Egentlig var dette historien om den unge antropologistuderende Anita, som rejste ind i Perus Amazonjungle for at undersøge, hvordan de indfødte folk navigerede i en civilisation, der kom tromlende med alkohol, turisme, kviksølv og bevæbnede tømmerbander. Og det var historien om, hvordan hun kom ud af junglen igen med kroppen i opløsning og dæmonerne væltende efter sig.
Det var den historie, forfatteren ville skrive. Hanne Højgaard Viemose, født 1977 i Frshwn.
Men så skete der alt muligt. Anita nægter at stå alene med sin historie, den bliver fedtet ind i HHV’s eget liv: Hendes eksmand blir psykotisk, stalkeren Henning ligger en dag og venter på hende i hendes seng, hun forelsker sig i en ældre, gift mand, virkeligheden flimrer, psyken skranter, børnene får lus og skændes og skråler en sang til enhver lejlighed, og selv stikker hun hele tiden af ud i den islandske ødemark, hvor gale og ulykkelige mennesker, fugle, vulkaner og spøgelser kæmper om hendes opmærksomhed.
HHV, Frshwn er en beskidt, humoristisk og desperat roman om at være kvinde, mor, menneske, abe og en arrig heks, der er faldet af sin kost og ligger på jorden med en blodtud og hyler, mens livet styrter afsted som en flok vilde islandske heste.
Ja, for helvede! Ja, for FANNEN! Hektisk og kaotisk og fuldkommen hudløst levende. Jaaah, mand! Min varmeste anbefaling tilsat et lille hejst flag for, at det altså ind imellem nærmest er grimt. Men wauw, altså!
Vild, måske næsten vanvittig roman. Den kvindelige hovedperson søger sin plads i verden. Romanen foregår i Frederikshavn, i Amazonas, i København - kortvarigt i Aarhus og på Island. Romanen leger nærmest respektløst med det autofiktive og er sprogligt sprudlende. Her er gakkede scener, jokes og absurde situationer, kærlighedens sindssyge, og meget mere
Bogen viser de mange mørke sider af HVV’s liv - både i og uden for junglen - og mit hjerte bløder for alle hendes personaers oplevelser. Hendes væsen er intenst og dragende, og historien om hendes eget liv er lige så vildt som fortællingen om livet i Amazonas.
Det er spændende at følge HHV gennem bogens tilblivelse (og meget meta), at selve kernen i bogen (hvad der egentlig skete i Peru og som stadig plager hende 15 år efter) først, og hurtigt, bliver nævnt i bogens sidste sider, hvor HHV får kæmpet sig hen til erkendelsen. Det handler ikke så meget om overgrebene eller at miste fornemmelsen af sig selv (som ellers er meget store ting, der bliver taget op i bogen), men erkendelsen af, at hendes (eller alterego, Anitas👀) valg var skyld i en massakre.
Spændende analysemuligheder her: hvorfor er det, at netop dette har været det nærmest umulige at fortælle om? Fordi hun, som skulle redde verden, endte med at bidrage til volden, døden og ulykken? Eller fordi hun måske følte en unævnelig, grusom tilfredshed ved endelig at kunne give igen mod alle dem, der har gjort hende ondt? Og at erkende det føles umenneskeligt?
Sproget i bogen er sjovt, fordi det er meget som talesprog i sin syntaks, struktur og af og til stavemåde. Selve bogens opsætning er også meget stream-of-consciousness hele vejen igennem, som skaber puls og gør, at man som læser, skal holde tungen lige i munden.
Og! Vigtig tilføjelse til min mening om bogen: fuck den gifte mand (og den nu perifære veninde), psykologen Anders, Faso i junglen og generelt alle mænd HHV møder på sin vej. Ingen burde opleve bare én af de ting, som beskrives i bogen.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Vild, vanvittig og vittig. Flerstemmig, forvirrende og forrygende. Island, Amazonas, Danmark. Psykisk uligevægtig, forfatter, elskerinde, mor. Antropologisme, autofiktion og absurdisme. Prosa, digte, børnesange, eassayisme og sprogeksperimenter. Mange ting i samme bog, men det fungerer.
Absolut ikke en bog for mig. Jeg følte mig skizofren under læsningen, og meget af tiden anede jeg ikke hvem, hvad, hvor, hvornår og hvorfor... Jeg fangede desværre aldrig den dybere mening med romanen - håber at andre har mere held end mig!
På den ene side var der spændende ikke og kunne finde hoved og hale i båden fortællingen og hovedpersonen men på den anden side var det også bare frustrerende og som om det ikke rigtig var nogen historie eller udløsning - jeg har allerede glemt hvordan den endte. Sprogligt var det dog meget interessant alligevel.
Et spændende værk om eventyret contra hverdagslivet. Ligeledes et interessant studie i udtryk og udtryksformer, der gør at bogen på nogle måder fremstår mere som et kunstværk end som romanfortælling.
Den har fået gode anmeldelser, og der er elementer, jeg synes om, men grundlæggende, er den ikke noget for mig. Havde romanen været en person, havde jeg nok beskrevet h*n som "highly strung".
Emne: humor ; kvindeliv ; skilsmisse ; Island ; Danmark ; Peru Stemning: optimistisk ; satirisk ; dyster ; eventyrlig ; fantasifuld ; farverig ; skæv
Hæsblæsende læseoplevelse hvor vi kommer ind i hovedet på forfatteren Anita, der er ved at skrive en bog om sit liv, mens hun forsøger at leve det. Vi kommer fra København til junglen i Peru og op til Islands natur