Nel 2027 il clima della Terra è impazzito. Grandi parti del globo sono inondate e le tempeste radioattive impediscono alle persone di spostarsi all'esterno senza protezione. Nella città di Aurinko, il presidente Putko e la ricca parte della popolazione vivono in un'arca sul mare, mentre il resto della popolazione è intrappolato nel sistema della metropolitana. Nikki è una delle metropoli. E' cresciuta qui con sua madre e suo fratello, scomparso pochi mesi prima e dato per morto. Ma un giorno riappare come biomekanoid, un essere creato artificialmente il cui corpo è stato sostituito da nuovi parti più forti.
Søren Glosimodt Mosdal was a member of the Fort Knox studio, and studied art in Copenhagen. He has contributed to Fahrenheit magazine since 1994, and was a contributor of comics to the literary magazine Zoe. In 1997, he began a longtime collaboration with this magazine's editor, Jacob Ørsted, who became his scriptwriter.
Jeg kendte intet til denne på forhånd, da jeg stødte på den på biblioteket. Jeg skimmede dog hurtigt bagsideteksten og tog et kig på tegnestilen, hvilket fik den til at virke meget lovende. Desværre fik jeg ikke rigtig det, som jeg havde forventet. Endda heller ikke selvom jeg faktisk ikke havde de store forventninger. Men jeg synes mest af alt, at tegneserien var lidt ligegyldig i forhold til det emne, den tager op. Jeg følte i hvert fald ikke, at den gjorde noget unikt med det, hvilket dog nok mest af alt skyldes, at den simpelthen gik alt for hurtigt. Jeg manglede virkelig noget baggrundsviden. Både om universet, personerne og selve historien. Man bliver nemlig bare kastet direkte ud i det hele, hvilket gjorde mig lidt forvirret, og samtidig også gjorde, at jeg ikke helt gad at engagere mig ordentligt i historien. Tegnestilen var dog virkelig fed, og jeg elskede farvepaletten, som var brugt. Hvilket var med til at gøre, at jeg rent faktisk gad at læse det hele.