Denne bog er nummer to i serien og det magiske univers Odysïa og den uheldige dreng York, som er kommet til at slukke solen. York må sammen med sine venner Nomi, med de magiske ildkræfter og Blast, med det dårlige temperament, afsted på endnu et hæsblæsende eventyr fuldt af mystiske, gamle bøger, glubske monstre og nye venner. Sammen må de forsøge, at opklare Månebibliotekets store hemmelighed, men de finder noget langt mere skæbnesvangert - en sandhed, der vender op og ned på alt det de ved om Odysïa og dem selv.
Bogen er skrevet af YouTube-stjernen, Lakserytteren, og er en Smart Book, som kan læses sammen med en gratis app. I appen har Lakserytterens følgere og fans fra sociale medier været med til at udvikle bogen og løse tegneopgaver. Som læser kan du selv prøve at løse opgaverne eller spille små spil med bogens figurer - mens du læser.
Det er en bog fuld af fantasi og har til formål at motivere børn og unge til at tegne mere og blive mere fantasifulde.
Da drengen York tidligere kom til at slukke solen🌞☁️fik han sig en masse fjender🦹♀️🦹♂️, som forfølger ham og prøver at tage ham og hans venner👦👧til fange. Samtidige med at de prøver at befri nogle fanger🛖 og redde solmonstert☀️👹skal de sørge for ikke at blive fanget af de onde🦹🦹♂️.
Rasmus Kolbe er blevet en bedre forfatter siden Legender fra Odysia 1 - men ikke meget bedre...
Han har meget på hjerte og desværre er der ingen, der har stoppet ham og bedt ham skrive det bedre og kortere. Det er en murstensroman, hvor mange ting bliver gentaget mange gange. Det er ikke nødvendigt. Heller ikke for en målgruppe i den alder.
Rasmus' evne til at bygge en verden er meget bedre end evnen til at fortælle en stram og spændende historie. Og jeg ved godt, at jeg er uden for målgruppen, men det er mine piger ikke. De havde svært ved at holde interessen fanget - på trods af kæmpe bjergtrolde, tyggegummistjernetåge, svømmeture ned i det dybeste purpurhav og magiske artefakter fra hine tider.
Det mest ærgerlige ved bogen er, at der stort set ikke er nogle tegninger. Det første bind var mere eller mindre proppet fuld af flotte, fantasifulde, farverige illustrationer lavet af forfatteren selv (eller hans tegne-alter ego Lakserytteren), men i dette bind er det kogt ind til en enkelt tegning pr. kapitel. Øv. Det var ellers det, min datter havde glædet sig til efter at have set youtube-videoer med Lakse.
Jeg håber stadig, at Rasmus bliver en dygtigere fortæller, så det bliver mere spændende at læse bind 3, når det engang kommer.