What do you think?
Rate this book
Amager-trilogien #3
I ruiner
Finanskrise og folkemord, et Europa under pres, et forstyrret nødhjælps-system og kernefamiliens kollaps. Morten Pape takler nogle af det 21. århundredes største spørgsmål i sin episke afslutning på Amager-trilogien.
Amalie vokser op på Ugandavej blandt Vestamagers endeløse rækker af parcelhuse. Alt er tilsyneladende håbløst normalt i den lille familie. Men indenunder facaden lurer katastrofen.
Efter Amagerbankens dramatiske krak i 2011 blæser fundamentet langsomt væk under Amalies familie. Forældrene bliver skilt, familien bliver spredt for alle vinde, og Amalie skal nu forsøge at finde sig selv langt væk fra den idyl og tryghed, hun ellers troede, hun kendte så godt.
Da Amalie møder en kvinde, som har overlevet folkemordet i hjemlandet Rwanda, får hun et nyt perspektiv på godhedens mangler og ondskabens uendelige spændvidde. En ondskab, hun selv gradvist erfarer, også har huseret i hendes egen familie …
I ruiner er en stort anlagt roman om dem, der tier, og dermed samtykker – i familien, i lokalsamfundet og på verdensplan. Den er tredje og sidste selvstændige bind i Amager-trilogien, som også består af Planen og Guds bedste børn.
Amalie vokser op på Ugandavej blandt Vestamagers endeløse rækker af parcelhuse. Alt er tilsyneladende håbløst normalt i den lille familie. Men indenunder facaden lurer katastrofen.
Efter Amagerbankens dramatiske krak i 2011 blæser fundamentet langsomt væk under Amalies familie. Forældrene bliver skilt, familien bliver spredt for alle vinde, og Amalie skal nu forsøge at finde sig selv langt væk fra den idyl og tryghed, hun ellers troede, hun kendte så godt.
Da Amalie møder en kvinde, som har overlevet folkemordet i hjemlandet Rwanda, får hun et nyt perspektiv på godhedens mangler og ondskabens uendelige spændvidde. En ondskab, hun selv gradvist erfarer, også har huseret i hendes egen familie …
I ruiner er en stort anlagt roman om dem, der tier, og dermed samtykker – i familien, i lokalsamfundet og på verdensplan. Den er tredje og sidste selvstændige bind i Amager-trilogien, som også består af Planen og Guds bedste børn.
603 pages, Paperback
Published October 7, 2021
43 people are currently reading
517 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 30 of 48 reviews
November 18, 2021
I Ruiner er sidste del af Amagertrilogien og den er markant anderledes end resten af serien.
Første bind hedder Planen og det er en autofiktiv historie om forfatterens egen opvækst i Urbanplanen. Den midterste bog, som hedder Guds Bedste Børn, bygger på en sand og yderst tragisk hændelse i samme kvarter.
Den sidste bog foregår i et parcelhuskvarter på Amager og vi følger en familie fra tiden omkring Amagerbankens krak i 1990’erne og op til 2019.
Igen er det en mastodont af en roman og man behøver altså ikke læse de foregående først, da det er nye personer og nye steder (men jeg vil da varmt anbefale at man gør det! De er alle vildt gode😃)
Jeg kunne rigtig godt lide hovedpersonen Amalie og hendes fortællerstemme og det gik lige i hjertekulen, da forfatteren til et arrangement fortalte, at han lidt så Amalie som den kæreste han aldrig fik. Det var svar til spørgsmålet om, hvordan det var at skrive en kvindelig hovedperson❤️
Grunden til at bogen ikke får fuldt hus, er fordi jeg synes den rodede lidt i sidste halvdel. Her skiftede historien nemlig stil og fokus og jeg mistede, en lille smule, forbindelsen til Amalie.
Det skal nævnes, at jeg af forskellige årsager har været alt for længe om at læse bogen og det kan nu altså også godt spille ind.
Jeg har dog været fuldt fordybet i historien. Det er ikke en bog man sådan lige glemmer.
Sidste halvdel af bogen er fyldt med en masse spoilers, som jeg selvfølgelig ikke nævner, men noget af det var ekstremt grufuldt og voldsomt (KÆMPE Trigger Warning!).
Igen beviser Morten Pape, at han er en formidabel fortæller. Helt klart en af mine top yndlings af danske forfattere👏😍👏
Første bind hedder Planen og det er en autofiktiv historie om forfatterens egen opvækst i Urbanplanen. Den midterste bog, som hedder Guds Bedste Børn, bygger på en sand og yderst tragisk hændelse i samme kvarter.
Den sidste bog foregår i et parcelhuskvarter på Amager og vi følger en familie fra tiden omkring Amagerbankens krak i 1990’erne og op til 2019.
Igen er det en mastodont af en roman og man behøver altså ikke læse de foregående først, da det er nye personer og nye steder (men jeg vil da varmt anbefale at man gør det! De er alle vildt gode😃)
Jeg kunne rigtig godt lide hovedpersonen Amalie og hendes fortællerstemme og det gik lige i hjertekulen, da forfatteren til et arrangement fortalte, at han lidt så Amalie som den kæreste han aldrig fik. Det var svar til spørgsmålet om, hvordan det var at skrive en kvindelig hovedperson❤️
Grunden til at bogen ikke får fuldt hus, er fordi jeg synes den rodede lidt i sidste halvdel. Her skiftede historien nemlig stil og fokus og jeg mistede, en lille smule, forbindelsen til Amalie.
Det skal nævnes, at jeg af forskellige årsager har været alt for længe om at læse bogen og det kan nu altså også godt spille ind.
