I det hvileløse er en roman om at forbinde sig til verden og til alt det, man bærer med sig: barndommens scener, forældrenes traumer, den kærlige gestus mellem veninder, flygtige forelskelser og psykoser. Det er en hyldest til barndommen, til det tidlige ungdomsliv og til selv de mindste sansninger.
En fin og ensom roman om at leve med depression og psykoser, om omverdenens trang til at behandle og omsorgen i at acceptere. Om behovet for at høre til, om det svære ved at føle sig udenfor verden, om det vigtige i venskab.
3,5 🌟 “Jeg øver mig i at glemme mit ansigt. Det eneste spejl i min lejlighed har jeg tildækket. Det er ydmygende at se de farver, jeg består af.
jeg kan bedre lide at opfatte mig selv som en stemme, der bevæger sig rundt.” ❤️🩹❤️🩹❤️🩹😫😫
ÅH en fin lille bog, på små 150 sider. “handlingen” - i citationstegn, fordi egentlig sker der ikke særlig meget. Men alligevel sker der også alt på én og samme tid - tror jeg, at mange ville kunne nikke genkendende til, hvis de læste den.
Den var LIGE noget for mig!! simpelhen så flot skrevet, wow.
På mange måder er det en bog som omfavner ensomheden ved at mistrives psykisk, men det er virkelig også den modsatte følelse, som er plantet i mig, efter at have læst den; og det er sagt på den bedste måde.
Nu føler jeg mig helt bestemt uensom, omfavnet og set
Det er en meget personlig historie om en ung kvinde og hendes liv, der er stærkt præget af forældrene og hvad de har været igennem. Problemer der går gennem generationer. Den kommer ikke rigtig ind på hvad der er sket for forældrene, kun meget overfladisk. Den handler mere om hvad det har betydet for hendes psyke. Man kommer med rundt i en beskrivelse af tanker og psykoser. En bog der må have været hård at skrive, respekt for det.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Enormt fin debutroman. Jeg læste 85 sider i første huk og resten af bogen i næste. Dejligt sprog. Rørende fortælling. Virkelig smukke elementer der satte tanker igang. Jeg manglede måske lidt mere gods for at give den 5 stjerner. Men altså wauw. Fin!!!
Okay, dybt ubehagelig læsning, men alligevel rørende og sååå smuk. Søvnen, eller manglen derpå, løber igennem digtsamlingen og viser sig på forskellig vis, det samme gør psykoser, minder og sex. Sygt imponerende debut, jeg glæder mig til at læse den næste!