What do you think?
Rate this book
Hvis vi ikke taler om det
Da Leonora efter mange år får succes som forfatter med erindringsromanen Den, der lever stille, beslutter hun at skrive den faktiske historie om alle årene, der gik forud. Om at vokse op som åbenmundet outsider i Helsinge. Og om at ankomme med firetoget til København, springe ud som lesbisk og leve i skyggen af sine forældres fordømmelse. Da hun kaster sig ud i at skrive og finder et forlag, åbner der sig en ny verden for hende. Den viser sig at være fuld af farer for en ung, ubeskyttet kvinde, men Leonora har en plan: Hun vil slå igennem som forfatter og sætte sig spor i verden, og hvis hun folder alle de dårlige historier sammen, til de næsten ingenting fylder, er de der næsten ikke. Bortset fra at de fylder mere og mere, som årene går.
Hvis vi ikke taler om det er en medrivende fortælling om at forfølge sine drømme, selv om fremtiden tegner håbløs, og om til sidst at finde sin plads i verden og opleve, at kærlighed og accept findes i mange former.
Hvis vi ikke taler om det er en medrivende fortælling om at forfølge sine drømme, selv om fremtiden tegner håbløs, og om til sidst at finde sin plads i verden og opleve, at kærlighed og accept findes i mange former.
384 pages, Hardcover
Published April 22, 2021
19 people are currently reading
601 people want to read
About the author
Leonora Christina Skov
13 books258 followersLeonora Christina Skov er en dansk forfatter, litteraturkritiker og samfundsdebattør bosat på Frederiksberg. Hun er gift med videnskabsjournalist Annette K. Nielsen.
Leonora Christina Skov er student fra Helsinge Gymnasium i 1995 og i 2005 mag.art. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet på en afhandling om Frankenstein, gotiske litteratur og ny feministisk litteraturteori. Ved siden af sit forfatterskab fungerede hun fra 2004 til 2006 som litteraturanmelder ved Politiken og siden 2006 har hun været litteraturanmelder ved Weekendavisen. Hun deltog jævnligt i kulturprogrammet Smagsdommerne på DR2 og deltager fortsat i Mads og Monopolet på P3. Hun er desuden en benyttet foredragsholder.
Fra 2000 til 2003 var hun bestyrelsesmedlem i Kvindeligt Selskab. I 2003 medvirkede hun i DR2's satireserie OBLS – Oplysning om bøsser og lesbiske til samfundet. I 2008 blev hun kåret som Årets Regnbueperson af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske. I 2010 modtog hun Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat for sit forfatterskab. I 2011 blev hun optaget i Kraks Blå Bog. I 2012 deltog hun sammen med Annette K. Nielsen i DR-programserien Sådan er kærligheden. Silhuet af en synder er solgt til udgivelse i Norge, Spanien og Tyskland, Førsteelskeren er solgt til udgivelse i Tyskland, og Hvor intet bryder vinden er solgt til udgivelse i Tyskland, Holland og Tjekkiet
Hun har været writer-in-residence på Hawthornden Castle i Skotland, Sangam House i Indien, Château de Lavigny i Schweiz, Swatch Art Peace Hotel i Shanghai, Ledig House i USA samt ved Det Danske institut i Athen og Damaskus. Hun har desuden fået tildelt ophold i Jyllands-Postens Fonds og FrederiksbergFondens legatboliger i Berlin, Statens legatbolig Paris samt Det Danske Kulturinstituts legatbolig i Sankt Petersborg. Fra januar til marts 2016 var hun artist-in-residence i Cholamandal Artist Village i Chennai, Indien.
Leonora Christina Skov er student fra Helsinge Gymnasium i 1995 og i 2005 mag.art. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet på en afhandling om Frankenstein, gotiske litteratur og ny feministisk litteraturteori. Ved siden af sit forfatterskab fungerede hun fra 2004 til 2006 som litteraturanmelder ved Politiken og siden 2006 har hun været litteraturanmelder ved Weekendavisen. Hun deltog jævnligt i kulturprogrammet Smagsdommerne på DR2 og deltager fortsat i Mads og Monopolet på P3. Hun er desuden en benyttet foredragsholder.
Fra 2000 til 2003 var hun bestyrelsesmedlem i Kvindeligt Selskab. I 2003 medvirkede hun i DR2's satireserie OBLS – Oplysning om bøsser og lesbiske til samfundet. I 2008 blev hun kåret som Årets Regnbueperson af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske. I 2010 modtog hun Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat for sit forfatterskab. I 2011 blev hun optaget i Kraks Blå Bog. I 2012 deltog hun sammen med Annette K. Nielsen i DR-programserien Sådan er kærligheden. Silhuet af en synder er solgt til udgivelse i Norge, Spanien og Tyskland, Førsteelskeren er solgt til udgivelse i Tyskland, og Hvor intet bryder vinden er solgt til udgivelse i Tyskland, Holland og Tjekkiet
Hun har været writer-in-residence på Hawthornden Castle i Skotland, Sangam House i Indien, Château de Lavigny i Schweiz, Swatch Art Peace Hotel i Shanghai, Ledig House i USA samt ved Det Danske institut i Athen og Damaskus. Hun har desuden fået tildelt ophold i Jyllands-Postens Fonds og FrederiksbergFondens legatboliger i Berlin, Statens legatbolig Paris samt Det Danske Kulturinstituts legatbolig i Sankt Petersborg. Fra januar til marts 2016 var hun artist-in-residence i Cholamandal Artist Village i Chennai, Indien.
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 30 of 73 reviews
February 17, 2025
I’ve read it before and I’m probably going to read it again <3
April 22, 2021
Titel: Hvis vi ikke taler om det. Forfatter: Leonora Christina Skov. Sider: 368. Forlag: Politikens Forlag. Udgivelsesår: 2021. Anmeldereksemplar: Politikens Forlag ★★★★☆
“Jeg ville til enhver tid foretrække, at intet var vigtigere for mig end mit eget liv, men det var skrivningen stadig, mærkede jeg som en gnist i fingrene”.
Leonora Christina Skov er endelig aktuel med den længe ventede anden del af hendes livsfortælling, og fortsættelsen til den prisvindende bestseller Den, der lever stille. I Hvis vi ikke taler om det, følger vi Skovs vej til at blive forfatter, foredragsturnéen der fulgte bogen, De Gyldne Laurbær, filmrettighederne og alt det indimellem. En stærk fortælling om at springe ud som sig selv, trods modstand.
