What do you think?
Rate this book
Det samme og noget helt andet
Efter at have skrevet flere romaner med unge mænds ”Coming of Age”-historier (En uskyldig familie, Et rigtigt liv), skriver Katrine Marie Guldager nu sin egen – i romanforman. Romanen handler om at blive til som menneske og forfatter, og den handler om at bevare sin egen integritet, selv når det har en meget høj pris.
Romanen følger en ung kvinde, der under dramatiske omstændigheder mister først en veninde og kort efter sin far. Forældrene er skilt, og en arvestrid bryder ud. Den unge kvindes farmor truer med at lægge sag an. Som en ung kvinde, der skal finde sin plads både i sin familie og i verden, oplever hovedpersonen en stigende smertefuld erkendelse af hverken at blive set, hørt eller forstået af sine nærmeste. Hun søger kærligheden uden for familiens rammer og rejser til konfliktfyldte områder i forsøget på at være solidarisk med de undertrykte. Men hvordan er man solidarisk med sig selv? Magtkampene og konflikterne i familien tager til, og den unge kvinde kæmper for at finde et ståsted i tilværelsen.
Romanen følger en ung kvinde, der under dramatiske omstændigheder mister først en veninde og kort efter sin far. Forældrene er skilt, og en arvestrid bryder ud. Den unge kvindes farmor truer med at lægge sag an. Som en ung kvinde, der skal finde sin plads både i sin familie og i verden, oplever hovedpersonen en stigende smertefuld erkendelse af hverken at blive set, hørt eller forstået af sine nærmeste. Hun søger kærligheden uden for familiens rammer og rejser til konfliktfyldte områder i forsøget på at være solidarisk med de undertrykte. Men hvordan er man solidarisk med sig selv? Magtkampene og konflikterne i familien tager til, og den unge kvinde kæmper for at finde et ståsted i tilværelsen.
452 pages, Hardcover
Published January 1, 2021
15 people are currently reading
270 people want to read
About the author
Katrine Marie Guldager
81 books82 followersKatrine Marie Guldager (born 1966) has worked with poetry and prose and has proven herself in both genres to be a pioneering, form-shattering, poetic original. Guldager received a graduate-level degree in Danish from the University of Copenhagen in 1994 and made her debut that same year with her collection of poetry, Dagene skifter hænder (The Days Change Hands) . Guldager attended Forfatterskolen (The Danish Writers' School) in Copenhagen. She belongs to the '90s generation in Danish Literature and has become one of its most prominent and personal voices. In 1995, she published a collection of poetry entitled Styrt (Crash) which was translated into English in 1999. Guldager's latest book is a collection of short stories entitled København (Copenhagen)
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 30 of 30 reviews
January 15, 2021
Det samme og noget helt andet er Katrine Marie Guldagers egen historie – i romanform. En fortælling om at skulle finde sit eget ståsted i familien – en familie, der er fyldt med magtkampe og konflikter. En fortælling om grundlæggende tvivl – kan du overhovedet stole på de andre?
I en 50/50 blanding af fiktion og realisme udleverer Katrine sig selv på en ærlig og åben måde – indhyldet i en konstant underliggende humor. Mon ikke mange kvinder (og sikkert også en del mænd) har følt sig som den udenforstående i familien, som den grimme ælling, der ikke helt passer ind? Disse vil kunne genkende meget af sig selv i Katrines fortælling
Som vi har set de i hendes tidligere bøger, så er Katrine meget velbevandret i det at analysere dysfunktionelle familier. Og med Det samme og noget helt andet giver hun læserne en intens læseoplevelse, og en gribende beskrivelse af hvordan man møder verden efter opgør med tidligere relationer.
Der er ikke lagt skjul på noget: Vi følger både livets opture og nedture, og hvordan en række tragiske hændelser afslører familiens hidtil skjulte konflikter. Hvordan arv kan splitte familier og hvor langt du er villig til at gå for at være en del af fællesskabet. Ville du ofre dig selv på det fælles alter? Mange har prøvet at bryde med et eller flere familiemedlemmer, og dette aspekt udforsker bogen også: Hvorfor bliver vi fremmede for hinanden i en familie?
