Jeg vil våkne til verden

by Karoline Brændjord

Kan man forsones med å være forlatt? Hvor skal man vende seg når en mor tar livet sitt? Hvordan erkjenne det som kanskje ikke kan erkjennes? Og hva gjør vi i naturen når naturen ikke kan forstå oss? «Jeg vil våkne til verden» griper etter den døde, etter verden, og etter en forsonende forståelse av barndommen og døden. Sorg og søken etter frihet manifesteres som mytisk ladet natur og springende overganger mellom å være menneske, dyr - og kanskje til og med en vase - men kommer også til uttrykk i edruelige resonnementer og observasjoner. Det er en samling åpne og følelsesnære dikt som tross det triste bærer med seg en tillit til verden.

Genres: Poetry, Scandinavian Literature, Grief

78 pages, Paperback

First published October 9, 2020

About the author

Karoline Brændjord er født i 1990 og bosatt i Oslo. Hun har gått på Skrivekunstakademiet i Hordaland og har studert Nord-Amerika-studier og sosialantropologi ved Universitetet i Oslo. Jeg vil våkne til verden er hennes første bok. Boka ble tildelt Kritikerprisen 2020 og Tarjei Vesaas' debutantpris 2020, samt kåret til Litteraturfestivalen Æ Ås favorittlyrikkdebutant 2019-2020.

Reviews

[Taran Halvorsen · Rating 5 out of 5]

Jeg snublet over henne i en åsside.
Jeg blåste på øynene
for å se om elvene ville komme ut.

Dette må være en av de vakreste diktsamlingene jeg har lest på lang tid. Anbefales på det sterkeste.

[Marian · Rating 5 out of 5]

Å, denne var sterk. Hvordan forsone seg med sorg etter selvmord? Inderlige og undrende dikt hvor naturen er tilstede i alt.

[Neda Alaei · Rating 5 out of 5]

Ikke i det minste oppskrytt.

[Marianne Barron · Rating 5 out of 5]

Å du verden denne var god!!

Bokomtale på bloggen min:

https://ebokhyllami.blogspot.com/2021...

[Mar]

Noen av diktene traff meg veldig, andre traff meg ikke noe særlig. Det er sterke dikt om sorg og selvmord, men det er ikke helt sånne dikt som jeg liker (ikke at jeg helt vet hva det er enda)

[Hanna Seth Johnsen · Rating 4 out of 5]

«Jeg legger en hånd på graven. Jeg kjenner etter puls. Bare det minste som kan dunke mot hånden. Som et spurvebryst under nysnø eller et bilde i dypet av en bok».

noen av diktene har kanskje de fineste orda jeg har lest om sorg. :)

[Mathilde Paulsen · Rating 5 out of 5]

Denne diktsamlingen var fantastisk! Ikke ofte jeg gråter av dikt, men disse traff skikkelig.

[Kari Totland · Rating 5 out of 5]

«Fuglebrystet er enda spedere enn jeg trodde
Det er ikke for sent, jeg åpner hånden og slipper fri
fuglen jeg grep mens mor falt» (s.66)

[Bjorn Ivar · Rating 5 out of 5]

En nydelig og sår bok om et viktig tema. Karoline Brændjord er en dyktig ordsmed som på en flott og elegant måte beskriver følelser, tanker og opplevelser på en vakker og effektiv måte. Gleder meg til flere bøker av henne.

[Kristine Oma · Rating 5 out of 5]

Rørende.
Fritt og uredd skriving.
Rett fra leveren og usensurert poesi.
Ikke alle dikt jeg forstår, men jeg tror på alle diktene.

[Brynja Hjálmsdóttir · Rating 5 out of 5]

Firnasterk!

[Ida · Rating 5 out of 5]

Fin samling med dikt som bindes sammen av en rød tråd, men likevel står godt alene også.

