Jump to ratings and reviews
Rate this book

Tavse Verdener #1

Den Usynlige Krig

Rate this book
"VI KAN REJSE IND I BØGER NU.
ÆNDRE DEM INDEFRA.
ET ELLER ANDET FJOLS OPFANDT TEKNOLOGIEN TIL DET.
OG NU PRØVER NOGEN AT MISBRUGE DEN."

Olivia Alby anser ikke ligefrem 'fiktionsagent' for at være et drømmejob. Missionerne tager ofte en livsfarlig drejning, når Ministeriet sender hende ind i en roman for at redde den fra fremmede agenter, og derudover er hun havnet på et dysfunktionelt team, der virker fuldstændig ude af stand til at arbejde sammen. I det mindste er lønnen god, og Olivia har brug for pengene, hvis hun nogensinde skal realisere drømmen om at undslippe sin fortid.

Men da en mission går galt, hvirvles Olivia og hendes holdkammerater ind i en global konspiration iværksat af usynlige fjender. Nogen har store planer for fiktionsteknologiens muligheder, og for at finde sandheden må Olivia følge deres blodige spor på tværs af både bøgernes fiktive verdener og hendes egen ...

608 pages, Hardcover

First published May 20, 2021

23 people are currently reading
412 people want to read

About the author

Boris Hansen

14 books98 followers

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
255 (49%)
4 stars
187 (36%)
3 stars
63 (12%)
2 stars
5 (<1%)
1 star
3 (<1%)
Displaying 1 - 30 of 85 reviews
Profile Image for Anne M..
3 reviews3 followers
May 21, 2021
Wauw. Jeg var ikke sikker på, hvad jeg gik ind til med den her bog. Heller ikke selvom jeg har fulgt dens tilblivelse i 60 Uger. Men wauw er den følelse, der bedst beskriver det lige nu, hvor jeg netop har vendt sidste side (klokken er lidt i 1). Nærmere anmeldelse følger, når jeg lige har sovet på det og fordøjer indtrykkene.
Bravo, Boris - det her er et brag af en start på en serie👏

Anmeldelse efter at have fordøjet bogen:

Jeg prøver at holde det spoilerfrit, for jeg synes den her bog skal nydes uden forhåndsviden🤗

1. Konceptet - elsker konceptet med at kunne rejse ind i bøger og hvor gennemført det er i denne bog. Og hvordan Boris virkelig har ramt de forskellige genrer, ikke kun i skrivestil, men også i grafisk udtryk. *chef’s kiss*
2. Karaktererne - vi har alle arketyperne, men der er intet todimensionelt omkring nogen af dem (bortset fra nogle af karaktererne i de bøger, der rejses ind i - men der giver det ligesom mening😉). Deres indbyrdes dynamik? Uhu, det er lige som jeg allerbedst kan lide det - masser af sammenstød, uenigheder, humor og alligevel lidt found family (en trope, jeg ALDRIG bliver træt af) Og det bedste? Vi er kun lige begyndt at lære dem at kende, og der er dæleme lagt meget foreshadowing ind til de forskellige karakterers fortid og bevæggrunde, som jeg glæder mig meget til at udforske i de næste bøger.
3. Bogens mange sider - jeg er lidt ligesom Boris. Jeg kan godt lide indimellem at læse tykke såkaldte murstensromaner med tid til at komme i dybden med historien og karaktererne. Og som den her bog er skrevet med tempo og pacing, så kunne den ikke have været kortere.
4. Og som det sidste: den slutning - HVORDAN SKAL JEG KUNNE VENTE PÅ FORSÆTTELSEN?!?
Profile Image for You.look.like.a.book.
445 reviews26 followers
July 4, 2021
Wow wow wow! Sikke en fængende, nervepirrende, dramatisk, humoristisk og barsk historie, hvor spændingsniveauet er så højt, at man næsten ikke trækker vejret. Man er fuldstændig opslugt af bogen og revet med af handlingen og karaktererne og I at vide, hvad i hulens navn, der foregår.

Opbygningen af bogen er supergod. Den er tydelig. Man er ikke på noget tidspunkt i tvivl, om man er i en fiktion eller i bogens normale handling. Layoutet, skrifttypen og sproget understøtter 100 % . Og der skiftes mellem fiktionerne og dem rigtige handling på en supergod måde med masser af cliffhangers og god timing, så spændingen holdes konstant i top.

