Jump to ratings and reviews
Rate this book

Grundvold

Rate this book
Rebecca vokser op i en mormonfamilie i Urbanplanen på Amager. Hendes far er tæt på Gud og får ofte åbenbaringer på familiens vegne. Som familiens overhoved dikterer han deres liv ned i den mindste detalje: hvad de spiser, hvilket tøj de må gå i, hvor mange stykker toiletpapir de må bruge, og hvordan de må røre sig selv. Onde kræfter truer familien, siger han, og hvis Rebecca og hendes to mindre søstre ikke overholder budene, vil de nedsynke i synd og seksuel urenhed og være dømt til at leve med løgnere og horer i evigheden.


Hjemmet er grundvolden for alt godt, siger Joseph Smith, mormonernes profet, men under farens strenge regler og gennemborende blikke bliver Rebeccas hjem et fængsel. Og langsomt begynder det at gå op for hende, at det ikke er Satan, der ødelægger hende, men hendes egen far.


Grundvold er en stærk fortælling om at vokse op med social kontrol og religiøs fanatisme. En roman om at finde styrken til at bryde ud og allerede som 16-årig stå på helt egne ben med et splintret verdensbillede – fremmed over for både sig selv, sin krop og den ungdomskultur, der omgiver en.

397 pages, Paperback

First published April 23, 2021

4 people are currently reading
107 people want to read

About the author

Rachel Röst

3 books4 followers

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
44 (20%)
4 stars
111 (50%)
3 stars
57 (26%)
2 stars
6 (2%)
1 star
1 (<1%)
Displaying 1 - 20 of 20 reviews
Profile Image for Isabel Berg.
2 reviews
March 22, 2021
Grund
vold -

Når skaden sker i fundamentet.


Jeg lukkede bogen. Den sidste linje fik hårene til at rejse sig på mine arme. Ikke figurativt, fysisk. En brutal og autentisk virkelighed fra den ungdom, jeg også var en del af, og som jeg ikke er blind for også foregår i dag. Jeg ser og mærker tegnene gennem mit arbejde som lærer og som mentor. Vi er mange, som afhjælper, hvad vi kan. Der er brug for flere. Det her er ikke en historie om en person. Det her er ikke en historie om fattigfirserne og opgangs90erne. Det her er et nedslagsbillede af Historien fra underklassen, fra religionsundertrykkelsen, fra den mentale, emotionelle og fysiske fattigdom i Danmark. Det her er en bog for alle - men jeg vil særligt anbefale den for dem, som arbejder med sårbare mennesker, mennesker på kanten, uanset hvor indirekte, uanset alder. Jeg anbefaler også til dem, som laver reglerne, herunder politikere. Det her er en no-bullshit bog. Jeg talte kort om bogen på arbejdet i fredags. Den første elev har allerede spurgt om den er for svær for unge, om man kan få lov til at låne den. #tørduse #tørdumærke #tørduvide
Profile Image for Andrea Allin Fernandez.
21 reviews5 followers
January 29, 2022
En interessant fortælling om at leve i et mormonsamfund i nyere tid. Bogen præsenterer en, for mig, ukendt verden, som jeg var nysgerrig på. Forfatteren skriver i et letlæseligt sprog, med gode nuanceringer, men samtidig efterlader bogen mig stadig med en masse spørgsmål. Der bliver bygget små historier op, men det er desværre som om, at der ikke rigtigt bliver samlet op på historien, ligesom bogen efter min mening også mangler en egentlig handling. Den er værd at læse for fortællingens skyld, men spændingsniveauet er en smule tamt.
Profile Image for Karina.
197 reviews3 followers
June 9, 2021
Bogen deler fortællingen om en pige og hendes opvækst i en dansk mormon-familie. Som alle andre børn formes hun af familien og de rammer, normer og roller, hun er vokset op i. Som teenager og begyndende voksen, må hun tage stilling til, om hun vil forblive i denne rolle, eller om hun ønsker et andet liv for sig selv.

Historien er flydende og letlæst, men på mange områder synes jeg, den hopper for elegant henover vigtige episoder. Det er som om bogen distancerer sig fra oplevelserne og ikke tør stikke dybt nok. Der mangler ikke drama og oplevelser, de fleste af os nok helst vil være foruden, men de beskrives overfladisk og med en næsten ligegyldighed i tonen, synes jeg.