Jeg har dog været fuldt fordybet i historien. Det er ikke en bog man sådan lige glemmer.
Sidste halvdel af bogen er fyldt med en masse spoilers, som jeg selvfølgelig ikke nævner, men noget af det var ekstremt grufuldt og voldsomt (KÆMPE Trigger Warning!).
Igen beviser Morten Pape, at han er en formidabel fortæller. Helt klart en af mine top yndlings af danske forfattere👏😍👏
October 30, 2021
Jeg er overordentlig meget Morten Pape-fan! Derfor holdt jeg en stor del af min efterårsferie i (I) ruiner. 600 sider er meget, og historien viste sig da også at være et yderst ambitiøst 3. bind i Papes Amagertrilogi. Mindre kunne måske have gjort det. På nær Paris-afsnittet, som jeg af flere grunde har svært ved at mærke og ikke kan komme overens med, tumler Pape i fortællingen mængder af tungt stof, som udover den amagerkanske, hjemlige socialrealisme, også tæller Amagerbankens endeligt og folkemordet i Rwanda. Som læser vil jeg gerne blive klog på det alt sammen, dog ikke på bekostning af historien. Og netop historien kommer en overgang til at mistes lidt af syne, når Pape i respekt og ydmyghed for folkemordet i Rwanda, bruger 20-25% af bogens sider på at fortælle om to af historiens bipersoners baggrund. MEN. Til gengæld vil jeg sent glemme - og snart genlæse - den helt konkrete og accellerende deroute, som rammer en af bogens hovedpersoner hen mod bogens slutning. Som læser mærker man dominoeffekten; de onde tilfældigheder, den manglende vilje /evne til at reflektere mens tid er, naiviteten og livets regnskab, som gøres op. Beskrivelsen er en ren tour de force, som sidder lige i skabet, og - som man ikke kan undlade at se for sig - lige i synet!
December 16, 2021
I ruiner er absolut en velskrevet bog – men også en bog som forvirrede mig. Den indeholdt en masse forskellige afstikkere, og de kunne tid tider være svære at finde hoved og hale i. Morten Pape er dog stadig en fantastisk fortæller, der med sine meget realistiske handling formår at fastholde læseren gennem det meste af bogen.
Vi har bevæget os fra Urbanplanen til Vestamager i en tid, hvor familier i parcelhuse efterhånden bredte sig over gaderne. Et sammenhold havde bredt sig blandt øens beboere, og det vækkede minder om tidligere tiders små landsbyer. Og det er netop dette sammenhold og deres trofasthed (og tro), der får dem til at investere i Amagerbanken (deres bank!). Men banken krakker alligevel, og det får store konsekvenser for de amagerkanske familier.
I bogen oplever vi disse begivenheder gennem Amalies øjne. Al familiens tidligere håb og drømme er knust, og de skal alle til at finde deres nye rolle i den nye virkelighed. Men hvor det for resten af familien går mere og mere nedad, så forsøger Amalie at finde en ny retning i livet.
Vores fortæller Amalie fremstår både meget realistisk og samtidigt naiv. Da hun vælger at gå ind i nødhjælpsarbejde, træder hun ind i verden hun aldrig før har mødt. Gennem terapeuten Harriet lærer Amalie om Rwandas folkemord og kontrasten mellem det oprindelige middelklasseliv i parcelhuset og de bestialske folkemord i Rwanda er fantastisk vellykket. Desværre er det også her at jeg mister lidt af forbindelsen til Amalie og det er en skam.
I bogen ser vi igen Mortens stikpiller til ikke kun det danske men også det internationale samfund. Samfund der, da deres beboere havde mest brug for dem, valgte at vende det blinde øje til. Desværre medtager han for mange detaljer fra sin tydelige grundige research, og det nedsætter bogens tempo og læserens tålmodighed.
Bogen fylder svimlende 608 sider, og dette sideantal kunne sagtens have været begrænset. Måske var der endda historier nok i bogen til, at der kunne skrives en helt ny bog. Der er ingen tvivl om, at Morten Pape skriver i et helt fantastisk sprog – men det er bare ikke nok hvis historien breder sig over for mange forskellige retninger. F.eks. er jeg ikke helt sikkert på hvorfor afsnittet om Paris blev medtaget.
Bogen byder på Morten Papes vanlige fantastiske sprog, men jeg sidder stadig tilbage med følelsen af, at I ruiner er trilogiens svageste bind.
Vi har bevæget os fra Urbanplanen til Vestamager i en tid, hvor familier i parcelhuse efterhånden bredte sig over gaderne. Et sammenhold havde bredt sig blandt øens beboere, og det vækkede minder om tidligere tiders små landsbyer. Og det er netop dette sammenhold og deres trofasthed (og tro), der får dem til at investere i Amagerbanken (deres bank!). Men banken krakker alligevel, og det får store konsekvenser for de amagerkanske familier.
I bogen oplever vi disse begivenheder gennem Amalies øjne. Al familiens tidligere håb og drømme er knust, og de skal alle til at finde deres nye rolle i den nye virkelighed. Men hvor det for resten af familien går mere og mere nedad, så forsøger Amalie at finde en ny retning i livet.
Vores fortæller Amalie fremstår både meget realistisk og samtidigt naiv. Da hun vælger at gå ind i nødhjælpsarbejde, træder hun ind i verden hun aldrig før har mødt. Gennem terapeuten Harriet lærer Amalie om Rwandas folkemord og kontrasten mellem det oprindelige middelklasseliv i parcelhuset og de bestialske folkemord i Rwanda er fantastisk vellykket. Desværre er det også her at jeg mister lidt af forbindelsen til Amalie og det er en skam.
