What do you think?
Rate this book
Øvelser i afsked
En måned før coronaen ramte, mistede Carsten Jensen sin stedsøn, som kun blev 25 år. Carsten forelæste på et universitet i Los Angeles, hvor han var engageret i en tæt dialog med sine unge studerende om deres håb og drømme for fremtiden. Tilbage i selvisolation i et nedlukket Danmark besluttede han sig for at dokumentere pandemien. Hvad tænkte vi, imens den stod på? Hvad er vores forventninger, når den slutter?
Corona-krøniken er en bog om afsked, både den personlige og den globale, hvor vi alle er tvunget ud i en helt ny, udsat position. Sorg er et ukendt land, og det er en pandemi også. Ensomhed, eftertanke og en følelse af tab har de til fælles. Corona-krøniken er også en bog om livsperspektiver, der lukker sig, mens andre åbner, og en historisk situation, der kræver nye spørgsmål og svar.
Corona-krøniken er en bog om afsked, både den personlige og den globale, hvor vi alle er tvunget ud i en helt ny, udsat position. Sorg er et ukendt land, og det er en pandemi også. Ensomhed, eftertanke og en følelse af tab har de til fælles. Corona-krøniken er også en bog om livsperspektiver, der lukker sig, mens andre åbner, og en historisk situation, der kræver nye spørgsmål og svar.
320 pages, Hardcover
Published November 1, 2020
1 person is currently reading
37 people want to read
About the author
Carsten Jensen
47 books307 followersCarsten Jensen was born 1952. He first made his name as a columnist and literary critic for the Copenhagen daily Politiken, and has written novels, essays and travel books.
Jensen was awarded the Golden Laurels for "I Have Seen the World Begin" and the Danske Banks Litteraturpris, Denmark’s most prestigious literary award, for "We, the Drowned."
Jensen was awarded the Golden Laurels for "I Have Seen the World Begin" and the Danske Banks Litteraturpris, Denmark’s most prestigious literary award, for "We, the Drowned."
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 4 of 4 reviews
February 26, 2021
Jeg var både meget begejstret og lidt skuffet over denne bog. Det er, som om den er lidt forhastet, hvilket ikke klæder en bog om så tungt et emne. Emnet er nemlig døden.
Første del af bogen er efter min mening klart den bedste. Jensen fortæller om sin stedsøns pludselige død, og hvordan sorgen opsuger ham og hans hustru. Han har mange smukke og fine ord at sætte på sorg – mange sætninger og afsnit læste jeg to gange, fordi det var meget rammende, i hvert fald for mig.
Fx skriver han, at unge i reglen er tvangfri i forhold til samtaler om døden: “Det er så kort tid siden, at de er ankommet, at de endnu ved, at de blot er gæster.”
Han har gode bud på, hvad man (ikke) taler om, når man er i et sørgende menneskes nærhed. Og det meget brugte “*den døde* er et bedre sted” er ikke det, en efterladt ønsker at høre. Slet ikke, når et ungt menneske er dødt.
Han fortæller, at han næsten mistede evnen til at læse – noget han ellers har gjort non-stop, siden han var syv år gammel. Han indleder et kapitel sådan her: “Jeg har det meste af mit liv levet under anklage fra de mange bøger, der på mine reoler står ulæste.” Nok en sætning mange af os kan nikke genkendende til. Så meget desto mere bittert at have mistet evnen til at læse, når han som en ellers meget travl og rejsende person pludselig er spærret inde med selv samme bogreol!
Et stort afsnit i bogen består af de Facebook-opslag, forfatteren skrev under nedlukningen. På sin vis er det interessant nok at “gense” de første måneder af pandemien, men jeg bliver også træt af gentagelserne. Jeg ville nok have foretrukket, at Jensen havde lavet en opsummering af sine opslag og filosoferet over, hvor han tog fejl, og hvor han fik ret?