I Hvis vi ikke taler om det, fortsætter Leonora Christina Skov, hvor hun slap os i sin mega bestseller Den, der lever stille. I Hvis vi ikke taler om det følger vi den voksne Leonoras forsøg på at blive forfatter og begå sig i forlagsverdenen. Det er ikke uden skræmmer, og selvom jeg så gerne vil have at bogen IKKE skal være et #me-too indspark, så kan man ikke gå udenom det kapitel, hvori Skov fortæller om mødet med Forlæggeren, som han bliver kaldt i romanen. Han bliver beskrevet som en magtfuld mand, og i parantes også nævnt, at han senere hen blev opdaget i at have snydt sine forfattere for millioner af kroner. Er man ikke up to date med forlagsbranchen kan man via en hurtig Google-søgning godt regne ud, at Skov beskriver Claus Clausen, tidligere forlægger og stifter af forlaget Tiderne Skifter, der for nogle år siden blev opkøbt af Gyldendal. Skovs møde med Clausen skriver sig selvfølgelig ind i den debat om seksuelle uønskede tilnærmelser, magtmishold og ligestilling, som er højt aktuel og vigtig lige nu – men så vil jeg egentlig ikke sige mere om det. For det er ikke kun dét, denne roman handler om.
Hvis vi ikke taler om det, hedder bogen meget belejligt. For det er måske hele dens budskab: at vi skal åbne op og tale om tingene. Om ligestilling, ligeløn, om seksuelle krænkelser og #me-too, men også om den svære barndom, problematiske familierelationer og spirende forfatterkarrierer.
Når mine læsere ville vide, hvordan jeg havde kunnet være så stærk og kompromisløs i mine 20’ere, var det tydeligt for mig, at Den, der lever stille, manglede et korrektiv. Ulempen ved at ville være forfatter for enhver pris er den pris, man risikerer at betale. Hvis jeg besluttede at skrive om at skabe mig selv som forfatter, vidste jeg, at jeg ville blive nødt til at skrive om den pris, jeg selv havde fortalt.
Bogen er som sin forgænger bygget op omkring to spor: et nutidigt, hvor forfatteren Leonora Christina Skov turnerer landet rundt og holder foredrag om sin prisvindende roman, er til møder med filmselskaber omkring filmatiseringen af denne, og konverserer med ægtefællen Anette gennem deres store, lyse rum i herskabslejligheden på Frederiksberg. Det andet spor følger et datidigt, yngre jeg, splittet i yderligere flere spor, hvor vi således både følger den helt unge Christina, der bliver mobbet på skolen i Helsinge og stadig ikke kan nærme sig sine forældre eller ryste den tanke af sig, at hun aldrig bliver god nok til sin mor, og så den lidt ældre, ambitiøse litteraturstuderende Leonora, der gerne vil være forfatter og kæmper med næb og klør for at få udgivet en feministisk antologi, samtidig med hun er sprunget ud som lesbisk og må leve med forældrenes fordømmelse.
»Smerten forsvinder jo ikke, fordi man ikke taler om den. Så ligger den bare og roder rundt i underbevidstheden. Hvis man derimod begynder at tale om den, bliver det hele meget lettere« udtaler Skov i et interview i JyllandsPosten.
Hvor det også var tydeligt, at Skov med Den, der lever stille ønskede at tale om tabuerne, tale om smerten og lukke op og lukke andre ind, ser det ud som om, at Hvis vi ikke taler om det, vil det samme. Skov behøvede ikke at skrive om den svære vej til at blive forfatter, og vejen derhen. Hvordan det måtte koste alt, næsten også hendes egen værdighed. Ja, bogen omtaler en #me-too sag, hvor Skov oplever uønsket intimitet fra en mand ved navn Forlæggeren, men Skov er ikke på hævntogt! Hun er nemlig ligeså hård ved sig selv, og kritiserer også sig selv for ikke at sige fra. Og dét er en vigtig historie, der har krævet mod at fortælle. Allerede inden udgivelsen har bogen fået meget medieomtale og er blevet kaldt en #me-too bog om forlagsbranchen. Men jeg synes også, at vi skal tale om den som noget andet. Som litteratur der bryder med skam og tabuer. Som et stykke erindringslitteratur om en lille pige, der ikke føler sig elsket, og om en ung kvinde, der kæmper med livet som indsats for at blive forfatter, som hun altid har drømt om. Nu er du det endelig, og endda en prisvindende og bestsælgende en af slagsen. Tillykke med din nye roman Leonora, og tak for det nye mantra. Hvis vi ikke taler om det…
Vi taler allerede om den!
Hvis vi ikke taler om det bliver kaldt en selvstændig fortsættelse, men egner sig efter min mening klart bedst, hvis man har læst Den, der lever stille først.
“Jeg ville til enhver tid foretrække, at intet var vigtigere for mig end mit eget liv, men det var skrivningen stadig, mærkede jeg som en gnist i fingrene”.
Leonora Christina Skov er endelig aktuel med den længe ventede anden del af hendes livsfortælling, og fortsættelsen til den prisvindende bestseller Den, der lever stille. I Hvis vi ikke taler om det, følger vi Skovs vej til at blive forfatter, foredragsturnéen der fulgte bogen, De Gyldne Laurbær, filmrettighederne og alt det indimellem. En stærk fortælling om at springe ud som sig selv, trods modstand.
I Hvis vi ikke taler om det, fortsætter Leonora Christina Skov, hvor hun slap os i sin mega bestseller Den, der lever stille. I Hvis vi ikke taler om det følger vi den voksne Leonoras forsøg på at blive forfatter og begå sig i forlagsverdenen. Det er ikke uden skræmmer, og selvom jeg så gerne vil have at bogen IKKE skal være et #me-too indspark, så kan man ikke gå udenom det kapitel, hvori Skov fortæller om mødet med Forlæggeren, som han bliver kaldt i romanen. Han bliver beskrevet som en magtfuld mand, og i parantes også nævnt, at han senere hen blev opdaget i at have snydt sine forfattere for millioner af kroner. Er man ikke up to date med forlagsbranchen kan man via en hurtig Google-søgning godt regne ud, at Skov beskriver Claus Clausen, tidligere forlægger og stifter af forlaget Tiderne Skifter, der for nogle år siden blev opkøbt af Gyldendal. Skovs møde med Clausen skriver sig selvfølgelig ind i den debat om seksuelle uønskede tilnærmelser, magtmishold og ligestilling, som er højt aktuel og vigtig lige nu – men så vil jeg egentlig ikke sige mere om det. For det er ikke kun dét, denne roman handler om.
Hvis vi ikke taler om det, hedder bogen meget belejligt. For det er måske hele dens budskab: at vi skal åbne op og tale om tingene. Om ligestilling, ligeløn, om seksuelle krænkelser og #me-too, men også om den svære barndom, problematiske familierelationer og spirende forfatterkarrierer.
Når mine læsere ville vide, hvordan jeg havde kunnet være så stærk og kompromisløs i mine 20’ere, var det tydeligt for mig, at Den, der lever stille, manglede et korrektiv. Ulempen ved at ville være forfatter for enhver pris er den pris, man risikerer at betale. Hvis jeg besluttede at skrive om at skabe mig selv som forfatter, vidste jeg, at jeg ville blive nødt til at skrive om den pris, jeg selv havde fortalt.
