Hvordan anmelder man en bog, som på den ene side, har et vigtigt budskab, men som bare ikke endte med at fange en? 😅
For at kunne forklare min oplevelse med ‘Tine’ af Herman Bang, har I måske brug for noget baggrundsviden:
Denne bog er udgivet i 1889, 25 år efter 2. slesvigske krig, hvor Danmark mistede Slesvig, Holsten og Lauenborg. Det er en fiktionsroman, der udspiller sig på Als i 1864, hvor læseren følger den unge kvinde Tine og hendes kærlighedshistorie.
Jeg læste et uddrag af romanen, da jeg skulle skrive en større skriftlig opgave om, hvordan slaget ved Dybbøl blev skildret i samtiden, og med udgangspunkt i ‘Tine’ kunne jeg også undersøge, hvilken rolle kvinderne havde i krigen.
Uddraget var de sidste tre kapitler (bortset fra, at der manglede noget af det sidste), og derfor besluttede jeg mig for at læse hele bogen, for at forstå handlingen bedre 😆.
Grunden til, at jeg ikke er sikker på, hvordan jeg skal anmelde bogen, er fordi den var god ift. til min opgave - men at læse den var mindre godt 🙈.
Som sagt er idéen bag romanen god: at vise krigen og Danmarks nederlag fra et andet synspunkt - hvor der ikke er så meget fokus på de heltemodige soldater, men i stedet for på kvinderne og øboerne. Desværre er sproget tungt 😬 -hvilket det ikke behøvede (jeg er meget glad for Jane Austens bøger, der er over 200 år gamle 🙃). Jeg synes personligt, at der burde være en grænse for, hvor meget, man må skrive i kursiv 🤨
Der sker ikke særlig meget i bogen, og jeg var lidt skuffet over kærlighedshistorien (jeg ved godt, at portrætteringen af krigen og kvinderne er en mega vigtig del af bogen!), men helt ærligt Bang: bogen er på 187 sider - de kyssede på side 136!! 😢
Jeg har én gang før læst en novelle af Herman Bang, ‘Den Sidste Balkjole’. Ligesom denne bog var budskabet interessant, men sproget tungt.
Anbefaler jeg bogen? Hvis du er interesseret i et andet perspektiv på krigen i 1864 og har mod på det. Ellers kan du bare læse om handlingen på Wikipedia 😉
Men I skal da ikke snydes for et lille citat, som jeg godt kunne lide: Alting var stille. Selv fuglene taug. Og den opblødte Jord, hvor ingen traadte mer, var størknet som et dødt Tæppe.