Sig hej til din skam af Ilse Sand ⭐️⭐️ ~
Da denne kom ud for nylig og jeg så den omtalt, tænkte jeg, at den ville gøre mig klogere på, at det ikke er så unormalt at gå rundt og føle sig forkert, men det kunne den så slet ikke for mig. Måske har jeg ikke skam, eller måske stikker mine negative forestillinger om mig selv noget dybere, end denne bog formår at tage fat om. Jeg synes, den omhandler følelsen af at være pinlig, og det er for mig ikke skam! Skam stikker meget dybere, end at være ked af at sige noget forkert, eller have en forkert farve trøje på. Faktisk synes jeg lidt, den gør grin med virkelige eksistentielle problemer. Eller måske er jeg som sagt bare en af de få, der slet ikke forstår, hvad skam går ud på, for jeg kunne ærligt talt ikke være mere ligeglad, hvad andre tænker om mig, eller om jeg har talt med en krumme i mundvigen. Derimod vil jeg gerne have samtaler, om og med folk, der kender til følelsen af ikke at høre til, på et helt elementært grundlag. Hvis du gerne vil høre nogle kloge ord om skam, vil jeg anbefale Brené Brown's TED-talks om skam og vulnerability. Og hvis denne bog hjalp dig enormt meget og din verden er ved at gå i stykker over følelser af at miste ansigt i hverdagssituationer, så tillykke og fantastisk og held og lykke fremover. #sighejtildinskam #ilsesand