I bogen ser vi igen Mortens stikpiller til ikke kun det danske men også det internationale samfund. Samfund der, da deres beboere havde mest brug for dem, valgte at vende det blinde øje til. Desværre medtager han for mange detaljer fra sin tydelige grundige research, og det nedsætter bogens tempo og læserens tålmodighed.
Bogen fylder svimlende 608 sider, og dette sideantal kunne sagtens have været begrænset. Måske var der endda historier nok i bogen til, at der kunne skrives en helt ny bog. Der er ingen tvivl om, at Morten Pape skriver i et helt fantastisk sprog – men det er bare ikke nok hvis historien breder sig over for mange forskellige retninger. F.eks. er jeg ikke helt sikkert på hvorfor afsnittet om Paris blev medtaget.
Bogen byder på Morten Papes vanlige fantastiske sprog, men jeg sidder stadig tilbage med følelsen af, at I ruiner er trilogiens svageste bind.
May 18, 2022
Altså, Morten Pape kan jo skrive i store cirkler omkring de fleste af sine samtidige (altså, dem jeg har læst...). Han kan virkelig alle tricks i bogen med det danske sprog, samtidig med at romanerne på overfladen fremstår "ganske almindelige".
Denne er den bedste ud af tre fremragende romaner om Papes hjemstavn, Amager. I denne har han fat i middelklasse-Amarkanerne fra villavejene, og det lykkes ham at inkorporere både folkemordet i Rwanda, de gule veste og Notre Dame-branden i Frankrig og Amagerbankens krak, uden at det på nogen måde virker påklistret.
Vi følger jeg-personen, der skriver til sin lillebror, igennem hendes formative år, fra hun er et stort barn, til hun er en ung, voksen kvinde. Hun gør sig mange overvejelser over de stød og slag, man får af livet, men gennem det hele har hun en udpræget pragmatisk tilgang.
Hvis du har gået og troet (det troede jeg), at Papes bøger er sådan en slags moderne socialrealisme, så er det både rigtigt og forkert. Det er rigtigt, fordi han er fantastisk til at sætte sig i sine unge hovedpersoners sted, og sprog og tone forekommer ramt lige på kornet. Men det er forkert, fordi denne trilogi er meget mere end det. De fleste kender snakken om Den Store Amerikanske Roman, men har vi også snakken om Den Store Danske Roman? Trilogien her er helt sikkert en kandidat, for selvom vi mestendels er på Amager, så spejles hele samfundet og samfundsudviklingen ganske ubarmhjertigt!
Bogen er virkelig godt indlæst af Signe Amtoft. Hendes stemme er meget behagelig, og jeg er vild med, at hun med sin blide men rene sangstemme synger de ganske mange sange, der refereres i romanen. Til gengæld virker det, som om der er en række danske ord og vendinger, hun ikke kender, eller i hvert fald aldrig har hørt sagt højt, for hun udtaler dem mærkeligt. Men hellere det end en dårlig oplæser. Mit ansigt vil lyse op i et smil, næste gang jeg vælger en lydbog og opdager, at det er hende, der har indlæst den.
Denne er den bedste ud af tre fremragende romaner om Papes hjemstavn, Amager. I denne har han fat i middelklasse-Amarkanerne fra villavejene, og det lykkes ham at inkorporere både folkemordet i Rwanda, de gule veste og Notre Dame-branden i Frankrig og Amagerbankens krak, uden at det på nogen måde virker påklistret.
Vi følger jeg-personen, der skriver til sin lillebror, igennem hendes formative år, fra hun er et stort barn, til hun er en ung, voksen kvinde. Hun gør sig mange overvejelser over de stød og slag, man får af livet, men gennem det hele har hun en udpræget pragmatisk tilgang.
Hvis du har gået og troet (det troede jeg), at Papes bøger er sådan en slags moderne socialrealisme, så er det både rigtigt og forkert. Det er rigtigt, fordi han er fantastisk til at sætte sig i sine unge hovedpersoners sted, og sprog og tone forekommer ramt lige på kornet. Men det er forkert, fordi denne trilogi er meget mere end det. De fleste kender snakken om Den Store Amerikanske Roman, men har vi også snakken om Den Store Danske Roman? Trilogien her er helt sikkert en kandidat, for selvom vi mestendels er på Amager, så spejles hele samfundet og samfundsudviklingen ganske ubarmhjertigt!
Bogen er virkelig godt indlæst af Signe Amtoft. Hendes stemme er meget behagelig, og jeg er vild med, at hun med sin blide men rene sangstemme synger de ganske mange sange, der refereres i romanen. Til gengæld virker det, som om der er en række danske ord og vendinger, hun ikke kender, eller i hvert fald aldrig har hørt sagt højt, for hun udtaler dem mærkeligt. Men hellere det end en dårlig oplæser. Mit ansigt vil lyse op i et smil, næste gang jeg vælger en lydbog og opdager, at det er hende, der har indlæst den.
November 5, 2021
Jeg er stor fan af Morten Pape og elskede alt ved de to første bøger i Amager trilogien.
Men jeg har det ærligt talt lidt svært med denne, den sidste bog i trilogien.
Der er mange spor og afstikkere i bogen men det er først halvvejs i bogen, at vi bevæger os væk fra hovedsporet som foregår hos en kernefamilie i et parcelhus på Vestamager, som påvirkes af Amagerbankens krak i 2011.
Hovedsporet er efter min mening lidt for langt og jeg kører lidt træt i det.