Man kommer igennem hele følelsesregistret, griner højlydt adskillige gange, mærker teenage-forelskelse, røres dybt I hjertet, bliver forvirret, overraskes, skræmmes total til døde med efterfølgende mareridt, men mest af alt blæses man fuldstændig bagover ( på den bedste måde) af denne helt unikke bog.

Jeg er fuldstændig vild med Boris Hansens måde at formulere sig på. Hans sprog er sprødt, levende, underholdende og ekstremt fængende med en hel perlerække af dejlige og sjove udtryk.

Boris Hansen har opfundet en helt ny genre eller koncept og handling. Det er fornyende, banebrydende og fantastisk

Læs hele min anmeldelse inde på min blog: www.youlooklikeabook.blogspot.com

https://www.blogger.com/blog/post/edi...
Profile Image for Sofie Amalie.
802 reviews172 followers
July 14, 2021
Anmeldelse kommer, når jeg har samlet mine tanker om den her syrede læseoplevelse, men jeg kunne lide det! 😹

Det har taget mig lang tid at samle tankerne om den her bog til en anmeldelse, men nu er den her og en lang bog kræver en lang anmeldelse, så her kommer den…

Jeg var vild med ”Den Usynlige Krig” lige fra første gang, jeg hørte om konceptet i 60 UGER – jeg var dog meget spændt på, hvordan konceptet ville blive udført, og så havde jeg ikke regnet med, at bogen ville blive en techno-thriller, men mere en lille hyggebog – så jeg havde vitterligt ingen anelse om, hvilken læseoplevelse jeg gik ind til. Det endte med at blive en god en, men også en syret en.

Skiftet fra bog til fiktiv bog - i den fiktive bog - vi læser fungerede super godt for mig. Jeg ved at andre læsere godt kunne have ønsket, at vi var blevet i vores fortælleres hoveder og ikke var blevet taget ind i de ´fiktive´ karakteres hoveder, som vi rejste ind i en bog – men det var netop noget af det, jeg synes var allerfedest ved bogen. At opleve et genreskift så pludseligt og fuldendt. For det er, hvad det er. Lige så snart vi er rejst ind i fiktionen, skifter det visuelle layout sig for læseren; skrifttype, kapiteloverskrifter og det lignende. Sproget og karakterne skifter øjeblikkeligt, og det fungerer bare så GODT. Boris rammer hovedet lige på sømmet, når det kommer til klicheer og tropes i de forskellige bøger, vi rejser ind i. Det føles næsten som en parodi på de forskellige genrer, og jeg elsker alt ved det.
I de fremtidige bøger håber jeg virkelig også, der kommer endnu mere af paratekster til de fiktive bøger, ligesom den ene boganmeldelse vi fik – for det var da nok et af bogens højdepunkter for mig!

Det skal dog også siges, at med bogskiftene så springer de meget i genre og dermed også i målgruppe, og selvom det er fedt for en læser som mig, der kan læse alt fra børnelitteratur til voksenlitteratur, kan det også godt være noget af et snigangreb af en læseoplevelse for f.eks. de yngre YA-læsere der har samlet bogen op – for bogen bliver til tider meget voksen, voldelig og grafisk og det er ikke noget man lige opfanger fra side 1. Det er en bog, der er svær at sætte en præcis målgruppe på, for den henvender sig til alle samtidig med, at det nødvendigvis ikke er alle, der lige burde læse visse passager af den.

Og når vi er ved genreskift, så er det virkelig også en svær opgave Boris har sat sig for – at holde læseren interesseret ved alle genrene. En læser læser jo sjældent alle genre på jordens overflade eller bryder sig om dem alle sammen, og jeg var da helt klart også mest vild med ”Hailey og de halve sandheder”, end jeg var med de andre to bøger. Men det har måske også noget at gøre med at ”Den Usynlige Krig” langsomt bliver mere og mere syret, og det var sjovt i starten, men til slut blev det lige i overkanten for min smag.

Det er en bog med interessante og komplekse karakterer, der adskiller sig fra din typiske YA-roman f.eks. i deres alder (de er noget ældre, end jeg havde regnet med!). Men lige så meget i deres baggrundshistorier, som vi knap har dyppet tåen i endnu. Der var dog et plot-twist med en specifik karakter til sidst, jeg ikke helt ved, hvordan jeg har det med.

