What do you think?
Rate this book
Dronning over verdens magter
Dronning over verdens magter er et langdigt skrevet af Enheduana, verdens første kendte digter. Som ypperstepræstinde i byen Ur herskede hun for 4300 år siden over det åndelige og politiske liv i byen. Fra sit tempel holdt hun guderne tilfredse og fordelte arbejde og rigdomme blandt folket.
Men en dag bliver hun overfaldet af oprøreren Lugal-ane og smidt ud af byen. Ydmyget og i eksil begynder hun at forfatte sit værk, hvori hun beder til sin gudinde Inana om hjælp. Inana er svær at få i tale, og Enheduana må finde sine bedste skyts frem for at opnå det hun ønsker.
Dronning over verdens magter er en hyldest til en gudinde der transcenderer godhed og ondskab, og som regerer over alt og alle med sin utæmmede kaoskraft. På tværs af fire årtusinder taler digtet til os og bringer en vild og tiltrængt energi med sig.
Forord og oversat fra sumerisk af Sophus Helle, illustreret af Johanne Helga Heiberg.
Men en dag bliver hun overfaldet af oprøreren Lugal-ane og smidt ud af byen. Ydmyget og i eksil begynder hun at forfatte sit værk, hvori hun beder til sin gudinde Inana om hjælp. Inana er svær at få i tale, og Enheduana må finde sine bedste skyts frem for at opnå det hun ønsker.
Dronning over verdens magter er en hyldest til en gudinde der transcenderer godhed og ondskab, og som regerer over alt og alle med sin utæmmede kaoskraft. På tværs af fire årtusinder taler digtet til os og bringer en vild og tiltrængt energi med sig.
Forord og oversat fra sumerisk af Sophus Helle, illustreret af Johanne Helga Heiberg.
64 pages, Paperback
Published November 24, 2020
About the author
Enheduanna
9 books75 followersAkkadian princess, High Priestess of the Moon god Nanna, daughter of Sargon the Great. c 2285–2250 BCE.
While millions of Mesopotamian women lived ordinary lives, an Akkadian princess, daughter of Sargon the Great, lived a life anything but ordinary. Enheduanna (2285 to 2250 B.C.) became one of the most prominent and powerful priestesses in all of Sumer and Akkad.
Her literary output of hymns and songs to the goddess Inanna set a high standard and example of religious psalms, hymns, prayers and poetry that was followed for the next two thousand years. The writings of Enheduanna echoed through the centuries, influencing hymns and prayers in other cultures and religions, such as the Bible and Greece’s Homeric hymns.
Enheduanna was born in northern Mesopotamian to Sargon the Great and his Queen Tashlultum in the city of Akkad. As Sargon’s daughter, she learned to read and write cuneiform as she studied to be a priestess. Sargon, who usurped the throne of Kish and proceeded to conquer all of Mesopotamia and beyond, needed to consolidate his power over southern Mesopotamia.
To smooth the religious differences between the Sumerians and Akkadians and to influence the political climate in the south, he appointed Enheduanna as En-Priestess or high priestess of the goddess Inanna in the important Sumerian city of Ur. The role of an En-priestesses was important both politically and religiously and was often held by royal daughters.
Enheduanna held the position of En-priestess throughout Sargon’s reign and that of her brother, Rimush as well. Sometime during Rimush’s reign, Enheduanna was cast out from her position in the temple. During this time of political and religious upheaval, she composed some of her most beautiful poetry and prayers, asking the goddess Inanna to help her. When her position was later reinstated, she wrote Nimesarra or "The Exaltation of Inanna,” which describes both her expulsion and reinstatement.
As En-priestess, Enheduanna was the chief administrator of the temple to An. Her original Akkadian name is unknown, but Enheduanna, the Sumerian title she chose when she came to Ur, translates as En (high priestess), Hedu (ornament) Anna (of heaven). Temple complexes in Sumeria were huge, the city’s essential center, organizing all religious affairs and controlling many secular businesses as well. Temples oversaw charitable endeavors, planned religious festivals and employed half the city. Enheduanna held this vital position for over 40 years. That she survived her exile speaks to her superior performance as En-priestess.