Vi følger Amalie fra hun er barn, men det er først da hun bliver ung og siden flytter hjemmefra og de andre spor og historier så småt introduceres, at jeg rives med af fortællingen.
Men så stikker det pludselig helt af og der sker alt for meget, som jeg ikke rigtigt kan forholde mig til som f.eks hele Paris afsnittet.
Pape skriver jo fantastisk og er en super god fortæller men jeg synes desværre at bogen bærer præg af, at ville alt for meget og historien hænger overordnet set ikke rigtigt sammen for mig.
Men jeg har det ærligt talt lidt svært med denne, den sidste bog i trilogien.
Der er mange spor og afstikkere i bogen men det er først halvvejs i bogen, at vi bevæger os væk fra hovedsporet som foregår hos en kernefamilie i et parcelhus på Vestamager, som påvirkes af Amagerbankens krak i 2011.
Hovedsporet er efter min mening lidt for langt og jeg kører lidt træt i det.
Vi følger Amalie fra hun er barn, men det er først da hun bliver ung og siden flytter hjemmefra og de andre spor og historier så småt introduceres, at jeg rives med af fortællingen.
Men så stikker det pludselig helt af og der sker alt for meget, som jeg ikke rigtigt kan forholde mig til som f.eks hele Paris afsnittet.
Pape skriver jo fantastisk og er en super god fortæller men jeg synes desværre at bogen bærer præg af, at ville alt for meget og historien hænger overordnet set ikke rigtigt sammen for mig.
February 5, 2022
Jeg elskede Planen og Guds bedste børn. Jeg har det med den her, som hovedpersonen har det med filmen om Freddy Mercury.
Tre ting som var fremragende ved denne bog
1) morfaderen. Jeg har hørt Grethe Ingemann nonstop lige siden.
2) scenen hvor hovedpersonen siger fra overfor sin historielærer og hendes illoyale veninde.
3) sproget er eminent.
En ting, jeg ikke kan lide:
1) hele fjerde del. Aldrig har et folkemord, et uagtsom manddrab og en blodprop virket så uendeligt ligegyldige.
Tre ting som var fremragende ved denne bog
1) morfaderen. Jeg har hørt Grethe Ingemann nonstop lige siden.
2) scenen hvor hovedpersonen siger fra overfor sin historielærer og hendes illoyale veninde.
3) sproget er eminent.
En ting, jeg ikke kan lide:
1) hele fjerde del. Aldrig har et folkemord, et uagtsom manddrab og en blodprop virket så uendeligt ligegyldige.
July 15, 2022
Den starter meget godt, men vil alt for meget. Både Rwanda og Paris-delen kunne lige så godt have været i en anden bog
January 18, 2022
Jeg var meget begejstret for de 2 første bind af Amagertrilogien, og havde glædet mig til afslutningen. Jeg er dog desværre lidt skuffet. Den første halvdel af bogen er rigtig medrivende og interessant. Den minder meget om de to andre bøger. I sidste halvdel af bogen stikker det dog lidt af. Pludselig skiftes Amager ud med folkemordet i Rwanda og de gule vestes kampe i Paris' gader. Det går alt for hurtigt, og bliver en forvirrende afslutning, som ikke føltes "rigtig".
November 3, 2021
På Vestamager vokser Amalie op i et parcelhuskvarter, hvor alt emmer af middelklassen for den lille familie.
På et tidspunkt vælger faren at sætte alle familiens penge ind i en redningen af
Amagerbanken, men med den konsekvens, at de mistede det hele ved bankens krak.
Det bliver “starten” på den adskillelse, hvor hele familien spredes for alle vinde.
Midt i alt kaoset møder Amalie en kvinde, der havde oplevet folkemorderne (1994) i
kvindens daværende hjemland Rwanda. Hvilket bliver begyndelsen på et venskab, der udvikler sig på en måde ingen af dem havde forudset.
—
Dette er det afslutende bind i Morten Papes Amager-triologi. Og med sikker hånd kommer han i mål, med lige så høj standard som de to foregående ‘Planen’ og ‘Guds bedste børn’.
Pape har på alle måder ordet i hans magt. Det er så velskrevet og lækkert. Det er fiktion og virkelighed i en skøn gribende blanding.
Ud over hovedfortællingen, er der flere side fortællinger bl.a. den om Harriet, den afrikanske kvinde. Denne relation fortæller på smukkestevis, fortællingen om Amalies udvikling, det er vildt og imponerende.
Bogens 600 sider er en mastodont af temaer, af flere levet liv i forandring, af 00/10’ernes samtid, ondskab og ikke mindst ønsket om noget andet.
Kære Pape, jeg vil have så meget mere fra din hånd, Tak!
Gennemsyret af delikat fortæller kunst.
Reklame - Anmeldereksemplar modtaget.
På et tidspunkt vælger faren at sætte alle familiens penge ind i en redningen af
Amagerbanken, men med den konsekvens, at de mistede det hele ved bankens krak.
Det bliver “starten” på den adskillelse, hvor hele familien spredes for alle vinde.
Midt i alt kaoset møder Amalie en kvinde, der havde oplevet folkemorderne (1994) i
kvindens daværende hjemland Rwanda. Hvilket bliver begyndelsen på et venskab, der udvikler sig på en måde ingen af dem havde forudset.
—
Dette er det afslutende bind i Morten Papes Amager-triologi. Og med sikker hånd kommer han i mål, med lige så høj standard som de to foregående ‘Planen’ og ‘Guds bedste børn’.
Pape har på alle måder ordet i hans magt. Det er så velskrevet og lækkert. Det er fiktion og virkelighed i en skøn gribende blanding.