Bogen er som sin forgænger bygget op omkring to spor: et nutidigt, hvor forfatteren Leonora Christina Skov turnerer landet rundt og holder foredrag om sin prisvindende roman, er til møder med filmselskaber omkring filmatiseringen af denne, og konverserer med ægtefællen Anette gennem deres store, lyse rum i herskabslejligheden på Frederiksberg. Det andet spor følger et datidigt, yngre jeg, splittet i yderligere flere spor, hvor vi således både følger den helt unge Christina, der bliver mobbet på skolen i Helsinge og stadig ikke kan nærme sig sine forældre eller ryste den tanke af sig, at hun aldrig bliver god nok til sin mor, og så den lidt ældre, ambitiøse litteraturstuderende Leonora, der gerne vil være forfatter og kæmper med næb og klør for at få udgivet en feministisk antologi, samtidig med hun er sprunget ud som lesbisk og må leve med forældrenes fordømmelse.
»Smerten forsvinder jo ikke, fordi man ikke taler om den. Så ligger den bare og roder rundt i underbevidstheden. Hvis man derimod begynder at tale om den, bliver det hele meget lettere« udtaler Skov i et interview i JyllandsPosten.
Hvor det også var tydeligt, at Skov med Den, der lever stille ønskede at tale om tabuerne, tale om smerten og lukke op og lukke andre ind, ser det ud som om, at Hvis vi ikke taler om det, vil det samme. Skov behøvede ikke at skrive om den svære vej til at blive forfatter, og vejen derhen. Hvordan det måtte koste alt, næsten også hendes egen værdighed. Ja, bogen omtaler en #me-too sag, hvor Skov oplever uønsket intimitet fra en mand ved navn Forlæggeren, men Skov er ikke på hævntogt! Hun er nemlig ligeså hård ved sig selv, og kritiserer også sig selv for ikke at sige fra. Og dét er en vigtig historie, der har krævet mod at fortælle. Allerede inden udgivelsen har bogen fået meget medieomtale og er blevet kaldt en #me-too bog om forlagsbranchen. Men jeg synes også, at vi skal tale om den som noget andet. Som litteratur der bryder med skam og tabuer. Som et stykke erindringslitteratur om en lille pige, der ikke føler sig elsket, og om en ung kvinde, der kæmper med livet som indsats for at blive forfatter, som hun altid har drømt om. Nu er du det endelig, og endda en prisvindende og bestsælgende en af slagsen. Tillykke med din nye roman Leonora, og tak for det nye mantra. Hvis vi ikke taler om det…
Vi taler allerede om den!
Hvis vi ikke taler om det bliver kaldt en selvstændig fortsættelse, men egner sig efter min mening klart bedst, hvis man har læst Den, der lever stille først.
September 30, 2021
Anmeldelse af Hvis vi ikke taler af om af @leonorachristinaskov *Anmeldereksemplar*
*Dette er en selvstændig efterfølger til Den der lever stille, som du kan finde en anmeldelse af i et af mine tidligere opslag*
Da Leonora efter mange år får succes som forfatter med erindringsromanen Den, der lever stille, beslutter hun at skrive den faktiske historie om alle årene, der gik forud. Om at vokse op som åbenmundet outsider i Helsinge. Og om at ankomme med firetoget til København, springe ud som lesbisk og leve i skyggen af sine forældres fordømmelse. Da hun kaster sig ud i at skrive og finder et forlag, åbner der sig en ny verden for hende. Den viser sig at være fuld af farer for en ung, ubeskyttet kvinde, men Leonora har en plan: Hun vil slå igennem som forfatter og sætte sig spor i verden, og hvis hun folder alle de dårlige historier sammen, til de næsten ingenting fylder, er de der næsten ikke. Bortset fra at de fylder mere og mere, som årene går
Jeg elskede den første bog. Jeg slugte den råt, og jeg ville så gerne have mere. Forfatteren fortæller virkelig interessant og spændende, og jeg lærte ting, blev overrasket, forarget, men ikke mindst betaget af forfatteren og historien. Det var desværre ikke det samme jeg følte, da jeg gik i gang med denne bog. Hvor den første var spændende fra allerførste side, så læste jeg hele denne bog uden egentlig rigtigt at være fanget af den. Og jeg er faktisk stadig i tvivl om, hvad det egentlig var, at jeg skulle få ud af historien.
Forfatteren tager os med ind i den periode, hvor Den der lever stille blev en fuldkommen succes. Vi får indblik i foredrag, Coronavirus og nedlukningen af DK. Det, jeg synes, der var bedst ved bogen, var forfatterens følelser og tanker om lige pludselig at være blevet bestseller forfatter og komme ud til foredrag hele tiden. Der er stadig nogle af de gode ting med, som der var i Den der lever stille, men hvor jeg var fuldkommen opslugt af den første bog, så kunne jeg sagtens lægge efterfølgeren fra mig
Det kan dog sagtens være, at bogen er noget for dig. Der er mange anmeldere, som har skrevet supergodt om bogen, og jeg ville derfor klart give den en chance, hvis du kunne lide Den der lever stille
*Dette er en selvstændig efterfølger til Den der lever stille, som du kan finde en anmeldelse af i et af mine tidligere opslag*
Da Leonora efter mange år får succes som forfatter med erindringsromanen Den, der lever stille, beslutter hun at skrive den faktiske historie om alle årene, der gik forud. Om at vokse op som åbenmundet outsider i Helsinge. Og om at ankomme med firetoget til København, springe ud som lesbisk og leve i skyggen af sine forældres fordømmelse. Da hun kaster sig ud i at skrive og finder et forlag, åbner der sig en ny verden for hende. Den viser sig at være fuld af farer for en ung, ubeskyttet kvinde, men Leonora har en plan: Hun vil slå igennem som forfatter og sætte sig spor i verden, og hvis hun folder alle de dårlige historier sammen, til de næsten ingenting fylder, er de der næsten ikke. Bortset fra at de fylder mere og mere, som årene går
Jeg elskede den første bog. Jeg slugte den råt, og jeg ville så gerne have mere. Forfatteren fortæller virkelig interessant og spændende, og jeg lærte ting, blev overrasket, forarget, men ikke mindst betaget af forfatteren og historien. Det var desværre ikke det samme jeg følte, da jeg gik i gang med denne bog. Hvor den første var spændende fra allerførste side, så læste jeg hele denne bog uden egentlig rigtigt at være fanget af den. Og jeg er faktisk stadig i tvivl om, hvad det egentlig var, at jeg skulle få ud af historien.
