Astrid Ehrencron Kiddes forfatterskab var stort set glemt, da novelleudvalget Det sukker så tungt udi skoven udkom i 2018. Bogen var det første nye udvalg af hendes noveller siden 1941. Det sukker så tungt udi skoven fik flotte anmeldelser og gav et uretfærdigt glemt forfatterskab et nyt publikum.
Der hvor skyggerne faldt fortsætter genopdagelsen af en glemt og anderledes kvindelig stemme i dansk litteratur. Bogen indeholder som forgængeren både stemningsfulde, spøgelsesrislende gys og usædvanligt smukke naturbeskrivelser af de mægtige svenske skove, hvor historierne foregår; et tusmørkelandskab fuldt af mareridt, der bliver til virkelighed, og hvor grænsen mellem realitet og fantasi aldrig ligger helt fast.
Deres gennemgående hovedperson er den synske Martin Willén, en melankolsk jurist, der igen og igen drages mod sære og tragiske begivenheder, som han forudser, men ikke kan forhindre.
Stilen kan minde om en krydsning mellem Selma Lagerlöf, Karen Blixen og en mere afdæmpet Edgar Allan Poe, men Astrid Ehrencron-Kiddes musikalske sprog og den poetiske og tungsindige grundtone gør disse noveller til noget helt særligt, både gammeldags og dugfriske.
Bogen indeholder både noveller fra Ehrencron-Kiddes bøger samt noveller, der aldrig før er udkommet i bogform. De blev i sin tid trykt i aviser og tidsskrifter og siden glemt – indtil nu, hvor de er blevet gravet frem efter et omfattende litteraturarkæologisk gravearbejde.
Og novellerne passer som fod i hose med den opblomstring af interesse for gotisk og mærkværdig litteratur, der har været i Danmark de senere år.
Indhold: De sporløse veje Kolaryd gård Ravnen Huset i Spelmansgatan Røsten fra bjergene Fakirens dråbe Liljerne Skæbnetimen Josefbjergets skygge