De fem venners livslange venskaber sættes på en prøve. Camillas hest dør, så bryder computeren sammen, så dør hendes far. Der er en oplevelse af at leve i de sidste tider. Det gælder om at glædes, mens man endnu kan. Men der er sprækker mellem vennerne, som skændes over tidens altopslugende emner, især om køn og dyrevelfærd.
Hvordan finder man fodfæste i en verden, hvor menneskers og dyrs lidelse skærer en i øjnene, samtidig med at de fem midaldrende venner oplever tab og smerte på det personlige plan? Spørgsmål om liv og død vælder op, båret på strømmen af de fem personers stemmer, i monolog, i dialog, i åben kamp og i forsøg på at finde tilbage til det, man engang holdt af ved hinanden. Selskabet (samleudgaven af de fire første anmelderroste Camilla-bøger) blev Christina Hesselholdts store gennembrud som dansk, nordisk og europæisk forfatter.
Dette er en sørgmunter bog. Hesselholdt beskriver den del af ens livsforløb, hvor man ser afgørende mere tilbage på sit liv end man ser frem. Man er måske ikke blevet helt affældig, og er ikke døden nær, så man kan fortsat kigge frem med et lyst og muntert udtryk. Men samtidig så er det tydeligt, at det hele kun går i en retning. Derfor er der også noget uundgåeligt trist eller sørgeligt over det hele. Denne sindstilstand af melankoli præger dialogen mellem de gamle venner, der taler med sig selv og med hinanden i Feje blade sammen op mod vinden. Deres resignation er på sin egen måde stadig håbefuld.
Det kunne være en bedrøvelig oplevelse af læse denne bog om livets tidlige efterår, men jeg kom faktisk i godt humør. Bogen har mange situationsbeskrivelser, der giver plads til genkendelig eftertanke, som f.eks. denne behandling af et af bogens hovedtemaer, der kan genkendes i titlen at feje blade sammen op mod vinden. Bogens hovedperson, Camilla, kigger sin afdøde mors breve og andre efterladenskaber i gennem. Hun konstaterer, at alle disse fortidige liv, der fylder så meget i vores erindring, de er reelt forsvundet, de har nærmest ingen spor sat i den ydre verden. "Disse fortidige livs lykkelige og ulykkelige et øjeblikke er nu opbevaret i hengemte breve og støvede billeder, læst og set af nærmest ingen". De er, som Camilla undervejs læser i en roman af den franske forfatter Annie Ernaux, "oplevet for ingenting". Deres energi og forhåbninger og indsamling af af viden var bare, som at feje blade sammen i vinden.
En uppföljare till Sällskapet (en samling om fyra romaner som jag läste i våras). Hesselholdts språk är vackert och precist och i alla karaktärer finns något oerhört mänskligt, ibland så till den milda grad att det irriterar en. Samtidigt är det både kul och smart och en ganska sorgesam läsning.
Femte bog i serien om Camilla og hendes venner (kaldet Selskabet). Bogen fortsætter den helt særligt stil med at lade karakterne tale og tænke i særskilte afsnit, nærmest teateragtige lange replikker men med tilsat stream of consciousness. En teknik Hesselholdt senest også har anvendt i romanerne Vivian og Virginia Is For Lovers.
"Feje blade sammen" er indrammet af to dødsfald - først for Camillas hest og sidst for Camillas hund - og ind i mellem strukturerer erindringer især romanen. Ofte er de erindringer, som fremkommer i bogen, bestemt af genstande. Mest prægnant er den erindring, som bliver igangsat af et fotografi af Camillas fars "udstilling" af genstande fra sit liv kort inden hans død. En udstilling, som Camilla så har et foto af, og som hun sammen med veninden Alma forsøger at tillægge mening genstand for genstand - både for alvor og for sjov.
