KONTORKOMA er en tankevækkende fortælling om det moderne arbejdsliv og en lettilgængelig håndbog i, hvordan du værner om din hjerne og udnytter dine evner bedst muligt i en støjende verden. Når vi fordyber os i arbejdet, lukker vi op for vores allerfineste tænkning - og vi bliver i stand til at levere kvalitet og arbejde effektivt.
Men fordybelsen er truet i en verden, hvor storrumskontorer og digital tilgængelighed kendetegner de fleste arbejdspladser. Resultatet er KONTORKOMA. En tilstand, hvor hjernens tænkekraft er nedsat på grund af støj og forstyrrelser. Ironisk nok er det de funktioner, vi er allermest afhængige af i arbejdet, som hjernen først lukker ned for: Vi får svært ved at koncentrere os og være kreative - og vi bliver stressede.
Heldigvis er der gode nyheder: Fordybelse er ikke så svært endda. Det kræver hverken mindfulness-instruktører eller fuld tilbagetrækning til de dybe svenske skove. Denne bog giver dig opskriften på fordybelse i arbejdslivet.
Hold nu op denne bog har sat gang i tankerne - både på hvordan jeg arbejder personligt men også på hvordan arbejdspladsen er indrettet, på hvad jeg selv kan gøre, hvad man som kolleger kan gøre og hvad chefen kan. Det er en bog hvor første del handler om kontorkoma og hvordan mange arbejdspladser faktisk ikke er indrettet til fordybelse. Anden del er en håndbog med en masse praktiske ideer, hvor nogle er nemme at sætte i gang og andre nok vil kræve en dialog og fælles indsats fra både kolleger og chefen. Introverte og ekstroverte har forskellige behov. Er man morgentænker, natugle eller en blanding afgør hvornår du præsterer bedst. En bog der giver meget at tænke over og som jeg vil starte med at finde et par indsatser jeg kan starte med at arbejde med. Der er taget mange noter, skrevet spørgsmål ned og kommet ideer til hvad og hvordan jeg selv kan arbejde med fordybelse - jeg glæder mig til at komme i gang.
Virkelig vigtig bog med mange gode pointer og konkrete anvisninger. Viser vejen i en kamp der skal kæmpes både på personligt plan og på systemisk niveau. Er glad for at jeg fik den anbefalet.