Nordisk socialisme: På vej mod en demokratisk økonomi

by Pelle Dragsted, Helle Harder (Cover), Morten Pors Nielsen (Cover)

Finanskrise, klimaforandringer og voksende social og økonomisk ulighed har de seneste år fået stadig flere til at sætte spørgsmålstegn ved den kapitalistiske økonomi. Samtidig er socialistiske idéer om en demokratisering af økonomien igen sat på dagsordenen. Men hvordan kan økonomien styres mere demokratisk? Hvad betyder det at demokratisere ejerskabet, og hvem skal egentlig eje virksomheder og banker? Hvilken rolle skal markedsmekanismer spille? Og hvordan skaber vi en økonomi, der sikrer mest mulig frihed og indflydelse for den enkelte. Det er nogle af de spørgsmål, som Pelle Dragsted giver svar på i denne bog, hvor han argumenterer for, at kimen til en fremtidig demokratisk økonomi allerede findes i de nordiske landes velfærdssamfund og erfaringer med demokratisk ejerskab.

Genres: Nonfiction, Danish, Society, Politics

384 pages, Paperback

Published May 1, 2021

Reviews

[Jonathan Skovdal · Rating 3 out of 5]

At læse Dragsted, når man har læst Piketty, er lidt ligesom at handle i Super Brugsen: Indretningen er relativ overskuelig og varerne er lækre nok, men man ville til hver en tid hellere handle i Irma.

[Lea Kielsholm · Rating 5 out of 5]

Læst som bog samt hørt som lydbog oplæst af Morten Rønnelund (der gør det fantastisk).
Jeg har meget på hjerte, men vil nøjes med at sige, at det er en formidabel bog, som bør læse af alle, der interesserer sig for det danske, politiske samfund. Bogen præsenterer meget konkrete bud på hvordan Danmark kan blive mere socialistisk uden at en omvæltende revolution er på tale.
Jeg er ikke enig i alt, hvad der står i bogen, men jeg finder den enormt inspirerende, og jeg synes det er forfriskende med en politisk bog, der bidrager med nye tanker og ideer, der rent faktisk har potentiale til at blive ført ud i livet.
Den er desuden velskrevet, og selvom emnet for nogen måske kan være lidt tungt, vil jeg vove at påstå, at den kan læse oh forstås af de fleste.

[Jens Poder · Rating 5 out of 5]

En dybt interessant bog, der giver inspiration til, hvordan vi kan redde vores demokratier. Pelle Dragsted argumenterer for at ekstrem ulighed er undergravende for demokratiet.

Han kalder det oligarkisk magt; den magt som kommer af, at man har så store økonomiske muskler, at man kan presse og påvirke politiske beslutninger.

Pelle Dragsted argumenterer for at flytte en større del af økonomien ind i fællesskabets tjeneste. Vi har allerede hospitaler og biblioteker. Vi har genforsikringsselskaber og andelsselskaber og realkreditinstitutter. Disse typer af virksomheder er demokratisk ejet på den ene eller den anden måde.

Vejen frem er i følge Dragsted at udvikle bedre rammevilkår for denne type virksomheder. Fik helt lyst til at starte en kooporativ virksomhed selv :)

[Sofie Dam · Rating 4 out of 5]

Meget velskrevet, velkomponeret og velunderbygget bog med forslag til en ny demokratisk økonomi. Det her har været tiltrængt på venstrefløjen i årevis og er et godt bud på en konkretisering af en socialistisk, demokratisk vision for indretningen af samfundet der, som Dragsted også selv skriver, har været noget diffus tidligere.

[Nanna Kann-Rasmussen · Rating 5 out of 5]

Nu ved jeg lidt mere om hvorfor jeg er socialist. Velskrevet og meget tiltrængt bog som giver håb for fremtiden. anbefales!

