I det hvileløse er en roman om at forbinde sig til verden og til alt det, man bærer med sig: barndommens scener, forældrenes traumer, den kærlige gestus mellem veninder, flygtige forelskelser og psykoser. Det er en hyldest til barndommen, til det tidlige ungdomsliv og til selv de mindste sansninger.
En fin og ensom roman om at leve med depression og psykoser, om omverdenens trang til at behandle og omsorgen i at acceptere. Om behovet for at høre til, om det svære ved at føle sig udenfor verden, om det vigtige i venskab.
Det er en meget personlig historie om en ung kvinde og hendes liv, der er stærkt præget af forældrene og hvad de har været igennem. Problemer der går gennem generationer. Den kommer ikke rigtig ind på hvad der er sket for forældrene, kun meget overfladisk. Den handler mere om hvad det har betydet for hendes psyke. Man kommer med rundt i en beskrivelse af tanker og psykoser. En bog der må have været hård at skrive, respekt for det.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Enormt fin debutroman. Jeg læste 85 sider i første huk og resten af bogen i næste. Dejligt sprog. Rørende fortælling. Virkelig smukke elementer der satte tanker igang. Jeg manglede måske lidt mere gods for at give den 5 stjerner. Men altså wauw. Fin!!!
Okay, dybt ubehagelig læsning, men alligevel rørende og sååå smuk. Søvnen, eller manglen derpå, løber igennem digtsamlingen og viser sig på forskellig vis, det samme gør psykoser, minder og sex. Sygt imponerende debut, jeg glæder mig til at læse den næste!