“Unge piger i almindelighed tåler sjældent at læse og bryde deres hoveder i alt for høj grad, sagde doktoren”
Lotte Kaa Andersen fortæller i bogen om Inge Lehmanns liv. Et liv, der levede fra 1888 til 1993 og på alle måder et imponerende liv. Hvor hun som verdens første kvindelige
seismolog, var den første i verden, der opdagede jordens indre kerne - P’.
Som barn stod Inge Lehmann i skyggen af sin søster, der var smuk og smilende i kontrast til Inge, der var tilbageholdende og “gennemsigtig”. Da hun kom ud af skyggen af søsteren, var det blot for at stå i skyggen af mænd. I en tidsperiode, hvor mænd var de dominerende på hjemmefronten, gjorde det ikke Inge Lehmanns liv nemmere, at hendes arbejdsliv ligeledes blev i et mandsdomineret miljø.
“Det er det, jeg altid har sagt. Videnskab er ikke for kvindfolk. De eneste eksperimenter,
kvinder bør foretage, er dem, de kan udføre ved et komfur og en bageovn.”
På trods af Inge Lehmann opdage P’, blev hun ikke anerkendt blandt sine danske kollegaer.
Rent faktisk blev hun hånet og latterliggjort. Det var først mange år efter i 1950’erne, hvor hun inviteres til USA, af verden for alvor får øjnene op for hendes enestående talent.
Her er hun nået pensionsalderen og får for første gang lov at “blomstre” med alt hendes viden og passion.
Forfatteren får i denne næsten dannelsesroman, Inge Lehmanns liv frem, i det lys som hun fortjener. Helt gribende bliver den lidt tunge naturvidenskab, fortalt så enkelt, at Vi her får en del af videnskaben og verdenshistorien ind under huden. På en måde, hvor man suges ind i siderne. Samtidig er det en roman om kvindeliv, familieliv, kærlighed, længsel og turde gå efter det, man tror på, trods modstand.
Imponeret, begejstret og nyslået fan af Inge Lehmann.
Reklame - Anmeldereksemplar modtaget.