Jump to ratings and reviews
En kostskole på en ø i marsken … En lurende ondskab …

En sen aften ankommer kriminalkommissær Petra Wolf til kostskolen Katrinheim for at undersøge den 17-årige Lea Rabens forsvinding. På gerningsstedet findes blodspor fra pigen, men også blodigt DNA fra en anden elev, som forsvandt på samme skole 25 år tidligere. Blandt skolens elever siges det, at denne elev, Benedicte Braun, går igen ved nattetide som Den Røde Dame.

Samtidig, i Berlin, overværer den danske journalist Thomas Berg og hans ven David Wagner en spiritistisk seance. En foruroligende hændelse under seancen får dem til at pakke bilen og køre mod kostskolen.

Sammen med Petra må de konfrontere den ondskab, som findes på stedet, og finde svaret på spørgsmålet: Hvad skete der den aften, da Lea Raben forsvandt?

BLODOFFER er andet selvstændige bind i serien om ­journalisten ­Thomas Berg og den excentriske millionær David Wagner.

332 pages, Paperback

First published April 27, 2021

Loading...
Loading...

About the author

Jesper Marcussen

3 books6 followers

Ratings & Reviews

What do you think?

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
3 (27%)
4 stars
5 (45%)
3 stars
2 (18%)
2 stars
1 (9%)
1 star
0 (0%)
Displaying 1 - 2 of 2 reviews
Profile Image for Krimiormen Seidler.
451 reviews21 followers
May 13, 2021
”Blodoffer” er 2. selvstændige bind af forfatterens serie med det lidt umage makkerpar Journalisten Thomas Berg og den excentriske millionær David Wagner. Thomas er temmelig jordbunden, mens David tror på de lidt mere okkulte ting såsom ånder, seancer og spiritisme.

Thomas, på sin side, tror på at alting har sin helt naturlige forklaring. 1. bind af serien ”Toplitzgåden” har jeg ikke læst, men det betyder ikke noget i forhold til forståelsen af de gennemgående karakterer i serien.

Drabsefterforsker Petra Wolf fra Berlin, er lidt frustreret over at hun har været nødt til at opgive en sag. Drabsafdelingen i Flensborg beder om hjælp til en sag angående en pige der er forsvundet fra en kostskole i marsken i Nordseestadt.

Det er ikke første gang, at en pige er forsvundet fra samme kostskole. I 1996 forsvandt den 17-årige Benedicte Braun fra samme sted og på tilsvarende måde fra stedet. Nu er den forældreløse Lea Raben forsvundet og begge pigers blod findes på mystisk vis på gerningsstedet. Lea forsvandt på vej hjem fra sit fritidsjob i en tøjbutik.

Tysklandskorrespondenten Thomas Berg er inviteret på en uges ferie på godset Wildenbruch i Michendorf af sin gode ven David Wagner. David lider af Agorafobi. Agorafobi er en fobi for at bevæge sig udenfor sin gadedør, åbne pladser eller sociale situationer med mange mennesker til stede.

David er desuden en passioneret dyrker af overtro, mysticisme, okkultisme og spøgelsesjægeri. Thomas, har i parentes bemærket, haft en kortvarig affære med Petra Wolf. David har også inviteret magikeren, den aldrende Max Calister til at bo på godset.

Max har inviteret David og Thomas til et af sine spiritistiske shows, hvor Max vil kalde sin mor Alison Calister frem på 100-års dagen for Alisons død. Max beder Alison om at holde sig væk fra Katrinheim, hvorefter Max falder om. Alison Calister ejede Katrinheim da Max blev født og nu synes David at han og Thomas skal besøge Kostskolen og fortælle efterforskerne hvad de ved om Max og hans mor Alison.

Petra Wolf ankommer til kostskolen Katrinheim og modtages af den lokale efterforskningsleder Martin Schäfer, Lektor og leder af skolen Thilde Pardon og Leas Læge Carl Holzer. De lokale efterforskere er indlogeret på det nærliggende hotel men Petra foretrækker at bo på Kostskolen.

Skolens elever er overbevist om, at kostskolen er hjemsøgt af et spøgelse kaldet ”Den røde dame” og de er overbevist om, at det er Benedicte Braun der hjemsøger stedet. Petra, på sin side tror ikke på hverken ånder eller okkultisme.

Plottet i ”Blodoffer” er genialt og overraskende udtænkt. Netop som man tror, at man har regnet plottet ud, så tager historien en ny og overraskende drejning. ”Blodoffer” er en virkelig velskrevet, spændende og nytænkende historie.

”Blodoffer” har en snert af noget overnaturligt og samtidig bliver læseren præsenteret for en plausibel forklaring på de umiddelbart, mystiske hændelser på den gamle Kostskole. Det betyder samtidig at historien og handlingen i ”Blodoffer” fremstår yderst troværdigt.

Forfatteren formår med ”Blodoffer” at fænge både læseren med hang til mysticisme og den mere jordnære læser. ”Blodoffer” får mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du vil underholdes af en spændende page-turner af en krimi.

Vurdering: 5/6 Roser.

Krimiormen.dk
Profile Image for Catsbooksandcoffee.
634 reviews71 followers
June 29, 2021
Blodoffer er en glimrende efterfølger til Toplizgåden. Bogen byder på et godt sammensat og velskrevet plot, der løbende byder på overraskende drejninger. På intet tidspunkt er Jesper sprunget over hvor gærdet er lavest – nej, her er samtlige spor velgennemtænkte og knaldgodt udtænkt.

Igen udfordres Thomas og David af deres forskellige syn på det okkulte. Og man føler at man kommer godt ind i (og har forståelse for) begges synspunkter. Det giver en helt speciel dimension, at David lider af agorafobi, og derfor i sagens natur har svært ved at begive sig ud i samfundet.

Som vi også så det i Toplitzgåden, besidder Jesper en glimrende evne til at blande traditionel politiefterforskning med et historisk præg, og denne gang også med en inddragelse af gamle okkulte fortællinger. Det fungerer rigtigt godt, og efterhånden som sagens forskellige aspekter afsløres for læseren, efterlades man både lidt skræmt og fascineret.

Der er noget virkeligt fascinerende over, at Jesper i sin research bl.a. har brugt bogen Abramelins Bog, hvis ældste dele stammer fra 1608. Blandt mystikere ansås bogen for at have så magiske og mørke kræfter, at boghandlere og antikvariater længe nægtede at have den i deres samling.

Endnu en gang viser Jesper sin glimrende evne til at skabe levende miljøer, hvor læserne gentagne gange føler sig hensat til fortidens dunkle verden. Når dette sættes sammen med fascinerende karakterer, mystiske hændelser og en velgennemtænkt fortælling, så får man en virkelig medrivende pageturner. Absolut anbefalelsesværdig læsning.
Displaying 1 - 2 of 2 reviews