”Drømme er ikke tilladt, hvor ukrudt gror og janteloven hersker. I Frederiksværk skal man fandeme ikke tro, at man er noget. Især ikke, at man er bedre end andre.”
Tre unge mennesker møder hinanden på et afvænningsprogram i Nordsjælland. De repræsenterer vidt forskellige samfundslag, men deres historier fletter sig ufrivilligt sammen og ændrer livet.
Mads er en ung hårdkogt fyr, der har en fod i de forkerte kredse. Han har udskifet sin forræderiske biologiske bror, Dennis, med fuldbyrdede Bandidos MC-medlemmer, som han nu kalder for sine brødre. Et skuddrama mellem ham og Dennis’ bande, Loyal to Familia, sender skæbnen i en ny retning.
Olivia er lige så farlig som hun er smuk. Hun har hang til MDMA og technofester, og snart kan det ikke blive vildt nok for hende. Hun er født på den rigtige side af hegnet, men er draget mod den tvivlsomme og frigjorte Mads.
Luna er en pige, der er vokset op med livet imod sig, og hun løser sine problemer med euforiserende stoffer, men en a en viser konsekvenserne sig for hende.
Nordsjællands ukrudt er en tankevækkende roman om unge på kanten, en fortælling, der er inspireret af forfatterens hjemegn.
Det her var mere intenst end jeg havde regnet med det ville være, - og overraskende skræmmende, vel nok primært fordi det kommer uhyggeligt tæt på den virkelighed, man oplever i visse kroge af samfundet.. Det gør det også til relevant læsning for unge og voksne - desværre, vil jeg sige, for det er (i mine øjne) ærgerligt det skal være sådan.
Titel: Nordsjællands ukrudt Forfatter: Laura Helena Pimentel da Silva Forlag: Brændpunkt
“Nordsjællands ukrudt” er en fortælling, der afspejler det nordsjællandske undergrundsmiljø, eller i hvert fald giver os som læserne et indblik i, hvordan den ser ud. Bogen har fire forskellige fortællere, som vi følger gennem historien, så du som læseren får et indblik i hver af de fire tanker, liv og opfattelse af livet i Nordsjælland.
Vi som læsere får et indblik i, hvordan livet er i Nordsjælland, når alt ikke handler om penge, designermøbler og store huse. Vi bliver inddraget i et miljø, hvor der bliver solgt hash og hårde stoffer, og hvor bandekriminalitet er en daglig ting i miljøet. Vi bliver præsenteret for forskellige samfundslag, religioner og den generelle kulturelle forskel, mellem hvad vi måske selv kender til, og hvad medierne fortæller os. De fire personer repræsenterer nogle af de forskelligheder, Nordsjælland har, selvom det kun er fire, giver det os et billede af, hvordan uligheden finder sted i måske et af de rigeste steder i Danmark, eller i hvert fald illusionen af Nordsjælland er rig på penge og magt.
Bogen deler mig i to, hvis man kan sige det på en pæn måde. Det er en god bog, den er velfortalt og beskrevet, der er gode tanker, der går igennem bogen. Vi som læseren for en indsigt i hvordan miljøet foregår i Nordsjælland, så på det grundlag er det en god, spændende og relevant bogen.
Jeg er splittet, hvad angår sproget, og hvordan de snakker til hinanden, samt hvordan det bliver miljøet afspejlet. Jeg er bevidst om selv sproget ikke lige min favorit, så var den måde afspejle miljøet på. Men jeg synes, hvis man vælger tag bogen, skal man være bevidst om der bliver brugt forskellige racistiske, sexistiske og homofobiske ord og termer for beskrive det miljø, de valgt for beskrive og ikke for skade (hvis det giver mening). Sproget er en afspejling af den tid vi befinder os i, og det viser at der stadig meget arbejde der skal gøres for skaber et mere inkluderende og mangfoldig sprog i samfundet.
Overordnet får du et indblik i et miljø, som du muligvis ikke troede der fandtes eller ikke havde kendskab til. Du bliver måske introducerede til en ny optik og måske en overvejelse, hvordan medierne præsenterer disse problemer for den standard danske person. Selvom jeg måske ikke var den stor fan af sproget, så er det med til afspejle et miljø og tid vi befinder os i.
Bogen er et kulturobjekt af vores samfund i den tid, vi befinder os i, hvor den synliggør et miljø og sprog, som i vis grad stadig vil bliver set som ukrudt.
Det er en hård og barsk historien, som kan være relevant at læse i relation til samfundsfaget eller også for visse forskellighederne hvad angår vores privilegier.
Bonus: En af fortælleren er ordblind, det var fedt at se ordblind repræsentation i dansk litteratur, selvom det viser hans svagheder, synliggjorde det også hvordan han formål at skabe et velfungerende liv som selvstændig, så selvom han oplevede modgang i starten formår han skaber værdi for ham og hans venner selvom han har oplevede den modgang.
Denne bog er sendt som et anmeldereksemplar fra forfatteren. Dette har ikke haft indflydelse på min bedømmelse om bogen og mine tanker og meninger er 100% mine egne.
”Drømme er ikke tilladt, hvor ukrudt gror og janteloven hersker. I Frederiksværk skal man fandeme ikke tro, at man er noget. Især ikke, at man er bedre end andre.”
