Martha Munk er betjent på en lille politistation i provinsen, nærmere bestemt i Nykøbing Sjælland. Hun er i starten af 40’erne, og der er nogenlunde ro og orden i hendes liv, indtil den morgen hun bliver udsat for en seksuel krænkelse af sin overordnede, vicekriminalinspektør Torben Billing. I raseri siger Martha sit job op med øjeblikkelig virkning. Men før hun når ud ad døren, indløber der en meddelelse til stationen om en dødfunden narkoman på banegårdens toilet.
Marthas kolleger er hurtige til at stemple dødsfaldet som resultat af en overdosis, men da en stribe mord begynder at hærge det lille lokalsamfund, er Martha den eneste, der insisterer på en sammenhæng mellem den døde narkoman og de øvrige uforklarlige dødsfald. Da pilen begynder at pege på den hemmelighedsfulde mand, som hun er ved at forelske sig i, må hun starte sin egen efterforskning.
Hundeungerne kunne foregå i en hvilken som helst lille dansk provinsby med blomster i vindueskarmene og skeletter i skabene. Hundeungerne har et stærkt fokus på socialpolitisk underskud og beskriver desuden livet som kvinde og mor, når man er ved at slippe børnene og stadig er for ung til at have opgivet håbet om den store kærlighed. Velkommen til hovedpersonen Martha Munk.
Pernille Plaetner og Marianne Rohweder har kendt hinanden i fyrre år. Hundeungerne er deres krimidebut, men sammen har de også skrevet tekster til flere danske sommerrevyer og står bag den ugentlige klumme Maries Verden i Hjemmet.
Hundeungerne er en ganske flot debut, der med sit fokus på de udsatte og de svigtede tydeligt viser, at forfatterne ikke er bange for at smække et tabuiseret samfundsproblem på bordet. Selvom handlingen som udgangspunkt foregår i en lille by, så er alle samfundets klasser repræsenteret – lige fra drankerne på bænken, til dem højere oppe på rangstigen, der i deres misforståede godhed ligger planer for byens fremtid.
Plottet er fint skruet sammen, og bogen følger den klassiske krimiopbygning. Martha er dog anderledes end en del andre hovedpersoner, og det er med til at hæve bogens fortælling. Miljøbeskrivelserne fremstår meget realistiske, og de bærer tydeligt præg af forfatterens kendskab til mindre byer.
Jeg var fascineret af Martha, men jeg tror det kommer til at kræve flere bind serien før jeg for alvor falder for hende. Jeg kunne godt lide at hun var lydhør over for samfundets svageste og valgte at følge op på deres oplysninger. Samfundskritik er repræsenteret godt i handlingen, og det er altid spændende at læse en krimi med lidt mere på hjerte end bare efterforskningsdelen.
Da bogen afslører, at Marthas bedste veninde er journalist, begyndte jeg lidt at frygte hvordan dette ville udvikle sig. Lad os være ærlige: det er jo ikke ligefrem første gang vi oplever en journalist blande sig/hjælpe med en sags opklaring. Umiddelbart spiller journalisten Trine i dette bind dog kun en støttende veninde, men det kan jo sagtens udvikle sig til mere i kommende bøger.
Jeg syntes det er et plus, at bogen også belyser politiarbejdets konsekvenser for familielivet. Det er ikke uden grund at skilsmisseprocenten er så høj i politiet, for betjentens pårørende oplever ofte at stå alene med det fulde ansvar for børn og husholdning.
Hundeungerne er en bog med meget på hjerte, men mangler måske lige det ekstra der giver den fuld plade. Dog er det en realistisk og barsk) læseoplevelse med fokus på misbrug, udsatte børn og de manglende konsekvenser ved manglende opfølgning på børnenes trivsel.
Er du til en krimi, der ikke er fyldt med bestialske mord og hæsblæsende tempo, så vil Hundeungerne helt sikkert være en bog for dig.
"Martha Munk er betjent på en lille politistation i provinsen, nærmere bestemt i Nykøbing Sjælland. Hun er i starten af 40’erne, og der ernogenlunde ro og orden i hendes liv, indtil den morgen hun bliver udsat for en seksuel krænkelse af sin overordnede, vicekriminalinspektør Torben Billing.
I raseri siger Martha sit job op med øjeblikkelig virkning. Men før hun når ud ad døren, indløber der en meddelelse til stationen om en dødfunden narkoman på banegårdens toilet. Marthas kolleger er hurtigt tilbøjelige til at stemple dødsfaldet som resultat af en overdosis, ogda en stribe mord begynder at hærge det lille lokalsamfund, er Martha den eneste, der insisterer på en sammenhæng mellem den døde narkoman og de øvrige uforklarlige dødsfald.
Da pilen pludselig peger på den hemmelighedsfulde mand, som hun er ved at forelske sig i, må hun starte sin egen efterforskning."
Dette er en krimi, der finder sted i et lille lokalsamfund og der er ikke skruet ned for stereotyperne. Det er tydeligt, at forfatterne har kendskab til lokalområdet, da deres beskrivelser af omgivelser og hele stemningen i lokalsamfundet er ladet med detaljer, som kun en kender vil kende til. Pernille og Marianne begiver sig ud i tabuiserede og mere ubehagelige samfundsproblemer i Danmark, men de behandler dem på en ærlig, kærlig og respektfuld måde. Jeg blev ramt lige i maven - på den gode måde.
Jeg synes altid, at det er modigt at kaste sig ud på krimiscenen, for hold nu op hvor er der mange gode krimiforfattere og krimihistorier for tiden. Kan "Hundeungerne" måle sig med de andre fisk, som svømmer rundt i havet? Absolut. Fundamentet er som det skal være - en eller flere mennesker dør- historien holder og plottet er wow! Jeg gættede hele vejen igennem på en gerningsmand -og ærligt talt havde jeg faktisk også udnævnt den meget åbenlyse, og derfor slet ikke rigtige gerningsmand - og endte med at blive en anelse overrasket. Plottet er virkelig godt tænkt og den kryptiske slutning er noget af en cliffhanger.
Det er meget klassisk for en krimi, at der sideløbende med selve hovedhistorien(som jo er opklaringen af et eller flere mord) kører en masse historier omkring de forskellige personer i bogen, hvilket også er gældende i denne. Mange krimier er ens i deres persongalleri, men jeg synes faktisk, at det er en helt anden snak her. Jeg kan ikke sætte finger på, hvad det er, der får mig til at sige sådan, men jeg synes bare ikke, at persongalleriet hører til det klassiske. Er det så godt eller skidt? Øhh, jeg synes det er fantastisk. Jeg er vild med persongalleriet og vil høre MERE. Jeg er vild med Martha Munks lidt tilfældige og uheldige måde, at komme i kontakt med samfundets skæve personligheder samt hendes forhold til sin mor(det der forhold, hvor man som datter nogle gange overtales grundet dårlig samvittighed). Jeg er vild med Simon(Marthas eksmand), som er gift med Henrik, der begge fungerer som Marthas rummelige og forstående gode venner. Jeg er vild med Anders og Marthas vendskab samt hvordan Anders' ægteskab viser nogle af de udfordringer et job som politimand kan skabe i en børnefamilie. Jeg er både nysgerrig på og væmmes ved Torben Billing. Der er så mange andre personer med i dette bind, hvoraf mange af dem ikke kommer til at gå igen, men jeg er nysgerrig på alle dem, som der muligvis kunne komme mere kød på i de følgende bind(spændende om jeg får ret og får mættet min nysgerrighed).