Hvad der i hvert fald stensikkert kan siges om ”Den Usynlige Krig” er, at det er et stykke litteratur, jeg aldrig har set lige til før – og jeg synes, vi kan være ret stolte af, at det tilhører en dansk forfatter. Jeg glæder mig meget til at udforske teknologien, mysterierne og karakterne i de fremtidige bøger!
Profile Image for Kristina Larsen (Reader's World).
248 reviews16 followers
October 18, 2022
***FØRSTE LÆSNING ********************
HOLD. NU. KÆFT. EN. TUR!
Jeg elsker konceptet, karaktererne, fortællingen, DET HELE!! Det er sjældent jeg læser en bog med så mange forskellige personer og fortællevinkler, og rent faktisk synes de alle sammen er interessante.
Ser virkelig frem til at læse videre i serien, selv om jeg også er lidt nervøs for om standard virkelig kan holdes så højt gennem 4 bøger (eller er det 5?).

*****ANDEN LÆSNING - Hørt som lydbog ******
Stadig virkelig god, og eminent oplæser. Er dog glad for jeg læste den fysisk i første omgang.
Profile Image for Cæcilie Otzen.
103 reviews6 followers
May 31, 2021
Jeg har været hooked på Boris' koncept, siden han forklarede det i dokumentaren 60uger (som du i øvrigt kan finde på YouTube). I en tid hvor kunst og kulturs betydning for vores samfund bliver glemt og alt andet end prioriteret, gør Boris det til en kampplads for lande, virksomheder mm., som en platform der præger vores liv og levemåder. Det er genialt. Men holder det så også som fortælling?

Ja! Historien er meget spændende og plottet fungerer. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har læst en 600 siders bog på så kort tid. Og det er i hvert fald ikke sket, mens jeg har været mor til 3. Jeg læser oftest karakterdrevne fortællinger, og karaktererne taler også til mig her. De er mange facetteret og får lov at vise både deres gode og mindre gode sider. Boris leger i øvrigt med stereotyperne og vores fordomme. Jeg kunne godt ønske mig, at vi så karakterne i mindre hektiske omgivelser, så vi for alvor kan lære dem at kende. Men det er min eneste anke.

Jeg glæder mig allerede til bog nummer 2.
Profile Image for Hannah Brandt  (den.brandte.bogreol).
383 reviews42 followers
October 15, 2022
Upsii, havde glemt at skrive en anmeldelse :O

Den her bog var virkelig mindblowing! Helt igennem fantastisk bog, der springer skalaen når det kommer til en bedømmelse

2. gang
Den her bog er bare stadig mindblowing ud af proportioner
Profile Image for Naja.
57 reviews10 followers
October 20, 2022
ARGH!! Hvorfor så god?? 🤩😭
Der er alt for længe til at udgivelsen af næste bog (ja en uge er for lang tid) og min forudbestilling kommer 🤯🤯
Profile Image for Anna.
345 reviews1 follower
June 18, 2021
Words fail me - hvis mængden af 'what the fuck'-øjeblikke stiger eksponentielt i denne serie som de gjorde i Panteon-sagaen, så kommer jeg ikke ud på den anden side af denne serie og er okay :'')
Profile Image for Jette.
127 reviews2 followers
May 24, 2021
Jeg skriver normalt ikke anmeldelser, men dette bliver jeg nødt til at dele.
Jeg er dybt imponeret over denne bog. Hvis det ikke havde været for 60 uger, havde jeg ikke læst den allerede nu. Hvis det ikke havde været for 60 uger, havde jeg læst den, været begejstret og var bare gået videre til næste bog uden at tænke mere over det. Efter at have lært så meget af 60 uger, og det at skrive en bog, værdsætter jeg meget mere det tekniske i bogen. Ikke bare at kunne finde på en god historie, men også implementere tre andre, overbevisende historier inde i historien.
Det er fremragende som skrivestilen skifter - særlig tydeligt ved "Et skæbnesvangert valg" Virkelig gennemført!
Jeg vil også lige nævne sushi scenen, godt fundet på, det er en super forklaring. Det er også interessant, hvordan det beskrives, hvordan den første forfatter er blevet påvirket til at ændre historien, som hun forklarer det til foredraget. Det er bare virkelig meget godt at sige om denne bog.
Den er meget medrivende - hæsblæsende lige fra starten af og bestemt også i slutningen. Jeg glæder mig til fortsættelsen 😃
This entire review has been hidden because of spoilers.
Profile Image for Maria Blønd.
116 reviews5 followers
July 9, 2021
Jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde med den her bog.
Jeg har tidligere læst den første bog i Panteon-sagaen og var ligeså meget blæst bagover den gang.
Det er en fantastisk skrivestil kombineret med en fantasi de fleste må være misundelige på. I mine øjne er denne bog et mesterværk og jeg kan ikke vente med at læse den næste bog i serien!
Profile Image for Yvonne.
644 reviews12 followers
August 31, 2023
Der findes mange gode bøger (heldigvis). Men der findes kun en håndfuld eller to som formår at springe rammerne - En elite gruppe af bøger som både er gode, endda rigtig gode, og som samtidig er nytænkende og anderledes på den helt rigtige måde. Den usynlige krig er en del af denne elite.