Denne personlige beretning tager sit afsæt i forfatterens mormon-baggrund, men historien om at vokse op og udfordre de normer, man er vokset op i, kunne lige så godt være sat i en anden baggrund, f.eks. en anden religion eller en familie med misbrug.

På mange områder minder bogen om fortællingerne i Katalog over Katastrofer af Stine Askov og Himlen over min Fars tag af Zeinab Mosawi.
Profile Image for Marlene Bentsen (Boggrippen).
737 reviews25 followers
August 2, 2021
Grundvold er en autofiktiv fortælling om en piges opvækst i en mormonsk familie i København i firserne og halvfemserne.

Historien giver et trist, men interessant indblik i en verden, hvor religion og regler fylder hvert eneste minut af dagen.

Rebecca bor i Urbanplanen sammen med sine forældre og to søstre, Esther og Lydia. Faren er fanatisk religiøs og kører familien med hård hånd.

Som 16-årig bryder Rebecca op med farens fanatisme og skal for første gang stå på egne ben overfor alle de djævelske og syndige fristelser, som hun har fået tudet ørerne fulde af hele livet.

Bogen skifter faktisk karakter fra én type overgreb til en anden og Rebecca får ufattelig svært ved at hitte ud af den ungdomskultur, der møder hende i hendes nye ‘frie’ liv.

Historien er løst baseret på Rachel Röst’s egen opvækst og det er en spændende historie om de udfordringer og forvirringer der opstår, når man lever to vidt forskellige liv.

Jeg håber godt nok det meste af bogen er fiktiv, for Rebecca gennemgår mangt og meget, der ikke er særlig rart. Det er svært nok at være teenager i et almindeligt hjem, så Rebeccas handlinger og reaktioner er ikke overraskende.

Bogen kan varmt anbefales til læsere af både Tara Westovers Oplyst og Zeinab Mosawis Himlen Over Min Fars Tag😊👍

📖Læseeksemplar fra mit arbejde📖



Profile Image for Maria Bruun Fanø.
69 reviews19 followers
Read
March 30, 2021
Stærk roman om en fanatisk religion, og hvad det kan gøre ved en familie. Især er første halvdel fængende, intens og stærk. Anden del taber lidt pusten for mig.
Profile Image for Bogens Liv.
675 reviews13 followers
August 4, 2022
Find anmeldelsen her: https://www.instagram.com/p/CM7HLxrryiF/

Tusind tak til @forlagetgyldendal og @rachelsrost for anmeldereksemplaret!

I dag kigger vi på “Grundvold” af Rachel Röst, der netop er udkommet på forlaget Gyldendal.

“Rebecca vokser op i en mormonfamilie i Urbanplanen på Amager. Hendes far er tæt på Gud og får ofte åbenbaringer på familiens vegne. Som familiens overhoved dikterer han deres liv ned i den mindste detalje: hvad de spiser, hvilket tøj de må gå i, hvor mange stykker toiletpapir de må bruge, og hvordan de må røre sig selv. Onde kræfter truer familien, siger han, og hvis Rebecca og hendes to mindre søstre ikke overholder budene, vil de nedsynke i synd og seksuel urenhed og være dømt til at leve med løgnere og horer i evigheden. Hjemmet er grundvolden for alt godt, siger Joseph Smith, mormonernes profet, men under farens strenge regler og gennemborende blikke bliver Rebeccas hjem et fængsel. Og langsomt begynder det at gå op for hende, at det ikke er Satan, der ødelægger hende, men hendes egen far.”

Bogen tager delvist udgangspunkt i forfatterens eget liv, hvilket jeg personligt synes giver et godt indblik i særligt det at vokse op i en mormonfamilie. Og så er der selvfølgelig fyldt op med en helt masse spændende fiktion.

Historien er ret voldsom og fortællingen kommer vidt omkring. Jeg er samtidig vild med brugen af litteratur som et lyspunkt og et tilflugtssted - det kender vi vel allesammen til på den ene eller anden måde.

Også emnet om udsatte unge synes jeg er enormt vigtigt og enormt relevant at sætte fokus på. Og det bliver gjort på en enormt god måde der fungerer rigtig fint i forhold til fortællingen.