Ud over hovedfortællingen, er der flere side fortællinger bl.a. den om Harriet, den afrikanske kvinde. Denne relation fortæller på smukkestevis, fortællingen om Amalies udvikling, det er vildt og imponerende.
Bogens 600 sider er en mastodont af temaer, af flere levet liv i forandring, af 00/10’ernes samtid, ondskab og ikke mindst ønsket om noget andet.
Kære Pape, jeg vil have så meget mere fra din hånd, Tak!
Gennemsyret af delikat fortæller kunst.
Reklame - Anmeldereksemplar modtaget.
February 2, 2026
Årh den her lovede simpelthen så godt i starten, hvor den bevægede sig højere og højere op i rating, indtil den pludselig ødelægger det for sig selv.
Jeg blev virkelig fanget af Amalies historie og de konflikter, hun bliver fanget i og går igennem. Min kærlighed til den del af historien voksede sig konstant større.
Men så begynder der at komme detaljerede historier fra Rwanda og Frankrig samt Amalies far, hvilket ødelægger flowet fuldstændig. Jeg tror desværre, Pape har villet lidt for mange ting med den her bog, for til sidst ender det med ikke at være Amalies historie længere, hvilket efterlader mig som læser mega forvirret. De sidste spor burde have været en seperat bog.
Store point for bogens 3/4 som jeg virkelig vil anbefale alle. Faktisk vil jeg vove at påstå, man bare skal stoppe der og undlade at læse sidste 1/4.
Jeg blev virkelig fanget af Amalies historie og de konflikter, hun bliver fanget i og går igennem. Min kærlighed til den del af historien voksede sig konstant større.
Men så begynder der at komme detaljerede historier fra Rwanda og Frankrig samt Amalies far, hvilket ødelægger flowet fuldstændig. Jeg tror desværre, Pape har villet lidt for mange ting med den her bog, for til sidst ender det med ikke at være Amalies historie længere, hvilket efterlader mig som læser mega forvirret. De sidste spor burde have været en seperat bog.
Store point for bogens 3/4 som jeg virkelig vil anbefale alle. Faktisk vil jeg vove at påstå, man bare skal stoppe der og undlade at læse sidste 1/4.
March 29, 2022
Det er en rigtig god bog med mange lag og mange fortællinger/problemstillinger, men hvor hovedpersonen Amalie hele tiden er omdrejningspunktet. Der er også mange rigtig gode personskildringer - alt i alt fuldt fortjent at MP har fået succes med sin triologi.
July 18, 2025
Er stilfærdigt blæst bagover af bogen. Indtrykkene føles til tider virkelige. Tragedierne føles troværdige. Jeg sidder helt overbevist om, at disse fiktive mennesker må findes. Jeg er og forbliver fan af Morten Papes forfatterskab, og denne er det måske fineste værk i hans samling.
August 4, 2022
Godt skrevet, svær at høre som lydbog, da der skiftes fortæller. Kunne bedre lide Guds Bedste Børn, men synes den er god, især når man endnu engang tænker på, at det er inspireret af virkelige hændelser. Meget lang
October 20, 2021
Bind tre i Papes Amager-trilogi er desværre markant svagere end de to første, fabelagtige bind.
Jeg skipper referatet men bogen har to hovedtråde - en, der handler om en families langsomme sammenbrud, ifm Amagerbankens krak, og en der handler om en terapeut der er kommet til Danmark fra Rwanda efter folkedrabet i 1993, og som bliver terapeut for datteren i familien fra første spor.
Det første spor fungere godt og skarpt, og de mange hemmeligheder, der ødelægger familien kommer kun delvist og tøvende frem på meget troværdige måder.
Rwanda-sporet er for mig at se helt udenfor skiven. Man drukner i den megen research Pape har lavet (og som en der selv har læst om Rwanda, er det desværre meget tydeligt at han klamrer sig ret tæt til sine kilder, især Romeo Dallaires fremragende biografi), og hverken turen til Rwanda, eller afslutningen af det spor i Paris kobler sig ret meget til sporet om familien. Personerne i Rwanda-sporet er også påfaldende tynde og utroværdige - modsat familien, der særligt i en tragisk scene hos datterens overklassekærestes familien falder hjerteskærende i gennem.
Bogen er meget lang, og kunne sagtens have været strammet op. Men det svageste punkt er, at de stærke karakterer og oplevelser, som er så vellykkede i de to tidligere bind, kommer ud af fokus her.
Jeg skipper referatet men bogen har to hovedtråde - en, der handler om en families langsomme sammenbrud, ifm Amagerbankens krak, og en der handler om en terapeut der er kommet til Danmark fra Rwanda efter folkedrabet i 1993, og som bliver terapeut for datteren i familien fra første spor.
Det første spor fungere godt og skarpt, og de mange hemmeligheder, der ødelægger familien kommer kun delvist og tøvende frem på meget troværdige måder.
Rwanda-sporet er for mig at se helt udenfor skiven. Man drukner i den megen research Pape har lavet (og som en der selv har læst om Rwanda, er det desværre meget tydeligt at han klamrer sig ret tæt til sine kilder, især Romeo Dallaires fremragende biografi), og hverken turen til Rwanda, eller afslutningen af det spor i Paris kobler sig ret meget til sporet om familien. Personerne i Rwanda-sporet er også påfaldende tynde og utroværdige - modsat familien, der særligt i en tragisk scene hos datterens overklassekærestes familien falder hjerteskærende i gennem.
Bogen er meget lang, og kunne sagtens have været strammet op. Men det svageste punkt er, at de stærke karakterer og oplevelser, som er så vellykkede i de to tidligere bind, kommer ud af fokus her.
