En snerren fik ham til at snurre rundt og hæve stegepanden i begge hænder.
Trods kløften i sit ansigt havde sikkerhedsvagten rejst sig og gik til angreb.
“Fuck dig!” snerrede Tom tilbage og hamrede af al kraft bunden af stegepanden mod zombiens pande. Han mærkede noget give efter. Slukøret så han fra den groggy, men endnu rørige modstander til det nu bøjede håndtag i sine hænder. “Øh … fuck mig?”
Tom kylede det forkrøblede våben i zombiens ansigt og fiskede efter et nyt i bæltet, men den kom allerede mod ham igen.
Splejsen Tom har ikke noget kørende for sig; hverken i high school, blandt vennerne eller hjemme. Og hans nye sommerferiejob som rengøringsassistent på et forskningsinstitut er ingen undtagelse.
Da en dødbringende virus slipper løs på arbejdspladsen, ser han dog en mulighed for at blive dagens mand. De smittede minder nemlig påfaldende meget om zombierne, han kender fra film og spil.
Men hvor langt hen ad vejen holder ligheden?
Og hvad sker der, når ligheden holder op?
“UDØD er en suveræn zombie-historie med hjerne, hjerte og en masse af det røde derimellem.” – Emil Blichfeldt, redaktør & forfatter til Jonny Nekrotic
“UDØD er fyldt med humor og action. Den er en umage heltefortælling og et must-read, hvis du elsker zombier!”– Xenias Bogblog
Hej, jeg hedder Ruben og har altid elsket at fortælle historier. 😊
I 2010 debuterede jeg endelig som forfatter med selvudgivelsen DEN SIDSTE GENTLEMAN, som både lærte mig en del om udgivelsesprocessen og vakte interesse hos flere forlag. Et af dem var Calibat, hvor mine efterfølgende bøger udkom.
Jeg skriver ”genrefilm på bogform”, som min dygtige forfatterkollega Jacob Krogsøe så kort og rammende har udtrykt det. Ligesom andre læsere igen og igen fortæller mig, at mine bøger er meget filmiske. Det skyldes formentlig snarere min store kærlighed til filmmediet i almindelighed og genrefilm i særdeleshed end et bevidst valg. Men uanset årsagen omfavner jeg det 110%
Så hjerteligt velkommen i bogbiffen og rigtig god læselyst med mine genrefilm! 😉
Fantastisk humor og masser af nervepirrende spænding. De karikerede karakterer passede perfekt til denne bog, og jeg var vild med alle deres tillægsnavne, som gjorde det nemt at huske dem fra hinanden og tilføjede ekstra humor. Bogen kunne godt være afsluttet lidt før, medmindre det var for at lægge op til en 2'er. Men kommer der en fortsættelse skal jeg helt sikkert læse den. Jeg var rigtig godt underholdt.
Ruben har formået at gøre det igen, skrive en helt utroligt fængende og levende historie samt vækket en hungren for mere.
Hvis man kender sin zombie og horror genre og sine b-film vil man genkende rigtigt mange ting i UDØD det er dog ikke en nødvendighed for at kunne nyde bogen og lige meget hvad mærker man ganske tydeligt at Ruben er i hans rette element og hans kærlighed til alt dette, det bløder nærmest ud gennem bogens sider.
En ting som går tydeligt igen i UDØD fra Rubens tidligere værker er hans ufattelige evne til at skabe karakterer specielt hovedkarakterer som virker ægte, troværdige og har kant, typer som de fleste enten selv kan se noget af sig selv i eller i hvert fald nikke genkende til på en eller anden led og som man næsten ikke kan andet end at føle med og heppe på og holde af.
Samtidig er det igen lykkedes Ruben at skrive en bog der er fyldt med sjæl og atmosfære, man er ikke i tvivl om hvad det er man, ja har lyst til at sige ser men, oplever. Bogen har nogle få scener som jeg personligt fandt meget kaotiske på en måde hvor jeg havde svært ved at holde styr på hvem der lige sagde og gjorde hvad, hvilket godt kunne være lidt træls.
Noget som jeg specielt godt kan lide ved UDØD er at Ruben, synes jeg, på en meget naturlig og flydende måde formår at adressere nogle emner så som at være fejlbar, at turde sige fra overfor andre, at tage ansvar, at dømme folk man egentlig ikke kender, at finde sig selv, turde at stå ved sig selv og det at være bange. Ved ikke om jeg ligger for meget i det skrevne men det var helt klart min oplevelse gennem bogen.
Nu skal jeg forsøge ikke at spoile noget for nogen, men slutningen eller slutningerne, jeg vil tillade mig at sige at der er 2 slutninger, der er den der før epilogen og den efter epilogen.