Bogen følger en gruppe af fiktionsagenter hvis opgave det er at rejse ind i bøgerne for at ændre eller rette op på handlingen. Vores helte består af en meget blandet gruppe af karakterer, hvor der er plads til alt fra aktionfiguren, til læsenørden, the cool kid, den smukke pige, it-eksperten og eks-spionen m.fl.

Boris Hansen kan skrive spænding så siderne flyver afsted og man sidder på kanten af stolen hele vejen, men bedst af alt, så kan han skrive troværdige og komplekse karakterer. Lige som man tror at NU har man luret en karakter, så flipper historien og det gør bogen til en vild rejse for læseren.

Konceptet med fiktionagenter der rejser ind i bøger betyder, at ud over at have skrivet en super god sci-fi bog, så har forfatteren skrevet dele af en troværdig YA, en tåkrummende romance og en uhyggelig horror bog. Hvordan man gør noget sådan som forfatter, komplet med skift i skrivestil, fortællersprog og tempo er mig uforståeligt. Jeg kan kun konstaterer at det fungerer 100%.

Bogen har mine absolut varmeste anbefalinger - LÆS DEN HER BOG; NU! Du vil ikke fortryde.
Profile Image for Julia | Eventyrdrømme.
54 reviews15 followers
June 12, 2021
“Den usynlige krig” af Boris Hansen var noget helt andet end det jeg havde forventet, men det har kun været en positiv oplevelse. Koncepter er originalt, handlingen er spændingsfyldt og man drages af karakterne og ønsker hele tiden at lære dem bedre at kende.

I “Den usynlige krig” møder vi et nysammensat team, som tager på missioner ind i forskellige romaner, hvor de forsøger at forhindre fremmede agenter i at ændre romanerne, og bruge dem til at sprede propaganda, reklamer, etc. Men da en mission går galt, bliver teamet draget ind i en global konspiration og de må derfor flygte, men de forsøger at opklare mysteriet.

Fra start til slut skrider handlinger frem i et hastigt tempo. Til at starte med var handlingen lidt forvirrende, men efterhånden begyndte tingene at hænge sammen. Jeg var ret vild med karaktererne og jeg føler faktisk stadig ikke at jeg er færdig med at lære dem at kende. Især Cody har fået en plads i mit hjerte, og jeg er spændt på at se hvordan han udvikler sig. Arthur er et kæmpe stort mysterium, som stadig mangler at blive løst. Jeg kan også godt lide resten af karaktererne selvom de indtil videre ikke fanger mig helt så meget, som Cody og Arthur.

Jeg kan ikke huske, at jeg har læst noget før, som minder om “Den usynlige krig”, og jeg glæder mig meget til at læse videre, når engang de næste bøger i “Tavse verdener” udgives. Indtil videre får denne bog dog en anbefaling med på vejen.
Profile Image for Christina Frøkjær.
243 reviews7 followers
September 4, 2021
En helt igennem genial bog med et koncept som jeg ikke tidliger er stødt på til målgruppen.
Jeg har netop lukket lydbogen og kan mærke ideerne flyde rundt i mine tanker. Måske jeg vender tilbage på et senere tidspunkt med klogere ord.

