Mitt barn

by Cecilie Lind

om någon frågar mig vem jag är måste jag

svara



jag är en som droppar



mjölk, tårar, blod, kiss



Mitt barn är en långdikt om vanvett och vardag, sötma och ilska. En vacker och grym dikt om moderskapets mörker: om trött hetens monstruösitet, den läckande kroppen och det stilla våldet. Om skör amning och hungerns demoner. Om att i moderskapet bli ett eko av sin egen mor. Men det är också en berättelse om solen och klarheten och hoppet. Och om att kunna ligga i gräset och upptäcka hur blå himlen egentligen är.

Genres: Poetry, Feminism, Danish

133 pages, Paperback

First published December 6, 2019

Reviews

[Karenina (Nina Ruthström) · Rating 4 out of 5]

Att föda ett barn, ur sin kropp. Att bli mamma. Den kärleken, lyckan, oron och ångesten. Att inte längre och kanske aldrig mer, sätta sig själv främst och istället tvinga sig ödmjuk inför moderskapets allomfattande makt. Den omvälvande upplevelsen vet Cecile Lind att sätta ord på. De första två tredjedelarna av den här boken var otroligt träffande och gripande. Jag har fått distans till den där första omvälvande perioden av moderskapet, men jag har inte glömt och tack vare Mitt barn var jag där igen. Starkt!

["Robert Ekberg" · Rating 4 out of 5]

For helvede så välfunnet om moderskab, fortvivelse, selvhat og (ev.) et strejf af obstetrisk psykose (och hela den biten).

Parentetiskt kan jag inte låta bli att förtjusas en aning över att återstifta bekantskapen med det 80-talsklingande ordet "häck" (eller "ärschle" som vi säger i dag).

Skötbordsrealism at its finest.

[Pages and Prescriptions · Rating 3 out of 5]

Bogen er et langt digt, og hver sætningen hænger sammen med den forrige, og denne kontinuerlige og dekonstruerede skrivestil fungerede desværre ikke for mig. Fordi hver enkelt linje glider videre over i den næste, så oplevede jeg som læser at der aldrig var et naturligt sted til at stoppe op og reflektere over det jeg lige havde læst. Samtidig synes jeg også at digtet var forlangt og blev lidt for gentagende.
Det var rigtig ærgerligt, fordi jeg synes ellers ret godt om indholdet. Som nybagt mor til mit første barn, kunne jeg nemlig virkelige genkende mig selv i mange af de følelser, tanker og frustrationer Cecilie på så rå og skrøbelige måde portrætterer, noget jeg kunne mærke jeg havde overraskende meget brug for i denne barselstid. Nemlig at føle mig set og mindre alene, og at normalisere de følelser og tanker man går rundt med i denne smukke og svære nye tid.
Og jeg synes det er så vigtigt at der findes litteratur der afspejler de både smukke, ensomme, ulækre, ubehagelige og (sinds)syge sider af det at blive nogens mor.

[Erna Juhl · Rating 4 out of 5]

Bogen lever med et smukt sprog og fletter kærlighed til et andet liv med foragt for sig selv på en fin måde.

Jeg må dog i drømme at halvvejs inde bliver jeg tabt af de evindelige klagesange og gentagelser. Ja det er hårdt at være mor, vi forstår det. Men di valgte det selv, så hank op og gør dit bedste. Måske er det sådan for mig, fordi jeg ikke selv er mor? Måske er det fordi jeg er ved at være træt af plotløs navlepilleri som samtidslitteraturen vader i for tide.

[Eva Gustafsson · Rating 3 out of 5]

Läst för bokcirkel.

[Laura Mikkelsen · Rating 4 out of 5]

Cecilie Lind skriver sig ind i en bølge af moderskabslitteratur, som jeg ikke forstår, verden har kunne være foruden så længe. Ligesom andre lignende værker, herunder Olga Ravns “Mit Arbejde”, kaster denne digtroman lys på sider af moderskabet, som er blevet fortiet uhørt længe. Jeg hørte, hvad bogen her havde betydet for Katinka Bjerregaard i en podcast, og jeg kan end ike forestille mig, hvor kraft- og betydningsfuldt sådan et værk må være for de kvinder, der tror, de sidder med nuancerne i sådan en livsovergang selv. I mine øjne er det uhørt, at der ikke har været plads til dem – og desværre er mange af de præsenterede skyggesider netop også nogle, jeg aldrig har hørt om før. At der skal være så meget, som er fortiet, og at moderskabet fremstilles og forventes at være så rosenrødt, gavner næppe hverken i det store billede eller for den enkelte.

“Mit barn” udgør altså et vigtigt spejl for de kvinder, der også bliver mødre. Det er en forandring, der også indebærer tab og svære følelser, hvilket forfatteren her beretter om så råt, at enhver må pakke sin blufærdighed. Men lige netop dette værk formår at afbilde smerterne, skyggesiderne og sorgerne på en måde, så man faktisk mærker den store kærlighed igennem dem også. Der siges ting, som vi ikke kun aldrig hører sagt, men også opdrages til ikke at måtte sige – også om andre relationer end den til ens eget barn. Det er en grænseoverskridende befrielse, men Cecilie Lind viser netop, at en skygge jo kastes af noget; at der kan være svære tanker og følelser vedrørende at få børn, men at de sameksisterer med en uendelig stor kærlighed. Dette lykkes hun med på usammenlignelig vis.

“Jeg er en anden end jeg var. Jeg aner ikke hvem. Jeg ved bare at jeg er så fuld af kærlighed at det ikke er til at holde ud. Mit hjerte gror. Jeg kan mærke udvidelsen. Skrøbeligheden. Det ømme hjerte. Blåt og gult af at elske.”

[Louise · Rating 3 out of 5]

Cecilie Linds ‘Mit Barn’ er fuld af hendes oplevelser og følelser omkring at blive mor og være mor. Som læser får vi også lov at høre lidt om hendes tidligere spiseforstyrrelse, og hvordan det har spillet en rolle under graviditeten og bestemt også efter.
Jeg kan ikke rigtigt sige noget dårligt om bogen, men jeg er nok bare kommet frem til, at digte ikke er for mig.

[August Sparresäter · Rating 3 out of 5]

Stark trea. Ofta är det en fyra när jag läser men jag besväras av att det inte sker några avbrott. Det bara maler på i sitt köttiga flöde. Men starkt skildrat. Jag känner det inpå huden när jag läser.

[Vincent · Rating 4 out of 5]

har svært ved at bedømme den men læseoplevelsen var god. Havde lige et dyk mod slutningen hvor jeg blev i tvivl om jeg faktisk læste pigedyr i stedet for, men ellers var den en fed læseoplevelse. Synes den er svær at give stjerner. Det er sådan en bog man skal snakke om og genlæse tror jeg

[Simon Ørberg · Rating 4 out of 5]

Jeg ved ikke helt, hvad det betyder, men jeg er besat af sætningen "Nogen har lagt min sjæl om mine skuldre som et sjal"

[Jakob Green Werkmäster · Rating 5 out of 5]

❤

[Asta Blom · Rating 3 out of 5]

Min mor sang også Solen er så rød, mor for mig da jeg var lille <3

[Caroline Stadsbjerg · Rating 5 out of 5]

Smuk og vred og omsorgsfuld og storslået

[Astrid Luffe · Rating 5 out of 5]

Rigtigt fin indsigt i en ny og sårbar mors tanker. Jeg kan genkende mig selv i mange af hendes angsttanker. Dejligt og flydende sprog, hurtigt læst.

[Sara · Rating 4 out of 5]

Starkt om det obeskrivligt omvälvande i att bli mamma.