Den 30. juni 1908 indtraf en af de største naturkatastrofer i Jordens historie, en eksplosion i atmosfæren over tundraen nær floden Stenede Tunguska i Sibirien. Eksplosionen udløste en energi svarende til 1000 Hiroshima-bomber og lagde et område på ca. 2.000 km2 øde. Eksplosionen er den dag i dag et mysterium.
Danmark 2012: Den kræftsyge atomfysiker Irina tilbringer sin sidste tid på et hospice i Nordsjælland. Irina, der er af russisk afstamning, har arvet et stort materiale om sin slægt, som hun længe har villet skrive en bog om, ikke mindst om sin forfader Sergej. En mandlig sygeplejerske med forfatterambitioner tilbyder hende sin hjælp med at skrive, og hun fortæller historien til ham.
Tunguska 1908: Vi møder attenårige Sergej, som oplever eksplosionen på nærmeste hold og mærker en forandring på både sjæl og krop. Han bryder op fra sin hjemstavn, rejser mod Moskva, kommer i forbindelse med den magtfulde Vasiljev-familie, hvor han forelsker sig i husets smukke datter Nadja. Han får en militæruddannelse, slutter sig til de revolutionære kræfter i 1917 og kommer senere på nært hold af tsarfamilien, skifter side og bliver involveret i de to mindste tsarbørns flugt fra revolutionen. Ad kringlede veje og under falsk identitet havner han igen i Tunguska … og så er der ved at være lagt op til en forrygende slutning, hvor også nutiden spiller en iøjnefaldende og højst overraskende rolle.
Himlen brændte er en vild og eventyrlig roman, en familiekrønike, en bog om at finde den store kærlighed, en stærkt underholdende blanding af fakta og fiktion, der giver fanden i tid og rum og sund fornuft, som alligevel aldrig kan rumme hele sandheden.
Ib Michael was born in Roskilde in 1945. He studied Central American and Indian Language and Culture at the University of Copenhagen. Ib Michael has travelled widely, including trips to Latin America, China, and Tibet. He has also crossed the Atlantic and sailed in the Pacific to the Polynesian Islands. Among many grants and awards, Ib Michael has received The Booksellers Club Golden Laurel (Author of the Year) in 1990, The Danish Author Association Peace Prize 1991, The Critics' Award in 1991 and the Danish Academy Prize 1994. Ib Michael's fantastical novels and poems merge space and time, presenting the reader with an expanded version of reality, including myths and magical elements. His writing style has been described as magical realism. His works include:
En hidtil uset drøm om skibe, 1970 Den flyvende kalkundræber, 1971 Indianerliv i regnskoven, 1973 Mayalandet, 1973 Hjortefod, 1974 Rejsen tilbage, 1977 Vejen rundt om svømmebassinet i den skønne have med kolibrier så talrige som Tågeøernes gråspurve, 1978 Rejsen til det grønne firben : en dokumentarisk beretning, 1980 Kejserfortællingen : roman, 1981 Snedronningen : beretning om Alta - et nulpunkt i Sameland, 1981 Joy og tigeren, 1984 Troubadurens lærling : roman, 1984 Det døde guld, 1985 Himmelbegravelse : digte fra Tibet, 1986 Det sidste hav, 1987 Kilroy Kilroy : roman, 1989 Vinden i metroen : digte, 1990 Det lukkede øje : rejsedagbog Mexico 1971, 1991 Lars Dan, 1991 Vanillepigen, 1991 Hajskygger, 1993 I virkeligheden : et portræt af Ib Michael, 1993 Den tolvte rytter, 1993 Alfabetets have, 1994 Det er ikke virkeligheden der er underlig, 1994 Objekt, maleri, collage 1987 - 1994, 1994 Sig noget, Pjerrot, 1995 Brev til månen, 1995 Surfer : novelle, 1996 Prins : roman, 1997 Atkinsons biograf - en vandrehistorie, 1998 Atkinsons biografi - en vandrehistorie, 1998 Undervejs er altings mål : Ib Michaels forfatterskab, 1999 Mit år, 2000 Rosa Mundi : digte, 2000 Kejserens atlas : roman, 2001 Paven af Indien : roman, 2003 Pierre eller Flertydighederne, 2003 Grill : roman, 2005 Vanilletrilogien : Vanillepigen, Den tolvte rytter, Brev til månen, 2005 Blå bror : roman, 2006 Sorte huller : roman, 2007 Vilde engle : roman, 2009 Orbit : roman, 2010 Hjertets hemmeligheder, 2012 Himlen brændte, 2013 En anden sol, 2015
Jeg var begejstret over en stor del af bogen. Jeg havde aldrig hørt om Tunguska katastrofen, jeg kendte ikke Nicola Tesla og alle hans opfindelser, til gengæld kender jeg en lidt til den russiske revolution, og den fiktion var spændende og godt skrevet. Men jeg har det svært dels med at forstå store dele af atomfysikken og det overnaturlige. Det var en bog, der fik mig til at lave mange leksika opslag, og det er jo godt at lære noget også selvom der var dele jeg bestemt ikke forstod.
"Himlen Brændte er en vild og eventyrlig roman, en familiekrønike, en bog om at finde den store kærlighed, en stærkt underholdende blanding af fakta og fiktion, der giver fanden i tid og rum og sund fornuft, som alligevel aldrig kan rumme hele sandheden". Sådan lyder noget af bagsideteksten af bogen, og det er jo sådan set rigtigt nok, men det, teksten ikke fortæller, er, at bogen også er proppet med astro- og partikelfysiske termer, der, efter min mening, bliver ufatteligt svært at holde styr på, da man også skal følge med i den kærlighedshistorie, som egentlig er bogens omdrejningspunkt. Desuden foregår historien også delvist i Rusland i starten af det 20. århundrede, og med mindre man er stærk i historie og russisk geografi, skal man virkelig holde tungen lige i munden for at følge med. Historien udspiller sig på over 300 sider, og det ender altså med at blive rigtig tung læsning. Det, der trækker bogen op fra en stjerne til to, er, at sproget sommetider bliver helt flydende og lækkert, men det ændrer stadig ikke på, at man skal være skarp i både fysikkens verden, men også russisk historie og geografi, før man finder bogen interessant. Det er i hvert fald min påstand.
Hold da helt op, der er godt nok drøn på i den nye Ib Michael. Vi oplever tiden før den russiske revolution, selve revolutionen og op til tiden i dag. Vi møder en zombie og en alien? Og det hele har udgangspunkt i Tunguska hændelsen i Sibiriens øde egne. Sikke en fantastisk og forvirrende tur læseren kommer på. Man ved aldrig hvad man går indtil med Ib Michael, der synes til fortsat at kunne forny sig. En rigtig "page turner".
Lidt skuffet over denne seneste bog af Ib Michael. Men jeg forventer mig ogsaa altid meget at Ib. Rigtig meget! Denne her faengede ikke rigtig for mig. Personerne forekom mig lidt ligegyldige, bortset maaske fra den doende russiske dame. Den sande historie bag fiktionen er til gengaeld yderst interessant, saa jeg vil godt stadig give den 3 stjerner.
Starter virkelig godt. Som altid velskrivende Ib Michael. Hele baggrunden i "virkeligheden" med Tunguska hændelsen superinteressant. Men slutningen af bogen ikke så god og lidt noget rod. Derfor 4 stjerner - første del og baggrund 5 stjerner, anden halvdel 2-3 stjerner.