Hvis du kan lide sci-fi, mindfucks og et sprog der flyder, så er det her helt sikkert for dig.
Profile Image for Monika Tess Pedersen.
328 reviews18 followers
February 25, 2025
Dette er mit første møde med denne forfatter, men bestemt ikke det sidste. Her er der kreeret en original og spændende fortælling, krydret med litterær kærlighed, som går lige i mit bogelskende hjerte. For hvor fedt ville det ikke lige være at kunne rejse ind i bøger, møde yndlingskarakter og nye verdener?
Men at kunne rejse ind i bøger i denne fortælling er ikke uden fare og en masse ting kan gå galt - og det gør det så også.

Jeg er meget begejstret for historiens kompleksitet og synes der er en imponerende struktur. Sproget er nærværende og nutidigt og det er nemt at leve sig ind i den spændende historie, som har virkelig mange facetter.
Karaktererne er levende og man kom som læser rigtig godt ind på livet af dem.
Dog kunne jeg godt have undværet at der er så mange skiftende personvinkler. Man kommer ind i hovedet på rigtig mange og det blev en anelse forvirrende og hektisk til tider. Jeg plejer ikke have noget problem med mange personvinkler, men fordi man her også rejser ind i bøger og kommer ind i hovedet på hovedpersonerne i bøgerne, og at en af de faste karakterer er ret speciel, så blev det en kunst at følge med og holde tungen lige i munden.
Her kan det også sagtens spille ind at jeg hørte bogen som lydbog og derfor ikke havde det visuelle med fra bogen, som jeg ved der er noget af.

Bogen tabte mig også en lille smule hen mod slutningen, hvor der rejses ind i en tredje bog, som jeg helt ærligt havde svært ved at se relevansen ved. Det blev nogle lange, tunge og desværre også kedelige kapitler for mig, hvor jeg bare ventede på at komme tilbage til hovedsporet i historien, fordi jeg havde så mange spørgsmål og synes ikke vi nærmede os noget der bare mindede om afklaring.
I den store kontekst oplevede jeg det nemlig som unødvendig fylde, men da der så endelig skete noget, så var der også smæk på spændingen og resten af bogen var nervepirrende og intens læsning.

Det var en særlig oplevelse at læse 'Den usynlige krig' og jeg glæder mig meget til at læse videre i serien, hvor bind to lige er blevet breaket til at udkomme til november.
Profile Image for Bogormenanja.
242 reviews12 followers
June 9, 2021
Anmeldelse af Den usynlige krig af @forfatterborishansen
Jeg havde fulgt med på @60uger og var så spændt på den her bog, og jeg blev overhovedet ikke skuffet!

Bogen handler om Olivia Alby, som er fiktionsagent, og som sammen med sit team tager ind i romaner for at redde den fra fremmede agenter. Hun er dog havnet på et team, som er ude af stand til at samarbejde. Da en mission går galt, bliver Olivia og hendes hold viklet ind i en global konspiration iværksat af usynlige fjender.

Det her er en meget kort opsummering, og den er slet ikke nok til at forklare, hvor fuldkommen fantastisk den her bog er. De gode ting ved bogen var blandt andet:
1. At bogen ikke kun bliver skrevet ud fra Olivias synspunkt, der er flere kapitler, som er skrevet ud fra et af de andre holdmedlemmers synspunkt.
2. De ting, som Olivias team kommer ud for.
3. De fiktioner som teamet rejser ind i.
4. Måden Boris skifter genre og bare skriver generelt. Der er så mange guldkorn i den her tekst 🤩 og alt var så levende for mig, at jeg kunne mærke sveden, de bankende hjerter og duften af støv.
5. Slutningen!!!
6. Bare selve teamet – deres personligheder og stridigheder, som er i perfekt harmoni
7. Den er morsom, veltænkt og intelligent.
Og jeg kunne blive ved

Jeg havde ikke læst noget af Boris før, og jeg havde høje forventninger, men hold da op, hvor blev de forventninger også bare opfyldt og mere til!
Det her er et mesterværk. Det er genialt, det er fantastisk og jeg er så spændt på bog 2.

Det her er ikke bare en scifi for unge mennesker, den her kan sagtens læse af voksne, og bør også blive læst af voksne! Du vil ikke fortryde!
Hvis jeg skulle vælge en bog, som jeg har læst i år, som havde potentiale til udlandet, så ville det være den her.