Forfatteren tager os med ind i den periode, hvor Den der lever stille blev en fuldkommen succes. Vi får indblik i foredrag, Coronavirus og nedlukningen af DK. Det, jeg synes, der var bedst ved bogen, var forfatterens følelser og tanker om lige pludselig at være blevet bestseller forfatter og komme ud til foredrag hele tiden. Der er stadig nogle af de gode ting med, som der var i Den der lever stille, men hvor jeg var fuldkommen opslugt af den første bog, så kunne jeg sagtens lægge efterfølgeren fra mig
Det kan dog sagtens være, at bogen er noget for dig. Der er mange anmeldere, som har skrevet supergodt om bogen, og jeg ville derfor klart give den en chance, hvis du kunne lide Den der lever stille
October 10, 2021
Jeg havde glædet mig til at læse Hvis vi ikke taler om det, men jeg blev faktisk ret skuffet over
- de mange gentagelser fra Den der lever stille
- alle beskrivelserne af hvilken maling møbler var malet med
- hvilken parfume Leonora havde på i de forskellige scener
- alle Leonoras forskellige tøjmærker der blev nævnt, når det ikke lige gjaldt møblerne og parfumerne
- at de især to ‘frygtelige’ historier fra forlagsbranchen måske ikke er særligt frygtelige for den tid … endsige særligt interessante
- at Leonora stadig virker som et offer i hendes nutidspor
Helten udeblev og det samme gjorde det interessante plot, buhu.
- de mange gentagelser fra Den der lever stille
- alle beskrivelserne af hvilken maling møbler var malet med
- hvilken parfume Leonora havde på i de forskellige scener
- alle Leonoras forskellige tøjmærker der blev nævnt, når det ikke lige gjaldt møblerne og parfumerne
- at de især to ‘frygtelige’ historier fra forlagsbranchen måske ikke er særligt frygtelige for den tid … endsige særligt interessante
- at Leonora stadig virker som et offer i hendes nutidspor
Helten udeblev og det samme gjorde det interessante plot, buhu.
January 16, 2022
Leonora Christina Skov har sans for detaljen på den misundelsesværdige måde, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Det ses, når man sidder med hendes bøger i hænderne, og ’Hvis vi ikke taler om det’ er ingen undtagelse. Det kraftige smudsomslag, der illustrerer en kvinde med en lup, vækker læserens forventning til, at flere sandheder skal på bordet. Den smukke forsidesats med et akvarellignende kunstnerisk udtryk, det guldfarvede læsebånd og ikke mindst stofindbindingen, tvinger bogen til at rumme en læseoplevelse i høj kvalitet, for med sådan et kunstværk er forventningerne høje. Man skal ikke dømme en bog på dens forside, men i dette tilfælde er ingen skade sket. Romanen skuffer ikke.
’Hvis vi ikke taler om det’ er efterfølgeren til Skovs erindringsroman ’Den, der lever stille’. I første roman lærte vi, at hos familien Skov er tavshed en dyd, for den der lever stille, lever godt. I anden roman fortsætter tavshedstemaet, for “hvis vi ikke taler om det, er det næsten ikke her”. Men det er det. Både hos familien Skov og ude i samfundet.
Nutidige Leonora ser tilbage på tiden, før hun slog igennem som succesfuld forfatter, og præsenterer fortællingen om, hvordan hun sprang ud som homoseksuel og fik etableret sig en tilværelse i København, som er tro mod hendes sande jeg. Hun springer mellem fortidens krænkende oplevelser og en tryg nutidig tilværelse i lejligheden på Frederiksberg med Anette ved sin side. Den lidt rodede komposition er slet ikke så rodet endda, men virker snarere som et gennemtænkt fortællegreb, der bidrager til læserens forståelse af indre kaos. Når karrieremål og overgreb går hånd i hånd, og når ens sande identitet tilsyneladende strider imod familiens kerneværdier, må der unægtelig være behov for at vandre frem og tilbage mellem gamle samtaler, stridigheder og skelsættende oplevelser.
Jeg skriver meget mere her: https://bookmeupscotty.blogspot.com/2...
’Hvis vi ikke taler om det’ er efterfølgeren til Skovs erindringsroman ’Den, der lever stille’. I første roman lærte vi, at hos familien Skov er tavshed en dyd, for den der lever stille, lever godt. I anden roman fortsætter tavshedstemaet, for “hvis vi ikke taler om det, er det næsten ikke her”. Men det er det. Både hos familien Skov og ude i samfundet.
Nutidige Leonora ser tilbage på tiden, før hun slog igennem som succesfuld forfatter, og præsenterer fortællingen om, hvordan hun sprang ud som homoseksuel og fik etableret sig en tilværelse i København, som er tro mod hendes sande jeg. Hun springer mellem fortidens krænkende oplevelser og en tryg nutidig tilværelse i lejligheden på Frederiksberg med Anette ved sin side. Den lidt rodede komposition er slet ikke så rodet endda, men virker snarere som et gennemtænkt fortællegreb, der bidrager til læserens forståelse af indre kaos. Når karrieremål og overgreb går hånd i hånd, og når ens sande identitet tilsyneladende strider imod familiens kerneværdier, må der unægtelig være behov for at vandre frem og tilbage mellem gamle samtaler, stridigheder og skelsættende oplevelser.
Jeg skriver meget mere her: https://bookmeupscotty.blogspot.com/2...
May 24, 2021
Lige så fantastisk som den der lever stille!
August 3, 2021
~Sponsoreret anmeldelse~
Hvor jeg elskede den forrige bog, blev jeg desværre meget skuffet over den her.
Historien starter stille og roligt ud med forfatterens velkendte fortælle stil, hvor sproget er let, men stadig fint og nuancefyldt.
Her bliver læseren ført gennem forfatterens liv i et nutidigt spor, hvor noget af handlingen endda er fra sidste år, hvor corona toppede og Danmark lukkede ned. Vi får et indblik i hvordan det har været for Leonora at hendes bog 'Den der lever stille' er blevet en så stor succes og er på tærsklen til at blive en film.
Det der tiltalte mig mest var at få Leonoras følelser omkring det her med at blive booket til foredrag og tage rundt med tog til de forskellige arrangementer, samt at der skal laves en film om hendes historie. Jeg synes virkelig man kan mærke hvor taknemmelig og egentlig også overvældet hun er over det hele. Man kan jo heller ikke forudsige hvordan læserne møder ens bog og at det vil blive så stor en succes.
Men her stopper så også de få ting jeg godt kan lide ved bogen. Langt hen ad vejen kunne jeg ikke helt finde ud af, hvad hun egentlig vil med 'Hvis vi ikke taler om det'.
Da jeg var over halvvejs kedede jeg mig meget og historien sagde mig ingenting.
Jeg synes desværre bogen endte med at være meget navlepillende og det tiltaler mig overhovedet ikke.
Jo længere ind i bogen jeg kom, jo mere savnede jeg at der kom en form for forsonende element, men det gjorde der aldrig og det syntes jeg er ret ærgerligt.
Man kan jo tydeligt mærke at Leonora er blevet en langt mere selvsikker og selvstændig kvinde end i mange af de historier vi fik i 'Den der lever stille'. Her var det fascinerende at opleve hvordan hun bryder fri af sine pålagte lænker og springer ud som en sommerfugl i København.