January 9, 2022
Meget anderledes end de to første bøger i trilogien. Det starter egentligt ok, men som andre har skrevet, ender det i et komplet sammensurium af middelklasse-familieforfald, rwandisk folkemord og gule veste. Det føles lidt som 3 romaner i én, hvor ingen af dem helt fungerer.
Her er nogle af de ting, jeg ikke kunne lide:
1) Hovedpersonen fortæller historien til et "du", men det er ikke konsekvent og dukker kun op af og til, så det virker meget underligt og usammenhængende.
2) Skiftende personer har problemer med at bruge de korrekte personlige stedord, også selv om de er højtuddannede, så det synes ikke at være med vilje. Det er bare irriterende altså.
3) Blow-by-blow (nærmest) gennemgang af div. tv-programmer, film, fodboldkampe. Måske bogen har enkelte læsere, der ikke rigtigt kender til EM '92 eller jurassic Park, meeeen...
4) Meget tæt på at falde i den Christian Jungersen-agtige se-hvor-meget-research-jeg-kan-lave-fælde.
Jeg ville nok hellere bare have læst Planen igen.
Her er nogle af de ting, jeg ikke kunne lide:
1) Hovedpersonen fortæller historien til et "du", men det er ikke konsekvent og dukker kun op af og til, så det virker meget underligt og usammenhængende.
2) Skiftende personer har problemer med at bruge de korrekte personlige stedord, også selv om de er højtuddannede, så det synes ikke at være med vilje. Det er bare irriterende altså.
3) Blow-by-blow (nærmest) gennemgang af div. tv-programmer, film, fodboldkampe. Måske bogen har enkelte læsere, der ikke rigtigt kender til EM '92 eller jurassic Park, meeeen...
4) Meget tæt på at falde i den Christian Jungersen-agtige se-hvor-meget-research-jeg-kan-lave-fælde.
Jeg ville nok hellere bare have læst Planen igen.
January 30, 2026
Var meget lang tid om at komme op i gear, meget af hvilket lidt led under at være en historie om en teenagepige skrevet af en mand.
Da først den åbner sig op på de sidste 200 sider går det lige på grænsen mellem at være hjerteskærende dramatisk og at være lidt for meget af det gode
Da først den åbner sig op på de sidste 200 sider går det lige på grænsen mellem at være hjerteskærende dramatisk og at være lidt for meget af det gode
This entire review has been hidden because of spoilers.
May 9, 2022
Klart den mindst fangende og læseværdige af bøgerne i trilogien. Der er for mange afstikkere i bogen, selvom de først for alvor bliver introduceret cirka halvvejs, hvor Pape bevæger sig væk fra hovedsporet. Hovedpersonen Amalie er en del af en kernefamilie i et parcelhus på Vestamager, der får forandret deres liv som følge af Amagerbankens krak i 2011.
Første del af bogen, som er en del af hovedsporet, er lidt for langt. Der går altså lang tid, før bogen bliver spændende, da vi følger Amalie fra barndom. Det er først, når hun bliver ung og flytter hjemmefra, hvor de andre spor og historier så småt introduceres, at bogen bliver rigtig interessant.
Desværre ender der så med at ske alt for meget, som jeg ikke rigtigt kan forholde mig til. F.eks. virker hele Paris-afsnittet lidt malplaceret, og der dedikeres en for stor andel af bogen (ca. 20 %) på at fortælle om ekstremt ubehagelige fortællinger fra folkemordet i Rwanda. Sidstnævnte er nok de mest forfærdelige historier jeg nogensinde har læst, hvilket får resten af handlingen til at blegne og virke ligegyldig - man glemmer faktisk lidt, hvad bogen handler om.
Pape skriver jo exceptionelt, og han er en dygtig fortæller, men historien hænger overordnet set ikke rigtigt sammen for mig, og den bør nok være delt op i to: et om Amalie og hendes familie, og et om Harriet og Inno.
Første del af bogen, som er en del af hovedsporet, er lidt for langt. Der går altså lang tid, før bogen bliver spændende, da vi følger Amalie fra barndom. Det er først, når hun bliver ung og flytter hjemmefra, hvor de andre spor og historier så småt introduceres, at bogen bliver rigtig interessant.
Desværre ender der så med at ske alt for meget, som jeg ikke rigtigt kan forholde mig til. F.eks. virker hele Paris-afsnittet lidt malplaceret, og der dedikeres en for stor andel af bogen (ca. 20 %) på at fortælle om ekstremt ubehagelige fortællinger fra folkemordet i Rwanda. Sidstnævnte er nok de mest forfærdelige historier jeg nogensinde har læst, hvilket får resten af handlingen til at blegne og virke ligegyldig - man glemmer faktisk lidt, hvad bogen handler om.
Pape skriver jo exceptionelt, og han er en dygtig fortæller, men historien hænger overordnet set ikke rigtigt sammen for mig, og den bør nok være delt op i to: et om Amalie og hendes familie, og et om Harriet og Inno.
This entire review has been hidden because of spoilers.
February 1, 2022
Jeg må lige starte med at tilstå at jeg ikke har læst Papes to første. Nogle gange står jeg af hvis bøger hypes og det skete for mig med især første bog. Tilfældigvis havde min kone den nyeste liggende og så fattede jeg murstenen på 600 sider og gik i gang.
Amalie vokser op i en middelklassefamilie på Amager. Moren, Mona, arbejder i Amagerbanken, faren, Stig, laver lidt lyssky forretninger af forskellige typer. Storesøster, Maya, er, da romanen begynder, i færd med at flyve fra reden, og lillebror Oliver er ved at komme i, hvad man kalder dårligt selskab.