Det her er klart noget af det bedste jeg nogensinde kommer til at læse 😍
Profile Image for Anna Rosenkrands.
189 reviews3 followers
June 23, 2021
Vildt fed roman! Det er første bind i en serie, så jeg glæder mig vildt meget til at de andre udkommer! Den er spændende fra start til slut, der er god karakterudvikling og -opbygning.
Profile Image for Henriette Bjerg.
46 reviews1 follower
June 14, 2021
Skønt endelig at se resultatet af 60 uger, som jeg har fulgt troeligt med i hele vejen. Det var vemodigt og frustrerende at slippe dokumentaren, men når man i bytte får en bog som Den Usynlige Krig er forfatteren lidt tilgivet.
Jeg har læst adskillige reviews og posts, hvor hovedpersonerne bliver målt og vejet. I stedet for at melde mig i det kor, vil jeg knytte en par kommentarer til hovedpersonerne i de fiktive bøger.
Stella - mage til usympatiske og selvoptaget krage. Til gengæld er hun jo spot on i netop den historie.
Victor - jeg er imponeret over, hvordan Boris Hansen på en og samme gang formår at vække både sympati og afsky for Victor. Jeg ville helt sikkert også blive fanget i hans net.
Konceptet med at rejse ind i bøger fungerer. Der er tilpas meget af de fiktive bøger, til at man får den der trang til at kende resten af historien.
Jeg glæder mig til at følge Olivias hold på deres videre færd.
Profile Image for Caroline  Hjæresen  Pedersen.
68 reviews8 followers
October 20, 2022
*Genhørt som lydbog* (⭐⭐⭐⭐)
Rigtig dejligt gensyn med bogen, men jeg manglede de tydelige skift mellem bøgerne
Vil til enhver tid anbefale andre at læse den fysisk


*læst fysisk* (⭐⭐⭐⭐⭐)
Det en super god læse oplevelse, hvor der både var tænkt over historien og hvordan den visuelt ser ud, f.eks. hvordan layout skifter mellem de forskellige bøger.
Profile Image for Charlotte (Bogrejser).
527 reviews28 followers
June 12, 2021
Det her er nok den vildeste læseoplevelse, jeg længe har haft.

Konceptet er fantastisk og nytænkende, og det hele spiller bare. Karaktererne er levende og komplekse med en fabelagtig dynamik - og så har jeg SÅ mange spørgsmål, der forhåbentlig bliver besvaret i bog 2. Jeg glæder mig!
Profile Image for Katrine Schmidt.
3 reviews2 followers
December 18, 2023
Spændende og interessant koncept med masser af mindfucks. Rejserne ind i fiktionerne var gennemført helt fra layout til skrivestil.
Jeg elsker teamets dynamik og humor, og jeg kan ikke vente til at høre mere om karakterernes baggrund.
En super god læseoplevelse 🙂
Profile Image for Emma Thingsted.
Author 11 books43 followers
January 14, 2025
GLEM FUCKING ALT HVAD 2021 EMMA HAR SAGT OM DEN HER BOG OKAY. DEN ER FUCKING FANTASTISK OG JEG MÅ HAVE VÆRET BLIND!! SORRY BORIS JEG FATTER DET NU
Profile Image for Vivian Winther.
165 reviews4 followers
October 24, 2022
Wow for en vild roman på alle punkter. Selvom det er en blanding af flere historier er det lykkedes eminent godt af Boris at veksle mellem historierne på en overskuelig måde. Karakterarbejdet er helt i top. Jeg kan sætte mig ind i alle personerne på teamet og også karaktererne i fiktionerne.
Fea første side er det svært at ligge bogen fra sig og vi slutter af med at høre alle hovedpersonernes inderste hemmeligheder hvilket bare giver os et endnu større forhold til dem.