Jeg havde glædet mig meget til denne efterfølger og forventede at det ville være spændende at læse om hendes vej ind i forlagsverdenen.
Desværre formår hun bare ikke at fastholde min interesse.
Bogen levede ikke op til mine forventninger og var derfor ikke en succes hos mig, men det håber jeg at den vil være hos andre.
Hvor jeg elskede den forrige bog, blev jeg desværre meget skuffet over den her.
Historien starter stille og roligt ud med forfatterens velkendte fortælle stil, hvor sproget er let, men stadig fint og nuancefyldt.
Her bliver læseren ført gennem forfatterens liv i et nutidigt spor, hvor noget af handlingen endda er fra sidste år, hvor corona toppede og Danmark lukkede ned. Vi får et indblik i hvordan det har været for Leonora at hendes bog 'Den der lever stille' er blevet en så stor succes og er på tærsklen til at blive en film.
Det der tiltalte mig mest var at få Leonoras følelser omkring det her med at blive booket til foredrag og tage rundt med tog til de forskellige arrangementer, samt at der skal laves en film om hendes historie. Jeg synes virkelig man kan mærke hvor taknemmelig og egentlig også overvældet hun er over det hele. Man kan jo heller ikke forudsige hvordan læserne møder ens bog og at det vil blive så stor en succes.
Men her stopper så også de få ting jeg godt kan lide ved bogen. Langt hen ad vejen kunne jeg ikke helt finde ud af, hvad hun egentlig vil med 'Hvis vi ikke taler om det'.
Da jeg var over halvvejs kedede jeg mig meget og historien sagde mig ingenting.
Jeg synes desværre bogen endte med at være meget navlepillende og det tiltaler mig overhovedet ikke.
Jo længere ind i bogen jeg kom, jo mere savnede jeg at der kom en form for forsonende element, men det gjorde der aldrig og det syntes jeg er ret ærgerligt.
Man kan jo tydeligt mærke at Leonora er blevet en langt mere selvsikker og selvstændig kvinde end i mange af de historier vi fik i 'Den der lever stille'. Her var det fascinerende at opleve hvordan hun bryder fri af sine pålagte lænker og springer ud som en sommerfugl i København.
Jeg havde glædet mig meget til denne efterfølger og forventede at det ville være spændende at læse om hendes vej ind i forlagsverdenen.
Desværre formår hun bare ikke at fastholde min interesse.
Bogen levede ikke op til mine forventninger og var derfor ikke en succes hos mig, men det håber jeg at den vil være hos andre.
April 30, 2021
Jeg er vild med Leonora Christina Skovs forfatterskab. Endnu gang beviser hun hvor dygtig hun er til at skrive brutalt ærlige bøger. “Hvis Vi Ikke Taler Om Det” fortsætter i samme fængslende stil som “Den Der Lever Stille”. Den er mindst lige så god, og hvis jeg ikke glædede mig til filmatiseringen før, så gør jeg det i høj grad nu.
May 16, 2021
Så kom den. Den historie jeg drømte om at høre da jeg læste ‘Den der lever stille’. Den bog fortalte mig, at der var en historie, en vigtig historie. Men det var som om, jeg alligevel ikke fik den. Jeg følte mig lidt snydt, eller ikke forløst efter at have læst den. Den var for mig en god teaser. Derfor har jeg set så meget frem til ‘Hvis vi ikke taler om det’. I håbet om at jeg nu måtte komme med ned i dybet, i følelserne, ind under huden, ind i historierne, og mærke og forstå hvordan alle de oplevelser, jeg selv kender, føltes for Leonora. Og det fik jeg. Jeg blev så glad. Jeg grinede, græd, smilte, fik ondt i maven, rystede og mærkede så meget hele vejen igennem. Og jeg var hele tiden nysgerrig på, hvad der nu kom. Hvor meget fik jeg lov til at høre. Jeg sad det meste af bogen på stolekanten og ventede spændt på, hvor langt jeg fik lov at komme med ind. Og det var langt. Tak for det. Når man selv har en svær og afbrudt familie relation er det afgørende (for mig) at jeg kan mærke følelsessignaturen i fortællingen. For det er den jeg spejler mig i. Min egen historie er helt anderledes end denne, men følelserne og det man efterlades med som menneske smager meget ens. Hvordan det begrænser og former ens selvværd, identitet, kærlighedsliv, relationer, arbejdsliv resten af livet.
Det er på sin egen måde beroligende at så mange af os har svære familiehistorier, som giver sværere vilkår i voksenlivet. Jo mere vi taler og skriver om det, jo lettere tror jeg, det bliver at være til, og være os selv, med hver vores svære historie. Tak🙏🏼❤️📖
Det er på sin egen måde beroligende at så mange af os har svære familiehistorier, som giver sværere vilkår i voksenlivet. Jo mere vi taler og skriver om det, jo lettere tror jeg, det bliver at være til, og være os selv, med hver vores svære historie. Tak🙏🏼❤️📖
June 26, 2021
I might have a new favorite author - and she’s from Denmark. Who would have thought that, given I normally don’t even read one book by a Danish author a year?!
But Leonora Christina Skov is just that good. ‘Hvis vi ikke taler om det’ is the third book I’ve read by Skov - this year and ever. They have all been really good but these two novels about her own life - ‘Den der lever stille’ and ‘Hvis vi ikke taler om det’ - are just amazing.
This one takes off right after she published ‘Den see lever stille’ to overwhelming success which catapulted her up as one of the most talked about and popular authors.
We follow the changes in her life from the success and her struggles to write this follow book while also still dealing with the traumas left by her childhood. She embarks on a arduous book tour where she talks about her childhood and this both makes her remember more but also let’s her meet people who knew her and/or her parents.
Where the first book is about her childhood and her breaking free of her parents, this is the story of how she came to be as a writer - complete with her own MeToo experience.
And as this is written from 2018 to late 2020, we also get the story of how COVID-19 locked down Denmark - which was another layer of interesting to read here a year later.
This is a must read for readers of the first book and while maybe not as shocking, I t’s equally interesting.
But Leonora Christina Skov is just that good. ‘Hvis vi ikke taler om det’ is the third book I’ve read by Skov - this year and ever. They have all been really good but these two novels about her own life - ‘Den der lever stille’ and ‘Hvis vi ikke taler om det’ - are just amazing.
This one takes off right after she published ‘Den see lever stille’ to overwhelming success which catapulted her up as one of the most talked about and popular authors.
We follow the changes in her life from the success and her struggles to write this follow book while also still dealing with the traumas left by her childhood. She embarks on a arduous book tour where she talks about her childhood and this both makes her remember more but also let’s her meet people who knew her and/or her parents.
Where the first book is about her childhood and her breaking free of her parents, this is the story of how she came to be as a writer - complete with her own MeToo experience.
