Ein lykkeleg slutt

by Maren Uthaug, Ingvild Holvik (Translator)

Skjebnen, døden og kjærleiken Nicolas er gravferdskonsulent. Ja, faktisk er han den sjuande gravferdskonsulenten i byrået, som har vore i familien sidan 1800-talet. Han nedstammar frå ei rekkje med Christianar, og sjølv om foreldra prøvde å lure skjebnen ved å døype han Nicolas, er han like fullt arveleg belasta. Det heile startar på 1800-talet då den danske sjømannen Christian 1 tumlar i land på stillehavsøya Tikopia. Her giftar han seg med Konkylie, og dei får to barn. Men på øya der det er plass til berre 989 menneske, er dottera fødd utan løyve og må døy. Ti år gamal ofrar Christian 2 seg for veslesyster si. Han legg ut på ei reise tilbake til røtene, til København - ein skiten, innestengd og pestramma by. Christian, som er van med døden frå heimøya, viser seg som ein stødig hjelpar i saker som har med døden å gjere. Maren Uthaug fortel med grotesk humor om døden i alle slags fasettar - om epidemiar, nekrofili og spøkelse, om gravferdsritual og nyvinningar i bransjen. Ein lykkeleg slutt er ein fantasifull slektsroman som rommar 200 år med kulturhistorie om døden og minst sju kjærleikshistorier, og viser korleis nokon kan slå seg opp på andre si ulykke. Omsett av Ingvild Holvik. Maren Uthaug (f. 1972) er ein dansk-norsk forfattar, teikneserieskapar og bloggar som fekk strålande kritikk i Noreg for romanen Der det finst fuglar (2020). Ho er fødd i Noreg og flytta til Danmark som åtteåring. I 2018 fekk ho DR Romanprisen for Der det finst fuglar. Ein lykkeleg slutt er den tredje romanen hennar, og for den fekk ho Læsernes Bogpris i 2020.

Genres: Fiction, Historical Fiction, Audiobook, Danish, Contemporary, Historical, Scandinavian Literature

375 pages, Hardcover

First published November 1, 2019

About the author

Maren Uthaug (født 1972) er blogger, stribe-tegner og forfatter af halvt samisk, halvt norsk oprindelse.

Uthaug vandt i 2013 Politikens tegneseriekonkurrence og har derfor siden haft en fast stribe i avisens kultursektion under overskriften Ting, jeg gjorde. Striben følger i minimalistisk stil tændstikkvinden Maren i hendes gøren og laden. Desuden har Uthaug siden 2009 haft bloggen Marens blog, hvor hun dagligt poster tekster, billeder og tegninger af, hvad hun går og laver.

Og sådan blev det er Uthaugs debutroman fra 2013 om en ung pige, der tvinges væk fra sin samiske verden og i stedet skal vokse op i Sønderjylland. Hele livet føler hun sig fremmedgjort, og derfor tager hun som voksen tilbage til barndommens land for at finde sine rødder.

Romanen modtog gode anmeldelser, bl.a. fra Klaus Rothstein, der i Weekendavisen, kaldte den for ”en særdeles vellykket debutroman.” Litteratursidens anmelder Line Hoffgaard skrev desuden om romanen: ”Maren Uthaugs debutroman er en velfortalt og original fortælling om tro, identitet og søgen efter rødder fortalt i en sørgmunter tone, så det både berører og underholder.” Læs hele anmeldelsen her.

Inden debutromanen har Uthaug udgivet en række andre bøger, herunder Ellers går det godt (2012), som er en graphic novel i stil med Ting, jeg gjorde. Bogen blev nomineret til tegneserieprisen Pingprisen i kategorien ”Bedste danske debut”.

Reviews

[Gitte Hørning · Rating 3 out of 5]

Inden for et år var der hele syv begravelser inden for Maren Uthaugs nærmeste familie og omgangskreds, og hun blev i stigende grad frustreret over de stive begravelsesritualer. Heraf fødtes ideen til den seneste roman fra Uthaug, der under titlen ’En lykkelig slutning’ tematiserer dødens og begravelsernes kulturhistorie gennem godt 200 år – med indbyggede ’højdepunkter’ i form af epidemier som kolera, difteritis og den spanske syge.

