Dikta i "Ein alvorleg sjukdom" fortel om eit eg som blir diagnostisert med livmorhalskreft. Vi følgjer henne frå ho får den vanskelige beskjeden, i møter med leger og gynekologar, i strålebehandling, cellegiftkurar og på rutinekontrollar, i nære relasjonar, på den krokete vegen mot å bli frisk. Gjennom direkte og undrande dikt får lesaren innsikt i ei gjennomgripande erfaring.
Det å rate noen sin kreft historie kommer jeg aldri til å gjøre, og rate diktene til en kreftsyk forfatter føles egentlig ikke som min plass, det heller.
Jeg liker det rene språket i disse diktene. I diktene handler det om en erfaring som virker ganske ensom. Søkinga etter ny kunnskap og integreringa av den skildres på flott vis.