Vores arbejde drukner i målinger, rapporteringer, møder, kontrol, dokumentationskrav og velmente, men overflødige initiativer, omstruktureringer og projekter. Alt sammen pseudoarbejde, der lægges oveni det rigtige arbejde og ikke efterlader sig noget værdifuldt.
I Tilbage til arbejdet tager antropolog Dennis Nørmark tråden op fra bogen Pseudoarbejde, som han i 2018 skrev sammen med filosof Anders Fogh Jensen, og som satte ord på mange danskeres frustrationer over et arbejdsliv tiltagende tømt for mening.
Hvor den første bog diagnosticerede problemet, ser Tilbage til arbejdet på, hvad man konkret kan gøre som medarbejder og leder for at spotte og eliminere det overflødige arbejde og bremse det, inden det stjæler mere af vores tid. Bogen viser, at det ikke er nogen naturlov, at vores organisationer bliver mere komplicerede; det kan ændres ved nye måder at lede og organisere sig på. Med simple adfærdsændringer kan vi forhindre pseudoarbejde i at opstå igen, så vi for alvor kan komme tilbage til at lave det, som skaber værdi.
Meget af det samme som var bærende i pseudoarbejde. Og så desværre også ret mange drøftelser af, hvad Forfatteren synes man bør gøre ved det, men som der ikke føres nogen som helst bevis for giver mening. Med den ene hånd skoser Dennis Nørmark berettiget for deres ideologiske tro på måling og bonus og compliance og processer; men samtidig har han få, nærmest ingen eksempler på reelle cases, der understøtter hans pointer. Business forfattere skoses for at bruge eksempler som Apple og Google til at anbefale alverdens modeprojekter; men samtidig holder Dennis Nørmark sig ikke for god til, at gøre præcis det samme med det hollandske hjemmeplejeselskab og den der franske reservedelsvirksomhed, som alle skriver om.
Alligevel er bogen læsværdig fordi den endnu en gang tager os med ud til de medarbejdere, der kæmper med pseudoarbejdet. Der er også gode indsigter i, hvorfor det er så svært at undgå, det møg.
Dennis Nørmark gør grin med ledere som køber som pådutter deres kolleger “Hvem har flyttet min ost” (ham kender jeg) Men denne her “guide” kunne have været væsentligt stærkere i et kort format.
“Hvor folk, der virkelig arbejder igennem, egentlig helst vil have ro og fred, har de pseudoarbejdende brug for et publikum til deres ofte nyttesløse gerninger. Resultatet af pseudoarbejdet er ofte usynligt eller fraværende, og derfor er der ikke rigtigt noget andet at beundre end selve processen.”
Rigtig fin bog med forståelige forklaringer og så konkrete forslag til handlinger, som man kan komme. Som så meget andet af denne type, kan det at tackle pseudoarbejde ikke gøres alene efter at have læst en enkelt bog. Men viden og opmærksomhed lægger et ansvar på individet at gøre op med egne opgaver og undgå at forstyrre andre unødigt.