Temaet er fiktionaliseret som en slægtskrønike om syv generationer af bedemænd, hvor den sidste, der er romanens hovedperson, hedder Nicolas. Alle øvrige mænd hedder Christian Christiansen, og ligesom i kongerækken er navnet Christian tilføjet et numerisk tal: 1, 2, 3, 4, 5, 6. Af de piger, der fødes i slægten, hedder en del Liliane og er mere eller mindre afsporede, men i øvrigt dør de tidligt, sådan at hvert slægtled (bortset fra det andetsidste) kun videreføres i og med sønnike Christian.

Romanen er komponeret som en rammefortælling, hvor det historiske flow er indrammet af Nicolas’ nutidige biltur til Sønderjylland. På bagsædet har han sine 12-årige tvillinger Liliane og Christian 6, og disse forholder sig midlertidigt i ro, idet han har pacificeret dem med et bedøvelsesmiddel. I rammens afslutningskapitel erfarer vi, hvad der er køreturens mål og dermed, hvordan man skal forstå titlen ’En lykkelig slutning’.

Romanens krop kører i to spor, som slynger sig ind i hinanden: slægtskrøniken og Nicolas’ egen historie. Slægtskrøniken byder bl.a. på drab, der skal hæmme befolkningstilvækst, overtro i form af gengangere og varsler, kremering, kommunikation og sex med spøgelser. Begravelsesskikkene ændres i takt med, at overtro afløses af rationalitet, men ud over dette overliggende kulturelle lag, byder bedemandsfamilien selv på varierende særheder, nedarvet galskab, synskhed og perversioner, der afsløres via en syndigt rød rand om iris.

Nicolas tilføjer nekrofili til synderegistret. Han har tidligt erkendt sin afvigelse, men evnet at kunne styre den, indtil han med læserne som bisiddere møder Marian og indleder et samliv med hende i fryserummet. Nicolas’ kone er død af kræft, så han er alene om at styre tvillingerne, der ellers er for viderekomne. Og vi forstår, at begrebet ’lykkelig slutning’ må radikalt omdefineres for at kunne anvendes om sidste led i slægten Christiansen.

Romanens tema er særdeles originalt, og kompositionen med de to spor er vellykket forløst. Balancen mellem det morbide og det morsomme er også på vanligt Uthaugsk niveau, men, men, men… Ingen karakterer er ’runde’, dvs. med en fuldt udfoldet individualitet. Alle karakterer er ’flade’, idet de kun repræsenterer hver deres særegne holdning til død og begravelse, og et sådant opbud af aktører kan altså ikke holde min interesse fangen igennem små 400 sider. Der bliver for meget raritetslaboratorium over det – frem for levet liv i en slægt under afvikling.

[Maja Veile · Rating 5 out of 5]

Kender I det, når man opbygger en forventning, ser frem mod dagen og glæder sig så enormt meget til en begivenhed? - sådan havde jeg det med denne bog. Og manner...... Åh manner, sikke en historie 🤩 Maren Uthaug tryllebinder mig igen med sine finurlige historier, og jeg er en kæmpe sucker for det. Jeg vil nu ud og anbefale denne bog til alle jeg kender, denne oplevelse skal gives videre. Tak!!

[Superstine · Rating 5 out of 5]

4,5

💀🖤Morbid & absurd dansk familiekrønike🖤💀

Nesten like bra som alle sier den er. Minuspoeng for at den kanskje er et par generasjoner for lang (kjeda meg litt med Christian 3 og 4, ble ikke følelsesmessig påkobla), og for at jeg noen ganger syns den tar i litt mye, vanskelig å kjenne andre ting når man er opptatt av å tenke "wtf omg" + at jeg har en begrenset mengde "wtf omg" inni meg, og når jeg går tom kjeder jeg meg fort. Bonuspoeng for å tørre å berøre døden.

