Nej er en samling skarpe, sjove, sylespidse, varme, humoristiske og alvorlige fortællinger om kvinder. I alle aldre, fra skolepigen der bliver mobbet, over den udmattede mor, til den gamle dame i stillekupeen. På arbejdspladsen, i familien, i parforholdet, i vennekredsen og i skolen. Historierne kredser om kvinders oplevelse af ikke at kunne sige fra – når chefen hugger den gode ide, når et seksuelt overgreb bagatelliseres af omgivelserne, når forventningspresset til moderrollen kvæler dem. Historierne viser konsekvenserne af at være underlagt et ydre pres, man ikke kan gøre effektiv modstand mod; hvordan kvinder tyr til livsløgne og overlevelsesstrategier, der spænder fra selvopgivelse, resignation, udmattelse, frustration, vrede til forsigtigt oprør. Veldrejede, tempofyldte og anfægtende historier om at være kvinde i dag.
Det er en god bog og mange af tingene kan jeg nikke genkendende til. Det er godt at høre at andre kvinder generelt har samme mønstre og tanker som en selv. Jeg anbefaler dog at læse/høre den i små bidder, da det ikke er en bog man bliver positivt indstillet af, hvilket jeg heller ikke tror er hensigten.
Jeg er ikke meget for det utroligt vulgære sprog som Sanne Søndergaard altid bruger men når det er sagt så er bogens historier utroligt fængende og man spejler sig i de kvinder vi møder, deres inderste tanker, uretfærdigheden og det manglende nej. Så den er absolut værd at bruge et par timer på.
De første tre historier kunne jeg godt lide. Jeg var godt underholdt af det genkendelige, det befriende kiksede, den bramfri tone.
Muligvis kunne jeg bedst lide de historier netop fordi det var de første.
Ret hurtigt bliver det for ensformigt, og trættende at kønsklodserne passer så perfekt i kassens meget store, firkantede huller.
Tilsidst er jeg blevet så træt af “kvinder”, som bogen fremstiller dem (os? nej tak), at jeg bliver bange for den, ud over at undergrave sig selv, pøser vand på de helt forkerte - misogyne - møller.
Sanne skildrer kvindefortællinger, som rammer i hjernen og hjertet. Jeg føler mig set og forstået og jeg kan spejle mig i samtlige personer på måder hvor jeg både føler mig stolt af mig selv og bliver bevidst om mine dårligere sider uden at skulle skamme mig over dem.
Jeg kan virkelig ikke anbefale bogen nok. Jeg læste en ny historie hver aften indtil jeg var kommet igennem bogen. Det var en genial læsemetode, fordi man virkelig kan nå at reflekter og tænke over historierne på den måde. Jeg fik så ondt af kvinderne i historierne, og kunne genkende mange elementer både fra mit eget liv, fra mine forældre, veninder og folk omkring mig. Jeg kan ikke anbefale den nok 👏🏻
Sanne Søndergaard skriver virkelig godt. Hun har humor og er skarp. Hensigten med bogen er super fin med fokus på kvinders frustrationer, men jeg blev i så dårligt humør af at læse den.
Mega gode og til tider humoristiske 'voksen-noveller'om forskellige kvinder, der er pressede på deres personlighed og væremåde. Smerten ved at få at vide, at man ikke er god nok eller 'for meget'. Smerten ved at tilpasse sig nogle normer, som man egentlig ikke befinder sig godt med. Et virkeligt godt kig ind i hovedet på kvinder, der lever ganske almindelige liv, som er ved at drive (mange af dem) til vanvid.
Måske er tre stjerner mere fair - for det er en god bog. Den er bare for direkte og sexfikseret for min smag. Men det er nok bare mig der er underlig 😄
Meget velskrevet bog, sjov og underholdende samtidig med at den er yderst vedkommende. Kunne se mig selv i flere af kvinderne og spejle mig i deres gode/dårlige beslutninger.
"Nej" bringer flere historier med fængslende elementer (særligt "udbrændt", "sikkerhedssele" og "toiletpapir" i mine øjne), der fortæller om det at være kvinde/mor/partner/ven i dag. Kvaliteten er svingende, der er ret todimensionelle beskrivelser, gennemgående stemninger af bitterhed gør læsningen lidt repetitiv, den er meget sexfokuseret, men der er flere fine og sjove refleksioner undervejs.