Jeg er sidssygt glad for at tavse verdener 2 venter lige om hjørnet, for den slutning kræver en forsættelse med det samme! 😵
Profile Image for Lone Damgaard.
521 reviews11 followers
April 6, 2023
Medrivende, spændende og slet ikke til at slippe. Virkelig en god læseoplevelse og jeg kan næsten ikke vente på at bind 2 kommer. personerne i bogen er virkeligt spændende og deres hemmeligheder drager. Samtidig er det vildt godt fundet på at personerne ændrer bøgers univers ved deres tilstedeværelse og det er vildt at følge de forskellige universer. Den her bog kan sagtens læses af unge men er absolut også en kæmpe læseoplevelse for voksne.
Profile Image for Nicky Schou.
34 reviews1 follower
December 21, 2025
Spændende bog fyldt med mysterier du måske/måske ikke får svar på her og nu. Karaktererne er komplekse og dybe, og de er rigtig spændende at følge. Der er flere fortællere, og det fungerer rigtig godt med den måde bogen er sat sammen på. Glæder mig til den næste bog!
Profile Image for Pernille Anette.
183 reviews12 followers
June 12, 2021
Tavse Verdener 1 - Den Usynlige Krig af Boris Hansen

Elsker du bøgernes verden? Så læs den her bog! Hvis ikke du gør det, går du glip af det vildeste du kunne have læst!

Bogen foregår i fremtiden, hvor teknologien til at rejse ind i bøger er opfundet. Vi følger et hold af fiktionsagenter, som skal hindre at de onde mennesker ændrer bøgerne indefra og f.eks. planter budskaber og manipulerer læserne. Holdet er ret dysfunktionelt af flere årsager - og det er ret sjovt, nervepirrende og frustrerende (på den gode måde) at følge.

Karaktererne er godt skrevet. De har en interessant dynamik på holdet. Det var virkelig interessant at følge holdets udvikling. Og til sidst kunne man jo ikke andet end elske dem! Der er dog to karakterer på holdet jeg følte var ret fjerne. Den ene tror jeg var pga hans funktion, som major - han blev nødt til at bevare et lidt hård image, da han havde meget ansvar. Den anden er piloten - her kan jeg ikke de anden grund end at der ikke var plads endnu til at udfolde ham og han så bliver mere udfoldet i næste bog.

Boris formår at holde spændingen hele vejen igennem og overraske gang på gang i løbet af læsningen.

Den her bog har hovedtemaet "kærlighed til bøger".

Jeg kan anbefale den til alle der elsker bøger og nogen gange har tænkt på hvad der vil ske, hvis vi kunne rejse ind i bøgerne. Jeg tænker man kan læse den fra en ca 14-15 år og opefter. Det er en af de bedste bøger jeg har læst nogensinde! ⭐⭐⭐⭐⭐5/5
Profile Image for Vusling.
19 reviews6 followers
June 2, 2021
Nøhj, hvor blev jeg glad, da jeg fik denne forudbestilte bog i hånden!

Jeg kunne næsten ikke vente med at komme i gang, selvom jeg ikke anede, hvad den handlede om. Det er jo Boris Hansen, så kan det umuligt være skidt!

Hvad jeg kom ind til var en helt anden historie... (flere historier, faktisk)
Jeg fik en lidt skæv start, fordi jeg altid bliver lidt halvirriteret på ideen om, at skete handlinger kan påvirkes. Det var nok til at jeg nåede at tænke, at jeg nok bare forbliver større fan af Panteon-Sagaen (hey, vent lige lidt...)
Det var nu helt andre ting, der rev mig med på bølgen. Først og fremmest er Boris helt spot on, når han trækker på de forskellige karikerede genretyper.
Hans karakterer er spækket med personlighed - så meget, at man ikke kan lade være med at heppe på dem og håbe på at lære dem endnu bedre at kende.
Uden at tænke over det, havde jeg læst 600 sider i stedet for at passe mit studie.

Og ved du nu hvad!
Jeg dolker ikke Panteon i ryggen, bare fordi jeg kan relatere til Olivia på en helt igennem tragikomisk måde.

Så nu står jeg bare tilbage med lysten til at læse videre. I stedet for må jeg ruste mig med tålmodighed.

Godt klaret, Boris!
38 reviews2 followers
June 11, 2021
Sikke en fantastisk fortælling!
Elsker dybden på karaktererne og hvordan de udvikler sig gennem bogen!
Glæder mig meget til næste bog, har så mange spørgsmål som jeg endnu ikke har fået svar på!

Det er noget af en cliffhanger som er blevet skrevet her!
Displaying 1 - 30 of 85 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.