I Lasse Raagaard Jønssons debutdigtsamling ssn snnart er digtene skrevet fra stemmer, der stammer eller har afasi. ssn snnart er åndedrag og nærvær, der hvor sproget når sine grænser.
Fin og lysende og så vibrerende og taktilt i sit sprog. Hakkende men alligevel så klar og tydelig. Et fint sprogligt billede af når sproget svinder ind men nærværet stadig forbliver.
Jeg er blæst bagover den her insisteren på det åbne og lystbetonede ved sproget. At tage alternative sprogformer/tegn seriøse som poetiske og subversive potentialer for betydningsudvidelse og mangfoldighed - fremfor at være afbrydelser/hindringer/irritation/tidsrøveri viser at poesien også kan være en måde at drage omsorg for hinanden på. de her digte som en modgift til kapitalismens effektivitetsdrevne tid og afkrævende spørgsmål-svar tilgang i vores måder at tale sammen på! Yay yay ✊
Denne helt fantastiske og unikke digtsamlingen rummer to forskellige sprogvanskeligheder. Stammen hos digterjeg'et og kræft i hjernen som påvirker sprogcenteret hos jeg'ets mor. Disse sprogvanskeligheder bliver performet i skriften, hvilket bl.a. giver en særegen tidslighed og nu-hed i lyrikkens sprog, som om den er i sin tilbliven med al den usikkerhed og revision, der ligger i det.
De tre første dele af digtsamlingen er skrevet ud fra Lasse som digter-jeg. Den sidste del er skrevet ud fra Lasses mor som digter-jeg.
Lasse (både som jeg'et i de tre første dele og som karakter i fjerde del) har et sprog med lydlige glidninger og abrupte stop ved en falden over konsonanterne og af og til en gåen i stå ved vokalerne. Moderen (både som karakter i de tre første dele og som digter-jeg i den sidste del) har et sprog, hvor der er udeladte ord og pauser - som om der pludselig mangler ord. Og hvor sproget nogle gange er en ophobning af f.eks. navneord, hvor verbet er fraværende.
Og samtidigt er digtsamlingen et ømt portræt af familiære relationer. Digtsamlingen handler om at være sammen i en meget svær tid og nyde hinanden i den tid, der stadig er tilbage sammen.
Sproget er indikator for så mange ting her og jeg blev så enormt rørt over forbindelsen mellem karaktererne og hele fortællingens nærvær og kamp mod det urimelige. Den var spændende og mystisk på den fineste vis. Kæmpe flot debut!
Det var en virkelig god digtsamling. Stemningen er er smuk og rolig. Det er en flydende digtsamling. Den indholdet smukke anskuelse og interessante sætninger. Men Lasse stammer jo også, hvilket også giver lidt bump i læseoplevelsen, på en god måde.
Det tog mig to læsninger og tid, helt at forstå denne bog. At indlade mig på dens præmis. Her beskrives ikke kun et sygdomsforløb for en mor og et sprogbesvær for hendes søn, men også, og særligt en familie fuld af kærlighed og omsorg. Helende sollys og momenter af sitrende liv og smil på læben.