Én ø. Én vinder. 100 bevæbnede børn. Velkommen til Battle Royale.
Spillet afbrydes af en voldsom storm, og en ny trussel viser sig. Konkurrenter bliver til allierede da børnene pludselig er tvunget til at holde sammen. Der er noget i stormen, og det kommer efter dem.
Jeg er født en kold vinternat i 1974, opvokset i Holbæk og er uddannet som folkeskolelærer i 2002.
Jeg har altid holdt af at fortælle historier og var et fast indslag på lejrskolerne, når der skulle fortælles gysere. I skolen elskede jeg fristil og hadede analyser. Jeg skrev i fritiden og fik færdiggjort tre romanmanuskripter, der aldrig blev antaget af forlag, før jeg måtte koncentrere mig om uddannelse og voksenliv. Jeg vendte dog tilbage til skriveriet efter en mangeårig pause og debuterede i 2006 som selvudgivet med første bind af Bobs Saga.
Mange romaner senere er jeg nu på Tellerup.
Jeg skriver mest fantasy, horror og sci-fi og er fascineret af livets bagside. De skæve, underlige og dystre historier, hvor tingene ikke er hvad de ser ud til at være. Jeg er ret produktiv, og har de sidste år stabilt skrevet ca. to romaner om året. Efter otte år som lærer har jeg taget orlov, hvor jeg arbejder som nattevagt for at få bedre tid til forfatterskabet. Forhåbentlig er det frugtbart.
Jeg bor i Roskilde og når jeg ikke skriver eller bruger kvalitetstid med familien nørder jeg med computeren eller taber i Warhammer.
Litteraturpriser: Vinder af Kulturministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisnings Drengelitteraturpris 2011
Vinder af Niels Klim-prisen 2012 i katagorien “Bedste science fiction novelle” (Homo Arachnida)
Finalist til Årets Horrorudgivelse 2011 (Moln – Jorden husker)
Selve bøgerne finder sted i fremtiden hvor verden er ødelagt og der er ikke ressourcer nok til at brødføde alle, så derfor finder Battle Royale sted. Bogen er skrevet i et levende sprog hvor man vil have mere. Bogen minder om spillet Fortnite og er anbefalet af Vercinger. Man følger Jonas, Ellie og nogle andre børn i kampen for at overleve. Premissen for konkurrencen er at der er 100 børn men kun den sidste overlevende vinder. De bliver kastet ud af et fly og lander på Orø. Konkurrencen er begyndt, men under overfladen gemmer der sig nogle mørke hemmeliger. Det er en bogserie som har voldelig scener der bliver beskevet og nogle af de billeder som er i bogen kan virke voldsomme for nogle børn. Men ikke mine, de ville bare have mere. Jeg har læst dem højt for mine 2 drenge på 5 og 9år, og de har været slugt af dem. Det de syntes er mest sejt, er at vi ikke bor så langt fra Orø og har været der nogle gange.
Noah på 9 år siger: den skal have 5 ud af 5 fordi den er mega sej. Det er ligesom spillet Fortnite bare anderledes og så er det sejt at hovedpersonen hedder det samme som min far og at vi har været på Orø. Liam på 5 år siger: det er den sejeste bog og den er vinderen af alle bøger.