Historien er mest formet som Amalies meget lange forklaring og fortolkning, rettet til broren på et tidspunkt, hvor alting for længst er tabt for familien.
Amagerbankens krak og familiens fallit, mødet med en rwandisk flygtning og turen til Rwanda, søsterens flugt til et smadret Paris og brorens skæbne flettes sammen i et ret voldsomt forløb som kræver at læseren holder skruen godt nede i vandet for at kunne følge med.
I ruiner er en yderst voldsom historie som er lidt uforløst. Især sidste trediedel bliver lidt overlæsset. Og så er beskrivelserne fra folkedrabet i Rwanda næsten for ulideligt beskrivende.
Men den kan sagtens bære 4 stjerner, og jeg må også se at få læst de første to!
Amalie vokser op i en middelklassefamilie på Amager. Moren, Mona, arbejder i Amagerbanken, faren, Stig, laver lidt lyssky forretninger af forskellige typer. Storesøster, Maya, er, da romanen begynder, i færd med at flyve fra reden, og lillebror Oliver er ved at komme i, hvad man kalder dårligt selskab.
Historien er mest formet som Amalies meget lange forklaring og fortolkning, rettet til broren på et tidspunkt, hvor alting for længst er tabt for familien.
Amagerbankens krak og familiens fallit, mødet med en rwandisk flygtning og turen til Rwanda, søsterens flugt til et smadret Paris og brorens skæbne flettes sammen i et ret voldsomt forløb som kræver at læseren holder skruen godt nede i vandet for at kunne følge med.
I ruiner er en yderst voldsom historie som er lidt uforløst. Især sidste trediedel bliver lidt overlæsset. Og så er beskrivelserne fra folkedrabet i Rwanda næsten for ulideligt beskrivende.
Men den kan sagtens bære 4 stjerner, og jeg må også se at få læst de første to!
This entire review has been hidden because of spoilers.
May 31, 2022
Morten Papes I ruiner er en lidt sær mastodont af en roman om et områdes kollaps fortalt gennem en familie. En familie, som tror på banker, på samfundets institutioner og på fremskridtet. Faren er forretningsmand med salg af videoer og cd´er og nogle møntvaskerier. Moren har en betroet stilling i banken, Amagerbanken. Den lokale bank. Børnene er rimelig artige. En rebelsk storesøster, som moren har fra tidligere, Amalie, fortælleren og lillebroren Oliver. Fremtiden er ikke, hvad familien tror på. Alt krakelerer, banken bliver ofret; alle ved, hvordan det gik med videoer og møntvaskerier. Børnene blev heller ikke til det, man håbede. Romanen skildrer suverænt familiens deroute. Men der skal fyldes mere på. Folkemordet i Rwanda, de gule veste i Paris og det franske politis overgreb på almindelige mennesker.
Romanen er endog meget læseværdig, men ophobningen af dårligdomme og direkte ondskab i form af folkemordet bliver for meget. Og en anelse påklistret. Det forhindrer dog ikke I ruiner til at være en meget vægtig roman om den moderne verdens skrøbelighed. Selvfølgelig for alle, men mest for de små i samfundet.
Romanen er endog meget læseværdig, men ophobningen af dårligdomme og direkte ondskab i form af folkemordet bliver for meget. Og en anelse påklistret. Det forhindrer dog ikke I ruiner til at være en meget vægtig roman om den moderne verdens skrøbelighed. Selvfølgelig for alle, men mest for de små i samfundet.
Read
January 26, 2022Emne: Amagerbanken ; familien ; identitet ; forelskelse ; følelser ; parforhold ; samfundsforhold ; venskab ; folkemord ; kapitalisme ; banker ; søskende ; arbejdsløshed ; skilsmisse ; Rwanda ; Danmark ; København ; Amager ; Paris ; Frankrig ; 2000-2009 ; 2010-2019
Stemning: skæbnesvanger ; gribende ; følelsesladet ; dramatisk ; bevægende ; barsk ; smertefuld ; tankevækkende ; reflekterende ; intelligent ; oplysende
Da Amagerbanken krakker udløser det en kæde af voldsomme begivenheder for en mindre familie på Amager. Tredje og sidste selvstændige bind i Morten Papes Amager-trilogien. Til læsere af gode romaner som underholder og vækker til eftertanke
https://netpunkt.dk/linkme?rec.id=870...
Kilde: DBC
Stemning: skæbnesvanger ; gribende ; følelsesladet ; dramatisk ; bevægende ; barsk ; smertefuld ; tankevækkende ; reflekterende ; intelligent ; oplysende
Da Amagerbanken krakker udløser det en kæde af voldsomme begivenheder for en mindre familie på Amager. Tredje og sidste selvstændige bind i Morten Papes Amager-trilogien. Til læsere af gode romaner som underholder og vækker til eftertanke
https://netpunkt.dk/linkme?rec.id=870...
Kilde: DBC
November 20, 2021
sjældent har jeg læst en så detaljeret og mere sårbar bog om forfald og svigt på så mange planer af samfundet.
De første 200 sider ramte hårdt, jeg var i den grad påvirket af læsningen, idet familien i bogen lige så godt kunne være dig eller mig.
Det er virkelig en stærk bog om magtens grådighed og forsøget på at fastholde positioner for enhver pris
Det er realisme når det er allerbedst skrevet.
Jeg tror jeg lige har læst årets bedste bog
60 stjerner plus det løse fra mig
🌟🌟🌟🌟🌟🌟🌟🌟🌟
De første 200 sider ramte hårdt, jeg var i den grad påvirket af læsningen, idet familien i bogen lige så godt kunne være dig eller mig.