Enheduanna’s literary works include her poems to Inanna, goddess of love, fertility and war, three powerful hymns that helped homogenize Akkadian and Sumerian religions. She also composed 42 hymns, poems and prayers known today as the Sumerian Temple Hymns. In these she speaks with a direct, personal voice. Apparently, Enheduanna was confidant not only as the En-priestess but also as an author.
While millions of Mesopotamian women lived ordinary lives, an Akkadian princess, daughter of Sargon the Great, lived a life anything but ordinary. Enheduanna (2285 to 2250 B.C.) became one of the most prominent and powerful priestesses in all of Sumer and Akkad.
Her literary output of hymns and songs to the goddess Inanna set a high standard and example of religious psalms, hymns, prayers and poetry that was followed for the next two thousand years. The writings of Enheduanna echoed through the centuries, influencing hymns and prayers in other cultures and religions, such as the Bible and Greece’s Homeric hymns.
Enheduanna was born in northern Mesopotamian to Sargon the Great and his Queen Tashlultum in the city of Akkad. As Sargon’s daughter, she learned to read and write cuneiform as she studied to be a priestess. Sargon, who usurped the throne of Kish and proceeded to conquer all of Mesopotamia and beyond, needed to consolidate his power over southern Mesopotamia.
To smooth the religious differences between the Sumerians and Akkadians and to influence the political climate in the south, he appointed Enheduanna as En-Priestess or high priestess of the goddess Inanna in the important Sumerian city of Ur. The role of an En-priestesses was important both politically and religiously and was often held by royal daughters.
Enheduanna held the position of En-priestess throughout Sargon’s reign and that of her brother, Rimush as well. Sometime during Rimush’s reign, Enheduanna was cast out from her position in the temple. During this time of political and religious upheaval, she composed some of her most beautiful poetry and prayers, asking the goddess Inanna to help her. When her position was later reinstated, she wrote Nimesarra or "The Exaltation of Inanna,” which describes both her expulsion and reinstatement.
As En-priestess, Enheduanna was the chief administrator of the temple to An. Her original Akkadian name is unknown, but Enheduanna, the Sumerian title she chose when she came to Ur, translates as En (high priestess), Hedu (ornament) Anna (of heaven). Temple complexes in Sumeria were huge, the city’s essential center, organizing all religious affairs and controlling many secular businesses as well. Temples oversaw charitable endeavors, planned religious festivals and employed half the city. Enheduanna held this vital position for over 40 years. That she survived her exile speaks to her superior performance as En-priestess.
Enheduanna’s literary works include her poems to Inanna, goddess of love, fertility and war, three powerful hymns that helped homogenize Akkadian and Sumerian religions. She also composed 42 hymns, poems and prayers known today as the Sumerian Temple Hymns. In these she speaks with a direct, personal voice. Apparently, Enheduanna was confidant not only as the En-priestess but also as an author.
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 14 of 14 reviews
Read
June 30, 2025Undrer mig over, at jeg ikke er stødt på denne på litteraturvidenskabsstudiet!
Kan virkelig lide en hyldest, findes der hyldester i moderne litteratur? Fanfiction måske?
Kan virkelig lide en hyldest, findes der hyldester i moderne litteratur? Fanfiction måske?
August 8, 2021
Smuk og vigtig oversættelse, men den historie- og litteraturvidenskabelige analyse er det rene sludder. Jeg kan anbefale at læse eller lytte til bogen, men vil i det nedenstående også gerne kritisere flere af de påstande der fremsættes med den nye udgivelse:
Denne oversættelse af verdenshistoriens første kendte tekst med en navngiven forfatter er åbenlys historisk vigtig. Ikke bare fordi det er den første navngivne forfatter i historien, men også fordi den giver en indsigt i den samtidige verden for 4000 år siden; politisk, kulturelt og religiøst. Derudover er selve digtet både smukt og fængende og burde kunne nydes også af dem uden særlig historisk interesse. Selve oversættelsen fremstår smuk og som en betydelig præstation og man savner at flere oldsprogsuddannede gjorde en lignende indsats for at gøre mere af fortidens fantastiske litteratur tilgængeligt for almindelige mennesker på moderne sprog. Der er også et glimrende noteapparat der også kort og klart forklare problemerne og usikkerheden i forsøget på at oversætte et 4000 år gammelt sprog til moderne dansk.