Som vi bl.a. så det i Køge-Krøniken, så har Katrine beskrevet både en danmarkshistorie med fokus på individets realisering. og familiens strukturelle udfordringer. Og da det endelige opgør indtræffer, skal Katrine til at afdække de nye valgmuligheder dette medfører.
En absolut anbefalelsesværdig roman.
I en 50/50 blanding af fiktion og realisme udleverer Katrine sig selv på en ærlig og åben måde – indhyldet i en konstant underliggende humor. Mon ikke mange kvinder (og sikkert også en del mænd) har følt sig som den udenforstående i familien, som den grimme ælling, der ikke helt passer ind? Disse vil kunne genkende meget af sig selv i Katrines fortælling
Som vi har set de i hendes tidligere bøger, så er Katrine meget velbevandret i det at analysere dysfunktionelle familier. Og med Det samme og noget helt andet giver hun læserne en intens læseoplevelse, og en gribende beskrivelse af hvordan man møder verden efter opgør med tidligere relationer.
Der er ikke lagt skjul på noget: Vi følger både livets opture og nedture, og hvordan en række tragiske hændelser afslører familiens hidtil skjulte konflikter. Hvordan arv kan splitte familier og hvor langt du er villig til at gå for at være en del af fællesskabet. Ville du ofre dig selv på det fælles alter? Mange har prøvet at bryde med et eller flere familiemedlemmer, og dette aspekt udforsker bogen også: Hvorfor bliver vi fremmede for hinanden i en familie?
Som vi bl.a. så det i Køge-Krøniken, så har Katrine beskrevet både en danmarkshistorie med fokus på individets realisering. og familiens strukturelle udfordringer. Og da det endelige opgør indtræffer, skal Katrine til at afdække de nye valgmuligheder dette medfører.
En absolut anbefalelsesværdig roman.
August 27, 2023
Að lesa þessa bók er eins og að kynnast einhverjum sem er "cool". Ég var rosalega hrifinn af þessari bók og á meðan ég las hana trassaði ég ýmsar daglegar athafnir og skyldur til þess að geta lesið áfram. Bókin fjallar um að vera dálítið crazy og einmana og ringlaður og ungur og mér finnst ég hafa eignast nýjan vin. Hún dró fram í mér alls konar væmni og dramatík – bókin gerir það mjög vel – en textinn er líka ferskur og spennandi og pínulítið tælandi, kaldur og einlægur til skiptis. Huggandi á vegu sem ég vissi ekki að ég vildi láta hugga mig.
January 23, 2021
Det her bliver nok den sidste bog af Katrine Marie Guldager, jeg læser. Der er anslået kød nok på den til ca. en 20 siders novelle, og så er det ærlig talt spild af både skrive- og læsetid at blæse det helt op i romanstørrelse. Risikoen for at det skulle gentage sig, vil nok være rigeligt til, at jeg kommer til at prioritere læsningen af rigtigt mange andre bøger ind foran endnu en af Guldager.
Jeg hørte den som lydbog, og det blev klart til en del af min udfordring med den. Det er forfatteren selv, der læser op, og når man betænker, at der tilsyneladende er tale om en stor procentdel autofiktion, så bliver det altså et problem, at det foregår i et tempo og en tonation, som virker decideret uengageret. Synes hun heller ikke selv, det er interessant, eller hvad? Det hjalp en smule, da jeg ca. halvvejs kom i tanke om at skrue læsetempoet 25% opad, men alligevel. Det er grundlæggende bare ikke imponerende.
