Livet for 17-årige Mia går op i daglige løbeture, kalorietælling og karakterer. Hendes største frygt er, at hendes plan om at blive kirurg vil smuldre, hvis hun ikke gør alting perfekt.
Ved et uheld dropper Mia ud af gymnasiet, og hun er sikker på, at hendes liv er forbi. Men i mødet med den impulsive og charmerende Johannes støder Mia på ukendte følelser, og sammen lægger de en ny plan for hendes fremtid …
Et vink med en pandekagevogn er en både humoristisk og alvorlig roman om at slippe idealet om det perfekte og turde elske sig selv for den, man er.
Anna Line Søgaard, f. 1989, er opvokset omkring Esbjerg og uddannet psykolog. Hun har tidligere fået udgivet en håndfuld noveller, heriblandt “Dødsdom” i novellesamlingen Skærm og “Jeg fylder også” i YA-novellesamlingen Før vi forsvinder. Hjertevedhæng er hendes debutroman.
”Et vink med en pandekagevogn” har en super stærk start der på mange måder mindede mig om ”Og så drukner jeg…” af Ditte Wiese i forhold til hovedpersonens indre kampe, og hvordan man ser Mia lide under perfekthedskulturen. Jeg synes også, det var interessant at se, hvor meget især Mias mor havde påvirket Mias selvbillede og forhold til sin krop. Jeg føler tit, vi forklarer stigende dårligt selvværd eller dårlig mental sundhed med de sociale medier, men tit neglegerer hvor meget forældrene, og hvordan de omtaler sig selv og deres kroppe faktisk også påvirker børnene og deres måde at se deres krop på.
Bogen blev lidt for fast-paced til mig. Tit synes jeg, man sprang ret meget fra kapitel til kapitel, og hele episoden der får Mia til at droppe ud af gymnasiet, forstår jeg simpelthen ikke. Det virker unødvendigt, forhastet og er bare en smule mærkeligt. Mias grundlag for ikke at ville melde sig ind i gymnasiet igen virker også en smule svagt for mig ud fra den karakter, som vi ved hun er. Det var hjerteknusende at følge Mias hoved, og hvordan hun havde det med sit liv og sin krop, og det kunne også være hårdt at læse om nogle gange. Når det så er sagt, synes jeg skiftet mellem, at hun har sit faste skema til, at hun lige pludselig vælter alt gik meget hurtigt, og også lidt for hurtigt, hvor jeg ville have fortrukket at se en mere gradvis ændring hos hende. Bogen centrerer sig også meget om en insta-love, og det havde jeg lidt problemer med, selvom jeg godt kunne lide Johannes. Det var fedt, at romanen var fyldt med så mange uperfekte karakterer, der også havde fejl, men det blev næsten lige i overkanten i ny og næ, så jeg nærmest sad og rynkede på næsen over deres fedtede hår og dårlige hygiejne og opførsel.
Slutningen er jeg meget tilfreds med, og jeg synes den afrundede romanen ret fint. Så det var lidt en roman jeg synes havde sine plusser og minusser, men hvis du kunne lide ”Og så drukner jeg…” eller lignende fortællinger om hvordan perfekthedskulturen påvirker unge mennesker, så vil jeg klart anbefale bogen, selvom den på mange måder også adskiller sig fra alt andet, jeg har læst om emnet. Og hey, så er coveret lyserødt, og det er altid et plus!
Jeg synes egentlig at bogen var meget god, ikke noget mega vildt, men meget interessant, da jeg godt lidt kunne relatere til nogle af de kontrolfreak tanker hun har. Ikke alt for tung og lang, men meget chill
Var vild med de lidt skæve personer, der bryder med normerne og gør deres egen ting. Mindede mig om mine egne teenageår. Inspirerende dialog og en spøjs humor, hvilket er lige mig!