styrke, men ikke kun: Han artikulerer i det store og hele det vi alle ved - men som ikke alle kan sætte ord på. De originale betragtninger og refleksioner savner jeg dog ofte (måske kommer de også netop af en større afstand) og ikke mindst en større sproglig og poetisk opfindsomhed og færre "dumme metaforer". Jeg er dog ikke i tvivl om at digtsamlingen nok vil blive stående som et fint oplysende dokument til eftertiden.

[Ida Bejder · Rating 5 out of 5]

En vigtig beretning, der føles som det helt rigtige at læse her på årets næstsidste dag midt i anden bølge og det højest målte smittetal.

Caspar Eric sætter ord på de helt nære genkendelige følelser, 2020 har bragt med sig, både de smukke og håbefulde, og de skamfulde og smertefulde. Men vigtigst af alt sætter han ord på hykleriet og uligheden, som pandemien har afsløret var og er en del af den verden, der skabte Covid-19. Lad os ikke vende tilbage til den verden.

Et “omkostningsfuldt håb” kalder han passende det, at virussen forhåbentligt vil betyde radikale forandringer i måden vi behandler vores klode, vores immigranter, vores omsorgspersonale og hinanden på.

“Efter krisen kommer arbejdet med at huske”

[Caroline Stadsbjerg · Rating 4 out of 5]

Genkendte livet så meget i denne her bog, og det er skræmmende og skønt, tænk at man kan vænne sig til så meget, tænk at man så hurtigt glemmer.

[Maria · Rating 1 out of 5]

Undskyld men hvor var det her bare ikke særlig godt.

Dog vil jeg godt indrømme at jeg i løbet af de sidste par timer har fået et smil på læben, hver gang jeg har tænkt på dette afsnit:

Jeg stod i badet
og overvejede at onanere,
men hørte 1. maj-talen
og så virkede det weird.

[Heidi · Rating 5 out of 5]

Sært at være tilbage i Lockdown-tiden med Caspar Erics letlforståelige digte. Han rammer mange af de følelser og tanker jeg havde, og minder mig om mange ting jeg havde glemt. Jeg græd under passagerne med Yahya Hassans død, som jeg gjorde dengang.

[Katrine Graversen · Rating 3 out of 5]

Årets første bog blev et tilbageblik på foråret for snart fire år siden. Følte mest af alt samlingen var et intimt kig til forfatterens liv i de 80 dage, men jeg nød det og kunne genkende mange af beskrivelserne/metaforerne. Og så elsker jeg idéen om os mennesker som lyng og tanken om, at vi befolker et udenfor sammen🪻🫶

[Anna · Rating 5 out of 5]

Rammer meget fint stemningen under den første corona-nedlukning. Følelsen af chok og uvirkelighed. Paradokset i at være del af en historisk begivenhed, mens man sidder derhjemme mellem sine fire vægge og kæmper for at få tiden til at gå. Dagbogsnotaterne er en rodet blanding af det globale udsyn, nyhedsstrømmen og de nære, lavpraktiske ting, hvilket fungerer overraskende godt.

[Matt T · Rating 5 out of 5]

Worth reading for the eulogy to Yahya Hassan alone; perfectly captures the Danish experience of the first lockdown with insight and emotional intelligence.

[Marie · Rating 4 out of 5]

2022:
Har genlæst den, og den er stadig som høre en bekendt fortælle om sine Corona erindringer. God.

2021:
Rigtig god, kommer til at læse den igen. Den viser både et poetisk og et meget hverdags agtigt billede af starten af corona, som man nemt kan spejle sig i. Han kan noget med ordene☀️

[Lone · Rating 5 out of 5]

Jeg blev ført tilbage til tiden, hvor Casper Erics blog var det menneskelige modspil til dystre taler på TV og skræmmende tal i aviserne. Meget er genkendeligt, men Caspar formår også at sætte ord på det vi mærkede i vores kroppe, alt det nye vi blev opmærksom på, da det blev mistænkeliggjort eller taget fra os.
Savner Caspar Erics stemme og tanker her under anden bølge af Covid-19. Nu er smittetalet steget voldsomt samtidig med skræmte vaccine- og mundbindsnægtere pibler frem...

[Pheo · Rating 2 out of 5]

Et resumé af et pressemøde er ikke er digt, selvom det er trykt i en 'digtsamling'.
Digtene i denne bog er faktisk sjældent digte, men har mere karakter af dagbogindlæg.
Det kunne bogen godt have overlevet, hvis den så til gengæld havde budt på interessante reflektorer om livet under nedlukning, og hvad det gør ved os.
'Så genkendelig som en bon fra netto', skrev Information i sin anmeldelse - rammende nok.

[Carla Ruby Bang · Rating 4 out of 5]

Super sjov at læse her halvandet år inde i pandemien; mange af observationerne virker ekstremt banale den dag i dag, men har ikke været det på tidspunktet de er skrevet. Han formår at fange en stemning jeg tror vi alle kan sætte os ind i, fra da pandemien startede.

[Nicoline Siemsen · Rating 4 out of 5]

Meget vigtig beretning. Indeholder hele spektrummet af følelser, der er beskrevet på en genkendelig måde blandet med knivskarpe betragtninger. Digtsamlingen er i den grad anbefalelsesværdig.

[Ida Steendahl Holst · Rating 5 out of 5]

Virkelig fine tanker om hvordan livet under en pandemi i det 21. Århundrede føles.

[eik madsen · Rating 5 out of 5]

min yndlings caspar eric samling. fine, små hverdagsbetretninger om en hverdagsløs tid.

[Gustav Ottosen · Rating 1 out of 5]

Måske er det fordi corons ikke længere er en ting, men fuck den her bog er cringe.
Sådan kan slet ik tage det seriøst.

[Noah K · Rating 1 out of 5]

Shit noget lort - ærligt hold jer væk - på forhånd selv tak

[Sila Birkkjær · Rating 3 out of 5]

Casper Eric er et reflekteret menneske, og det kommer til udtryk i digtene, som på samme tid er nærgående og humoristiske. Men savner en større poetisk/sproglig opfindsomhed.

Var samlingen udkommet, hvis det var hans debut og hans navn var ukendt?

Mellem 3 og 4 stjerner.

[Olivia Josefine · Rating 3 out of 5]

En digtsamling om covid-19 (oprindeligt publiceret på Tumblr) var lige det der manglede fra 2020. Så vigtigt med disse beretninger om, hvordan det var (er) under pandemien i det år, der fremover vil huskes af alle og nedskrives i historiebøgerne. En pandemi hvor alle - ung som gammel, rig som fattig - blev berørt og personligt ramt af virussen. En alt ændrende verdenssituation, som ingen kunne forudse. Det er så vigtigt, at vi skriver ned om denne tid. At vi husker 2020's hverdag, samfundssindet, de politiske handlinger, borgernes adfærd. Alt det der skete (sker), og hvordan vi klarede os igennem. Hudsulten, afstanden, sommerens håb, flugten til sommerhusene, mindsettet der fra den ene dag til den anden var fuldstændig ændret. Og hvordan det i foråret 2020 mest af alt handlede om håndsprit og mundbind og tvivl og angst og fællesskab (hver for sig).