Så kunne en opfindsom håndtering af kernefortællingen/-erne have givet noget, men her er der heller ikke meget at komme efter. Der skal tilsyneladende hovedsageligt fortælles noget om retten til at bestemme - eller bare have indflydelse på - hvem “man” (mest Den Unge Katrine) er eller ikke er, og hvad der følger af det i forhold til andres forpligtelse over for en, ens egne forpligtelser over andre og så videre og så videre. Og emnet foldes ud inden for rammen af en familie og med udgangspunkt i dødsfald.
Så altså intet mindre end et ærkeklassisk emne i en ærkeklassisk ramme. Men netop i og med dette klassikervalg, så må man da også have lov at forvente en eller anden grad af original behandling af det, må man ikke? Og det er her at bogen for mig at se fejler uigenkaldeligt. Der sivede i hvert fald intet igennem til mig, der bare mindede om hverken originalitet eller indsigt. Ærgerligt. Komplet spild af tid, faktisk. Nå, men pyt. Slut og videre.
Jeg hørte den som lydbog, og det blev klart til en del af min udfordring med den. Det er forfatteren selv, der læser op, og når man betænker, at der tilsyneladende er tale om en stor procentdel autofiktion, så bliver det altså et problem, at det foregår i et tempo og en tonation, som virker decideret uengageret. Synes hun heller ikke selv, det er interessant, eller hvad? Det hjalp en smule, da jeg ca. halvvejs kom i tanke om at skrue læsetempoet 25% opad, men alligevel. Det er grundlæggende bare ikke imponerende.
Så kunne en opfindsom håndtering af kernefortællingen/-erne have givet noget, men her er der heller ikke meget at komme efter. Der skal tilsyneladende hovedsageligt fortælles noget om retten til at bestemme - eller bare have indflydelse på - hvem “man” (mest Den Unge Katrine) er eller ikke er, og hvad der følger af det i forhold til andres forpligtelse over for en, ens egne forpligtelser over andre og så videre og så videre. Og emnet foldes ud inden for rammen af en familie og med udgangspunkt i dødsfald.
Så altså intet mindre end et ærkeklassisk emne i en ærkeklassisk ramme. Men netop i og med dette klassikervalg, så må man da også have lov at forvente en eller anden grad af original behandling af det, må man ikke? Og det er her at bogen for mig at se fejler uigenkaldeligt. Der sivede i hvert fald intet igennem til mig, der bare mindede om hverken originalitet eller indsigt. Ærgerligt. Komplet spild af tid, faktisk. Nå, men pyt. Slut og videre.
April 17, 2021
Virkeligt gribende. Kunne godt have været kortet noget ned i den sidste tredjedel, men alt i alt utroligt velskrevet og genkendeligt
February 3, 2021
Måden bogen er skrevet på afspejler meget fint hovedpersonens sindstilstand. Tung og trist læsning, hvilket gjorde det svært for mig at vedligeholde læselysten. Dog beskriver den mange relaterbare situationer, og efterlader mig med en del refleksioner omkring mine egne familie relationer.
Er jeg glad for at have læst bogen? Ja!
Vil jeg læse den igen? Nok ikke.
Er jeg glad for at have læst bogen? Ja!
Vil jeg læse den igen? Nok ikke.
February 10, 2021
Vidunderlig hudløs bog. Ikke bare underholdning, men hjerteblod. Meget tankevækkende.
February 15, 2021
Om et menneskeliv i relation. Om at vokse op og være forkert. Den forkerte datter.
En velskrevet og meget god bog.
En velskrevet og meget god bog.
February 12, 2021
Første bog jeg har læst af KMG men jeg blev meget opslugt. Bestemt læsværdig
October 14, 2023
Meget letlæselig bog, som er skrevet i et prosasprog, med korte kapitler og korte sætninger, poetisk. Bogens hovedemne, som skulle være arvestrid, er spændende og måske lidt tabu, og uvenskab med familie er et tungt emne at skrive om. Dog er der efter min mening ikke en bestemt handling og det var svært for mig helt at få øje på den røde tråd. Bogens hovedkarakter udvikler sig ikke bemærkelsesværdigt undervejs, og hvad der starter spændende og interessant, ender nok en anelse formløst og ubetydeligt. Jeg har svært ved at se hvad forfatterens budskab er med bogen. Er det trist? Er det ikke trist? Er der krig? Eller fred? Jeg ved det ikke. Der er efter min mening ikke stof nok til at dække 450 sider ind. Romanen kunne sagtens have været på novelle-niveau og stadig have givet det samme (og noget helt andet… - ej, se bort fra den). Alt i alt var jeg sådan set underholdt og forfatteren har et anderledes skriftsprog, men udover det, sagde bogen mig som sådan ingenting, desværre.