Desværre er den nye udgivelse også præget af en historisk analyse i forordet der er historievidenskabeligt pinligt ringe. Både historisk og litteraturhistorisk kunne der være skrevet meget spændende om at verdens første kendte forfatter var en kvinde og om at hendes og andre kvinders rolle i samtiden viser at det er en myte at historien altid har været domineret nærmest udelukkende af mænd og et patriarkat. Litteraturhistorisk er det også relevant at udforske hvordan og hvorfor denne tekst ofte er overset og udeladt i litteraturvidenskaben og hvordan at kvinders rolle i historien og litteraturen ofte er blevet/bliver undervurderet. Men i stedet for en seriøs videnskabelig analyse og debat af dette, med respekt for den historiske kontekst og løftelse af videnskabelig bevisbyrde for ens argumenter, så bærer værket præg af, at forsøget på at fortolke det ind i en feministisk litteraturvidenskabelig tradition og den politiske dagsorden i 2020 betyder mere for oversætteren end basal videnskabelig metode. Værst bliver det når denne 4000 år gamle forfatterinde forsøges at forvandles til et feministisk idol og fortaler for en ideologi der først opstod næsten 4000 år efter hendes død, alene fordi hun var en kvinde. Der er nemlig intet i teksten der rent faktisk handler om kønskamp, sexisme eller ligestilling, eller som i øvrigt uden videre kan overføres til moderne politiske forhold, og den historiske analyse beskæftiger sig på intet tidspunkt med kvindernes stilling i samfundsformen i oldtidens Ur, udover kort at konstatere at de indtog rollen som ypperstepræst i et enkelt vigtigt tempel. Argumentationen er således alene baseret på en opfattelse af at én kvinde med magt automatisk er lig med feminisme og kvindekamp, uanset hvad denne kvinde i øvrigt gjorde eller mente. For slet ikke at nævne at dette "feministiske idol" beder til guderne om at slagte dem der har gjort oprør imod hendes krigeriske dynasti med en sådan voldsomhed at selv grædende børn ikke bliver skånet... Sikke en rollemodel...
Problematisk bliver det også når oversætteren og udgiveren i interviews forsøger at fremstille denne tekst som unik på baggrund af, at litteraturhistorien generelt er, eller anses som, alene som domineret af hvide mænd (se f.eks. her https://www.dr.dk/nyheder/kultur/boeg...). Mens der i dag finder en relevant og vigtig diskussion sted om problemet i at udøvelsen af litteraturvidenskaben, bl.a. på Københavns Universitet, er præget af eurocentrisme og en nedvurdering af kvindelige forfatteres historiske betydning, så er det en voldsom overdrivelse at påstå at litteraturhistorien eller den generelle opfattelse af litteraturhistorien alene er domineret af hvide mænd. Ikke bare fylder kvindelige forfattere og ikke-hvide/ikke-europæiske forfattere meget i den reelle litteraturhistorie, men de gør det også i den almindelige opfattelse hos folk udenfor de snævre litteraturvidenskabelige kredse. Selvom den almindelige opfattelse nok er at kvinder fylder mindre end mænd i litteraturhistorien, så er de fleste mennesker alligevel bekendt med Mary Shelleys Frankenstein og Jane Austens Stolthed og Fordom, for bare at nævne to hurtige eksempler, ud af mange, på nogle af verdenshistoriens kendteste forfattere. Endnu mere absurd er påstanden om at hvide med få undtagelser dominerer litteraturhistorien... Verdens mest læste og kendte bog er Biblen, skrevet af en række ikke-hvide mænd fra samme region som "Dronning over verdens magter". Det samme gælder Koranen, 1001 og én nats eventyr (i øvrigt angivet i historien som fortalt af en kvinde, om end vi ikke kender den oprindelige historiske forfatter, hvis en sådan overhovedet har eksisteret) og den jødiske Tora. Derudover er de fleste mennesker godt bekendt med at oldtidens babylonere og egyptere skrev tekster på lertavler, papyrus og på tempelvægge længe før der blev udviklet skriftsprog i Europa. Uden for Mellemøsten og Nordafrika rangerer også forfattere som Konfutse, Lao-Tse og Sun Tzu blandt verdens mest kendte og værker som "Krigskunst/Art of War" og "Tao Te Ching" er også blevet hyppigt udgivet, læst og refereret i Danmark ligesom at værker som Kamasutra har været genstand for meget opmærksomhed de seneste årtier i Danmark. Jeg er sådan set enig i at denne ikke-vestlige litteratur ofte glemmes i videnskabelige kredses diskussioner af litteraturhistorien, men det er absurd at påstå at de ikke fylder i såvel den reelle litteraturhistorie som i den almindelige opfattelse af samme.