[Oskar · Rating 3 out of 5]

Nordisk socialisme forsøger at udfordre dele af den ydre venstrefløjs traditionelle verdensbillede og formulerer en politisk vision med erfaringer fra de nordiske velfærdsstater og kooperativ selskabsdrift som grundlag. På mange områder er jeg ikke politisk enig med Pelle Dragsted, men jeg har meget stor personlig respekt for, at han åbent anerkender og afviser den romantisering af totalitære regimer, voldelige metoder og dogmetænkning, som findes hos visse tilhængere af den venstreorienterede ideologi, til trods for, at det i hans position måske ville være mere bekvemt ikke at påtale disse emner.

Et af bogens centrale budskaber er, at man, ved at opfatte sin modstanders politiske ideologi som fuldstændig altomsluttende og ugradbøjelig, indskrænker sin egen ideologis handlemuligheder og skaber politisk apati omkring gradvise løsninger, der kan lede til reelle samfundsmæssige forbedringer. Dette synes jeg er et meget fornuftigt og sympatisk budskab, som de fleste af os kunne have godt af at lytte til. Bogen giver desuden en meget interessant beskrivelse af den danske andelsbevægelse og dens historisk blandede forhold til den parlamentariske venstrefløj.

I nogle tilfælde undgår bogen dog ikke selv at være polemisk, og den fremsætter både en række politiske antagelser og konkrete lovforslag, som jeg ikke fandt overbevisende. Alligevel synes jeg, at det er en interessant bog, som både Dragsteds kritikere og tilhængere vil kunne få noget ud af at læse.

[Stefan Bruun · Rating 2 out of 5]

Bogen tager udgangspunkt i nogle grundlæggende konklusioner som der ikke bliver redegjort for. Konklusionerne er baseret på first order consequences, men får ikke taget hånd om de second order consequences der naturligt vil følge.

Eksempelvis er en grundpille i bogen at man kan frakoble markederne for hhv. varer/services, arbejdskraft og kapital. Hvordan det kan gøres uden at skade det feedback loop der er med udbud og efterspørgsel som ellers roses og kaldes essentielt er ubeskrevet. Hvis man - for at møde efterspørgslen - mangler hænder men ikke kan skrue på lønnen, eller mangler kapital men ikke kan betale en højere rente eller sælge aktier, hvad gør man så?

Et andet eksempel er at kan allerede se i dag hvor vigtigt er fungerende kapitalmarked er for innovation og vækst. I bogen antages det blot at man kan opnå samme effektivitet med et nyt system uden at dette har været bare tilnærmelsesvist tilfældet noget andet sted.

[Mette · Rating 4 out of 5]

Uanset om man er enig i Pelle Dragsteds politiske synspunkter eller ikke, så har han en pointe i at samfundet ikke nødvendigvis er 100 % kapitalistisk eller 100 % socialistisk - det kan være et blandingsprodukt. Spørgsmålet er, hvor på skalaen, man gerne vil have samfundet til at ligge...

Han kommer fint rundt om andelsbevægelsen, medlemsejede virksomheder og giver eksempler på det, han kalder Nordisk Socialisme.

Så selvom man ikke er enhedslistefan (og det er jeg ikke), så er det interessant læsning.

[Gabriel · Rating 3 out of 5]

Til dels velskrevet bog. Har nogle gode pointer med demokratisering af økonomien. Hoved og hale er spændende, men selve kroppen er en rød mursten, med unødvendige gennemgange af tidligere socialister. Og dæmonisering af investorer.
Dog hyggeligt at læse lidt bolsjeviklitteratur.

[Nene La Beet · Rating 4 out of 5]

Mange gange har vi (dvs. jeg selv og et udvalg af venner) talt om, hvor sørgeligt det er, at venstrefløjen ofte ikke har haft troværdige alternativer til den førte økonomiske politik. At højrefløjen er sluppet afsted med at sætte dagsordenen med fattig-Karina, dovne-Robert og planøkonomi à la Sovjetunionen som eneste alternativ til den galopperende nyliberalistiske økonomi, der har domineret i Vesten i snart mange år.