October 21, 2021
Bogen er oftest skrevet i et ‘digt-sprog’, hvilket fratager mig muligheden for indlevelse. Men når det så er sagt, sidder jeg tilbage med spørgsmålet om; hvorfor brød hun egentlig forbindelsen til sin familie? Jeg synes på ingen måde, at det bliver tydeligt i bogen. Og hvis bruddet skyldes de ‘små hændelser’, hun beretter om, er det nok mest moren og søsteren, jeg føler med. Kunne godt tænke mig at høre deres version - bogen her er jo kun et partsindlæg. Selverkendelse synes at ligge uendelig fjernt for hovedpersonen.
Sjælden har jeg læst en roman, hvor fortælleren fremtræder så tydeligt i offerrollen, og det på trods af, at hun i slutningen af bogen skriver: Jeg ville ikke være et offer, et stakkels offer …..
Sjælden har jeg læst en roman, hvor fortælleren fremtræder så tydeligt i offerrollen, og det på trods af, at hun i slutningen af bogen skriver: Jeg ville ikke være et offer, et stakkels offer …..
February 3, 2022
Indenfor 1 uge mister forfatteren først sin bedste veninde og sidenhen sin far. Disse to voldsomme begivenheder kaster hende både ud i sorg, men også i et forhold til hendes familie der er problematisk og konfliktfyldt.
Jeg havde lidt splittede følelser om denne bog, på den ene side medrivende og aktuel for enhver der har prøvet at konflikte med sin familie. På den anden side hører vi kun én side af historien og jeg sidder tilbage med en følelse af, af jeg ikke heltved hvad jeg skal bruge historien til.
Jeg havde lidt splittede følelser om denne bog, på den ene side medrivende og aktuel for enhver der har prøvet at konflikte med sin familie. På den anden side hører vi kun én side af historien og jeg sidder tilbage med en følelse af, af jeg ikke heltved hvad jeg skal bruge historien til.
February 9, 2021
Jeg havde virkelig svært ved at forholde mig til denne bog. Sprogbruget var meget anderledes end det jeg plejer og begive mig ud i. Men jeg holdt ved og kunne til sidst finde en mening med det. Jeg ved ikke rigtig om jeg kom ud på den anden side med en forløsning, men måske en erfaring rigere.
Kunne til dels sætte mig ind i forfatterens tanker, men følte dog til tider, at hun kørte lidt i ring. Hvilke måske i sidste ende var meningen ?
Kunne til dels sætte mig ind i forfatterens tanker, men følte dog til tider, at hun kørte lidt i ring. Hvilke måske i sidste ende var meningen ?
April 3, 2021
Smertelig. Umærkeligt uforløst. Og så alligevel? Måske har jeg taget imod forfatterens invitation om at gå i hendes, delvis fiktive, fodspor i en grad, så jeg selv mærker den gennemgribende usikkerhed og udenfor-hed? Bogen gør bestemt indtryk. Jeg har undervejs oplevelsen af at være ét med KMG. Og så alligevel ikke. Jeg bliver ikke mere sikker end dét.
January 18, 2021
Kører meget i samme rille.
February 23, 2021
Hørt på lydbog. Kedede mig ret meget.
May 17, 2022
Havde regnet med noget helt andet. Handling og sprog var slet ikke mig.Desværre.