And as this is written from 2018 to late 2020, we also get the story of how COVID-19 locked down Denmark - which was another layer of interesting to read here a year later.
This is a must read for readers of the first book and while maybe not as shocking, I t’s equally interesting.
June 10, 2021
Rædselsfuld navlebeskuende og kedelig
May 14, 2021
Fremragende autofiktion om forlagsbranchen - jeg er fan!
——————————— • * • ———————————
ℍ𝕒𝕟𝕕𝕝𝕚𝕟𝕘
Vi følger Leonora Christina Skovs oplevelser som ung debutant, etableret forfatter og bestseller i forlagsbranchen.
𝔹𝕠𝕘𝕖𝕟𝕤 𝕤𝕥𝕪𝕣𝕜𝕖𝕣
💙 Rørende
🤩 Gribende
💡 Inspirerende
𝕊𝕧𝕒𝕘𝕙𝕖𝕕𝕖𝕣
🤷♀️ ingen
𝕄𝕚𝕟 𝕧𝕦𝕣𝕕𝕖𝕣𝕚𝕟𝕘
Jeg havde høje forventninger til efterfølgeren til den fænomenale ‘Den der lever stille’ - så høje, at jeg virkelig var bange for at blive skuffet 🙈 den frygt blev dog gjort til skamme: jeg var grebet fra første side, blev rørt, chokeret, forarget og imponeret igen og igen under læsningen.
•
Jeg nød bogen hele vejen igennem, og føler, at jeg kunne blive ved med at læse anekdoter fra Leonora Christina Skovs liv.
𝕃æ𝕤 𝕕𝕖𝕟 𝕙𝕧𝕚𝕤:
Du kunne lide ‘Den der lever stille’
——————————— • * • ———————————
ℍ𝕒𝕟𝕕𝕝𝕚𝕟𝕘
Vi følger Leonora Christina Skovs oplevelser som ung debutant, etableret forfatter og bestseller i forlagsbranchen.
𝔹𝕠𝕘𝕖𝕟𝕤 𝕤𝕥𝕪𝕣𝕜𝕖𝕣
💙 Rørende
🤩 Gribende
💡 Inspirerende
𝕊𝕧𝕒𝕘𝕙𝕖𝕕𝕖𝕣
🤷♀️ ingen
𝕄𝕚𝕟 𝕧𝕦𝕣𝕕𝕖𝕣𝕚𝕟𝕘
Jeg havde høje forventninger til efterfølgeren til den fænomenale ‘Den der lever stille’ - så høje, at jeg virkelig var bange for at blive skuffet 🙈 den frygt blev dog gjort til skamme: jeg var grebet fra første side, blev rørt, chokeret, forarget og imponeret igen og igen under læsningen.
•
Jeg nød bogen hele vejen igennem, og føler, at jeg kunne blive ved med at læse anekdoter fra Leonora Christina Skovs liv.
𝕃æ𝕤 𝕕𝕖𝕟 𝕙𝕧𝕚𝕤:
Du kunne lide ‘Den der lever stille’
May 3, 2021
Muligvis den smukkest indbundne bog jeg har ejet. Har flere gange måttet afbryde læsningen for lige at beundre indpakningen igen - så gennemført, med marmorering, guldtryk og fornemme detaljer!
Ærlig, barsk og bevægende. Hun kan virkeligt skrive også, og denne er lige så god som første del af selvbiografien.
Al medgang hun får er velfortjent!
Ærlig, barsk og bevægende. Hun kan virkeligt skrive også, og denne er lige så god som første del af selvbiografien.
Al medgang hun får er velfortjent!
January 6, 2024
4*
Er både vred, forarget, glad, håbefuld og inspireret af Leonoras gåpåmod og vilje til at gøre det hun ved hun vil.
Er både vred, forarget, glad, håbefuld og inspireret af Leonoras gåpåmod og vilje til at gøre det hun ved hun vil.
December 18, 2024
Po 2 miesiącach w końcu mamy skończoną kolejną książkę po duńsku ✨
Det er svært at vurdere erindringsbogen, fordi det er bare historien af hendes liv, men jeg skal sige at sproget var vidunderligt. Og selv om nogle gang blev bogen monoton, var jeg altid nysgerrig over, hvad vil ske bagefter.
Det er svært at vurdere erindringsbogen, fordi det er bare historien af hendes liv, men jeg skal sige at sproget var vidunderligt. Og selv om nogle gang blev bogen monoton, var jeg altid nysgerrig over, hvad vil ske bagefter.
August 6, 2023
Nok næsten bedre end “Den, der lever stille”.
June 7, 2021
Jamen, for pokker da!!! Jeg var paa graadens rand paa den gode maade ved enden af denne bog. Hvordan kan man vaere uberoert? Hun skriver jo fantastisk godt!
Jeg maa indroemme, at det gjorde mig lidt traet at LCS ville skrive fortsaettelsen til sin foerste selvbiografiske roman. Jeg var meget begejstret for Den der lever stille, men var usikker paa om det virkelig var noedvendigt at grave mere i det og bygge endnu en selvbiografi paa noget af det samme materiale. Og der tog jeg fuldstaendig fejl!
Efter Den der lever stille sad jeg med en lille foelelse af noget uforloest, selv om den jo paa mange maader endte godt med et liv levet paa egne praemisser med kaerlighed og venner. Men jeg havde fornemmelsen af at skammen stadig var meget naervaerende paa trods af at forfatteren var kommet videre efter sin mors doed (hvilket jeg ogsaa skrev om i min anmeldelse dengang), og det kan jeg nu se at jeg havde ret i paa den maade, at der var en hel del ubearbejdet skam over andre ting i forfatterens liv, som det nu er kommet frem i anden del. Det hele giver mere mening nu og jeg synes paa mange maader, at denne bog er en smule bedre end den foerste, men jeg tror ogsaa, at den foerste maatte skrives - og blive modtaget godt - for at den anden kunne blive til.
Jeg maa indroemme, at det gjorde mig lidt traet at LCS ville skrive fortsaettelsen til sin foerste selvbiografiske roman. Jeg var meget begejstret for Den der lever stille, men var usikker paa om det virkelig var noedvendigt at grave mere i det og bygge endnu en selvbiografi paa noget af det samme materiale. Og der tog jeg fuldstaendig fejl!
Efter Den der lever stille sad jeg med en lille foelelse af noget uforloest, selv om den jo paa mange maader endte godt med et liv levet paa egne praemisser med kaerlighed og venner. Men jeg havde fornemmelsen af at skammen stadig var meget naervaerende paa trods af at forfatteren var kommet videre efter sin mors doed (hvilket jeg ogsaa skrev om i min anmeldelse dengang), og det kan jeg nu se at jeg havde ret i paa den maade, at der var en hel del ubearbejdet skam over andre ting i forfatterens liv, som det nu er kommet frem i anden del. Det hele giver mere mening nu og jeg synes paa mange maader, at denne bog er en smule bedre end den foerste, men jeg tror ogsaa, at den foerste maatte skrives - og blive modtaget godt - for at den anden kunne blive til.