Som i de andre bøger i serien om venskaberne (Selskabet), så rummer også denne roman en velskreven fremvisning af hver af karakterne i selskabets måde at tænke på med særligt fokus på kvinderne - især Camilla og Alma. "Feje blade sammen" rummer også et tema om dyr og dyrebeskyttelse - som diskuteres blandt vennerne, og som bliver nuanceret vendt i forhold til at gøre noget godt i verden vs. at udskamme andre vs. at finde en kæphest vs. at ironisere.
Der indgår en sommerhustur til Rørbæk Sø nord for Vejle, som Hesselholdt i 2020 har skrevet om biografisk i Informations tema om forfattere i naturen. Denne tur til Rørbæk sø er føjet ind i romanen inkl. mødet med Danish Crowns administrerende direktør.
Læs den for sproget, som er fint og sirligt. Det er mere stemning end handling, mere følelser end oplevelser. Det er en stille bog, en eftertænksom bog, i et interessant format ift. de forskellige monologer, som bryder ind i hinanden.
Feje blade sammen op mod vinden af Christina Hesselholdt ⭐️⭐️⭐️⭐️ ~ 🎧
Elementer af denne roman er fantastiske, men manglede en rød tråd, som jeg tror, skyldes lydbogsformatet. Den er ellers læst vidunderligt op i forskellige stemmer.
Jeg synes, det er så vigtigt at tale om dyrene og hvordan vi behandler dem. At vi lever i en tid, hvor nogle vælger af spise foie gras, trods oplysning ‘fordi det smager godt’ er så uendeligt hjerteskærende. Vi skal have mere oplysning, litteratur, og snak om dette. Der er nok emner af tage fat på. Og skæbner derude.
Måske handlede den om meget andet, men det var det, der betød noget for mig. Tilmed selvom jeg måtte skippe dele, der var for voldsomme, for modbydelige, til at kunne absorbere, da billeder som disse bliver på min nethinde og dukker op ufrivilligt igen og igen. Og jeg vælger at tro, at der er håb, at vi lever i en tid, hvor plejer og tradition må vige for nytænkning og hjerneaktivitet, og at vi på arbejder hen mod at feje blade sammen i medvind. #fejebladesammenopmodvinden #christinahesselholdt
Nä. Var kluven om den på sin höjd kan räknas som mysig men tror den är lite för moloken för det.
- Seg. Kändes som att läsa en okänd människas släktkrönika. Alldeles för mycket tid ägnades åt den klart tråkigaste karaktären Camilla, medan andra, intressantare personer lämnas därhän. Kanske blir boken bättre av att ha läst Sällskapet? + Fint språk. Stundvis intressanta iakttagelser. Gillade formen av dialoger mellan olika karaktärer, var det sms? Tankar som möttes?
Inte lika bra som Sällskapet men det förkommer välbeskrivna delar som fäste sig när jag läste och utgör det som jag tycker så mycket om i Hesselholdts sätt att beskriva personers liv, mellanmänskliga händelser. Som längtan efter en partner, beskrivning av Almas och Edwards svårighet att komma nära. Camillas berättelse om sina föräldrar. Saknar dock de andra vännernas plats i boken.
For kendere er Feje blade sammen op mod vinden femte bog, men en selvstændig fortsættelse, i romanserien om Camilla og venneflokken med Alwilda, Edward, Kristian og Alma, der alle nu er midaldrende og hver især gør de status midt i livet. De fire forudgående værker om Camilla og hendes vennekreds er udkommet i årene 2008 -2014, men blev samlet i ét værk Selskabet i 2015. Bogen handler om at finde sig selv efter forældrenes død, om fortidens spøgelser, om parforhold, om valg og fravalg, om dyrevelfærd, om litteratur og om kæledyr; ja – faktisk om alt fra hverdagens trivialiteter til livets store spørgsmål. Camillas kære dør rundt om hende og hun bruger en del tid på at analysere familiens liv. Kristian får et nervøst sammenbrud efter et tvangspræget diætforløb for at forebygge demens. Alma får en litteraturpris og Edward er træt, men cykler alligevel hver dag afsted til universitetet. Og Alwilda går op i dyrevelfærd. Du kan læse min fulde anmeldelse her - https://anettesbookshelf.dk/feje-blad...