March 24, 2021
Katrine Marie Guldagers nyeste roman 'Det samme og noget helt andet' tager for alvor fat i det tunge stof i forfatterens liv og hun har selv kaldt den 50% autofiktion og 50% fiktion. Men samtidig beskriver en del af romanen forfatterens kvaler med overhovedet at kunne skrive den her historie, fordi den kommer tæt på forfatterens forhold til sin familie, for den handler om familiekonflikter og, måske allermest, mangel på oprigtig kærlighed i familien.
Bogen starter med et par helt traumatiske oplevelser, da Katrine Marie Guldager (for det kan man vist godt tillade sig at skrive at det er) var 21 og med mindre end en uges mellemrum bliver hendes bedste veninde Anne og hendes far dræbt, henholdsvis skudt i Nicaragua og ved den kendte togulykke ved Sorø.
Dagene heromkring er utroligt flot og følsomt beskrevet, og har man oplevet bare noget tilnærmelsesvist tilsvarende, vil man virkelig føle sig set i denne roman.
'Det samme og noget helt andet' rørte mig meget og jeg slugte den: Katrine Marie Guldager har skrevet det som en slags detektivroman, hvor de(n) skyldige i hendes følelse af ikke at være elsket langsomt afsløres. Eller gør det?
Romaner af denne slags, som fx de nyere 'Rampen' af Jesper Stein, 'Fruen' af Malene Lei Raben og 'Den, der lever stille' af Leonora Christina Skov lever med den fare, synes jeg, at det kan opleves som private forældreopgør. Men Katrine Marie Guldager formår også, som de nævnte i forskellig grad, at gøre sin egen livskonflikt til en almengyldig historie, hvor særligt de problematiske relationer mellem forældre og børn og søskende undersøges, så vi alle kan blive klogere på hvad der uheldigvis kan gå galt i familier og hvorfor det kan være så svært at være i dem.
Bogen starter med et par helt traumatiske oplevelser, da Katrine Marie Guldager (for det kan man vist godt tillade sig at skrive at det er) var 21 og med mindre end en uges mellemrum bliver hendes bedste veninde Anne og hendes far dræbt, henholdsvis skudt i Nicaragua og ved den kendte togulykke ved Sorø.
Dagene heromkring er utroligt flot og følsomt beskrevet, og har man oplevet bare noget tilnærmelsesvist tilsvarende, vil man virkelig føle sig set i denne roman.
'Det samme og noget helt andet' rørte mig meget og jeg slugte den: Katrine Marie Guldager har skrevet det som en slags detektivroman, hvor de(n) skyldige i hendes følelse af ikke at være elsket langsomt afsløres. Eller gør det?
Romaner af denne slags, som fx de nyere 'Rampen' af Jesper Stein, 'Fruen' af Malene Lei Raben og 'Den, der lever stille' af Leonora Christina Skov lever med den fare, synes jeg, at det kan opleves som private forældreopgør. Men Katrine Marie Guldager formår også, som de nævnte i forskellig grad, at gøre sin egen livskonflikt til en almengyldig historie, hvor særligt de problematiske relationer mellem forældre og børn og søskende undersøges, så vi alle kan blive klogere på hvad der uheldigvis kan gå galt i familier og hvorfor det kan være så svært at være i dem.
February 21, 2021
Anne Katrine Guldager: Det samme og noget helt andet
Roman, som minder om selvbiografi. Hovedpersonen X mister sin veninde, Anne og kort efter dør hendes elskede far også (togulykke Sorø) Konflikter ift mor, storesøster, farmor som har penge til gode fra afdøde søn. Om at have en familie, man hverken kan undvære eller holde ud. Moderen der hele tiden udsætter aftaler med X. Som voksen søger hun kort retur til Afrika, hvor hun boede som barn fra 3-6 år, vil gense og mindes.
Kontroverser med søsteren, X føler, at denne taler på vegne af X mor, de to er imod X. Hun er på flugt fra sig selv, fra sin sorg, ved ikke, hvorfor hun går til psykoanalyse.