Den før epilogen ved jeg ærligtalt ikke helt hvordan jeg har det med først og fremmest var min forventning noget andet, men samtidig føler jeg lidt at der nogle scene skift inden epilogen som får mig som læser meget hurtigt fra spænding og et High til jeg følte lidt der manglede noget og et Low, hvilket gjorde slutningen inden epilogen lidt flad. Det sagt skal jeg dog være ærlig og sige at jeg det tiltrods er helt vild med de sidste scener inden epilogen, omend at jeg pludselig sad og overvejede et kort øjeblik om et twist jeg havde forestillet mig et par gange gennem bogen nu viste sig at være sandt, det var det heldigvis ikke.
Og så er der epilogen WOAW HELL YEAH, I WANT MORE!!!!! Det er sådan en episk og helt i tråd med tonen af bogen at have en sådan en epilog, på en måde føles det lidt som en end credit scene den skulle bare haver været gemt bag en masse rulletekster så kun dem der bliver til slutningen får den med.
UDØD er en super fed og rå oplevelse, velskrevet og velformuleret, som også er andet end bare en zombie bog, på en måde som ganske få kan gøre det og med noget helt specielt som kun Ruben Greis kan tilføje, UDØD er en stor varm anbefaling herfra, jeg håber seriøst at nogen med en seriøs stor pengepung enten laver denne fantastiske bog til en TV-serie eller 2 til 3 timer lang spillefilm.
Og så håber jeg uendeligt meget på at der kommer mere i dette univers fra Ruben.
AD! Hvor er den klam og sjov og helt afsindigt nice. Jeg har aldrig være særlig meget til zombier, splat og hjerner på den måde. Men denne bog lød virkelig interessant, så den fik lov til at tage min litterære zombie mødom (har man sådan en?). Jeg blev langt fra skuffet. Det er længe siden at jeg har grinet så meget. Det var så slemt at jeg var lige ved at inhalere og kløjes i min maske midt i H-togets stillekupé. Der er sådan en fed humor, den er spot-on og meget virkelighedsnær. Især de akavede teenagerfølelser. Jeg kan lide det!
Karaktererne er super velskrevne. Nej, det er ikke et dybt litterært værk med en masse mellem linjerne, men i forhold til målgruppen, synes jeg at karaktererne står knivskarpt. Jeg kan nemt se dem for mig. Jeg har haft dyb sympati for Tom, samt flere gange haft lyst til at smadre Jack et ret så tydeligt blåt øje. Jeg elskede virkelig karakteren Paquita. Hun var den der ramte mig mest. Ruben Greis gør brug af få og enkelte virkemidler, der bare fungerer. Der sker også masser af udvikling hos de vigtige, hvilket jeg er meget glad for, da de ved første præsentation, godt kunne virke lidt karikeret, men den tanke blev hurtigt gjort til skamme.
Bogen har masser af action, som i MASSER af action. Der er blod, splat og hjernemasse udover det hele. Bogstaveligt talt. Det er utroligt så mange kreative måder zombier kan dø på. Til tider må jeg dog sige at det gik lidt i vejen for plottes udvikling, som ved nogle af de store slagteorgier gik næsten i stå. Det er så også de eneste tidspunkter, hvor jeg har kedet mig lidt i læsningen. Ironisk nok, da der var masser af smæk på. Det er dog også et af de eneste kritikpunkter jeg har i forhold til denne bog.
Spændingen var dog helt i top. Min opmærksomhed var for det meste holdt godt fat af bogstaverne, der fløj henover siderne. Sproget er dejligt let og det samme er plottet, som stadig har masser af dybde. Alt i alt en rigtig positiv læseoplevelse.
Jeg føler jeg lige har set en zombie-film, og det er virkelig positivt ment, fordi tempoet i bogen gjorde at Røre-gøre barnet (ADHD) her kunne fastholde opmærksomheden og bogen ikke endte i den uendelig kirkegård af bøger jeg gerne ville læse, men faldt i søvn i efter 5 minutter pga for langsom fortælling. Jeg strøg igennem de 300+ sider på en dag.
Sproget er lettilgængelig, med masser af pop-kultur referencer, blæser derudaf og med humor. Det smager af Dennis Jürgensen og Freddy-serien! Det er på en måde en klassisk zombie-fortælling, men med flere twist undervejs der gør den anderledes end bare run-of-the-mill zombie-fortælling.
Den var virkelig fed, og rammer rigtigt godt de forskellige kriser man har som teenager, som sgu ikke stopper selvom man er ved at blive ædt hele tiden (De kunne godt lide have lidt bedre situationsfornemmelse, de udøde skarn), og det element er superfedt at have med!
