What do you think?
Rate this book
Madro
Hvad stiller man op, når familiens måltider har udviklet sig til en kampscene, der dræner alle parter for energi? Når børnene snerper læberne sammen ved synet af fisk og grøntsager og de andre sunde sager. Eller hugger maden i sig og spiser meget mere, end de egentlig har brug for. Forsøger man som forælder at styre børnenes spisning, ender det ofte med sure miner – eller dårlige, kortsigtede løsninger i desperation for at redde stemningen omkring spisebordet. F.eks. bestikkelse: Hvis du spiser din broccoli, skal du nok få en is bagefter.
Ifølge forfatterne til denne bog lider alt for mange danske børnefamilier af madstress. Som forælder føler man sig magtesløs og skyldbetynget, fordi man så gerne vil have sunde børn. Men man risikerer let at falde i en af de mange fælder, som får madstressen til at accelerere. Især hvis man selv har et problematisk forhold til mad. De har begge en ernæringsfaglig baggrund, men arbejder i dag primært med adfærdspsykologi og vaneændringer. Og de er begge to forældre og kender udfordringerne ved middagsbordet.
"Motivation for at skrive bogen opstod, fordi vi var bange for, at vores egne børn skulle komme til at bruge alt for mange mentale kræfter på sundheds- og slankeræset. Vi vil så gerne hjælpe dem og andre børn med at forblive i lykkelig uvidenhed om ligegyldige og uopnåelige sundhedsidealer og dermed skåne dem for den madstress, som de fleste voksne tumler med. Det gælder om at lære sin børn at elske al slags mad, både broccoli, fisk og chokolade, så det bliver ubesværet og naturligt at for dem spise lidt af det hele. Og det findes der heldigvis gode metoder til," lover de.
I Madro viser de vejen ud af de typiske madfælder med effektive strategier til at inspirere sine børn at turde smage og lære at kunne lide madvarer, de plejer at afvise, bl.a. ved at appellere til deres legelyst, nysgerrighed og kreativitet.
Ifølge forfatterne til denne bog lider alt for mange danske børnefamilier af madstress. Som forælder føler man sig magtesløs og skyldbetynget, fordi man så gerne vil have sunde børn. Men man risikerer let at falde i en af de mange fælder, som får madstressen til at accelerere. Især hvis man selv har et problematisk forhold til mad. De har begge en ernæringsfaglig baggrund, men arbejder i dag primært med adfærdspsykologi og vaneændringer. Og de er begge to forældre og kender udfordringerne ved middagsbordet.
"Motivation for at skrive bogen opstod, fordi vi var bange for, at vores egne børn skulle komme til at bruge alt for mange mentale kræfter på sundheds- og slankeræset. Vi vil så gerne hjælpe dem og andre børn med at forblive i lykkelig uvidenhed om ligegyldige og uopnåelige sundhedsidealer og dermed skåne dem for den madstress, som de fleste voksne tumler med. Det gælder om at lære sin børn at elske al slags mad, både broccoli, fisk og chokolade, så det bliver ubesværet og naturligt at for dem spise lidt af det hele. Og det findes der heldigvis gode metoder til," lover de.
I Madro viser de vejen ud af de typiske madfælder med effektive strategier til at inspirere sine børn at turde smage og lære at kunne lide madvarer, de plejer at afvise, bl.a. ved at appellere til deres legelyst, nysgerrighed og kreativitet.
177 pages, Paperback
Published January 1, 2020
17 people are currently reading
80 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 9 of 9 reviews
July 5, 2020
En rigtig god bog!! Den handler om, hvordan man skaber gode madvaner/madro hos sine børn. Og alligevel skaber den en indsigt i ens egen madvaner, og hvad de egentlig består af og kommer fra! #isawwhatyoudidthere #veryclever
February 25, 2025
Hos os gør vi vores bedste for at spise sundt, varieret og lækkert – og vi stræber efter at lave hjemmelavet mad, selvom hverdagen ofte er travl. Vores 1-årige er nysgerrig og elsker at smage på de mange forskellige retter, der kræver både planlægning og effektiv tidsstyring. Imidlertid har vores 3-årige en meget udpræget mening: Pasta, uden sovs, er det eneste, der tæller.
Bogen går i dybden med en række madrelaterede udfordringer, som mange familier med små børn kender alt for godt. Den præsenterer problemerne på en klar og letforståelig måde, kombineret med både praktiske eksempler og et solidt teoretisk fundament. Forfatterne beskriver desuden de faldgruber, man kan støde på, og tilbyder løsninger, der er overskuelige for selv de mest trætte, travle og frustrerede forældre.
Vi ser frem til at afprøve mange af bogens anbefalinger i vores dagligdag!
Bogen går i dybden med en række madrelaterede udfordringer, som mange familier med små børn kender alt for godt. Den præsenterer problemerne på en klar og letforståelig måde, kombineret med både praktiske eksempler og et solidt teoretisk fundament. Forfatterne beskriver desuden de faldgruber, man kan støde på, og tilbyder løsninger, der er overskuelige for selv de mest trætte, travle og frustrerede forældre.
Vi ser frem til at afprøve mange af bogens anbefalinger i vores dagligdag!