Har egentlig svært ved at tage sig selv alvorligt, at kunne sige til og fra. X føler, at andre mødes uden hende, taler bag hendes ryg, at hun får misundelse fordi hun er en god forfatter.
Bogen er halv fiktion, halv auto. X veksler mellem ungdom medio 1990 og nutid, selv corona-nedlukningen i marts 2020 nævnes.
Roman, som minder om selvbiografi. Hovedpersonen X mister sin veninde, Anne og kort efter dør hendes elskede far også (togulykke Sorø) Konflikter ift mor, storesøster, farmor som har penge til gode fra afdøde søn. Om at have en familie, man hverken kan undvære eller holde ud. Moderen der hele tiden udsætter aftaler med X. Som voksen søger hun kort retur til Afrika, hvor hun boede som barn fra 3-6 år, vil gense og mindes.
Kontroverser med søsteren, X føler, at denne taler på vegne af X mor, de to er imod X. Hun er på flugt fra sig selv, fra sin sorg, ved ikke, hvorfor hun går til psykoanalyse.
Har egentlig svært ved at tage sig selv alvorligt, at kunne sige til og fra. X føler, at andre mødes uden hende, taler bag hendes ryg, at hun får misundelse fordi hun er en god forfatter.
Bogen er halv fiktion, halv auto. X veksler mellem ungdom medio 1990 og nutid, selv corona-nedlukningen i marts 2020 nævnes.
November 26, 2022
Lyttelæst med Guldagers egen oplæsning og generøse deling af egne ord, ca. 50%'s romanen og derfor 50%'s selvbiografiske fortælling i nutid, langpoetisk, stream of consciousness, stilistisk skarpt skåret.
Jeg lytter den og åbner døren. Jeg åbner døren og lytter til en familiefortælling. Rasende roligt. Det er roligt og rasende og mine fødder knaser i gruset under mine fødder. Det knaser i ørerne og knaser under mine fødder. Jeg føler med hovedpersonen og føler mig svedig. Det er rasende levende og gør op med mine forestillinger om det normative familiefølelsesfællesskab. Drøm og virkelighed flyder sammen og er lige vigtigt for billederne Guldager så gavmildt deler med alle os der vil lytte. Hjerteskærende nærværende og vedkommende kontrastfyldt.
Ualmindeligt anbefalelsesværdigt.
Tak, Katrine Marie Guldager ❤️
Jeg lytter den og åbner døren. Jeg åbner døren og lytter til en familiefortælling. Rasende roligt. Det er roligt og rasende og mine fødder knaser i gruset under mine fødder. Det knaser i ørerne og knaser under mine fødder. Jeg føler med hovedpersonen og føler mig svedig. Det er rasende levende og gør op med mine forestillinger om det normative familiefølelsesfællesskab. Drøm og virkelighed flyder sammen og er lige vigtigt for billederne Guldager så gavmildt deler med alle os der vil lytte. Hjerteskærende nærværende og vedkommende kontrastfyldt.
Ualmindeligt anbefalelsesværdigt.
Tak, Katrine Marie Guldager ❤️
March 20, 2022
Fremragende roman læst næsten ud i ét stræk. Ville gerne have læst mere, og blev meget optaget af hovedpersonens indre liv med det ydre liv. Hvordan forsatte hun, fortsatte hun? Hvordan modtog familien hendes fortælling, kunne de overhovedet det? Noget i tonen, hovedpersonens desperation og evige kamp med relationerne om hvad der er sandt, minder mig om Vigdis Hjorts autofiktive romaner. Men er så absolut sit eget.
July 21, 2021
Jeg har læst andre titler af Guldager som jeg fandt interessante. Denne autofiktive “roman” handlede alt for meget om, hvad unge Katrine syntes om sin lettere fraværende familie og forholdet til den. Psykoanalyse! fylder også en stor del af bogen. Alt for meget Katrine og alt for lidt af interesse for os andre.