Og det er simpelthen det, Pelle Dragsted har sat sig for at gøre op med – og jeg synes, han gør det virkelig godt. Han har ikke one-size-fits-all løsninger på noget overhovedet, og er fx efter lange overvejelser (som han delagtiggør os i) nået frem til, at Markedet er en god ting.

Han er heller ikke vild med tanken om den almoderlige stat, fordi han sagtens kan få øje på de mange problemer, sådan en kan skabe for borgerne.

Hans udgangspunkt er, at et samfund ikke behøver være ENTEN kapitalistisk ELLER socialistisk, men at der er et stort område der imellem, som Danmark tidligere har bevæget sig mere i end nu. Dengang der var masser af andelskasser og andelsselskaber (der endnu ikke var løbet løbsk) rundt om i Danmark, og dengang fagforeningerne lavede medlemsejede virksomheder, som fungerede fint i mange år, men så efterhånden sandede til i bureaukrati og pampervælde, hvilket bremsede både innovation og energi.

Men han foreslår, at vi tager ved lære af de gode takter, som de forskellige former for andelsselskaber, vi igennem tiden har haft og til dels stadig har i Danmark, har slået an, men også af nogle af de nye økonomer og deres tanker om bæredygtig økonomi. Især Kate Raworth og hendes Donut Economy.

Jeg synes nok, at nogle af hans forslag er lidt for vidtgående for mig, men skal vi både redde planeten og bremse den stigende ulighed i samfundet, så skal der jo gøres noget! Og mere af det samme duer ikke!

Dragsted skriver godt og flydende, så bogen er, på trods af dens mange sider (350), letlæst. Jeg anbefaler den som et udgangspunkt for gode samtaler om, hvad vi kan gøre i Danmark for at rette op på de ulykker, som de sidste mange års økonomiske politik (ført af både blå og røde regeringer) har forårsaget.

[Kim Bonfils · Rating 4 out of 5]

Når man får Pelle Dragsteds “Nordisk socialisme” i hånden, forventer man måske et kampskrift af den dogmatisk marxistiske slags. Dragsted er jo trods alt tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten og har en meget omtalt fortid som aktivist. Men det er tværtimod en imponerende nuanceret bog, der lægger op til diskussion – og ikke mindst leverer en lidt overraskende analyse af det samfund, vi allerede lever i.

Socialisme er økonomisk demokrati
Mange (ikke mindst på højrefløjen) forbinder ordet “socialisme” med en mareridtsvision af en topstyret samfundsstruktur, hvor en diktatorisk statsmagt undertrykker en hjælpeløs befolkning – og skånselsløst eksproprierer alt helt ned til tandbørster og ladcykler.

Men allerede i bogens undertitel minder Dragsted om, at den socialistiske idé først og fremmest er demokratisk – som svar på det faktum, at kapitalismen netop ikke er det. At samfundet tillader ganske få individer at eje enorme formuer (og produktionsmidler) forårsager ikke bare den økonomiske ulighed (som selv i vores del af verden er voksende i disse år). Det betyder også en skævvridning af demokratiet. For med den økonomiske magt som redskab og pressionsmiddel er det alt for let for de største virksomhedsejere at påvirke de politiske beslutninger til gavn for dem selv. Det er det problem, Dragsted beskriver som “den oligarkiske magt” – en magt, der ikke udspringer af et folkeligt mandat, men af ren og skær økonomisk råstyrke.

Dragsteds bud på en vej ud af dette demokratiske problem er at give borgerne og medarbejderne en form for medindflydelse og medejerskab af de virksomheder, som dag ud og dag ind profiterer af deres arbejdskraft – altså en demokratisering af såvel arbejdsmarkedet som økonomien.

