Havunger er Helle Mogensens debutroman og første bind i serien om den lettere introverte psykolog Anne Lebæk.
Anne Lebæk har levet i selvvalgt eksil i København og aldrig set sig tilbage, siden hun forlod sin vestjyske barndomsby Hvertsund. Det er femten år siden. Men nu, hvor søsteren Margit ligger for døden, er hun tvunget til at flytte hjem. Og med hende følger tragedierne. En tidlig efterårsmorgen skyller liget af en kvinde op på stranden. Hendes navn er Christel Birkenfeldt. Hun var klient i Annes psykologpraksis, og alt tyder på, at hun er druknet ved en tragisk badeulykke eller et selvmord.
Men Anne tvivler. Det stemmer ikke med den Christel, hun kender fra terapisessionerne. Heller ikke med årsagen til, at Christel overhovedet gik til psykolog: Hun led af thelassofobi – angst for vand!
Anne ved, at hun er nødt til at finde sandheden. Selvom hun er martret af skyld over Christels mulige selvmord, sin egen dugfriske skilsmisse og det komplicerede forhold til sin mor. Og først alt for sent går det op for Anne, at svarene gemmer sig i hendes egen fortid og fatale handlinger.
Sikke et plot. Det kunne jeg ret godt lide. Jeg kunne dog godt have tænkt mig, at tempoet var lidt højere. Ikke på noget tidspunkt kunne jeg gætte, hvordan drabene hang sammen, så det var noget af en overraskelse at læse til sidst. Der var selvfølgelig hints og tvists undervejs, men dem fangede jeg først, da bogen var slut.
Det var en interessant historie om Margit’s ulykke. At tænke sig at det var en ulykke, eller det var jo med fuld overlæg, men barnet forstod selvfølgelig ikke konsekvensen at sine handlinger i den alder. Men at skulle leve med det bagefter, må have været frygtelig opædende indeni. Ligesom havungerne havde deres dæmoner at leve med. Tænk at børn, kan finde på sådan noget. Det er jo grufuldt, men ikke desto mindre kolde facts.
Hvertsund virker som en by, hvor kendskabet til hinanden er lidt for stort. Alle kender alle, og ved næsten alt om alle. Det er selvfølgelig hyggeligt med små samfund, men her virker det bare lige lidt for meget.
Det er en mild krimi, forstået på den måde, at den ikke er uhyggelig eller grufuld, men mere hverdagsagtig. Og der sker mord, de er bare ikke udpenslet og frygtelige at læse om. Det var dog til tider lidt nervepirrende, når Anne var igang med sin egen efterforskning. Hun bryder sin tavshedspligt, og går flere gange en smule over grænsen.
Havunger er en flot debut, der med sit rolige tempo giver en følelse af hygge-krimi. Det er en letlæst bog, der ikke kræver for meget af sin læser, og hvis motiv sagtens kunne have været udviklet mere.
Miljøbeskrivelen af den lille by viser tydeligt, at Helle selv bor i Vestjylland. Fortællingens ramme med den vestjyske by fungerer rigtigt godt, da forfatteren kan bruge den dimension at alle kender hinanden (og måske deres hemmeligheder). Nærmiljøet fremstår meget velbeskrevet, herunder også den frustration byens indbyggere lever med grundet det manglende fiskeri.
Anne Lebæk er en ny interessant karakter i det danske krimi galleri. Hun er et forfriskende indslag – selv om hun til tider omgås lige vel lemfældigt med tavshedspligten. Det at hun ikke kun arbejder på efterforskningen men også skal forholde sig til sin egen fortid er et godt aspekt. Efterforsker Thorkild Høegh fremstod levende og realistisk. Dog virker det ret urealistisk for mig at han tilknytter Anne som konsulent på sagen. Og netop da hun officielt tilknyttes sagen, burde hun have stoppe sin private efterforskning
Helle Mogensen anvender tydeligt sin journalistiske baggrund i bogen – her tænkes specielt på hendes anvendelse af sproget. Helle har tydeligt gjort en grundig research vedrørende psykologens arbejde, psykiske sygdomme m.m. Og det er måske derfor at fakta om dette nogle gange får lov til at fylde for meget i fortællingen.
Dialogerne er gode, men nogle af dem kunne sagtens have brugt lidt mere liv. Ikke alle karakterer var lige velbeskrevede, og det er en skam når indbyggernes interne relationer har så stor betydningen for handlingen.
De mange mord (måske lidt for mange til at være helt realistisk) er ikke beskrevet på den blodige og udpenslede måde, så bogen vil specielt tiltale læsere der ikke har behov for disse detaljer. Derudover sidder man tilbage med en følelse af, at vi ikke har fået hele sandheden om Annes fortid, hvilket skaber et godt grundlag for en efterfølgende bog.
En flot debut, og jeg glæder mig til at følge forfatterens udvikling
Jeg er ret nysgerrig i at vide hvordan denne her "serie" udspiller sig. For som en psykolog i en lille bitte havneby, så kan man vel ikke have mange klienter som bliver brikker i mordsager. . Er det bare mig eller mangler der ord eller sætninger hist og her? Eller mangler der bare afsnit? . Føler der mangler en del...
Anne Lebæk er født og opvokset i Hvertsund, en lille fiskerby i Vestjylland. Hun flytter fra byen som helt ung og flygter til København. Hun tage bare bussen uden at fortælle det til nogen, med to tunge kufferter, med kun en tanke i hovedet – væk, væk, væk.
