Helle er vokset op på en gård på Sydsjælland i 1980’erne. Moren er skolelærer, faren er landmand. Helle er på sin fars hold, hendes søster på mors hold.
Helle forstår ikke alt hvad der sker omkring hende. Men hun ved i hvert fald at statsministeren er ond. Det er ham som er skyld i kartoffelkuren, som gør livet svært for landmændene. Far og mor skændes oftere og oftere, far bliver mere og mere underlig. Og en dag skyder han sig i sine forældres kælder.
En dag får Helles mor cancer og dør. Er hendes slægt mon fordømt? Helle begynder at konfrontere barndommens spøgelser. Hvad skete der egentlig? Hun kommer på sporet af familiens dybeste hemmeligheder og finder en uventet sandhed om sig selv.
Jorden under mig, er en smuk roman om skyld og skam – og om modet til at møde de mørkeste og fineste dyb i en familie.
Helle Vincentz har med denne erindringsroman skrevet et imponerende ærligt værk. 360 siders maveknudene hård læsning.
—
1980’erne, på en gård på sydsjælland vokser Helle op. Hun er på “hold” med faren, der er landmand mens Schluter og kartoffelkuren er på dagsorden. Økonomiske problemer, alkoholmisbrug, depression og fortielse bliver den verden Helle lever i. Heldigvis kan hun ligge de hårdeste oplevelser, inde bag ved væggen i maven, så de ikke fylder så meget.
MEN! Oplevelserne fra barn- og ungdommen komme til at følge Helle ind i voksenlivet, før hun for alvor efter flere omveje må kigge nærmere på, hvilke narrativer der ligger og gemmer sig i hendes familiefortælling?
—
Dette er på alle måder en rørende og sørgelig beretning, om en række familietragedier som barnet må bære selv. Med sit barnlige Jeg, forsøger hun at finde hoved og hale i det hele, men det er svært, når man ikke kan tale med de voksne om, hvad der sker.
Det er så barsk realisme, at man ville ønske at det var ren fiktion. Det er omsorgssvigt, fortvivlelse, selvmord, konkurs, løgne, overlevelse, kærlighed, misbrug, familieliv og m.m.
Smerteligt ærligt lukker forfatteren os ind i det inderste, fortalt formidabelt i et sprog, der følger barnet op i livet. Man mærker og rammes; Derfor min største anbefaling!
Tusind tak til @forlagetpeoples og @hellevincentz for bogen!
“Jorden under mig” er Helle Vincentz erindringsroman. Det er om hendes barndom, og det er om de mange dødsfald hun oplevede i en meget ung alder. Den handler også om, hvordan hun selv og andre håndterede de hårde perioder i livet. Og så handler bogen også om, hvordan det også senere hen i Helle Vincentzs liv har påvirket hende, at hendes far begik selvmord da hun var 8 år og også senere i livet oplevede dødsfald nært omkring hende. Særligt sætningen: “Min familie kan ikke holde til det pres, der hedder livet.” ramte noget i mig. Det er en ret voldsom sætning, men det præciserer og opsummerer også bogens indhold til dels.
Dette er en meget rørende bog. Det er en bog om død, sorg, og forskellige håndteringer af disse.
Jeg har faktisk haft det lidt svært ved at anmeldelse denne bog. Ikke fordi, at jeg ikke har vidst, hvilket antal stjerner eller hvorvidt jeg kunne lide bogen eller ej - for der er ingen tvivl om, at denne skal have et fuldtal af stjerner. Men den er svær at sætte ord på. Bogen taler så meget for sig selv, og jeg har svært ved at skulle optimere det og jeg har svært ved at skulle vurdere den. Derfor vil jeg sige, at du bare skal vide, at dette er en ekstremt rørende og tårevædet bog om en barndom med død og sorg og en hård opvækst.
Det er samtidig en bog om at kæmpe en hård kamp. Og særligt var jeg fascineret af den måde Helle Vincentz gennem meget af livet er meget opmærksom på sine følelser og hvordan hendes handlinger har betydning for hende selv og andre. Og også, hvordan hun har arbejdet med sine udfordringer og tanker.
Og så er jeg ret vild med detaljen om, at dele fra hendes dagbog som barn er inddraget i bogen. Det har en rigtig god effekt og gør at bogen bliver meget autentisk.
Åh, Helle er gået grueligt meget igennem, ingen tvivl om det. Og hun her helt sikkert en dygtig formidler, se bare på hendes vilde uddannelser osv. Sidste del af bogen, hvor Helle er ung/voksen, er fortalt i et fint og flydende sprog, og fortællingen er ganske engagerende. Men første del... Jeg har altid haft en forkærlighed for fjollede barnecitater, fx som i bogen "Koen har fire hjørner." Den er fyldt med korte citater fra franske skolebørn, og det er vildt sjovt. Det er generelt som at læse en stribe lidt kejtede jokes med generelt uforudsigelige og tossede punchlines. Det fungerer godt i det format. Det fungerer ikke, hvis side op og ned af hvad der skulle være en sammenhængende fortælling er skrevet sådan. Og sådan har jeg det med første del af Jorden under mig. Ja, det er et uskyldigt barns opfattelse af verden omkring hende, men det bliver for mig aldrig til mere end små-sjove, usammenhængende observationer, der af og til bliver tilføjet noget vildt tragisk. Det betyder ikke, jeg ikke har den første sympati for Helle Vincentz og et liv fyldt med så meget sorg og tab, at man skulle tro, det ikke kunne overgå én person. I bund og grund er jeg nok bare en anelse træt af, at så mange forfattere baserer værker eller hele forfatterskaber på en hård opvækst.