Hybrid-økonomier
Det er altid vanskeligt – og potentielt farligt – med et snuptag at vælte et eksisterende system og indføre et nyt. Men én af Dragsteds spændende pointer er, at både venstre- og højrefløjen tager grundigt fejl, når de betegner den danske (eller for den sags skyld enhver anden) økonomi som 100% kapitalistisk. Det rent kapitalistiske samfund eksisterer simpelthen ikke.

Det er sandt, at kapitalistiske virksomheder fylder meget i de vestlige landes økonomi. Men alle lande har samtidig en større eller mindre offentlig sektor, som er underlagt demokratisk og ikke oligarkisk kontrol. Langt de fleste har også kooperativer, medarbejderejede virksomheder, non-profit-organisationer – ja, listen bliver ved og ved.

Dragsted pointe er derfor, at i stedet for omstyrte kapitalismen med en mere eller mindre blodig revolution, kan man stille og roligt arbejde på at styrke den ikke-kapitalistiske del af økonomien: Jo flere virksomheder, der bliver demokratiseret, jo mindre kontrol vil kapitalismen have over vores samfund.

Nordiske traditioner
Og netop i Danmark og de øvrige nordiske lande har vi en stærk tradition for demokratiske virksomhedsstrukturer. I Danmark er vi ikke mindst stolte af vores andelsbevægelse og de medarbejderejede brugsforeninger (i dag Coop), men der findes mange andre større og mindre eksempler på virksomheder baseret på demokratiske principper. Ikke mindst de almene boligforeninger, som huser en stor del af den danske befolkning.

Der er også huller i den danske, demokratiske økonomi: Finanssektoren er i alt væsentligt kapitalistisk funderet – efter lukningen af Girobank har vi ikke længere en offentligt ejet bank. Og nok findes andelsbevægelsen stadig, men den enkelte landmand vil i dag nok føle en vis afstand til toppen af de gamle andelsmejerier – nu den multinationale gigant Arla.

Men så er der inspiration at hente i verden omkring os: Tyskland har fx. stadig den offentligt ejede Postbank. Og den kooperative føderation Mondragon er en ikke uvæsentlig spiller i den spanske økonomi.

I rette med venstrefløjen
Mest imponerende er Dragsted udogmatiske omgang med både fortidens og nutidens venstrefløj.
Han viger ikke tilbage for at rose især tidligere tiders Socialdemokrater – og begræde deres bevægelse mod højre (under Blair, Thorning og Corydon). I dag er det faktisk lidt chokerende at læse citater fra 1970ernes danske Socialdemokrati, som uden omsvøb slog til lyd for at indskrænke den private ejendomsret – og påpegede det moralsk forkastelige i at tjene penge på fast ejendom.

Til gengæld kritiserer han nutidens venstrefløj for sort-hvid tænkning, når de ser den totale afskaffelse af kapitalismen som den eneste måde at forbedre samfundet på. Han påpeger også det uheldige i, at venstrefløjen (lige siden Rosa Luxemburgs tid) har set skævt til kooperativer (fordi de angiveligt gjorde arbejderne til en slags wannabe-kapitalister) – og giver denne mistro skylden for, at venstrefløjen gennem årene har ladet andelsbevægelsen og medarbejderstyrede organisationer i stikken.

Ja, Dragsted tillader sig endda at påpege, at selveste Karl Marx og Friedrich Engels måske tog fejl, når de ikke bare var skeptiske over for selve kapitalismen – men også over for markedskræfterne (forsøget på at afskaffe disse blev den direkte årsag til den fejlslagne sovjetiske planøkonomi). I stedet minder han om, at markedet går langt forud for den relativt ny opfindelse, kapitalismen – og foreslår, at en fremtidig demokratisk/socialistisk økonomi sagtens kan bruge markedskræfterne til at regulere prissætning og udbud af varer. Paradoksalt synes disse dele af økonomien nemlig at være alt for komplekse til at fungere under administrativ kontrol.

