Endelig en mandlig detektiv uden sociale, psykiske eller socioemotionelle problemer. Et "likeable" menneske med tilforladelige fejl og mangler. Og han behandler folk omkring sig med respekt, anerkendelse og forståelse. Befriende ikke at skulle finde sympatien frem for endnu en "lone wolf" røvhulsbetjent, som chefen og kollegerne ikke kan lide.
Som altid en fornøjelse at læse om Hvid og Belling. Skarpe dialoger, glimt i øjet og skønne sproglige betragtninger som f.eks “Men han var god til at nyde de øjeblikke, hvor der ikke var bogen grund til ikke at gøre det. Belling var typen, der kunne nyde en kop kaffe, umiddelbart inden han skulle have en rodbehandling”.
Hvid og Bellíng - Hvids første (næsten) selvstændige sag, hvor nogle virkelig ondskabsfulde prankcalls i Århus-området viser sig at have en dyster baggrund.
Jeg er vild med makkerparret Hvid og Belling. Her er vi ved begyndelsen af deres partnerskab. Telefonterror som giver så stor chok, at en mand faktisk dør af det. Da hans kone senere myrdes er der ingen vej uden om; det er en mordsag; måske endda to. Hvid skal findes løsningen som besværes af endnu et dødsfald. En ung kvinde bliver dræbt af en varebil. Er hun forfulgt? Thor Belling kommer Anita Hvid til hjælp og sammen finder de en løsning, som ellers var langt væk, eller helt skjult. Ulykker, fortielser, ualmindelig menneskelig kulde mm er ingredienser er i sager som både hænger ammen og alligevel ikke gør. Og så Hvid og Belling-bøgerne så behagelig i tempo. Ikke langsomt, alligevel er der dvælet ved sproget og replikkerne mellem de to og dem de er sammen med; andre politifolk og mistænkte.