Kort sagt, så er det en flot og vigtig udgivelse og nyoversættelse af selve digtet, men den historiske analyse og litteraturhistoriske diskussion i og omkring udgivelsen bør man i det store hele ignorerer og lede efter andet steds.
Denne oversættelse af verdenshistoriens første kendte tekst med en navngiven forfatter er åbenlys historisk vigtig. Ikke bare fordi det er den første navngivne forfatter i historien, men også fordi den giver en indsigt i den samtidige verden for 4000 år siden; politisk, kulturelt og religiøst. Derudover er selve digtet både smukt og fængende og burde kunne nydes også af dem uden særlig historisk interesse. Selve oversættelsen fremstår smuk og som en betydelig præstation og man savner at flere oldsprogsuddannede gjorde en lignende indsats for at gøre mere af fortidens fantastiske litteratur tilgængeligt for almindelige mennesker på moderne sprog. Der er også et glimrende noteapparat der også kort og klart forklare problemerne og usikkerheden i forsøget på at oversætte et 4000 år gammelt sprog til moderne dansk.
Desværre er den nye udgivelse også præget af en historisk analyse i forordet der er historievidenskabeligt pinligt ringe. Både historisk og litteraturhistorisk kunne der være skrevet meget spændende om at verdens første kendte forfatter var en kvinde og om at hendes og andre kvinders rolle i samtiden viser at det er en myte at historien altid har været domineret nærmest udelukkende af mænd og et patriarkat. Litteraturhistorisk er det også relevant at udforske hvordan og hvorfor denne tekst ofte er overset og udeladt i litteraturvidenskaben og hvordan at kvinders rolle i historien og litteraturen ofte er blevet/bliver undervurderet. Men i stedet for en seriøs videnskabelig analyse og debat af dette, med respekt for den historiske kontekst og løftelse af videnskabelig bevisbyrde for ens argumenter, så bærer værket præg af, at forsøget på at fortolke det ind i en feministisk litteraturvidenskabelig tradition og den politiske dagsorden i 2020 betyder mere for oversætteren end basal videnskabelig metode. Værst bliver det når denne 4000 år gamle forfatterinde forsøges at forvandles til et feministisk idol og fortaler for en ideologi der først opstod næsten 4000 år efter hendes død, alene fordi hun var en kvinde. Der er nemlig intet i teksten der rent faktisk handler om kønskamp, sexisme eller ligestilling, eller som i øvrigt uden videre kan overføres til moderne politiske forhold, og den historiske analyse beskæftiger sig på intet tidspunkt med kvindernes stilling i samfundsformen i oldtidens Ur, udover kort at konstatere at de indtog rollen som ypperstepræst i et enkelt vigtigt tempel. Argumentationen er således alene baseret på en opfattelse af at én kvinde med magt automatisk er lig med feminisme og kvindekamp, uanset hvad denne kvinde i øvrigt gjorde eller mente. For slet ikke at nævne at dette "feministiske idol" beder til guderne om at slagte dem der har gjort oprør imod hendes krigeriske dynasti med en sådan voldsomhed at selv grædende børn ikke bliver skånet... Sikke en rollemodel...