Det er virkelig en stærk bog om magtens grådighed og forsøget på at fastholde positioner for enhver pris
Det er realisme når det er allerbedst skrevet.
Jeg tror jeg lige har læst årets bedste bog
60 stjerner plus det løse fra mig
🌟🌟🌟🌟🌟🌟🌟🌟🌟
March 16, 2022
I ruiner af Morten Pape ⭐️⭐️⭐️⭐️ ~ 🎧
Så blev det min tur til at læse I ruiner. Valgte at lytte til den, da jeg pt går og pakker min lejlighed ned. Meget symbolsk at læse om Amager, netop nu hvor jeg flytter herfra efter 11 år på øen.
Indlevende fortælling om Amalie og familien, der trods alt er meget mere en fortælling om en families kollaps end om Amagerbankens.
Den vil meget og når vidt omkring, helt til Rwanda og folkemordet og til Paris, og branden i Notre Dame.
Den er lang, men føles ikke sådan, og jeg havde hurtigt hørt den. Godt skrevet og godt indlæst af Signe Amtoft, som både synger skønt og udtaler de franske ord parfait, når der er grund til det.
Fint med skiftende synsvinkel. Vil nok vælge at læse fysisk engang, for at få de sidste detaljer med, som jeg har tendens til at misse i lydbogsformatet. #politikensforlag @politikensforlag #mortenpape @mortenpape #iruiner
Så blev det min tur til at læse I ruiner. Valgte at lytte til den, da jeg pt går og pakker min lejlighed ned. Meget symbolsk at læse om Amager, netop nu hvor jeg flytter herfra efter 11 år på øen.
Indlevende fortælling om Amalie og familien, der trods alt er meget mere en fortælling om en families kollaps end om Amagerbankens.
Den vil meget og når vidt omkring, helt til Rwanda og folkemordet og til Paris, og branden i Notre Dame.
Den er lang, men føles ikke sådan, og jeg havde hurtigt hørt den. Godt skrevet og godt indlæst af Signe Amtoft, som både synger skønt og udtaler de franske ord parfait, når der er grund til det.
Fint med skiftende synsvinkel. Vil nok vælge at læse fysisk engang, for at få de sidste detaljer med, som jeg har tendens til at misse i lydbogsformatet. #politikensforlag @politikensforlag #mortenpape @mortenpape #iruiner
August 22, 2022
Jeg overvejede først at give bogen 3 stjerner, da Gwanda-sporet i fortællingen forvirrer mig. Men heldigvis vinder bogen mig igen efterfølgende, når vi får en afslutning på Amager-sporet, hvorfor jeg ender på 4 stjerner. Meget god og velskrevet bog, selvom jeg godt kunne have undværet dele af fortællingen for måske at holde fokus mere skarpt. Særligt, hvordan Amagerbankens krak påvirker en hel familie er interessant læsning.
October 8, 2022
4,5 ⭐️
Meget interesant roman og ikke en jeg normalt ville have læst.
I ruiner gjorde mig vred og trist. Den gengav begivenheder der står klart i min hukommelse men med en personlighed til sig, som nu gør, at jeg kan forholde mig anderledes til disse.
Den 21 timer lange lydbog var mest af alt spændende, mens nogle få passager blev for langstrakte for mig.
Det er dog klart ikke den sidste roman af Pape jeg skal læse!
Meget interesant roman og ikke en jeg normalt ville have læst.
I ruiner gjorde mig vred og trist. Den gengav begivenheder der står klart i min hukommelse men med en personlighed til sig, som nu gør, at jeg kan forholde mig anderledes til disse.
Den 21 timer lange lydbog var mest af alt spændende, mens nogle få passager blev for langstrakte for mig.
Det er dog klart ikke den sidste roman af Pape jeg skal læse!
October 5, 2024
598 sider..Mindre kunne også have gjort det. Den er overraskende svær at komme igennem, så man skal holde tungen lige i munden. Ellers en fin og dybt detaljeret historie med (som altid) flere historier i. Om ikke andet er jeg stadig super fan af Morten Papes måde, at fortælle/skrive på og hans øvrige to bøger i samlingen, "Planen" og "Guds bedste børn", er stadig nogle favoritter.
February 9, 2022
Bogen kan noget, men flere passager er forudsigelige og det gør dele af bogen tung at komme igennem.
Pape stadig kan få karaktererne til at blomstre, men plotte er mindre vellykket i denne bog, end det har været i hans tidligere værker.
Pape stadig kan få karaktererne til at blomstre, men plotte er mindre vellykket i denne bog, end det har været i hans tidligere værker.
April 17, 2022
Endnu en fantastisk bog. Man bliver endnu en gang suget ind i bogens univers. Sidehistorien om Rwanda fyldte dog for meget for mig, selvom den var spændende, da det ikke lykkedes at binde det sammen til en samlet fortælling.
June 21, 2024
En bog man bliver klogere af at læse, men som også fylder en med tristhed. Så mange ulykkelig skæbner - så megen ondskab, så megen ensomhed, så megen fortræd og trøstesløshed. Det er svært at læse bogen og det er umuligt at lægge den fra sig.
June 2, 2025
Det ville have været en virkelig god bog, hvis den havde holdt sig til Amagerbankens krak og familiehistorien. Men så kommer der stor en del om folkedrabet i Rwanda og forskellige andre internationale begivenheder. Det virker desværre påklistret og unødvendigt.
Displaying 1 - 30 of 48 reviews