October 25, 2021
Bogen er skrevet over samme læst som Den der lever stille, og der er en del sammenfald. Jeg synes dog, situationerne beskrives anderledes i denne udgave, og derfor virker det ikke trægt eller repetitivt.
Jeg synes denne bog mangler lidt af den nerve, som Den der lever stille, havde. Om det skyldes, at jeg personligt kunne relatere mere til historierne i førstnævnte, skal jeg ikke kunne afvise, men jeg sidder tilbage med en fornemmelse af, at efterfølgeren her ikke har helt samme skarphed. Den virker mere distanceret end Den, der lever stille.
Den mere nedtonede følelsesmæssige forbindelse hos mig som læser gør, at jeg lægger mærke til de mange label-angivelser i denne på en måde, der indimellem giver mig lyst til skrige. Det bliver mig en tand for selviscenesættende. Som jeg husker det, havde Den der lever stille de samme (mange) angivelser af tøjmærker, skomærker osv., men det stak mig ikke i øjnene, som det gør med denne.
Når jeg lægger min forventning om en følelsesmæssig rutsjetur på hylden, nød jeg bogen som en fin beretning om Leonoras forfatterforløb og udgivelser, og den har givet mig lyst til at dykke ned i dette forfatterskab og læse nogle af hendes skønlitterære værker.
Jeg synes denne bog mangler lidt af den nerve, som Den der lever stille, havde. Om det skyldes, at jeg personligt kunne relatere mere til historierne i førstnævnte, skal jeg ikke kunne afvise, men jeg sidder tilbage med en fornemmelse af, at efterfølgeren her ikke har helt samme skarphed. Den virker mere distanceret end Den, der lever stille.
Den mere nedtonede følelsesmæssige forbindelse hos mig som læser gør, at jeg lægger mærke til de mange label-angivelser i denne på en måde, der indimellem giver mig lyst til skrige. Det bliver mig en tand for selviscenesættende. Som jeg husker det, havde Den der lever stille de samme (mange) angivelser af tøjmærker, skomærker osv., men det stak mig ikke i øjnene, som det gør med denne.
Når jeg lægger min forventning om en følelsesmæssig rutsjetur på hylden, nød jeg bogen som en fin beretning om Leonoras forfatterforløb og udgivelser, og den har givet mig lyst til at dykke ned i dette forfatterskab og læse nogle af hendes skønlitterære værker.
August 11, 2021
Känns som ett ihopklipp av texter med fokus på egot, utan berättelse. Tyvärr, för jag tyckte den förra boken var fantastisk. Kanske blir det så när framgången var berättelsen baserad på det egna jaget. Det var dock aldrig personen som var intressant, utan berättelsen som är mer universell. Kunde inte bry mig mindre om författarens övriga bokutgivning, coronastrategi, karriär, resor eller förläggare.
June 2, 2021
I got to about half the book but I leave it at that. Not my kind of book, obviously. It doesn't reach to me. Maybe because I started right after being finished with "Grundvold" by Rachel Röst where things happened and I was dragged in, or maybe not. Maybe it is just a slow, narrated part of the author's life, and I feel no connection or develop any interest whatsoever. Good writing style, though.
May 16, 2021
Når vrede bliver til kreativ skaberkraft.
May 9, 2025
Jeg er faktisk meget i tvivl om, hvad jeg egentlig synes om denne bog. “Den der lever stille” fangede mig fra start til slut, så jeg havde måske også lidt høje forventninger til “efterfølgeren” her, men de blev desværre ikke indfriet. Jeg havde utroligt svært ved at følge med, og måtte tit spørge mig selv, hvor forfatteren ville hen med det, hun fortalte. Springene frem og tilbage i tiden skabte også en del forvirring for mig, hvilket ikke var tilfældet med “Den der lever stille”.
Skov skriver på et tidspunkt: “(…) min tanke er, at de to bøger skal kunne læses i vilkårlig rækkefølge, og jeg skriver både til de læsere, der har læst og lytter til “Den der lever stille” flere gange, (…) og de læsere, der slet ikke har læst den eller har læst den for flere år siden”, og jeg har en fornemmelse af, at det er her, det går skævt. Hun vil ramme for bredt og inkludere for mange, og alligevel ikke gentage tingene, og det giver et mudret billede, desværre.
Jeg må også erkende (selvom jeg er utroligt træt af mig selv for at skrive det), at der denne gang er en smule for meget navlepilleri i det for mig. Jeg er kæmpe fan af, at Skov åbner op for de svære emner, tager os med bag kulisserne, og sårbart åbner op for sin tanke strøm og deler sine usikkerheder/frustrationer med os - men der kunne alligevel godt være skrællet en del i det, hvis man spørger mig. Når det så er sagt, kan den oplevelse også skyldes, at det simpelthen var for relaterbart at læse om, da jeg selv er lige sådan i mit hovede, og på den måde rammer hun jo noget hos i hvert fald én læser helt spot on.
Det, som er rigtig godt ved denne bog, og som fortjener stor ros, er, at man får et rigtig godt indblik ind i livet som forfatter, og de udfordringer, Skov har oplevet i branchen. Indenfor det emne havde hun mig helt med hele vejen, og det var både interessant og frustrerende at læse om det, hun var udsat for, som en kvindelig forfatter med meninger og ben i næsen. Den konstante trækken i forskellige retninger (skal jeg tie eller sælge bøger?) og Skovs (heldigvis) urokkelige længsel mod forfatterskabet var bogens ‘best feature’.
Skov skriver på et tidspunkt: “(…) min tanke er, at de to bøger skal kunne læses i vilkårlig rækkefølge, og jeg skriver både til de læsere, der har læst og lytter til “Den der lever stille” flere gange, (…) og de læsere, der slet ikke har læst den eller har læst den for flere år siden”, og jeg har en fornemmelse af, at det er her, det går skævt. Hun vil ramme for bredt og inkludere for mange, og alligevel ikke gentage tingene, og det giver et mudret billede, desværre.
Jeg må også erkende (selvom jeg er utroligt træt af mig selv for at skrive det), at der denne gang er en smule for meget navlepilleri i det for mig. Jeg er kæmpe fan af, at Skov åbner op for de svære emner, tager os med bag kulisserne, og sårbart åbner op for sin tanke strøm og deler sine usikkerheder/frustrationer med os - men der kunne alligevel godt være skrællet en del i det, hvis man spørger mig. Når det så er sagt, kan den oplevelse også skyldes, at det simpelthen var for relaterbart at læse om, da jeg selv er lige sådan i mit hovede, og på den måde rammer hun jo noget hos i hvert fald én læser helt spot on.
