”Du tror, du er så fucking meget bedre end mig. Jeg ved sgu da godt, hvorfor du hyrede mig. Jeg får ting gjort og holder mig ikke tilbage. Men du skal fandeme ikke tro, jeg tager en for holdet, bare fordi jeg er sådan en flinker fyr.” “Bare rolig, det er der ingen, der tror,” hostede Ulrik. “FUCK DIG, RETARDOBOY,” råbte Gunnar, mens han gik frem mod Ulrik og pegede pistolen mod hans tinding. ”Du skal fandeme ikke tro, jeg har glemt dig. OVERHOVEDET! Men lige nu snakker jeg til pillepoppende Pjerrot her.” Nu blev pistolen rettet mod Peter.
Fire kriminelle tabere scorer 11,2 millioner i, hvad der bliver kaldt, det perfekte kup. Nu skal de ”bare lige” holde lav profil i et sommerhus på en ferieø uden for sæsonen. Men hvem kan man egentlig stole på, når gruppen består af en paranoid, en junkie, en psykopat, og en leder, der er på lykkepiller? Jackpot er en gal tour de force i kriminelle tabere, millioner i sportstasker, guns, paranoia, uheld og en hel række af virkelige dårlige valg.
Jackpot er en hæsblæsende ungdomsroman, om 4 bankrøvere som gemmer sig i et sommerhus på øen Møjø, efter de har begået århundredets kup. Problemet er bare, at de absolut ikke er venner, og forresten heller ikke er særligt gode mennesker.
René Toft har skrevet en ungdomsbog, der ikke vil stå stille - der sker konstant noget. Det er fedt. Det er også en bog med noget af en omgangstone - der bliver sagt "fuck" på nærmest hver anden side, og det er bare toppen af isbjerget.
Det virker naturligt for de her kriminelle typer at have en helt forfærdelig omgangstone, specielt når man tager i betragtning, at de konstant gennem hele bogen bliver mere og mere pressede; både af den ultrakristne familie (med den lidt for lækre datter), Security Sonny (sikkerhedsvagter, som tager sig af øens sommerhuse) og resten af øens beboere - me. De bliver også hårdt pressede af dem selv, for de 4 banditter har 4 meget forskellige personligheder der konstant clasher.
René formår at skabe et persongalleri som føles realistisk, og du føler de kender alle på øen inden de 150 sider er læst. Jeg savner bare en person jeg sådan kan...holde af. Alle vi møder (måske pånær ejeren af det lokale supermarked som vi udveksler tyve ord med) er sådan mere eller mindre forfærdelige.
Inspirationen fra Blinkende Lygter er ikke til at misse, men hvor Thorkild og Co. er forbrydere med hjerter af guld, så er alle 4 bankrøvere fra Jackpot kæmpe idioter uden rigtigt at have nogen større dybde. Det gør også at man heppe lidt mere for, at det skal gå dem galt.
Jackpot er en skøn ungdomsroman, som jeg uden forbehold vil anbefale til alle, der elsker en god og hurtigst læst krimi...hvis du kan acceptere at der bliver sagt "fuck" mindst 150 gange på lige så mange sider.
Kopi af min anmeldelse fra Instagram. Følg mig på @bookswithbrichs hvis du vil læse mere!
4 kriminelle tabere begår røveri i en bank og kommer ud med 11,2 millioner på lommen(eller nej, i sportstasken). Gruppen består af en paranoid, en junkie, en psykopat og en leder, der lever et liv på lykkepiller, så hvem er til at stole på? Jackpot er en skør bog med millioner i en sportstaske og en paranoid gruppe, der skal holde lav profil efter “det perfekte kup”.
Fra start er der FULD fart over feltet og dialogen er ligetil og uden filter. Jackpot er en bog, der er meget letlæselig og flere gange har jeg grint-ja, grint over en alvorlig situation, der er blevet gjort skør. Karaktererne er skæve og har alle hver deres udfordringer udover bankrøveriet. Da jeg modtog bogen blev jeg lovet en stil som filmen “Blinkende lygter” og det er lige hvad jeg har fået. Det er en meget humoristisk og befriende bog for både unge og voksne, hvilket jo må siges at være en ren “Jackpot”. God læselyst!
Anmeldelse af “Jackpot” af René Toft - Forlaget Petunia - anmeldereksemplar
Jeg har set meget frem til at læse Jackpot, af René, for jeg har hørt virkelig godt om hans forfatterskab og det er den første bog jeg læser af ham.
Fire kriminelle tabere scorer 11,2 millioner i, hvad der bliver kaldt, det perfekte kup. Nu skal de ”bare lige” holde lav profil i et sommerhus på en ferieø uden for sæsonen. Men hvem kan man egentlig stole på, når gruppen består af en paranoid, en junkie, en psykopat, og en leder, der er på lykkepiller? Jackpot er en gal tour de force i kriminelle tabere, millioner i sportstasker, guns, paranoia, uheld og en hel række af virkelige dårlige valg.
Vurdering: Jeg bliver fanget af forsiden, er en mega knald orange og med den sorte skrift med titlen. Forsiden invitere indenfor, hvor teksten er skrevet med mega meget humor, men tilpas balanceret. Sproget er virkelig godt og tilpas forståligt. Jeg kan mærke karaktererne og på måde føle at jeg er en del af historien uden rigtig at være det, hvilket er plus. Beskrivelserne omkring karaktererne gør utrolig meget og man kan mærke, at der nogle tidspunkter hvor de fire, virkelig føler de er ude og skide for at sige det mildt - men at de stadig har troen på at de kan noget selvom at halvdelen har givet op.
Jeg giver 6 hjerter ud af 6 hjerter, fordi jeg blev godt underholdt hele vejen igennem og grinede ret meget. Jeg synes at sammensætningen af banden er fænomenal og samarbejder godt på kryds og tværs. Jeg synes at det er fedt at der er lidt blinkende lygter indover. Havde måske set den lidt som en drenge bog i første omgang, men det kan sagtens læses af alle. Den kan i den grad anbefales og jeg glæder mig til at læse mere fra René. 🧡🖤🧡🖤🧡🖤
Den ultimative prøve for et samarbejde mellem en flok taberkriminelle: at røve en bank. I Jackpot skorter forfatter René Toft ikke på sine eder ej heller sine stereotype antihelte, og det fungerer … endda så forrygende godt, at jeg kluklo hele vejen igennem bogen. Karaktererne, som Toft har skabt, burde man ikke have sympati for, men på underfundig vis, er de så uheldige, og man håber på, at det ikke går helt galt for dem. Bogen er spækket med humor, sarkasme, og skældsord, som underbygger miljøet, der er opbygget i ”Jackpot”. Bogen anbefales til ca. 15-16 år +.
Bogen handler om 4 personer der har lavet århundredes kup. De har røvede en bank hvor der var 11,2 millioner. Pengene er nu deres, og nu skal de bare sejle ud på en ø og holde lav profil. Det første problem bliver at de ikke har noget mad. De kan ikke købe noget mad, fordi politiet kan spore pengene.
De er ikke bedste venner alle sammen. Den lave profil er ikke let at holde. Der bliver både drab og kærlighed.
Jeg kan godt lide bogen, fordi den er sjov. Men hvis du ikke er meget for bandeord, er det her nok ikke en bog for dig, der er nemlig næsten et bandeord i hver sætning 🤬 - Mads 11 år
Letlæst og meget spøjs bog. Synes bestemt at den var min tid værd. Karaktererne er dejligt karikerede og forfatteren tog mig med på en uforpligtende og hyggelig rejse.