Det sidste afsnit stritter også for meget, synes jeg. Jensen har altid meget på hjertet, og ofte spidder han aktuelle begivenheder på giftig, grinagtig eller gribende vis. Men det lykkes ikke hver gang her, og det er ærgerligt, for jeg tror, det kunne være blevet en fremragende bog, hvis han – og hans redaktør – havde taget sig lidt bedre tid.
Første del af bogen er efter min mening klart den bedste. Jensen fortæller om sin stedsøns pludselige død, og hvordan sorgen opsuger ham og hans hustru. Han har mange smukke og fine ord at sætte på sorg – mange sætninger og afsnit læste jeg to gange, fordi det var meget rammende, i hvert fald for mig.
Fx skriver han, at unge i reglen er tvangfri i forhold til samtaler om døden: “Det er så kort tid siden, at de er ankommet, at de endnu ved, at de blot er gæster.”
Han har gode bud på, hvad man (ikke) taler om, når man er i et sørgende menneskes nærhed. Og det meget brugte “*den døde* er et bedre sted” er ikke det, en efterladt ønsker at høre. Slet ikke, når et ungt menneske er dødt.
Han fortæller, at han næsten mistede evnen til at læse – noget han ellers har gjort non-stop, siden han var syv år gammel. Han indleder et kapitel sådan her: “Jeg har det meste af mit liv levet under anklage fra de mange bøger, der på mine reoler står ulæste.” Nok en sætning mange af os kan nikke genkendende til. Så meget desto mere bittert at have mistet evnen til at læse, når han som en ellers meget travl og rejsende person pludselig er spærret inde med selv samme bogreol!
Et stort afsnit i bogen består af de Facebook-opslag, forfatteren skrev under nedlukningen. På sin vis er det interessant nok at “gense” de første måneder af pandemien, men jeg bliver også træt af gentagelserne. Jeg ville nok have foretrukket, at Jensen havde lavet en opsummering af sine opslag og filosoferet over, hvor han tog fejl, og hvor han fik ret?
Det sidste afsnit stritter også for meget, synes jeg. Jensen har altid meget på hjertet, og ofte spidder han aktuelle begivenheder på giftig, grinagtig eller gribende vis. Men det lykkes ikke hver gang her, og det er ærgerligt, for jeg tror, det kunne være blevet en fremragende bog, hvis han – og hans redaktør – havde taget sig lidt bedre tid.
January 4, 2021
Tankevækkende bog, skrevet på baggrund af forfatterens eget tab af sin unge stedsøn og i lyset af coronaen.
Bogen er provokerende og politisk, og der er ingen tvivl om forfatterens opfattelse af emner som årsagerne til klimaproblemerne, inkompetente politikere, amerikanske præsidenter mv.
Forfatteren udtrykker sig stærkt, og sætter tanker igang, men bogen er ikke særligt opløftende.
Bogen er provokerende og politisk, og der er ingen tvivl om forfatterens opfattelse af emner som årsagerne til klimaproblemerne, inkompetente politikere, amerikanske præsidenter mv.
Forfatteren udtrykker sig stærkt, og sætter tanker igang, men bogen er ikke særligt opløftende.
April 14, 2023
Det er noe uforløst over denne boken, og jeg tror jeg vet hvorfor: Carsten Jensen har hatt hastverk med å gi ut Øvelser i avskjed, og jeg tror jeg forstår hvorfor. Etter tre år i sorg og isolasjon etter stesønnens død og pandemiens herjinger, og i lyset av klimaendringene som truer vår eksistens, har Jensen så mye på hjertet at han ikke klarer sitte inne med det, spesielt etter å ha tilbragt så mye tid i sorgens enerom sammen med sin kone Liz. Den intense situasjonen han befinner seg i på tre plan gjør at han blander kortene. En bok om død, en bok om klimaendringer, og en bok om Amerikas forfall blir til én bok der død skal være fellesnevneren: Demokratiets død, stesønnens død og klodens død. Det brenner rundt deg, det blir mange branner og i forvirringen blir Øvelser i avskjed resultatet. Dessverre.