Til venstre for Pelle Dragsted
Jeg har i nogle år spøgefuldt påstået, at jeg politisk stod et stykke til venstre for Andreas Baader – så som sådan er der ikke noget overraskende i, at jeg nu føler mig et stykke til venstre for Pelle Dragsted.

Jeg skal nok lige vænne mig til tanken om, at en demokratisk/socialistisk økonomi kan trives side om side med en kapitalistisk. Idealisten i mig ønsker måske den radikale løsning – at smide kapitalismen og al dens amoralske og udemokratiske væsen på porten i ét revolutionært hug. Men så på den anden side: Pragmatiker, som jeg også er, føler jeg det meget opmuntrende at forestille mig, at vi som samfund kan arbejde for, at vores økonomi ganske gradvis bliver mere og mere demokratisk – og mindre og mindre kapitalistisk.

Selv ikke-socialister kunne få meget ud af at læse Dragsteds bog – hvilke de færreste af dem nok kunne finde på. Men for socialister af enhver observans bør “Nordisk socialisme” sætte gang i en livlig debat for og imod. Og det er jo altid en god ting.

[Thomas Christensen · Rating 5 out of 5]

Dragsteds bog er - som han selv bemærker - både for vild og slet ikke vild nok. For de borgerlige finder ideen om, at vi skal sætte mennesker før penge, fuldstændig vanvittig. Og for venstreorienterede af den gamle skole er den for tam. Hvor er revolutionen? Er det ikke sådan, vi implementerer socialisme?

Det eneste, de to fløje måske kan enes om, er dette: Samspillet mellem kapitalisme, demokrati og klodens bæreevne er voldsomt under pres. Eller rettere: Kapitalismen har det fint. Den drøner med 180 km/t direkte mod en diktatur- og klimamur. Men fordi kapitalismen kun interesserer sig for shareholder value og næste kvartalsregnskab, registrerer den ikke murens eksistens. Kapitalismen virker - hvis succeskriteriet er, at de rigeste bliver rigere.

Hvis du mener, at klimaet, demokratiet og kapitalismen har det glimrende - og sikkert vil blive ved med det - så er Dragsteds bog ikke noget for dig. Men hvis du forstår, at vores galopperende vanvidsforbrug skal tøjles, og at kapitalismen ikke gør det frivilligt, så læs videre.

Der er faktisk mennesker, der forsøger at forestille sig noget andet. Kohei Saito i Marx i den antropocæne tidsalder graver sig tilbage i den sene Marx og finder en version, som er mere grøn og mere brugbar end den Marx, vi normalt møder. Ulrike Herrmann gør det i Kapitalismens afslutning, hvor hun overbevisende beskriver systemets indbyggede begrænsninger - men ikke rigtig får anvist en vej videre. Hun ved godt, at det bliver svært. Og at demokratiet kan være en barriere, når man skal overbevise pressede vælgere om at stemme for løsninger, de først får gavn af om årtier.
Det er her Dragsted træder ind med noget, der faktisk kan implementeres. Bogen starter med en sober gennemgang af, hvordan vi er havnet her (dog langt fra så dybt som hos Herrmann) og med et blik på de lande, der har forsøgt sig med socialisme før os. Det er vigtigt. Men det mest interessante er ikke fortiden. Det er forslaget til fremtiden.

Hans løsning bygger på noget, vi allerede gør: Vi har andelsforeninger, kooperativer og medlemsstyrede virksomheder. Vi ejer sammen boliger, banker, forsikringer og butikker. Vi har Coop, AAB, GF og LB. Du får måske endda bonus hvert år. De er ejet af kunderne - ikke af investorer. Demokratiet i de organisationer kunne være stærkere, ja - men grundideen er der. Potentialet er tydeligt.

Her er det min egen tolkning, at Dragsted i praksis gør det, man i ledelsesverdenen kalder Appreciative Inquiry: Man finder det, der allerede fungerer, og forstærker det. Det handler ikke om at smadre det bestående, men om at udvide og forbedre det, vi faktisk har.