“Grundvold” er Rachel Rösts debutroman. Jeg glæder mig til at læse mere af hende i fremtiden - jeg har hørt en lille fugl synge om, at hun allerede er i fuld gang med en ny roman :-)

Antal stjerner af 6: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
126 reviews
December 10, 2021
En Mormon profet siger, at hjemmet er grundvold rn for alt godt, heraf titlen.
Rebecca vokser op i en mirmonfamilie, hvor den stærkt patriarkalske far bestemmer alt, fra påklædning til brug af toiletpapir. Rebecca får det svært i skolen, fordi hun går anderledes klædt, skal forære Mormon bøger til en lærer og en elevkammerat, og hun er flov over, at hun end ikke har madpakke med. Moderen er nærmest hypokonder, orker ikke at sørge for sine børn, at tage kampen op mod sin mand. Hjemmmet er iltfattigt, og Rebecca søger kommunen om at komme på en ungdoms institution, Rymarksvænge hvilket forældrene betragter som forræderi.
På institutionen har Rebecca svært ved at være social, vil skjule at hun er Mormon, og har svært ved at holde fast i evangeliet, når andre havde en dårlig indflydelse.
Også lillesøster Lydia kommer som 13 årig på børnepension pga vanrøgt.
Rebecca er tilknyttet Gl Hellerup gymnasium, de andre elever fordømmer hendes tøj og makeup stil. Hun forelsket sig i slagteriarbejder Bjørn, men er i et dilemma ift egen sexualitet og opdragelse til at være jomfru, indtil giftermål. Det rette øjeblik blev i Rom, med en italiener. Rebecca ender i en deroute med stofmisbrug, vold og fortvivlelse og er i et dilemma mellem savn og afsky for sin familie. Da det går op for hende, at hun har været påvirket af religiøs fanatisme, finder hun styrke til et opgør med din far, som i den grad svigter sine tre børn.
Bogen er rystende fortalt, om misrøgt af børn. Jeg savner mere detaljeret, Rebeccas tanker, bl.a om sin afvisning af pædagogers hjælp, hendes tanker om afvisning af venner, og især hendes overvejelser om ikke at ville afsløre, hvem der er far til hendes barn
Profile Image for Helle Pedersen.
98 reviews
April 5, 2021
En bog der voksede på mig, jo længere jeg kom i den.
Jeg fik den anbefalet af min boghandler. Jeg havde nok ikke selv hevet den ned af hylden og var lidt skeptisk, men den er varieret og man får en fin forståelse for hvorfor menneskene i bogen hver især er blevet, som de er. Det har jeg stor respekt for.
Profile Image for Henriette Terkelsen.
332 reviews6 followers
November 29, 2021
Jeg elsker alt, der handler om sekteriske miljøer, og det kom nok ikke den her roman til gode.
Rebeccas udvikling virkede for meget som standard-manuset på "pige bryder ud af sekterisk familie". Jeg er ikke i tvivl om, at piger som Rebecca findes og at hendes udvikling kan spejles, men jeg blev ikke på Et eneste tidspunkt bare den mindste smule overrasket over romanens udvikling.
Profile Image for Julie Mørup.
30 reviews15 followers
April 18, 2021
Interesant og spændende fortælling. Især første halvdel er fængslende og meget velfortalt. Anden halvdel, måske mest sidste tredjedel, føles forhastet og går meget hurtigt fremad. Slutningen føltes lidt flad.
Sproget er god hele vejen igennem, og jeg nød læsningen på trods af ovenstående.
196 reviews1 follower
April 9, 2021
En rigtig pageturner. Forfærdelig mormon familie der trevles op på grusommeste vis.
Virkelig godt skrevet.
3 reviews
June 2, 2021
Good book. I enjoyed it. A page turner. Even more interesting as it is very much the writer's story so there's truth and reality in it. And I kind of know how it is to often be told to go to church , even at a very mature age and being tired of hearing that.
Profile Image for Tijana Duus.
64 reviews2 followers
October 10, 2021
Et kig ind i et fanatisk og dysfunktionelt mormonhjem. Et iltfattigt sprog der nøgternt følger Rebecca/Rachel i 10 års tid, hvor hun vokser op, udvikler sig og utroligt nok gennemgå en forvandling helt på egen hånd. Den sidste utroværdig tredjedel, med alt for voksne forfatterkommentarer og den manglende elegance i sproget trækker ned.
Displaying 1 - 20 of 20 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.