September 15, 2023
Ikke noget for mig desvaerre, kunne ikke abstrahere fra at hovedpersonen "i datid" ikke umiddelbart kommunikerede med nogle i hendes familie ordentligt (for hovedpersonen "i nutid" kunne man godt have med at goere). Kan godt vaere det er real life, men hvor var storyline'n?
April 30, 2024
Fantastisk billede på det at være menneske på godt og ondt. Jeg er stadig fanget i Guldagers oplevelse af at være vant til at holde tale, men ikke at være vant til at “tale i samme rum som sorgen”. Det tror jeg mange kan nikke genkendende til. Bestemt læseværdig!
July 27, 2024
Synes desværre at romanen virker langtrukken. Som om den beskriver en del, men aldrig helt kommer ned i dybden/kernen af de følelser der følger hovedpersonen. For mig er der overladt lidt for meget til læseren selv, men det er jo en smagssag :)
April 10, 2025
Godt sprog, let at læse, veldisponeret - men efter 200 sider var jeg inderligt træt af hovedpersonen (forfatteren selv - det er autofiktion) og ville ønske jeg kunne høre hendes families side af sagen. Det er ikke pænt at sige det, men bogen forekommer mig at være navlepilleri
February 10, 2021
Meget tæt bog. Man bør nok læse den flere gange.
March 18, 2021
En rigtig god bog. Som kan anbefales.
January 9, 2022
En fremragende autobiografisk roman om indviklede familierelationer. Forfatteren mister først en veninde, og kort efter sin far under dramatiske omstændigheder. Bogen handler om arvestrid blandt de efterladte og om familiens skrøbelige sammehold. Bogen er som en thriller. Man fornemmer at der konstant ligger noget og ulmer lige under overfladen.
August 1, 2021
Det samme og noget helt andet er modsat Katrine Marie Guldagers tidligere skønlitterære værker, en personlig rejse tilbage i tid og ind i et privat stof, hvor udgangspunktet er tabet af to nære personer; først bliver en veninde skudt i Nicaragua og få dage senere dør faren i togulykken ved Sorø. På næsten et splitsekund ændres udgangspunktet for den fremtid, den 21-årige unge Katrine ellers havde foran sig.
Det samme og noget helt andet er en roman om at føle sig fremmed og udenfor ens egen familie, om sårede følelser og om en umulig navigering i en tung og indviklet familiebagage, hvor især beskrivelserne af ensomheden og smerten heri er formidabelt beskrevet. Vreden og det bitre bliver desværre ret dominerende og bliver genstand for unødvendige gentagelser.
Læs den fulde anmeldelse her - https://anettesbookshelf.dk/det-samme...
Det samme og noget helt andet er en roman om at føle sig fremmed og udenfor ens egen familie, om sårede følelser og om en umulig navigering i en tung og indviklet familiebagage, hvor især beskrivelserne af ensomheden og smerten heri er formidabelt beskrevet. Vreden og det bitre bliver desværre ret dominerende og bliver genstand for unødvendige gentagelser.
Læs den fulde anmeldelse her - https://anettesbookshelf.dk/det-samme...
February 3, 2023
Begyndelsen var fremragende skrevet og fængede i al sin gru - hård skæbne rammer så vilkårligt. Men da vi kom til arvestriden gik jeg død. Det klare sprog gik efter min mening i ring og blev for gentagende.
Tog hul på lydbogen igen og synes den er fremragende. Måske går den i midten i ring fordi den slags problematikker ikke har nogen oplagte løsninger. Man kan højest blive mere bevidst., og måske handle på det:
Længslen efter en mor/familien - men i realiteten en familie der river en ud af balance.
Tog hul på lydbogen igen og synes den er fremragende. Måske går den i midten i ring fordi den slags problematikker ikke har nogen oplagte løsninger. Man kan højest blive mere bevidst., og måske handle på det:
Længslen efter en mor/familien - men i realiteten en familie der river en ud af balance.
Displaying 1 - 30 of 30 reviews