I JORDEMODERENS GUIDE TIL DIN HJEMMEFØDSEL tager jordemoder Anne Ruby dig med hele vejen rundt om hjemmefødslens både praktiske, faktuelle og følelsesmæssige sider.
Hjemmefødsler bliver mere og mere udbredte i Danmark, og Anne Ruby er fortaler for at gøre fødsler til en mindre hospitalspræget oplevelse, så den naturlige fødsel kan forløbe trygt i rolige rammer. For alle kvinder i Danmark har en lovsikret ret til at føde derhjemme med assistance fra en jordemor.
Anne Ruby hjælper dig med forberedelsen, så også du kan tage imod dit barn i hjemlige omgivelser.
Denne bog er velskrevet, relevant og fyldt med en masse guldkorn. Skrevet til jordemoderen, doulaen, den jordemoderstuderende, den gravide som planlægger hjemmefødsel, den gravide der planlægger hospitalsfødsel og vitterligt alle med en interesse for fødsler. Jeg har lånt bogen, men jeg må indkøbe et eksemplar, for den er værd at eje!
Fantastisk fødselsforberedende bog - meget kærligt skrevet om fødsler generelt og hjemmefødsler med et velunderbygget alternativ til den kulturelle fortælling om selv den helt gennemsnitlige fødsel som farlig. Bogen kommer med masser af praktiske lifehacks som f.eks. isbind, essentielle olier og homøopatiske dråber af cognac og placenta. Om end meget heteroseksuelt og ciskønnet fokus på familiedannelse og f.eks. sex efter fødslen, som én godt kunnet have håbet havde været mere rigt og nuanceret af en bog om netop sådanne emner udgivet i 2021.