Jørgen Stein

Jørgen Stein

by Jacob Paludan, Carl Malmberg (Translator), P.M. Mitchell (Introduction)

Genres: Fiction, Scandinavian Literature, Novels

744 pages, Hardcover

Published January 1, 1966

Reviews

[Marlene H · Rating 4 out of 5]

Fantastisk roman, der virkelig rummer tankegods og er helt utroligt fremsynet. Tænk, at den er skrevet allerede i 1932-33! Så klog den er på sin egen tid og den tid, der fulgte, med endnu større katastrofer end 1. verdenskrig. Indimellem har "Jørgen Stein" sine længder, men jeg synes stadig, den slår meget af vores tids intimsfære-koncentrerede litteratur med mange meter. Her kontrasteres samfundsklasser, landbrug og åndsarbejde, det danske og det internationale, og her gives der et (for)rygende billede af den maskuline, rå og fremadstræbende by Aalborg med cementen, akvavitten og cigarerne - et symbol på den potente industrialisering.

[Ben · Rating 4 out of 5]

"This talk about sickness or morbidity doesn't scare me. As far as I'm concerned, nature is the thing that has to be overcome before the dawn of recognition sets in. And naturally this struggle appears morbid to those who are normal. Stupidity is what is healthy -- it is the pathological that reveals the individual and distills off the idea. It is the sick person who is perpetually and existentially stimulated by the contrast between his own subversive writings and what has come down to us from posterity. The object is to achieve autarchy within his own skull. You must admit that one can't have anything to do with people. Let them go on wallowing in their stupidity and bestiality. Ten years after the war they'll be fighting again. In Persia they flog sheep so they can get unborn lambs for fur -- there isn't a thing they won't do for money, and the less one has to do with them the better. When I wake up in the morning my mind has been in a ferment while I've been asleep, and a beaker of clear wine is waiting for me -- new perceptions, a new mood, new experience. You may call that morbid if you like."

[Eva Liljedahl · Rating 3 out of 5]

Det var min fars yndlingsroman, og jeg ville så gerne kunne lide den. Jeg læste den som 15-årig, og måske var jeg bare for ung, jeg blev i hvert fald ikke rigtig fanget af den.
Jeg brød mig ikke meget om hovedpersonen (Jørgen Stein), og det jeg husker bedst er en beskrivelse af noget smørrebrød. Den beskrivelse var rigtig god; jeg kan huske, at en æggemad blev beskrevet som smagende af svovl, og det er meget rammende, men jeg ville aldrig selv være kommet i tanker om det.

[Lykke Olsen · Rating 3 out of 5]

En klassisk dannelsesroman som de blev skrevet i Danmark i begyndelsen af 1900-tallet. Lidt stereotype personer, men et fint portræt af industribyen Aalborg og kontrasten mellem den moderne større by og det borgerlig hjem i den lille by. Er lidt for langtrukken, men indeholder især i starten fantastiske metaforer, som ingen skriver dem mere.

[Jakob Simonsen · Rating 4 out of 5]

En dansk klassiker. Fint tidsbillede. Forholdsvis Moderne i sin psykologi, sproget næsten kitchet gl.dags. anvendt med fin humor.

[T · Rating 5 out of 5]

Det moderne menneske famler i dag lige så meget efter rodfast mening og retning i livet, som hovedpersonen Jørgen Stein gør i denne roman. Det sætter bogen i et særligt skær, at den er udgivet i 1932-1933, mens handlingen indledes på dagen for mordet i Sarajevo. Vi ved jo nu, at der kommer endnu en krig, og at intet har ændret sig, så er vi dømt til at gentage de samme fejl som dem før os?

Jørgen Stein er virkelig et mesterværk på højde med Kongens Fald, Lykke-Per og Pelle Erobreren. Den sætter alle de store tanker i gang, og samtidig er sproget fantastisk. Når Jacob Paludan folder sig ud, skriver han metaforer og naturbeskrivelser som ingen anden, og den alvidende fortæller er befriende at læse i dag.