Det er her Dragsted starter. Ikke med revolution, men med realpolitik.

Med institutionelt rugbrødsarbejde og demokratiske benspænd. Det er ikke sexet - men det er ærligt. Det bliver ikke nemt - men det er muligt.

[Andreas Lorenz · Rating 1 out of 5]

Lad mig begynde med at indrømme, at min bedømmelse er influeret af, at jeg synes, at socialisme er en umanerlig dårlig idé. Man kunne måske undskyldes i at støtte socialisme, hvis vi ingen historiske erfaringer havde, MEN det har vi. Det var værste menneskeskabte katastrofer menneskeheden nogensinde har set. Punktum. Basta. Og efterfølgende har vi så også fået en lang række teoretiske forklaringer på, hvorfor socialisme altid vil udvikle sig negativt. Jeg kan således ikke lade være med at føle, at vi mennesker nogle gange er tragiske: Vi gør ofte ting vi ved - eller bør vide - er katastrofale for os. Det siges, at definitionen af vanvid er at gøre det samme igen og igen og forvente andre resultater!

Nuvel, Pelle Dragsted siger selv i bogen, at han har accepteret, at den sovjetiske socialisme/kommunisme ikke fungerer. I stedet argumenterer han for, at vi skal lave en nordiske socialisme som jævnfør ham selv ville minde om den socialisme, man forsøgte at indføre i Jugoslavien men med "danske karakteristika" dvs. med brug af demokratiet til at tage hvad socialismen på kort tid tog med vold og så med brug af. Med andre ord skal efterspørgselssiden af økonomien være "fri" mens produktionstiden skal være ejet primært korporativ. Hvad PD dog totalt misser om kapitalismen er, at dette allerede er muligt; der er INTET der forhindrer folk i frivilligt at lave myriader af ejerformer. Men det mest problematiske i socialismen har aldrig været om folk frit må efterspørge; det har altid været den del, som PD nu ønsker at implementere igen: Tvunget kollektivt eller statsligt ejerskab.

Pelle Dragsted bliver kaldt venstrefløjens "chefideolog", men så må man sige, at det står skidt til på venstrefløjen, for Pelle Dragsted er overvurderet som teoretiker. Venstrefløjen har behov acceptere at "historien er slut" fsva. debatten om dele af vores økonomiske system: Venstrefløjen tabte den debat endegyldigt. Men det eneste PD gør at det berømte trick med relativt nye flasker til gammel og sur vin. Det er trist at vi alle kollektivt skal spilde tid med at debattere relativt hardcore socialisme/kommunisme - debatten er slut. Kom videre Pelle!

[Kristian-Alberto · Rating 5 out of 5]

Dybt tankevækkende bog om andelsøkonomi og Danmarks blandingsøkonomi. Når Pelle Dragsted har indgået i den offentlige debat, har jeg ofte været irriteret over mange eksempler på dårlig argumentation og åbenlys manglende indsigt. Med denne bog må jeg reviderer mit syn på denne politiker. Med hans hjælp, har jeg fået øjnene op for en lang række politisk-økonomiske forhold, som jeg ikke var bevidst om. Bogen har flere styrker; for det første, lykkedes den med at præsentere socialismen populærvidenskabeligt og bogen er ærlig og realistisk om venstrefløjen udfordringer. For det andet, præsenterer bogen et nuanceret syn på økonomien og dens problemer, der er langt mere tiltalende end de sort-hvid beskrivelser, som vi normalt får. En vigtig pointe i bogen er at se økonomien i sin helhed som en hybrid. Aldrig enten fuldt kapitalistisk eller planøkonomisk. Det har store begrebslige konsekvenser og åbner muligheden for en realistisk reform af økonomien imod en mere egalitær og demokratisk tid. (Dog vil jeg nævne, at på min kostskoles samfundsfagundervisning altid fik at vide, at vi i Danmark havde en blandingsøkonomi.) For det tredje har Dragsted modet til at foreslå 10 konkrete reformer som skal støtte op om en styrkelse af demokratiet, andelsøkonomien og begrænsningen af kapitalens magt.
Jeg er personligt langt fra enig med flere af Dragsteds ideer, men omvendt har jeg aldrig været tiltalt af økonomisk liberalisme. Det svært at forestille sig, hvordan vi kunne få andet end den blandingsøkonomi, som vi kender. Med denne bog har jeg fået et håb og en tro på, at der faktisk er en vej. Og ikke en utopisk vej, men en realistisk vej brolagt med erfaringerne fra især andelsbevægelsen.
Jeg ved ikke, hvordan eller om bogen vil ældes godt. Men herfra medio 2021, vil jeg anbefale bogen som et must til enhver der ønsker at tage stilling til, hvordan vi kan gøre os forhåbninger om at redde demokratiet og klimaet i en alt andet lige kapitalistiske verden.

