Da Gaias mor forsvinder på vej til en tv-debat om fremtidens muligheder for at kontrollere klimaforandringerne, tager politiet det helt roligt - hun skal nok komme hjem om et par dage. Men Gaia er ikke overbevist. Morens forskning har altid delt vandene, og det kan sagtens tænkes, at nogen ønsker at holde ud af mediernes søgelys lige op til valgkampen. Politiet lytter ikke, så Gaia træffer sin Hvis ingen andre vil finde hende, må Gaia selv gøre det.
Snart går jagten ind, men undervejs kommer Gaia i tvivl. Er hun på jagt efter morens kidnappere - eller er de på jagt efter hende?
Himlen over i morgen tager dig med til en nær fremtid, hvor klimakrisen koger. Jeg havde en del forventninger til denne bog - alene pga. ordet klimakrisen på bagsiden.
Bogen handler om Gaia (som også er navnet på jordens gudinde i den græske mytologi), som kæmper med skolen og kærligheden, som andre teenagere, indtil moren forsvinder på vej til en tv-debat om klimaforandringer. Gaia må nu stå med ansvaret for sin lillebror, men hun må også selv prøve at lede efter sin mor, da politiet tager det lidt for roligt.
Alene det, at hovedpersonen hedder Gaia og bogen på sin måde kigger på klimaforandringer og hvordan en fremtidig verden kunne se ud, gør, at jeg synes, den var virkelig god. Bogen begynder lidt langsomt, og vi får nogle informationer, som jeg overvejede, om var nødvendige for bogen, men som begivenhederne begynder at rulle og Gaia er ude og lede efter sin mor, så tager den ene side den næste, og til slut giver alle informationerne i starten mening. Der bliver taget mange temaer og problemstillinger op i bogen, og det gør den ret godt. Der bliver kigget på klimakrisen og hvor langt mennesker er villige til at gå for noget, som de tror på. Det overraskede mig en smule, at bogen bliver lidt krimi-agtig. Dette var dog overhovedet ikke dårligt, og jeg nød at følge med Gaia i søgen efter sin mor, samt hvad årsagen til morens forsvinden kunne være. Gaia er en fed person, hun har nogle styrker i sig, men vi ser også hendes svagheder, og det var specielt de steder i bogen, som jeg godt kunne lide. Der er også Atle, lillebroren, som jeg også synes havde en god personlighed, og han viser også, hvordan det hele kan se ud fra et barns synspunkt. Bogen var spændende, og jo længere ind i bogen vi kommer, jo mere fanget bliver man. For er det Gaia, som er på jagt efter morens kidnappere, eller er de på jagt efter hende?
Udover at bogen kiggede på klimakrisen og problemstillinger i forhold til dette, så kiggede den også på temaer som kærlighed, skole og omsorg. Men den kiggede også på de fejl, man kan lave som menneske, og de kriterier, som vores samfund skaber for os - både på godt og ondt.
Spændende og medrivende fortælling om Gaia, der lever i en nær fremtid, hvor klimakrisen hersker. Jeg synes, der til tider var nogle lidt kedelige kønsstereotypiske elementer: Fx er det pigerne der vasker op og agerer sygeplejere, mens drengene er gode til IT...
Glimrende ungdomsroman til tiden. Klimakrimi som har det hele. Spænding, indignation og en hovedperson, der både er en helt og en lille løgner, altså et menneske på godt og ondt. Himlen over i morgen er ikke bare en underholdningskrimi; den vil være med til at råbe læseren op. Det gør den godt.