Problematisk bliver det også når oversætteren og udgiveren i interviews forsøger at fremstille denne tekst som unik på baggrund af, at litteraturhistorien generelt er, eller anses som, alene som domineret af hvide mænd (se f.eks. her https://www.dr.dk/nyheder/kultur/boeg...). Mens der i dag finder en relevant og vigtig diskussion sted om problemet i at udøvelsen af litteraturvidenskaben, bl.a. på Københavns Universitet, er præget af eurocentrisme og en nedvurdering af kvindelige forfatteres historiske betydning, så er det en voldsom overdrivelse at påstå at litteraturhistorien eller den generelle opfattelse af litteraturhistorien alene er domineret af hvide mænd. Ikke bare fylder kvindelige forfattere og ikke-hvide/ikke-europæiske forfattere meget i den reelle litteraturhistorie, men de gør det også i den almindelige opfattelse hos folk udenfor de snævre litteraturvidenskabelige kredse. Selvom den almindelige opfattelse nok er at kvinder fylder mindre end mænd i litteraturhistorien, så er de fleste mennesker alligevel bekendt med Mary Shelleys Frankenstein og Jane Austens Stolthed og Fordom, for bare at nævne to hurtige eksempler, ud af mange, på nogle af verdenshistoriens kendteste forfattere. Endnu mere absurd er påstanden om at hvide med få undtagelser dominerer litteraturhistorien... Verdens mest læste og kendte bog er Biblen, skrevet af en række ikke-hvide mænd fra samme region som "Dronning over verdens magter". Det samme gælder Koranen, 1001 og én nats eventyr (i øvrigt angivet i historien som fortalt af en kvinde, om end vi ikke kender den oprindelige historiske forfatter, hvis en sådan overhovedet har eksisteret) og den jødiske Tora. Derudover er de fleste mennesker godt bekendt med at oldtidens babylonere og egyptere skrev tekster på lertavler, papyrus og på tempelvægge længe før der blev udviklet skriftsprog i Europa. Uden for Mellemøsten og Nordafrika rangerer også forfattere som Konfutse, Lao-Tse og Sun Tzu blandt verdens mest kendte og værker som "Krigskunst/Art of War" og "Tao Te Ching" er også blevet hyppigt udgivet, læst og refereret i Danmark ligesom at værker som Kamasutra har været genstand for meget opmærksomhed de seneste årtier i Danmark. Jeg er sådan set enig i at denne ikke-vestlige litteratur ofte glemmes i videnskabelige kredses diskussioner af litteraturhistorien, men det er absurd at påstå at de ikke fylder i såvel den reelle litteraturhistorie som i den almindelige opfattelse af samme.
Kort sagt, så er det en flot og vigtig udgivelse og nyoversættelse af selve digtet, men den historiske analyse og litteraturhistoriske diskussion i og omkring udgivelsen bør man i det store hele ignorerer og lede efter andet steds.
June 11, 2021
KAPANG! 4.300 års lagring i kileskrift har ikke frataget den sumeriske ypperstepræstinde Enheduanas power-digt meget saft og kraft. Dronning over verdens magter i Sophus Helles flotte danske gendigtning fremstår helt frisk, vild og voldsom og i allerhøjeste grad læseværdig.
Læs hele min anmeldelse på K’s bognoter: https://bognoter.dk/2021/06/11/enhedu...
Læs hele min anmeldelse på K’s bognoter: https://bognoter.dk/2021/06/11/enhedu...
October 4, 2025
Oversættelsesarbejdet
April 17, 2026
Pretty cool
January 16, 2021
Følelsesstærkt og nærværende digt på tværs af årtusinderne.
December 16, 2021
Enheduana: Dronning over verdens magter,
gendigtet af Sophus Helle og udgivet på forlaget Uro, 2021.
Enheduana er litteraturhistorisk spændende da, hun, punkt 1, var den første navngivne forfatter man kender til. Der var andre før hende, men det vides ikke hvem de var eller hvad de hed. Punkt 2, så kunne hun skrive så det forslog!
Hun var ypperstepræstinde for 4300 år siden i byen Ur, som lå i Mesoporamien i riget Sumer, hvor Irak ligger i dag. Det var en af datidens mest magtfulde stillinger.
Enheduana, datter af Sargon, der samlede Sumerriget og derved skabte verdens første kejserrige, var i sin egenskab af ypperstepræstinde forbindelsesled mellem guderne og folket, og i ”Dronning over verdens magter” henvender hun sig til gudinden Inana, som repræsenterer de kræfter, der hersker i kaos og i forvandlinger, verdens magter.