Der er trukket mange referencer til forskellige horror universer, og det bragte altid et lille smil frem. Dog trækker det ikke fra i forståelsen hvis man ikke fanger referencerne, og det er en vigtig detalje også.
Bogen er rå og makaber, men karaktererne træder ikke i baggrunden for de gory scener der udspiller sig på siderne, det er stadig dem som er i fokus i situationen.
YA-zombieroman fyldt med gys, action, splat og humor i en kulørt og fandenivoldsk tone; men også med en følsom og kejtet knægt, der bare så gerne vil lykkes med et eller andet, i begivenhedernes midte.
Anmelderne har taget godt imod bogen med vurderinger fra over middel til topkarakter, og den er af flere stilmæssigt blevet sammenlignet med en yngre Dennis Jürgensens forfatterskab.
Sender kærlige tanker til Kadavermarch, Peter Jackson og andre sjove takes på zombie genren. Jeg elskede den og læste den i stort set ét hug. Se at få den oversat til engelsk, svensk og norsk med det samme!
Jeg har været meget spændt på denne bog, da jeg virkelig har været på udebane her – det er min første zombiebog nogensinde. Til min store overraskelse er jeg ret vild med den, og jeg blev hurtigt fanget ind af historien. Den er skrevet i et letlæseligt sprog, så den er hurtig at læse.
Det er en velskrevet, actionfyldt og meget sjov historie med masser af splatter, død/udød og ødelæggelse. Hovedrollen, den 16-årige Tom, er en usikker og upopulær nørd, der ikke rigtigt har noget at være glad for i sit liv. Tom og de andre karakterer er meget forskellige og virker meget troværdige, så de er nemme at forestille sig. Jeg heppede på Tom lige fra starten af, fordi han er umulig ikke at holde af. Til gengæld havde jeg lyst til at slå Jack adskillige gange – han er så øretæveindbydende. Udover Tom er jeg især glad for karakteren Paquita – hun er virkelig sej, og livet har ikke ligefrem givet hende en vinderhånd.
Tom er en rigtig antihelt, men han har en stor erfaring med zombier fra spil og film, så han kender nogle tricks til at klare dem. Problemet er bare, at dette er den skinbarlige virkelighed, og fejltrin betyder døden eller rettere sagt udøden. Man kan ikke bare genloade spillet og forsøge igen. Det er virkelig interessant at følge Tom være helten, men også hvordan hans usikkerhed overmander ham - så er det godt med en rigtig ven.
Om Tom og de andre på instituttet overlever dette frygtelige mareridt, må du selv læse dig til – jeg afslører intet. Til gengæld vil jeg gerne anbefale bogen, også til ikke-zombiefans – måske I får jer en overraskelse ligesom mig.
En lækker og humoristisk fortælling med masser af hints til de gode, gamle 80’ere og overvældende mange levende døde. Sjældent har jeg nydt blod og splat så meget. Totalt Dennis Jürgensen-stil. Nøj, hvor jeg glæder mig til næste bog fra Ruben Greis.
Ruben Greis har skrevet en bog der tør være uforbeholden og uironisk en del af en genre, samtidig med at den kender sin genre så godt at den har overskud til at lege med den.
Her bruges der ikke tid på at etablere den leverpostejshverdag, som megen dansk fiktion ligger under for. I stedet tager historien udgangspunkt i sine figurers virkelighed, med stor kærlighed til deres nørdethed og sympati for den følelsesmæssige kompleksitet der følger med teenagelivet. Som zombiegenren klassisk set har gjort, benyttes monstrene til at sætte et tema på spidsen. Her er temaet ungdomsliv. En periode hvor selv det mindste virker stort. Hvor jagten på social anerkendelse skal tøjles, samtidig med at identiteten formes. Og ikke mindst en periode hvor prioriteterne er helt hen i vejret. Som når hovedpersonen Tom midt i historiens kaos, igen og igen bliver optaget af tanker om det andet køn, egen status og evner. At vi så samtidig får et gedigent zombieunivers, der metarefererer drevent til en række klassikere i genren, men også fungerer som sit eget, gør blot læseoplevelsen til en endnu større fornøjelse.
Kortene på bordet: Jeg kender Ruben. Det er ikke sikkert jeg havde skrevet en anmeldelse hvis jeg syntes bogen var frygtelig dårlig. Heldigvis er det slet ikke et dilemma der er aktuelt, da jeg oprigtigt mener at han har skrevet en fremragende fortælling der kan appellere ganske bredt: Til en ung målgruppe der er tæt på Tom såvel som til en ældre målgruppe der kan lide genrelitteratur, humor, gys, zombier, romantik og bøger der ikke bruger andet end en kort introduktion, på at sætte sit grundlæggende univers op og komme fra start.
