Om morgenen for pesach, den jødiske påske, funderer en gammel mand over den forestående aften, hvor hans familie hvert år samles for at erindre og mindes. Sammen opfører de en ekstravagant og rørende komedie, som kun de kender manuskriptet til.
Der er den yngste datter, Michelle, der hidser sig op over det mindste og gør alle sine nærmeste rædselsslagne – først og fremmest hendes ægtemand, den følsomme Patrick. Der er Denise, den diskrete førstefødte, og hendes mand Pinhas, der har bygget slotte i Spanien og et palads i Marokko. Og så er der ikke mindst patriarken Salomon, der har overlevet koncentrationslejrene, med sin underfundige humor, som ofte bringer ham i forlegenhed eller ud i misforståelser.
Salomon gør sig klar til for første gang at gennemleve denne aften uden sin kone, den blide og vidunderlige Sarah.
En rørende og morsom roman med en uimodståelig charme og lethed.
Un peu déçue (probablement parce que le quatrième de couverture survend un peu le livre), je me suis parfois perdue entre le rêve et le flashback, et j'ai trouvé la thématique de l'absence de l'être aimé vraiment trop présente (ça en devient lourdingue à la fin). Ça reste cependant un bon roman.
Das erste Pessachfest ohne Sarah steht an. Sie war es, die die Familie zusammengehalten, Konflikte geglättet hat. Nun ist sie verstorben und ihr Mann Salomon muss das Fest alleine vorbereiten. Kurz bevor der Sederabend beginnt, erinnert er sich. An vergangene Feste, an seine Töchter, die Enkel, die Verfolgung durch die Nazis und immer wieder an Sarah. Als Leser folgt man seinem Gedankenstrom, der mal hierhin und mal dorthin springt. Der mal zum Brüllen komisch ist, dann nachdenklich, dann wieder tief traurig. Joachim Schnerf schreibt das alles mit einer knappen Blumigkeit, die ich sehr mochte. Überhaupt mochte ich dieses Buch, das genau die richtige Länge für diese Art des Gedankenstroms hat, das Einblicke gibt in eine jüdische Familie, über den Umgang mit der furchtbaren Vergangenheit und über die nächsten Generationen.
J’ai l’impression que ce livre commence très bien et finit moins bien. Les derniers 30 pages sont une sécession de répétition et de maquettes des caractères, une attente infinie du dernier souper. Il se conclut avec un final prévisible. Dommage
Libro fácil de leer y bien escrito. Dudo un poco de si el humor negro con respecto a la Shoah si pueda ser atribuido a un sobreviviente pero de resto un libro entretenido, bonito que se disfruta.