[Martin Post Hofmann · Rating 3 out of 5]

Syntese af velkendt stof, der frembringer forfriskende visioner. Pelle Dragsted er en dygtig retoriker og skriver overbevisende, om end mange pointer gentages adskillige gange, hvorfor bogen snildt kunne have været meget kortere. Bogen belyser helt rigtigt en masse negative konsekvenser - herunder demokratisk underskud - af for stor ulighed og af for ureguleret kapitalisme, men skøjter i mine øjne lidt for let henover økonomiske temaer som incitamenter, risikovillighed og mere generelt fordelene ved kompetent ledelse.

En påstand, der frembringes i bogen, er, at jordens ressourcer er knappe. Jeg antager, at der hermed menes energi, da det bruges som belæg for, hvorfor væksten ikke kan fortsætte, og energi er den ressource, der i sidste ende tilvejebringer vækst (og en jord at leve og producere på, bevares). Uden at tage yderligere stilling til det, så er det ikke rigtigt. Mennesket er omgivet af adskillige tilnærmelsesvis uudtømmelige energikilder som vind, vand, kerne og sol, som vi i højere og mindre grad har - eller er på tærsklen til at få - kapacitet til at udnytte. Der er altså i mine øjne energimæssigt potentiale til yderligere vækst.

[Minäpäminä · Rating 3 out of 5]

Dragstedin keskeinen ajatus on hahmottaa sosialismi ja kapitalismi yhteiskuntien ideaalityyppeinä, jotka eivät tosiasiassa koskaan toteudu. Siitä hän johtaa spektriajatuksen, jonka mukaan yhteiskunta voi olla enemmän tai vähemmän sosialistinen tai kapitalistinen. Sitten hän esittää lukuisia lainsäädäntömuutoksia Pohjoismaiden kehittämiseksi sosialistisempaan suuntaan.

Muutosten aikaansaamisen strategiaa ei oikeastaan käydä lävitse. Arvostan kuitenkin optimismia, yritystä ajatella vasemmistolaisuutta uudestaan (palaamalla juurille) sekä rohkeaa pyrkimystä ylittää perinteiset dikotomiat (esim. vallankumouksen ja uudistustyön välillä). Onnistuuko se? Lukijan täytyy arvioida itse. Minä en täysin vakuuttunut.

Kirjassa käydään melko yksityiskohtaisesti ja selkeästi lävitse sekä vasemmistolaisen politiikanfilosofian alkeet että Dragstedin unelmoimat lainsäädäntömuutokset. Kyseessä on siis hyvin perusteellinen pamfletti, kenties liiankin laaja genren huomioiden.

