2025: Jeg ville stadig ønske, denne var lidt længere og havde en lidt mindre åben slutning. Men det er stadig en virkelig god bog!
2021: Okay, denne her var virkelig god. Alt, alt for kort - men stadig super god! Den var spændende, nervepirrende og med en god portion humor, som på mange måder mindede mig om humoren i "The Martian".
Og så synes jeg faktisk, den blev bygget ret godt op. Både karaktermæssigt, men også i handlingen. Desværre var slutningen alt for åben for mig. Jeg følte ikke rigtig, den var forløsende på nogen måde, og jeg sidder tilbage med en del spørgsmål. På en måde virkede det lidt som om, jeg kun fik starten på en historie. But what a start! Bogen skulle bare lige havde været 150-200 sider længere, så er jeg sikker på, den havde været helt perfekt.
En spændende ungdomsbog om overlevelse mod alle odds i en barsk natur.
Kristian er deltager i Alene i vildmarken og har det som blommen i et æg. Hans rige far har sørget for, at han er blevet placeret det bedste sted med masser af mad, vand og læ, så det er en leg for ham at deltage.
Men naturen tager over og han mister al strøm og dermed også al mulighed for kontakt med omverdenen. Da han ikke er blevet hentet efter mere end ti dage i komplet isolation, begynder han den lange færd tilbage til civilisationen.
Det bliver en kamp for reel overlevelse, helt alene i vildmarken, hvor det er tydeligt, at naturen er stærkere end mennesket og vilde bjørne er en påtrængende fare.
Sproget er ungt og nutidigt, så læsere i udskolingen også kan føle sig mødt af litteraturen. Historien er bundet godt sammen, tempoet er højt, selvom det foregår i isolation i ødemarken og den er spændende hele vejen igennem.
Bogen er en del af Krabats Klodebøger, der omhandler klimaforandringer, verdensmål og verdens ressourcer, og den vandt Krabats konkurrence om at skrive en bog i denne kontekst.
Jeg synes, bogens styrker er sproget og historien. Jeg føler, jeg har været med i vildmarken, efter jeg har læst bogen.