TLDR: mørk, morbid, morsom sak om døden og mennesker som avviker fra det normale. Likte Der det finst fuglar enda bedre, da denne tidvis mangler emosjonelle dybde.

✨️🖤💀☕️💀🖤✨️

[Kim andrea Brofeldt · Rating 5 out of 5]

Tredje gennemlæsning - synes det er en fantastisk bog, med utroligt meget sort humor, spændende facts og en medrivende historie. Årets bedste bog!

[Janne Toftgaard · Rating 4 out of 5]

Slægt skal følge slægters gang. Maren Uthaug har en fabelagtig evne til at beskrive det bizarre, og der er nok at tage fat på blandt alle Christian’erne, en noget dysfunktionel slægt af bedemænd. Desværre bliver den i sin form en anelse for staccato, og jeg savner mere dybde i personbeskrivelserne.

[Dawn F · Rating 4 out of 5]

An amusing and at times disgusting story about a completely messed up - but probably not unlikely - line of undertakers, from the first generation to the present, told in Maren Uthaug's usual deadpan and sardonic tone.

[Eva Marie · Rating 5 out of 5]

Eg gjev boka full pott, eg. Dette var ei heilt sjuk bok. For ei historie - sprø og ekkel og fasinerande!

[Kenneth · Rating 5 out of 5]

Fantastisk roman. Især de forskellige skildringer om slægten af bedemænd. Alarmerende undervejs, men jeg blev mindre forarget end pressen.

[Søren · Rating 2 out of 5]

Det var med stor forventning jeg kastede mig over "en lykkelig slutning". Maren Uthaugs "Hvor der er fugle" var virkelig god, og jeg så med glæde frem til den tredje roman i hendes forfatterskab. Men jeg blev skuffet. Der er ligesom ingen kraft i fortællingen. Der indgår en masse personer, som alle hedder Christian og Liliane, og som dør tidligt, er urimelige eller har forstand på døde. Men man kommer ikke rigtig under huden på nogen af dem. Som læsningen skrider frem, løber de sammen som en grå masse af byde-bede-mænd.

Og så er der nekrofili-temaet. Det er jo virkelig ulækkert, og derfor noget som skal behandles med omhu hvis det skal tilføre romanen noget. Ellers er det bare effekt.

Ikke fan. Om igen. Kom tættere på personerne og spar på effekterne.

[AMLAS · Rating 3 out of 5]

Un livre bien construit, qui se lit tout seul, et encore heureux car sinon je ne l’aurais pas terminé. On sent le travail et la recherche derrière ce récit qui explore le trauma intergénérationnel. Cependant, les descriptions de nécrophilie (je ne divulgue rien, c’est expliqué des la première page) m’ont profondément dérangée. Vers la fin du livre on a perdu tout espoir en l’humanité et on commence à accepter l’inacceptable, signe sans doute du talent de l’auteur. En fait ce livre est excellent mais la necrophilie m’était insupportable. Tout simplement, ça m’a dérangé et m’a profondément mis à mal.

[Jens Winther Kristensen · Rating 5 out of 5]

Orv mand, Svend Åge Madsen møder Kim Leine her, og det går uventet godt, og bliver til en helt egenartet Maren Uthaug. Sikken tur! Jeg er ubetinget fan. Appellerende og helt vanvittig fortælling der bare smyger sig veloplagt afsted. Forstyrrende og dybt underholdende på samme tid. Adr!, Ah! og Oh! Den måtte gerne have været 200 sider længere, selvom jeg alligevel nok er noget bekymret ved tanken om, hvordan dét kunne have udviklet sig.

[Ingvild L. Røkke (ingvildleser) · Rating 4 out of 5]

«Ein lykkeleg slutt» er en morbid og fæl slektshistorie om en familie som driver et begravelsesbyrå gjennom generasjoner. Her er det mørk humor og kanskje litt for mye nekrofili! Likevel er boka lettlest og engasjerende, og har et godt språk, men den passer nok kanskje ikke for alle!

Det jeg likte best med denne boka var det historiske perspektivet på dødens ritualer, sykdom og epidemier.