——

Når jeg blir eldre enn moren min ble
skal jeg ikke lenger tenke på henne
som en mor som forlot meg
Men stå ved graven og tenke på henne
som på et barn:

Lille barn, du engstelige uskyldige

[Emil Johnsen · Rating 3 out of 5]

3.5

[tiina margrethe anneli jakobsen · Rating 5 out of 5]

Utrolig fin og rørende.

[Rebecca Egeland · Rating 5 out of 5]

Meget sterk diktsamling!

[sh]

så fint

[Thea Trøen Bjertnes · Rating 4 out of 5]

Diktene i Jeg vil våkne til verden er klangfylte, de fikk meg til å tenke annerledes. Symboltunge ord og bildeskapende nyanser kombineres på en god måte.

[Silvan Loher · Rating 5 out of 5]

Helt vidunderlig.

[Julie · Rating 2 out of 5]

Jeg læste denne bog i forbindelse med en readathon challenge, og hvis jeg skal være ærlig, havde jeg aldrig valgt at læse den ellers.
Jeg er generelt ikke ret meget til poesi, og det påvirker uden tvivl min holdning til bogen - og min anmeldelse. Jeg ved ikke ret meget om digte og poesi, og vil derfor bedømme bogen udelukkende ud fra min egen læseoplevelse.
Digtene er primært inspireret af forfatteren, eller digterens, oplevelser efter hendes mor har taget sit eget liv. Derfor er bogen en utrolig svær bog at læse. Den er meget følelsesladet, og nogle af digtene er barske og faktisk bare hårde at komme igennem.
Det er bestemt en bog der vil påvirke hvis man selv har oplevet noget lignende. Jeg har selv mistet min mor - dog ikke til selvmord. Det var vanskeligt at læse bogen færdig, og jeg kunne da godt genkende nogle af de ting forfatteren har skrevet.

Jeg vil dog sige at jeg ikke brød mig ret meget om de fleste digte. Det sagde mig umiddelbart ikke rigtig noget. Nogle af dem var ret specielle, og jeg kunne ikke helt dreje hvordan de skulle tolkes.
Jeg har den dybeste respekt og medfølelse til Karoline Brændjord. Det må have været forfærdeligt for hende, og må stadig være en kamp. Der er ingen tvivl om at hun har fået afløb til sine tanker og følelser ved at skrive denne bog - og det er superfedt! Bogen kan muligvis også være utrolig hjælpsom for nogle i samme eller lignende situation, hvis man altså kan holde ud at det kommer så tæt på.
Jeg kan godt sætte pris på bogen og hvad den står for, men desværre var det slet ikke en bog for mig. Og digtene er slet slet ikke i min smag.

[Daniel Boysen · Rating 4 out of 5]

Karoline Brændjord kredser om en ituslået virkelighed, som jeg’et selv må skabe på ny, hvilket fx kommer til udtryk i et alternativt og uvirkeligt ugeskema undervejs i samlingen, hvor torsdagens program lyder således: ”Jeg er ræven der spiser sit navn så ingen kan / kalde den hjem”. Digtene indkapsler smukt den ensomhed og totale ødelæggelse, der ofte trækker spor ind i de levendes liv efter et selvmord i den nære familie.

Digtene undersøger, især den efterladtes fortvivlelse, og fremstår rørende, barske og samtidigt underligt lette i nogle af de mere naive betragtninger. Jeg’et veksler mellem barndommens og fantasiens lethed og den voksnes dybe sorg. Det er særligt rørende at læse om, hvordan moren står stille i tid; at jeg’et nok en dag vil overhale morens alder og på den måde blive den voksne. Digtene bliver en slags omvendt erindring; et sprog der husker frem i tiden.

https://litteratursiden.dk/boeger/jeg...