En erindringsroman om Helles barndom og ungdom med en alkoholiseret far, som hun elsker højt, men som begår selvmord, da hun er 8 år . Helle føler skyld overikke at have vist sin far nok opmærksomhed. Hun var hans pige, medens mor og søster Vibeke var det andet hold. Fine beskrivelser af bedsteforældre, hendes sorg over de mange tab, da de og hunden dør, sågar et tab, da en museunge slås ihjel for øjnene af hende. Uddannet journalist, mødet psykologen Henrik, gifter sig, går børn. Konstant søgende i at få forklaring på faderens selvmord, hvorfor han mon ville hævne sig på sine forældre, afsløres til sidst i bogen. HELLE presser sig som voksen til det yderste, er selv på grænsen til sindssyge, og er det mon noget, der går i arv. Fantastisk velskrevet bog, fanger læseren, lige fra start.
hvilket er rart. Den åbner lidt men ikke helt og har et fint og let sprog og vi får lov at se meget med barnets uskyldige forståen og ikke den voksnes bagkloge og analyserende tilgang. Om hun finder alle sine svar, er ikke sikkert, men får man nogensinde det i livet? Tak for at minde mig om citronsodavand. #jordenundermig #hellevincentz
Jorden under mig er en erindringsroman om Helle der bor med sin søster, mor og far. Helle har lært at man ikke må plage, for hendes forældre har ikke mange penge, men det kan man som barn godt glemme. Og når man så alligevel plager så banker hendes far i bordet, og hun bliver sendt ud i stenbunken. Hjemmet er plaget af kartoffelkuren som har gjort at Helles far, som er landmand, ikke har det nemt. Familien er delt op i to hold. Helle og hendes far på det ene hold, og Helles mor og søster på det andet hold. Hvilket egentlig er fint nok, udover at det så er Helle der skal med ud og besøge hendes fars venner, hvor der er øl til de voksende og sodavand til Helle. En dag skyder Helles far sig i hans forældres hus. Nu er Helle alene på holdet.
Bogen handler om hvordan det var at vokse op i 80’erne med en far der er landmand under kartoffelkuren og en mor der er skolelærer og holder sammen med søsteren. Den handler om at være datter til en som har begået selvmord. Skammen ved at hele skolen ved at hendes far har begået selvmord fylder en del for Helle.
Jeg havde rigtigt svært ved at bestemme mig for, hvor mange stjerner bogen skulle have.. jeg lod mig påvirke af hvad andre har givet den. Men vælger derfor at give den 4 fordi det er en god og smuk bog, som jeg er sikker på vil glæde andre.
Autofiktiv roman om opvæksten på en gård i “fattig-firserne” med en deprimeret og alkoholiseret far, som ender med at begå selvmord. En meget velskrevet og modig roman. Kan virkelig anbefales.
Nogle gange læser jeg flere bøger i træk om folk, der har haft en dårlig barndom. Det er forfærdeligt, men det kan også på en eller anden underlig måde blive for meget. Jeg overvejede derfor meget, om jeg skulle gå i gang med denne bog, men valgte efter de mange gode anmeldelser at gå i gang. Det gik som jeg frygtede, - det blev for meget. Forfatteren fortalte - til tider meget vedrørende og stærkt - om sin barndom, og som læser var det nemt at sætte sig ind i, hvordan de voksnes svigt påvirkede hende. Bogen blev dog for langtrukken flere steder, og dermed blev den også af og til kedelig imellem stærke og vedrørende afsnit. Når jeg læser bøger som denne, får jeg næsten dårlig samvittighed over ikke kun at rose den, for det er da stærkt, når en person tør fortælle om en svær barndom og et svært liv. Og det er jo som udgangspunkt ikke en bog, hvis formål er at være spændende. Men det blev nu engang sådan, at dele af bogen berørte mig dybt, men der var for meget fyld, som ikke ramte mig for alvor.
Denne erindringsroman læste jeg på 2 dage, og det er altså længe siden, at en bog rystede jorden under mig… men jeg kunne simpelthen ikke lægge den fra mig. Helle vokser op på en gård i Sydsjælland i 1980’erne. Hun er på team Helle/far. Det andet team består af søster Vibeke/mor. Mor er skolelærer. Far er landmand, men han ville hellere have været arkitekt. Som ung rejste faren gennem 8 år rundt i forskellige lande, bl.a. via Mellemfolkeligt Samvirke og FN, indtil han blev ‘beordret’ hjem af sine forældre for at blive landmand. Et meningsfyldt og frit liv blev skiftet ud med et ansvars- og bekymringsfyldt liv. Pengene var små og krisen kradser under kartoffelkuren, hvor de økonomiske sorger blev skyllet ned med øl på rundtur blandt de lokale. Da Helle er 8 år, skyder faren sig selv. Det er Schlüters skyld. Gården ender på tvangsauktion. Men det er ikke kun tabet af faren, der fylder. Én efter én forsvinder de personer, der betyder noget for Helle. Bogen er undersøgende og nysgerrig i sin fortælling og peger ikke fingre af nogen eller lægger ansvar fra sig. Det er derfor berigende og indsigtsfuld læsning. Læs evt. min fulde anmeldelse her - https://anettesbookshelf.dk/jorden-un...