Der er nu gået 15 år og Anne er hjemme i Hvertsund igen, med et forlist ægteskab i bagagen. Hun har uddannet sig som psykolog, og har fået arbejde i et af de etablerede klinikker i byen. En af Annes klienter, Christel Birkenfeldt findes en dag druknet på stranden og dette synes Anne er meget underligt, idet grunden til at Christel gik i terapi, var fordi hun led af Thalassofobi – angst for havet.
Først er Anne bange for at hun har overset noget, i sin behandling af Christel. Var hun suicidaltruet ? Anne beslutter sig for at undersøge lidt omkring dødsfaldet, og flere spor åbner sig. Der går rygter om at ægtemanden var jaloux anlagt og at han derfor ind imellem slog Christel – men det viser sig, at der vist nok var en god grund til denne jalousi. Rygterne i byen fortæller, at hun vist ikke kun havde et enkelt sidespring.
Christels mand bedyrer at han var på forretningsrejse da hustruen blev fundet på stranden – men- Anne finder en kvittering i hans lomme, der kunne tyde på noget helt andet.
Den retsmedicinske rapport viser at dødsfaldet nu kan føjes til kategorien – mistænkeligt dødsfald. Så politiet står nu med et mord.
“Havunger” er en debut fra forfatteren Helle Mogensen, og skulle efter sigende være starten på en serie. Det er bestemt også en god ide, hvis hun kan holde samme stil fremover.
Romanen er skrevet med et rigtig skønt nærvær, og med alt hvad en mindre provinsby kan præstere. Alle kender alle og sladren lever i bedste velgående.
Trangen til at der endelig skal til at ske noget i det søvnige lille fiskersamfund, ligger lige under overfladen, og deres ønske herom går bestemt i opfyldelse. Det er tydeligt at hovedpersonen skal “bruges igen”. Hun har en del skeletter i skabet, som vi kun får en lille del af, i denne første del af serien.
Det er forfriskende for en garvet krimilæser at handlingen for en gangs skyld ikke foregår i en storby, som flertallet af kriminalromanerne gør. Men i en lille fiskerby, med et veludviklet nærmiljø. Men også hovedpersonen som er psykolog og ikke journalist eller politibetjent, giver et ekstra tvist til historien.
“Havunger” er en skøn debut – og det bliver spændende at følge med i hvad der skal ske fremover med Anne Lebæk. Dette er en bog der fanger læseren fra første færd, og som får en til at krumme tæer og fælde en enkelt tåre undervejs
Psykolog Anne Lebæk “flygtede” til København 15 år tidligere, men valgte efter sin skilsmisse at rejse tilbage til barndomsbyen Hvertsund i vestjylland, da hendes hjerneskadede søster Margit havde fået det værre og formentlig ikke havde langt igen.
Godt placeret i lejlighed, tæt på resten af hendes familie og som en del af den lokale klinik for psykologer. Skyller en af hendes klienter pludselig op på stranden. Anne Lebæk har svært ved at forstå, da man i første omgang går ud fra, at det er selvmord. Da nærmere undersøgelser viser, at der er tale om mord, kan Annes nysgerrig ikke holde hende fra at undersøge, hvad der er sket.
Alt imens der dukker flere og flere hemmeligheder op, dør flere mennesker. Selv Anne Lebæk må kæmpe for hendes egen overlevelse, da hun kommer for tæt på. Dette er samtidig med, at hun må se sin egen fortid i øjnene.
Sikke en debut! Dette er en krimi, der har det hele, samtidig med den lægger op til mere Anne Lebæk og sikke et held for os.
Fortællingen bygges langsom op, så man får et godt kendskab til personerne og området. Det hele på en måde, så det virker troværdigt, hvilket gør plottet fængende - Absolut en overraskende afsluning, der tog flere uventede drejninger.
Glæder mig til bind 2 ‘Malstrøm’, der blot ligger og venter på mig.
“Havunger” er første krimi i Helle Mogensens serie om psykologen Anne Lebæk. Efter en hård skilmisse er Anne flyttet tilbage til barndomsbyen i Vestjylland for at være tæt på sine søstre, hvoraf den ene ligger for døden. Anne får arbejde i den lokale psykologpraksis, men kort efter skyller liget af en af hendes klienter - en ung kvinde - op på stranden. Anne tror ikke på, at den unge kvinde har været ude for en ulykke eller har begået selvmord - hun tror, det er mord! Og da der snart dukker flere ofre op, bliver det tydeligt, at Anne har ret.
Jeg er VILD MED bogens omslag. Jeg elsker havet, og Vestkysten byder på noget af Danmarks smukkeste og vildeste natur og hører til helt øverst på min liste over yndlingssteder. Forsiden indfanger naturen og havet på fineste vis - og samtidig harmonerer det helt perfekt med bogens handling! Det er lige, som det skal være :)
‘Havunger’ er en spændende og let læst start på serien. Der er uhygge, uden det bliver for blodigt og voldsomt. Persongalleriet er interessant, og der er mange personer, som jeg glæder mig til at høre mere om. Jeg manglede dog at komme lidt mere ind under huden på hovedpersonen. Jeg synes, hun forblev lidt udefinerbar - hun brændte ikke rigtigt igennem - men jeg håber at lære hende bedre at kende i de næste bøger, hvoraf nummer to ‘Malstrøm’ allerede er udkommet.