Man er i godt selskab med Udød og dens figurer, fordi forfatteren grundlæggende kan lide de mennesker og den genre han skriver om og i. Det skinner igennem fra begyndelsen af bogen at forfatteren har følt sig godt tilpas i dette legeland af et univers og det bærer igennem til bogens cliffhanger af en slutning.
Vi følger den lidt kiksede teenager Toms udvikling, mens han tager kampen op mod zombieplagen, der pludselig er brudt ud på hans feriejob, og lærer at slå fra sig – ikke bare mod fremmede modstandere og zombier, men også dem lidt tættere på.
I det store og hele en rigtig sjov og underholdende bog med masser af gore og humor, og er bestemt værd at læse. For mig blev den først rigtig god, da jeg kom forbi midtpunktet i bogen, hvorefter hovedpersonen begynder at træde i karakter, de andre får lidt mere dybde og man kommer lidt ud over den typiske teenage-angst, som jeg måske er ved at være for gammel til. Der var nogle sproglige vendinger, der tog mig ud af fortællingen, og der var et par gange, hvor jeg var i tvivl om, hvem der var hvem, og hvem der gjorde hvad – især i starten – men alt i alt en solid bog med massere af humor og vittige frem-og-tilbage samtaler og masser af zombie-referencer, som dem der er lidt inde i genren kan hygge sig over.
Epilogen faldt måske lidt ved siden af, og føltes mere som starten på en ny bog, end en afslutning på den man lige havde læst, men jeg er da spændt på at se, hvor forfatteren tager det hen i fremtiden.
Det er den klammeste og mest ulækre bog, jeg nogensinde har læst. Men den er vildt god.
Jeg elsker splejsede helte. Og rapkæftede latinoer og hjerner i montre, monstre, kødøkser, maskinpistoler og kageruller, branddøre og vattede realitystjerner og bestikkelse.
Hvis du bare er den mindste smule fan af Zombier bør du læse den her bog, (det bør du alligevel) den er fuld af god humor splat, action og god underholdning, den er godt fortalt, og man føler med hovedpersonen Tom hele vejen, og den har et fedt twist på selve indgangsvinklen omkring Zombier. Der er masser af små hints til andre mesterværker inde for zombiegenre.
Og hvem ved måske kan den her bog redde dit liv...
Forestil dig den bedste film du nogensinde har set.. put det ned i en gryde med noget kopipapir og et par af de levende døde og lad det små simre i 30-45 minutter. Til sidst jævner du det og tilføjer lidt sovsekulør. Resultatet er den fedeste zombie basker bog verden har set!
Udød er fortællingen om teenageren Tom hvis liv ikke byder på meget storslået. Tom føler sig kikset og der er aldrig noget der går hans vej, han er hverken den dygtigste i skolen eller den populære og ovenikøbet er hans ”venner” ikke særlig søde ved ham. Men da han begynder på et sommerjob i rengøringsholdet på et forskningscenter hvor zombielignende væsner begynder at hærge kan Tom måske endelig bruge nogle af hans evner.🧟
Jeg har altid været overbevist om at zombiehistorier ikke er min kop te, men denne historie har givet mig et andet syn på det. Bogen er fyldt med splatter, humor og pinlige oplevelser og jeg slugte det hele råt. Jeg var lidt skeptisk da jeg gik i gang for som sagt har jeg intet forhold til zombiehistorier, men zombierne smaskede min skepsis i sig bid for bid som siderne fløj forbi.🦴
Bogen er actionfyldt, med højt tempo og med en hovedkarakter jeg ikke kunne andet en føle med og grine lidt af. Tom er langt fra den typiske helt, men på hans helt egen måde klarer han problemerne og bliver helten i sin egen historie. Det var en fornøjelse at følge tom og hans udvikling i takt med at han får plads til at være sig selv og troen på hans kunnen. De øvrige karakterer stod alle tydeligt frem, var interessante og svære at slippe. Forfatteren forstår at skabe karakterer som alle er deres helt egen og ingen mere eller mindre interessante end de andre. Sproget var let, levende, flydende og fyldt med sætninger som virkelig får gang i lattermusklerne. Siderne fløj forbi og tog den ene efter den anden og var svær at lægge fra sig når man først er gået i gang. Jeg nød virkelig min tid med disse skønne karakterer som blev smidt ud i en noget uvant situation.🧬
Jeg håber på at se mange flere historier fra denne forfatter i fremtiden for jeg er blevet bidt af en gal zombie og hans forfatterskab er muligvis den eneste kur. 🧪
Bogen får 5/5 stjerner 🌟🌟🌟🌟🌟 Reklame/anmeldereksemplar