Teksten, der blev skrevet med kileskrift på lertavler i år 2300 f.v.t., er en langt knækprosaisk hyldest til Inana, skrevet med kraft og intensitet, der sætter spor i hjertekulen på læseren. Johanne Helga Heibergs sort/hvide illustrationer er en tyk streg under oplevelsen. Det er simpelthen et digt, der tager vejret fra en.
5/5 stjerner til Enheduane og Sophus Helle
#enheduane #sophushelle #forlageturo #sumer #kileskrift #lertavler #oldtid #litteraturhistorie #babylonien #guder #ur #mesopotamien
gendigtet af Sophus Helle og udgivet på forlaget Uro, 2021.
Enheduana er litteraturhistorisk spændende da, hun, punkt 1, var den første navngivne forfatter man kender til. Der var andre før hende, men det vides ikke hvem de var eller hvad de hed. Punkt 2, så kunne hun skrive så det forslog!
Hun var ypperstepræstinde for 4300 år siden i byen Ur, som lå i Mesoporamien i riget Sumer, hvor Irak ligger i dag. Det var en af datidens mest magtfulde stillinger.
Enheduana, datter af Sargon, der samlede Sumerriget og derved skabte verdens første kejserrige, var i sin egenskab af ypperstepræstinde forbindelsesled mellem guderne og folket, og i ”Dronning over verdens magter” henvender hun sig til gudinden Inana, som repræsenterer de kræfter, der hersker i kaos og i forvandlinger, verdens magter.
Teksten, der blev skrevet med kileskrift på lertavler i år 2300 f.v.t., er en langt knækprosaisk hyldest til Inana, skrevet med kraft og intensitet, der sætter spor i hjertekulen på læseren. Johanne Helga Heibergs sort/hvide illustrationer er en tyk streg under oplevelsen. Det er simpelthen et digt, der tager vejret fra en.
5/5 stjerner til Enheduane og Sophus Helle
#enheduane #sophushelle #forlageturo #sumer #kileskrift #lertavler #oldtid #litteraturhistorie #babylonien #guder #ur #mesopotamien
December 28, 2021
Holy shit det her digt kan noget.
Selvom Enheduana skrev det her digt for 4300 år siden og selvom det er blevet oversat (på en formidabel manér btw!) til dansk som overhovedet ikke minder om sumerisk, så skinner hendes kraftige følelser 100% igennem og det er så utroligt gribende at læse! Enheduana's brug af metaforer er virkelig spændende og det narrativ hun opbygger omkring digtet giver en ekstra dimension til hendes tilbedelse af gudinden Inana som er ret fascinerende. Det er råt, det er velskrevet og jeg håber det overlever mindst 4000 år mere, for selvom jeg ikke kender til Enheduana's liv og virkelighed, så er der noget i digtet der føles meget universelt.
Jeg kan helt klart anbefale at læse det (og især at læse det højt!)
Selvom Enheduana skrev det her digt for 4300 år siden og selvom det er blevet oversat (på en formidabel manér btw!) til dansk som overhovedet ikke minder om sumerisk, så skinner hendes kraftige følelser 100% igennem og det er så utroligt gribende at læse! Enheduana's brug af metaforer er virkelig spændende og det narrativ hun opbygger omkring digtet giver en ekstra dimension til hendes tilbedelse af gudinden Inana som er ret fascinerende. Det er råt, det er velskrevet og jeg håber det overlever mindst 4000 år mere, for selvom jeg ikke kender til Enheduana's liv og virkelighed, så er der noget i digtet der føles meget universelt.
Jeg kan helt klart anbefale at læse det (og især at læse det højt!)
January 19, 2021
Fantastisk!
Som levende oldævl .. fremragende og fortættet.
Som levende oldævl .. fremragende og fortættet.
January 19, 2025
hyggelig lille digt samling :)
April 6, 2025
Verdens første forfatter. Biddrager til en forståelse af hvordan politik, religion og krig er almengyldigheder på tværs af menneskelige civilisationer
Read
June 21, 2025Elsker bare at høre tanker bag oversættelser!!!
October 7, 2025
En bog alle burde læse🖤
Read
November 19, 2025Snak om at være revolutionerende
Displaying 1 - 14 of 14 reviews