June 26, 2025
Inspirerende og håndgribelig
Teoretisk med mange konkrete metoder
Beskriver oplevelser fra egne liv og klienter
Giver øget og nuanceret billede på mad og vores adfærd omkring mad
Synes en hver kan få noget ud af denne bog inden for sig selv eller ens børn
Afmystificere myter om mad og regler
Giver frihed og mindre bekymringer omkring mad og dens kultur
Teoretisk med mange konkrete metoder
Beskriver oplevelser fra egne liv og klienter
Giver øget og nuanceret billede på mad og vores adfærd omkring mad
Synes en hver kan få noget ud af denne bog inden for sig selv eller ens børn
Afmystificere myter om mad og regler
Giver frihed og mindre bekymringer omkring mad og dens kultur
August 4, 2020
Virkelig god bog, der på tydelig, logisk og pædagogisk vis afslører en masse ubevidste mekanismer bag, hvornår, hvad og hvorfor man spiser. Der er masser af konkrete tips til børnefamilien – og til alle voksne, der engang har været børn af forældre, der blandede mad ind i trøst, belønning, skam m.m.
Jeg tror dog, man skal være virkelig vågen og måske få støtte fra en professionel, hvis man har et stort problem og nu vil ændre sine vaner og holdninger. Jeg havde i hvert fald en lidt "farlig" oplevelse: Som udgangspunkt har jeg et meget uproblematisk forhold til mad (jeg læste bogen af andre grunde), men jeg fik lyst til at følge et af bogens råd, nemlig det med at få slik og kage ned fra piedestalen og gøre det til en endnu naturligere del af dagen – altså fra "Uuuuhm, ja, den skumfidus er du vild med!" til "Ja ja, tag bare posen", i håb om at barnet kun spiser et par stykker eller slet ikke spiser nogen. Resultatet hos mig var en ren laissez faire-tilgang, som endte med søde sager til min søn stort set hele dagen. Den uge, det varede, nåede slik ikke at blive ligegyldigt, og det tror jeg faktisk aldrig, det vil kunne blive, når resten af verden (f.eks. familie og børnehave) fastholder det højt, højt, højt oppe på piedestalen. Så jeg er vendt tilbage til min gamle semiafslappede, anerkendende, legende tilgang til mad, hvor begreberne "sund" (som jeg over for min søn kalder f.eks. "mættende og fuld af gode stoffer til kroppen") og "usund" (som jeg kalder "ren energi uden f.eks. vitaminer eller kalk") stadig findes og fungerer fint, altså hvor jeg f.eks. siger: "Uuuuhm, ja, den skumfidus er du vild med! Den kan du lige nyde. Og nu skal vi have aftensmad. Hov, se, der er trillet en agurkeskive ned fra din tallerken. Hvor skal den mon hen? Vil den hen til min tallerken og spises af mig?!!" (sagt med drama og leg i stemmen og drillende øjne).
Jeg tror dog, man skal være virkelig vågen og måske få støtte fra en professionel, hvis man har et stort problem og nu vil ændre sine vaner og holdninger. Jeg havde i hvert fald en lidt "farlig" oplevelse: Som udgangspunkt har jeg et meget uproblematisk forhold til mad (jeg læste bogen af andre grunde), men jeg fik lyst til at følge et af bogens råd, nemlig det med at få slik og kage ned fra piedestalen og gøre det til en endnu naturligere del af dagen – altså fra "Uuuuhm, ja, den skumfidus er du vild med!" til "Ja ja, tag bare posen", i håb om at barnet kun spiser et par stykker eller slet ikke spiser nogen. Resultatet hos mig var en ren laissez faire-tilgang, som endte med søde sager til min søn stort set hele dagen. Den uge, det varede, nåede slik ikke at blive ligegyldigt, og det tror jeg faktisk aldrig, det vil kunne blive, når resten af verden (f.eks. familie og børnehave) fastholder det højt, højt, højt oppe på piedestalen. Så jeg er vendt tilbage til min gamle semiafslappede, anerkendende, legende tilgang til mad, hvor begreberne "sund" (som jeg over for min søn kalder f.eks. "mættende og fuld af gode stoffer til kroppen") og "usund" (som jeg kalder "ren energi uden f.eks. vitaminer eller kalk") stadig findes og fungerer fint, altså hvor jeg f.eks. siger: "Uuuuhm, ja, den skumfidus er du vild med! Den kan du lige nyde. Og nu skal vi have aftensmad. Hov, se, der er trillet en agurkeskive ned fra din tallerken. Hvor skal den mon hen? Vil den hen til min tallerken og spises af mig?!!" (sagt med drama og leg i stemmen og drillende øjne).
August 21, 2023
Rigtig interessant bog, der er meget relevant særligt for børnefamilier, men egentlig også bare for alle.
Der er et par blinde vinkler og sådan, men alle kan have glæde af at læse den.
Der er et par blinde vinkler og sådan, men alle kan have glæde af at læse den.
June 27, 2021
Inspirerende bog som langt hen af vejen griber fat i det man nok inderst inde gerne vil gøre...
Let læst og praksisorienteret...
Let læst og praksisorienteret...
September 3, 2022
Good perspectives on food and how to tackle the topic with children
October 28, 2022
interessante pointer
July 17, 2023
Praktisk & letanvendelig
Displaying 1 - 9 of 9 reviews