[Merete Bratsberg Aae]

Diktene kretser rundt lys og sorg, slik man ser allerede på første side. En mor har tatt selvmord, og jeg-et er et barn som må definere verden på nytt. Her er … her er… her er … Jeg-et er i en slags døs, og hun ønsker å «våkne til verden», slik tittelen viser. Det er sterke og kompliserte bilder som være vanskelige å forstå, men ikke vanskelig å føle. Naturen er sterkt til stede, det nevnes ulike treslag (alm, selje, osp), det er mye vann, sjø, speilbilder, løvsus, blomster, kongler, nøtter og så videre.
Stemningen er nesten uvirkelig, med «mors glassaktige blikk» og behovet for å starte på nytt. Det er en del kontraster og selvmotsigelser, som for eksempel på s 25: «Ingen skal se meg i gata // med flagrende hår på en vindstille dag».
Heldigvis avsluttes samlinga med frø i et sår. Da er det håp!
En fin bok å lese, selv om jeg ikke forstod alt.
Den er en av åtte nominerte til #biblioteketslitteraturpris2024

[Jane · Rating 4 out of 5]

"Den der sidder tålmodigt kan se skoven forandre sig,
se bladene på en elm folde sig ud og siden krumme
sig indad. Den tålmodige kan se træet give slip.
Et bladfæste gøres sprødt og svagt så blot et spinkelt
vindkast får bladet til at løsne sig. Adskillelsen er
aldrig ceremoniel, aldrig tragisk, den er hverdagsagtig.
Spørg elmen om savn."

[Mina M · Rating 3 out of 5]

*3.5

Fin og sår, noen gode og originale formuleringer, men ikke helt innertier for meg.

I paradislek er mamma steinen som triller utenfor streken
Hun er øynene i sminkedukken som ikke kan blunke
og solen jeg tegner med kullstift

Hun er en ballong som sprekker når jeg tar på den
og et kakelys som brenner ned i glasuren

[Alexis · Rating 5 out of 5]

Den var riktigt bra. Snyggt hur hon bearbetar något så stort som en mamma som begår självmord med alla små kringliggande upplevelser. Tyckte om hur hon återkom till händelsen upprepade gånger med ett förändrat minne. Förutom det skriver hon också riktigt bra om snö och vatten. Brukar ha lite svårt att förstå poesi men jag såg ändå en tydlig kärna i den här.

[Isobel]

Dette var en særlig skuffende leseopplevelse etter så mange gode anmeldelser. Jeg sitter igjen med inntrykket av at forfatteren bare har "hevet" sammen noen ord og resultatet blir svulstige og ubegripelige dikt, som jeg i hvert fall håper forfatteren selv forstår. Mulig jeg må utforske det moderne poesilandskapet ytterligere, men denne traff meg ikke.

[Sophia · Rating 4 out of 5]

3.5
Fin debut, gode dikt, men personlig liker jeg at bildene eller følelsene fra poesien sitter i kroppen etter endt lesning. Her skjedde ikke det for meg. Men absolutt en god diktsamling som forteller en spesiell historie.

[Clara · Rating 4 out of 5]

Mellan 4 och 5. Ville nästintill spara varenda blad. Väldigt vackert skrivet om en dotter och en mamma, och en mamma som dör och en dotter som lever. Väldigt vackra natur- och djurparalleller. Läs den!

[Helena · Rating 3 out of 5]

Hmm, eg synest jo at tematikken i dikta er veldig viktig og at forfattaren skildrar desse kjenslene på ein veldig sterk måte, men skrivestilen på dikta vart eigentleg litt for pretensiøs for min del. Eg fekk kjensla av at eg skulle sitje igjen med tanken om at dette var djupt.

[Nicoline Kjeldal · Rating 3 out of 5]

Et dikt i seg selv var bra, men likte ikke samlingen i sin helhet. Hun bruker veldig ofte de samme symbolene og metaforene i hvert eneste dikt, de mister sin effekt når man leser et tredje dikt om hvordan treet gir slipp på bladene sine…

[Johanna · Rating 4 out of 5]

Här är ett sår som glittrar i gryning
Här är ett sår, en allmoseskål
Här är ett sår som har fött en kvinna
en frälsare och ett träd
Här är ett står täckt av snö
Här är ett sår som rensats med salt
Här är ett sår - var ska du annars
så ett frö som får dig att öppnas mot allt?

<3