Hold nu op. Sikke en barsk og heftig bog, som endda er på under 200 sider! Jeg ville sagtens kunne have læst mere om Mads, Olivia og deres vidt forskellige liv for det var utroligt spændende og gribende og følte faktisk at bogen var til den korte side når der nu skete så meget. Det var lidt ærgerligt.
Bogen starter med at følge Mads, som jeg egentlig gik ud fra var den primære hovedperson, men pludseligt, da vi var kommet godt i gang med ham skifter synsvinklen til Olivia. Og så skifter den igen og til sidst igen. Vidt forskellige synsvinkler og samfundsklasser, men alle med overlappende skæbner. Det var kun positivt at vi kunne komme ind i hovederne på de forskellige personer, men havde ønsket der lige havde været en 30-40 sider mere til dem hver.
Laura formår at skrive fængende og flydende og meget virkelighedstro. Jeg kunne fornemme Frederiksværk foran mig selvom jeg aldrig selv har været der.
Bogens størrelse betød dog også, at handlingen skred hurtigt frem og det var med et bankende hjerte og let åben mund, at jeg læste slutningen også selvom jeg lidt havde forventet, hvad der ville ske. Men det var stadig en overraskelse.
Nordsjællands Ukrudt er en hård skildring af unges liv, deres beslutninger og medfølgende konsekvenser på både godt og ondt, mest ondt og det faktum, at bogen er inspireret af virkelige hændelser gør hele historien det mere hårdere at tænke på. At nogle mennesker kan komme så langt ud og ikke længere kan tænke rationelt, men bare lever i nuet og egentlig ikke tænker på andet.
Jeg kan varmt anbefale hendes debut, Kommunebarn, en selvbiografi, der skildrer hendes uvirkeligt hårde opvækst da hun kom til Danmark som barn.
Bogen beskriver 4 unge menneskers liv på kanten af samfundet. Stoffer, bander, kriminalitet, svigt i familien og ung kærlighed. Det er en råt for usødet historie i hurtigt tempo og jeg er fan.
Mads vil gerne være rocker. Hans alkoholiserede forældre har gjort ham til sofasurfer og nu drømmer han om at få sin egen lejlighed og hvis han er rigtig heldig også en læreplads som tatovør. Mads møder Olivia - smukke, rige og søde Olivia. Olivia tager party-stoffer for at feste igennem hele natten og ryger hash for at slappe af. Olivias mor har meget høje forventninger til Olivia. Forventninger som Olivia slet ikke kan, eller har lyst til, at indfri.
Deniz hedder oprindeligt Dennis. Han er konverteret til Islam og er medlem af LTF. Deniz er eftersøgt af politiet for drabsforsøg - og så er han bror til Mads. Mads betyder dog intet for Deniz længere, hans rigtige brødre er nu LTF'erne. De er den slags brødre han vil dø for, den slags som han vil slå ihjel for. Familia forever, forever Familia.
Luna fester på MDMA - Luna fester meget, men kan hendes unge krop holde til det?
Laura Helena skriver med ægte følelser og stor indlevningsevne. Det er tydeligt, at hun har gjort sit forarbejde godt. Bogen er kort (under 200 sider), men fortællingen stor.
En rigtig godt skrevet bog både hvad angår selve teksten men også selve indholdet . Giver et godt indblik i et meget hårdt miljø eller ihvertfald ,som man kan forestille sig ,det kan være - og samtidig nogle hårde sørgelige skæbner .
Bogen er fængslende lige med det samme og jeg blevet hevet med ind i et miljø jeg kun har hørt om og kunne skimte udefra. Har vi ikke alle sammen hørt om rockerne, banderne og de unge sympatisører? Jeg syntes det var så ufatteligt spændende at blive lukket ind i den her verden så fjernt fra mit eget liv og hvad jeg kender til. Et ungdomsmiljø præget af stoffer, sex, dysfunktionelle familier, søgen efter accept og fællesskab. Rocker- og bandemiljøet med deres æreskodekser, fjendskaber, loyalitet, kriminalitet i varierende grader og vold. Stemningen er benhård og handlingen virkede for mig uhyggeligt realistisk og autentisk. Mens jeg hørte historien, voksede en stor knude i maven på mig. Der bliver ikke sparet på noget og læseren bliver ikke forskånet på at få den barske virkelighed i hovedet.
Bogens handling er delt op i primært tre dele hvor vi først følger Mads, Olivia og derefter Dennis. Der er en lille smule med Luna, men det opfattede jeg mest som om at det hang sammen med Olivias del. Hovedpersonerne var meget levende og deres historier rå, ærlige og rørende. Jeg blev draget af dem alle, nysgerrig efter hvilken retning deres liv ville gå ud fra de valg de tager.
Det er chokerende læsning, men også derfor er denne historie bare virkelig vigtig. Bogen er i den grad et vidne om, at alle kan ende på en dårlig sti i livet uanset hvilket samfundslag man kommer fra. Spørgsmålet er hvad man gør med de kort man er blevet tildelt. Det er også meget fokus på sammenhold og fællesskab, som man måske ikke har med sig i sin bagage og derfor opsøger det uanset miljøet. Unge mennesker er let påvirkelige og kan derfor ikke altid se hvor den sti de er på vej hen ad fører hen og hvilke konsekvenser det medfører, før det er for sent. Må denne bog være en øjenåbner for den barske virkelighed der udspiller sig, foran os alle, men som vi ikke altid ser.