[Oscar · Rating 5 out of 5]

Motiverende og konkret bud på, hvordan vi opnår socialisme 😍😍 bogen er skrevet i et letforståeligt sprog og samler op undervejs, så man som læser bliver taget med i hånden. Det gør den også god som en introduktion til at læse venstreorienteret politisk teori, for den kommer også ind på historiske opdelinger på venstrefløjen osv. Grundantagelsen om, at samfund er hybrider, som hverken er fuldt ud kapitalistiske eller socialistiske, tror jeg sådan set er rigtigt set. Kunne bogen have mere vidtgående ideer til opnåelse af socialisme? Ja, og spørgsmålet er, om det er muligt at tæmme den “oligarkiske magt”, så en demokratisk forvaltet økonomi vinder frem, og om den foreslåede demokratiske økonomi ville fungere, men den giver for en gangs skyld et konkret bud på opnåelsen af socialisme 🙏🙏

[Thomas Kersting · Rating 4 out of 5]

Ret fin bog, fik mine øjne åbnet for en del ting jeg ikke havde tænkt over før ift. forskellige måder at socialisere ting. Bogen fungerer fint som en introduktion, men her ligger også bogens største problem, den går så meget op i introduktionsaspektet at den begynder at gentage sig selv igen og igen for at sikre at alle er med. Dette er fair nok, men bliver lidt for meget, som er det som trækker bogen ned til 4 stjerner

[Jacob Hoffmann-Petersen · Rating 3 out of 5]

Velskrevet, tankevækkende og et glimrende debatindlæg selvom der er meget, hvor jeg tænker noget mindre vidtgående er løsningen. Men spændende med nye og anderledes perspektiver. Jeg er om ikke blevet klogere, så har jeg fået indsigt i, hvordan andre kan se verden. Løsningen og sandheden ligger ofte et sted midt imellem.

[Grethe Olivia Nielsson · Rating 4 out of 5]

Velunderbygget og velskrevet, konkrete løsninger på et andet samfund end det vi lever i, i dag. Jeg er nok farvet af min politiske overbevisning men læser langt mere konkret politik i denne bog end feks Alex V’s bog eller “Borgerlig krise”. Jeg trækker en stjerne fra fordi jeg synes de første 100 sider var hårde at komme igennem og det tror jeg en del vil knække nakken på desværre.

[Bebs Andersen · Rating 5 out of 5]

Velskrevet bog om de muligheder vi har i vort samfund til at gå i en mere økonomisk retfærdig og demokratisk retning uden at sætte alt ind i en statslig socialisme. Men mere medarbejder demokrati, mere af andelstanken, færre private bolighajer og meget mere.

[Lasse Skou Lindstad · Rating 5 out of 5]

Pelles bog om nordisk socialisme kan kun anbefales. Den er velskrevet og gennemresearchet. Et must read for alle der drømmer om et bedre samfund.

[Jesper Linell · Rating 5 out of 5]

Et MUST for os gamle socialister som ikke tror på den altforandrende revolution som det eneste mulige opgør med kapitalistisk dominans.

[Nikolaj Andersen · Rating 4 out of 5]

God og tankevækkende. Dragsted formidler en vision og plan med appel vel ud over venstrefløjen.

[Hans Henrik · Rating 2 out of 5]

Som mange årig medlem af Enhedslisten gør denne bog mig ked af det. Pelle vil trække partiet i retning af SF og ikke den socialisme jeg selv gerne vil. Øv øv.

[Ronny Kjelsberg · Rating 5 out of 5]

Anmeldelse her https://radikalportal.no/2021/05/26/n...

[Kasper · Rating 5 out of 5]

Inspirerende!

[Karl Skov · Rating 4 out of 5]

Jeg stemmer ikke Enhedslisten, men jeg læste bogen for at få udfordret mine synspunkter. Mange interessante pointer, men jeg tvivler på at det kan lade sig gøre i praksis.

[Jesper Wiklund · Rating 3 out of 5]

Intressant och väl argumenterat, jag undrar mest hur intresserade folk i gemen är av att driva löntagarkooperqtiv, konsumentkooperqtiv och spara i löntagarfonder.

[Jakob · Rating 5 out of 5]

Tankevækkende og håbefuld