Det, som er rigtig godt ved denne bog, og som fortjener stor ros, er, at man får et rigtig godt indblik ind i livet som forfatter, og de udfordringer, Skov har oplevet i branchen. Indenfor det emne havde hun mig helt med hele vejen, og det var både interessant og frustrerende at læse om det, hun var udsat for, som en kvindelig forfatter med meninger og ben i næsen. Den konstante trækken i forskellige retninger (skal jeg tie eller sælge bøger?) og Skovs (heldigvis) urokkelige længsel mod forfatterskabet var bogens ‘best feature’.
April 22, 2021
Ligesom i Den der lever stille, bevæger vi os både i forfatterens barndom, ungdom og i nutiden. Vi er tilbage i Helsinge, hvor mobning og det konfliktfyldte forhold til forældrene, fylder alt. Da Leonora rejser til København, er det som en ung kvinde i følelsesmæssigt underskud. Vi følger Leonoras vej til at blive forfatter, vejen ind i forlagsbranchen, arbejdet omkring filmrettighederne til Den der lever stille og vi er med på fordragsturnéen og til overrækkelsen af De Gyldne Laurbær.
Bogen har fået meget medieomtale og bliver her nævnt som en #metoo bog. Og ja, vi hører om et uhensigtsmæssigt forhold til Forlæggeren - uønsket intimitet, som forfatteren selv kalder det. Dette udgør et kapitel i bogen og er selvfølgelig med til at danne personen Leonora, men for mig, er det langt fra en #metoo bog. Det er en bog, som handler om en lille pige, som ikke føler sig elsket. En bog om en ung kvinde, som kæmper med alt hvad hun har, for at opfylde den altoverskyggende drøm om at blive forfatter. Det er en bog, som handler om alt det usagte og netop her har vi det fine budskab! Lad os nu tale om tingene, uanset om det gælder ligestilling, #metoo, mobning, omsorgssvigt og listen kunne fortsætte i det uendelige.
Hvis vi ikke taler om det er den manglende brik til Den der lever stille. Den brik, som jeg ikke vidste jeg manglede. Jeg var hele følelsesregistret i gennem. Jeg grinte, var vred og jeg fældede tårer. Og tilbage står en oplevelse af et stykke litteratur, når det er bedst.
Bogen har fået meget medieomtale og bliver her nævnt som en #metoo bog. Og ja, vi hører om et uhensigtsmæssigt forhold til Forlæggeren - uønsket intimitet, som forfatteren selv kalder det. Dette udgør et kapitel i bogen og er selvfølgelig med til at danne personen Leonora, men for mig, er det langt fra en #metoo bog. Det er en bog, som handler om en lille pige, som ikke føler sig elsket. En bog om en ung kvinde, som kæmper med alt hvad hun har, for at opfylde den altoverskyggende drøm om at blive forfatter. Det er en bog, som handler om alt det usagte og netop her har vi det fine budskab! Lad os nu tale om tingene, uanset om det gælder ligestilling, #metoo, mobning, omsorgssvigt og listen kunne fortsætte i det uendelige.
Hvis vi ikke taler om det er den manglende brik til Den der lever stille. Den brik, som jeg ikke vidste jeg manglede. Jeg var hele følelsesregistret i gennem. Jeg grinte, var vred og jeg fældede tårer. Og tilbage står en oplevelse af et stykke litteratur, når det er bedst.
July 12, 2023
Det var spændende at få et kig ind i en forfatters karriere og de problemer, som Leonora Christina møder med manglende salg, uforstående redaktører og den uforventede succes hun modtog med Den, der lever stille. Det var skræmmende, men måske ikke så overraskende at se hvilken diskrimination kvinder kan stå overfor i bogbranchen.
Jeg synes måske den manglede en smule struktur i starten, hvad angår tidsspring, og der var nogle passager, jeg ikke forstod var valgt, som f.eks. fortællingen om hendes konfirmationsbillede — men det er måske mig, der har overset noget. Den begyndte dog at få sig en klarere struktur efter de første kapitler.
Leonora Christinas sprog (og oplæsning) føles endnu en gang som et stykke musik uden en taktfast melodi, som bliver ved med at overraske og berolige.
Selvom Leonora Christina også kommer omkring sin mor i denne bog, så er det hendes liv og ambitioner som forfatter, der fylder mest. Det er jo som sagt meget spændende, men Hvis vi ikke taler om det kunne ikke skabe den samme smerte i mig som Den, der lever stille. Ikke så mærkeligt emnerne taget i betragtning, men jeg kan ikke give bogen den samme rating, som dens forgænger. Jeg er meget spændt på at kaste mig ud i hendes faktiske romaner.
Jeg synes måske den manglede en smule struktur i starten, hvad angår tidsspring, og der var nogle passager, jeg ikke forstod var valgt, som f.eks. fortællingen om hendes konfirmationsbillede — men det er måske mig, der har overset noget. Den begyndte dog at få sig en klarere struktur efter de første kapitler.
Leonora Christinas sprog (og oplæsning) føles endnu en gang som et stykke musik uden en taktfast melodi, som bliver ved med at overraske og berolige.
Selvom Leonora Christina også kommer omkring sin mor i denne bog, så er det hendes liv og ambitioner som forfatter, der fylder mest. Det er jo som sagt meget spændende, men Hvis vi ikke taler om det kunne ikke skabe den samme smerte i mig som Den, der lever stille. Ikke så mærkeligt emnerne taget i betragtning, men jeg kan ikke give bogen den samme rating, som dens forgænger. Jeg er meget spændt på at kaste mig ud i hendes faktiske romaner.
February 5, 2024
Ingen kan tage fra Leonora Christina Skov, at hun kan skrive, og jeg synes faktisk også, at hun er en god lydbogsoplæser. Men var den her efterfølger strengt taget nødvendig? Ja den belyste hvor sexistisk forlagsbranchen er, hvilket altid er et relevant og vigtigt emne at få mere fokus på, men den virkede til tider påtaget beskeden og ikke som om, at den blev skabt med samme dybfølthed som "Den der lever stille". Jeg blev meget opmærksom på selviscenesættelsen, der også ligger i at skrive om sig selv og sit liv.
August 20, 2021
Den ramte mig ikke lige så meget i hjertekulen som “Den der lever stille” gjorde - den læste jeg på 5 timer. Men det ændrer ikke på at Leonora er en sej kvinde og fortjener al den succes hun har fået. Man skal nemlig ikke, ikke tale om det. Tillykke.
Læs den endelig.
Læs den endelig.
April 30, 2021
Leonora Christina Skov skriver på en måde hvor siderne bare vender sig selv. I denne bog følger man hendes forfatterskab fra den svære start til hun oplever den enorme succes som Den der lever stille var. Jeg kan klart anbefale at læse denne bog.
September 19, 2021
Jeg får lyst til at læse Den der lever stille igen, og det var ikke noget, jeg forestillede mig at have lyst til at gennemleve.
December 11, 2023
7.14 = 4*
Displaying 1 - 30 of 73 reviews