Investér i livet giver dig den fulde værktøjskasse til at blive en sikker vinder på aktiemarkedet – enkelt og ansvarligt. Alle kan lære det, og det kræver ikke store beløb at få pengene til at arbejde for dig – 500 kroner om måneden er en god begyndelse.
Pernille og Jane har udviklet Lev & tænk enkelt-filosofien, hvor man skærer ned på sit forbrug og i stedet investerer sine penge. På den måde skaber man en pengemaskine, der over tid kan give luft i økonomien og dermed mere frihed. Forfatterne støtter dig i at forenkle tilværelsen og begynde at udleve dine drømme og ambitioner – om det så er mere tid med familien, rejser, en pause i livet eller uddannelse. For hvad vil du, når du får råd?
Denne bog er for alle, der vil lære at investere, og alle, der drømmer om at leve præcis det liv, som er rigtigt for dem. Pernille Wahlgren, der er selvlært aktieinvestor, var 44 år, da hun havde råd til at sige sit job op og udleve sin livsdrøm – herunder at skrive denne bog sammen med sin mor, psykolog Jane Bækgaard. I Investér i livet viser de to sammen, hvordan man opnår personlig og økonomisk frihed ved at rydde op i sit liv, forenkle, spare op og investere.
Den bliver alt for preachy for min smag, og de snakkede for meget om at smide ud og rydde op i sit liv, forbruge mindre, i forhold til at jeg allerede lever sådan og har gjort det hele livet. Så det gav mig ikke så meget. Selve investeringsdelen synes jeg også var for overfladisk. Jeg havde forventet, at jeg som ny på aktiemarkedet ville kunne støtte mig til den her bog og få nogle fifs og praktiske råd, men det blev aldrig rigtig dybdegående nok, og Pernilles egen holdning skinner virkelig tydeligt igennem.
Hvis du gerne vil lære at investere, men har en masse spørgsmål og usikkerheder, så læs Female Invests Klar - Parat - Investér i stedet. Den gav mig modet og lysten til at gå i gang med aktiehandel, og de forklarer alle begreber og procedurer i dybden uden at presse egen holdning ned over læseren.
Fin lille bog som ser sammenhæng mellem oprydning (i sind og hjem) og investeringer. Den første del af bogen handler om at rydde op i sit (økonimiske) liv og derved frigøre plands og penge. Næste halvdel handler om hvordan du kan få de nye frigjorte penge til at vokse og arbejde for dig. Personligt synes jeg det mest spændende er de steder hvor der snakkes om ikke at forbruge mere end nødvendigt Det måtte gerne fylde mere. Bogen berører mange andre spændende emner på overflade niveau og har man lyst til at dykke ned i nogle af dem kan jeg foruden forfatternes egen læseliste anbefale følgende:
Goodbye, Things af Fumio Sasaki. Omdrejningspunktet er hvordan og hvorfor man bør frigøre sig fra ting/objekter og disse negative effekt på en selv. Super spændende bog minimalism som skridtet efter Marie Kondo
The Power of Habit af Charles Duhigg Hvad er vaner og hvordan kan man ændre dem? En grundig bog om vaner med et vel af eksempler og forkningsresultater. Til sidst i bogen er en en guide for hvordan man ændre vaner. Jeg anbefaler man læser hele bogen så man får den rette indsigt i hvordan vaner er skuret sammen og fungerer.
The Richest Man in Babylon by George S. Clason En klaiskker og de beskriver det bedst selv: "...hailed as the greatest of all inspirational works on the subject of thrift, financial planning, and personal wealth. In language as simple as that found in the Bible, these fascinating and informative stories set you on a sure path to prosperity and its accompanying joys."
Let at læse og forstå og nem at gå til. Jeg var begyndt at investere og kendte til meget af det bogen indeholder på den front, men det liver serveret på en let og spiselig måde. Hvis man overvejer at begynde at investere synes jeg helt klart den er værd at læse. De andre dele af bogen som hamdler mere om vaneændringer og købemønstre kan man altid bare springe over, men jeg synes egentlig det var meget oplysende og gav god mening i forhold til at investere og lære at bruge sine penge anderledes.
Jeg lånte bogen ud fra en forventning om at lære mere om investeringer, men bogens største fokus er minimalisme, hvilket ikke lige er min boldgade. Afsnittet om investering var alt for kort til det, jeg søgte.
Titlen indikerer et andet fokus end indholdet, hvilket dog præciseres i forordet. Selve introduktionen til at investere i aktier er ganske fin, mens de to omkringliggende kapitler om livsstil og adfærdsmønstre gør den til en ufatteligt klichéfyldt selvhjælpsbog. Den unuancerede konklusion, at man bare kan tænke sig til en bedre tilværelse, overser årsagerne til, hvorfor nogle menneskers forbrug præges af twindogs på tanken, tarvelig trestjernet til madpakken, kioskkøb og katastrofale kviklån. Hvis de mennesker bare havde læst bogens luftige forslag og tænkte ‘ærligt og kærligt’ om sig selv, var de slet ikke kommet i så sølle en situation. Hvem sagde privilegieblind?
Endnu en bog i strømmen af 'fokuser på det vigtige, spar på det andet og invester pengene' - lidt mere i selvhjælps-genren end i investeringsgenren, men det er sikkert nogle, for hvem det kan være en god igangsætter.
Den er god i forhold til at leve mere minimalistisk og finde ind til hvordan vi virkelig ønsker at leve samt giver redskaber til det. Men i forhold til aktier er bogen: Sæt kursen markant bedre!
Good and easy-to-read book that guides you to start living more simple, and teaches you how to start investing in the stock market the easiest way possible.
Denne bog er for dem, som er helt grønne i investering, som skal bruge det gode råd og det første skub til at købe deres første aktie. Men det er endnu mere en bog om at ryde op i det daglige liv på en overskuelig måde. Søger du en bog udelukkende om, hvordan du virkelig kommer igang med at investere er dette ikke den rigtige bog for dog. Men måske det er et skridt i den rigtige retning. Jeg nød lydbogen, og blev mindet om at nyde de simple ting i livet og så fik jeg endelig taget springet til at blive investor.
Omhandler aktier og investering i langt mindre omfang end hvad bogens beskrivelse giver indtryk af. Indeholder dog fine råd og gode pointer og overvejelser omkring aktieinvestering