Jeg skriver dessverre. Øvelser i avskjed server opp på den beste og tristeste måten, stesønnen Raph dør i Sør-Afrika mens han får opplæring å kjempe mot krypskyttere, en medfødt hjertefeil gjør stanser et liv som normalt sett skulle hatt 60 flere år på jorden.
Det skjer samtidig med at Jensen må avbryte en forelesningsrekke i Los Angeles og reise hjem, samtidig som klimarapportene fra FN tegner et dystert, håpløst bilde.
Med tre så sterke foki, blir hver av punktene uforløste. Jeg vil vite mer om stesønnen, om opplevelsen av sorg og savn, fortvilelse, om hvem Raph er, hvordan moren tar det - alle disse tingene som kanskje hører med til en død. Jeg vil også lese en historie om Jensens oppbrudd med USA fysisk og følelsesmessig, og hans dialog med kursdeltagerne som han ikke avslutter bare fordi han reiser hjem til Danmark. Heller ikke denne historien får en konklusjon.
Til sist det svakeste leddet: Historien om hvordan Danmark og verden svikter i klimakampen, som blir en moralistisk pekefinger, der argumentasjonen og dokumentasjonen forsvinner i utsagn fulle av indignasjon. Som en sinna klimaversjon av Ole Hallesbye, og de som kjenner til Hallesbye, vet at der kommer det ingen ting godt fra.
Nei, dette var ikke det jeg håpte på. Jensen skriver nemlig i utgangspunktet slik jeg elsker å lese: erfaringer koblet opp mot historier og geografi, men det er som om han mister gangsynet, og interessen for det han skriver blir mindre og mindre dess lengre ut i boken jeg kommer. Og dermed er det som kunne blitt noe fantastisk kun gnagsår i øyekroken.
Jeg skriver dessverre. Øvelser i avskjed server opp på den beste og tristeste måten, stesønnen Raph dør i Sør-Afrika mens han får opplæring å kjempe mot krypskyttere, en medfødt hjertefeil gjør stanser et liv som normalt sett skulle hatt 60 flere år på jorden.
Det skjer samtidig med at Jensen må avbryte en forelesningsrekke i Los Angeles og reise hjem, samtidig som klimarapportene fra FN tegner et dystert, håpløst bilde.
Med tre så sterke foki, blir hver av punktene uforløste. Jeg vil vite mer om stesønnen, om opplevelsen av sorg og savn, fortvilelse, om hvem Raph er, hvordan moren tar det - alle disse tingene som kanskje hører med til en død. Jeg vil også lese en historie om Jensens oppbrudd med USA fysisk og følelsesmessig, og hans dialog med kursdeltagerne som han ikke avslutter bare fordi han reiser hjem til Danmark. Heller ikke denne historien får en konklusjon.
Til sist det svakeste leddet: Historien om hvordan Danmark og verden svikter i klimakampen, som blir en moralistisk pekefinger, der argumentasjonen og dokumentasjonen forsvinner i utsagn fulle av indignasjon. Som en sinna klimaversjon av Ole Hallesbye, og de som kjenner til Hallesbye, vet at der kommer det ingen ting godt fra.
Nei, dette var ikke det jeg håpte på. Jensen skriver nemlig i utgangspunktet slik jeg elsker å lese: erfaringer koblet opp mot historier og geografi, men det er som om han mister gangsynet, og interessen for det han skriver blir mindre og mindre dess lengre ut i boken jeg kommer. Og dermed er det som kunne blitt noe fantastisk kun gnagsår i øyekroken.
September 24, 2022
Carsten Jensen er tit sur. Denne gang er han tilmed deprimeret på randen af det selvmorderiske. Hans berettigede sorg ovenpå en personlig tragedie farver hans indtryk af hele verden. Man bliver i dårligt humør af at læse denne samling løse strøtanker. Som lider under overhovedet ikke at være redigeret. Jeg glæder mig til CJ atter skriver et flot gennemredigeret storværk. Han har skrevet tre af de bedste bøger, jeg har læst. Denne er suverænt hans dårligste.
Displaying 1 - 4 of 4 reviews