[Kristina Larsen (Reader's World) · Rating 3 out of 5]

En temmelig speciel bog om en families vej til etableret bedemænd set på gennem historien, og fortalt som en familie-saga.
Den er godt skrevet og rigtig godt læst op, men blev for underlig, makaber og tragikomisk for min smag.

[Frida Demant · Rating 4 out of 5]

Virkelig interessant vinkel på danmarkshistorien og spændende fortalt. Jeg er dog også en smule forfærdet over dele af plottet men her tror jeg bare det bidrager til oplevelsen

[Henrik · Rating 2 out of 5]

Underlig historie - forvirrende med alle de Christian’er !!

[Oriane Mouton · Rating 2 out of 5]

2,5/5
J’arrive pas à savoir si c’est cringe ou bien

[Peter Albertsen · Rating 5 out of 5]

Utrolig underholdende og virkelig bizar fortælling om en bedemandsslægt, hvor alle besidder hver deres skævhed, nogen mere ekstreme end andre. Humoristisk indblik i en ellers lukket og tabubelagt verden af seksuel hang til lig. Fantastisk persongalleri og god underholdning. Varm anbefaling herfra.

[Ida · Rating 4 out of 5]

Altså, janei, for en tur! Nå er jeg sliten og trenger gruppeterapi. Dette er fantastisk koko!

[Anki · Rating 5 out of 5]

For en utrolig godt skrevet bok! For en ekkel, makaber og forstyrret historie! Men for en bok! Litt sånn som skrekkfilmer du holder hendene for øynene og titter imellom.

[Gurotre · Rating 4 out of 5]

«.. det fanst ikkje noko grunn til å halde lengre minnetaler for det rike eller reservere utvalde område på kyrkjegarden til dei som kunne betale. Frå no av var vi alle like, også i døden».

Jeg vet ikke helt hva jeg skal si, annet enn wow, det var en fornøyelse. Trodde jeg skulle slite med nynorsken, men det var helt ærlig ikke et bitte lite problem engang. Hun skriver morsomt, spennende, ekkelt og veldig drivende! Fikk Lapvona vibes! Det er også noe med hvordan hun formidler gravferds-kultur på en utrolig snedig, interresant måte.

[Christina Ruskjær · Rating 5 out of 5]

Så vild en oplevelse. Jeg havde aldrig troet at jeg ville blive grebet så meget af en historie om døden. Hold op en slægtshistorie med mange interessante personer. Uthaug kan bare skrive om usympatiske mennesker på en sympatisk måde.

[Sandra Janzsó · Rating 5 out of 5]

Hjelpes meg, for ei bok! Dette er noe av det morsomste og merkeligste jeg har lest, og viser spennvidden i forfatterskapet, for det er nesten ikke til å forstå at det er samme menneske som skreiv «Og sånn blei det». Klin kokos, ellevilt og groteskt på samme tid. Takk for turen!

[Emma · Rating 4 out of 5]

Utroligt urovækkende og velskrevet!

[Marianne Lakris]

Denne boken leste jeg fort for å bli ferdig med den. Den er mørk og jævlig og flere steder måtte jeg skumme over de verste detaljene. TW for det meste, inkludert nekrofili og barnedrap. Godt skrevet, god historisk ramme rundt fortellingene, men yikes. Gleder meg til å levere den tilbake til biblioteket.

[Helle Pedersen · Rating 5 out of 5]

Forrygende skæv historie.

[Astrid Haaeman · Rating 4 out of 5]

A very well-written, peculiar, morbid, yet humourous novel. I have never read anything like it.

[Tone · Rating 5 out of 5]

For ein historie. Aldri lest noe lignende. Fantastisk drivende fortelling.

[Kristin Kvilhaug · Rating 5 out of 5]

Noe av det desidert beste jeg har lest! Anmeldelse kommer snart.

[Elida (elidaleser) · Rating 3 out of 5]

Denne klarte eg ikkje å lese heile av, men har lest store deler. Den vart for forstyrrande for meg.

[Emma]

Qu’est-ce que je viens de lire mdr ??
Je ne suis que confusion