I Kim Fupz Aakesens seneste voksenroman, Fangeleg, får vi et detaljeret indblik i fængselslivet. Især set fra fangevogternes perspektiv. Vi følger tre fængselsvagter, Miriam, Sammi og Henrik I korte kaptler, nærmest scener, krydsklippes der mellem de tre hovedpersoner, og indimellem brydes deres veje. Der er en fortælleteknik, Fupz har benyttet sig af flere gange tidligere i forfatterskabet. De tre hovedpersoner har alle sammen deres udfordringer og hemmeligheder at slås med.
Som altid i en Kim Fupz bog sidder dialogen og hverdagssproget lige i skabet. Han er en mester til at ramme det sprog, der tales blandt hverdagsmennesker, som typisk hverken tilhører over- eller middelklassen. Fængselsmiljøet er også ramt præcist og detaljeret, så man få et godt indblik i den hverdag og de særlige udfordringer, som livet i et fængsel rummer. Til gengæld er personbeskrivelserne ikke så dybe Deres frustrationer, sorger og konflikter gik i hvert fald sjældent under huden på mig under læsningen. Udover at bogen har flere hovedpersoner, som vi skiftevis følger,, hænger det også sammen med, at vi sjældent får del i lange indre monologer og refleksioner. Personerne er ofte skildret ude fra gennem deres handlinger, og der er fart over fortællingen.
Det er en udmærket Kim Fupz bog med tydelige kvaliteter. Jeg savnede dog lidt humor og dybde i personbeskrivelserne.