Jeg er vild med bøger, der kommer ind på politiske emner og er skrevet med viden og visioner. Denne rammer helt plet.
Velskrevet af en mand, der kender dansk politik mere end indgående. Til tider ganske morsomme paraleller men grundlæggende en alvorlig roman, der maner til eftertanke.
Så er der spørgsmålet om, den er troværdig. For dem, der har læst Paul L. Williams bog "Operation Gladio: The Unholy Alliance between the Vatican, the CIA and the Mafia" - så er der ingen tvivl - den er så absolut troværdig.
Prøv at google "Absalon" + "stay behind" - så får man nogle interessante artikler frem.
Endnu engang formår Niels Krause-Kjær at udkomme med en bog lige midt i den mest aktuelle periode. Lige op til et valg og i en tid, hvor flere og flere stiller spørgsmålstegn ved EU. Og igen viser han sin evne til at præsentere kringlede politiske intriger og magtkampe på en realistisk og forståelig måde.
Mørkeland har et mere dystert præg end Kongekabale, hvilket efterlader det indtryk at Niels Krause-Kjær ikke længere tror helt så meget på demokratiets fremtid. Dette forstærkes af den tydelige samfundskritik og nervøsitet for fremtiden som bogen indeholder. Lever vi i en tid, hvor vi efterhånden tager demokratiet for givet? Og hvad sker der, når mennesker ikke længere har tid eller interesse i grundige, undersøgende reportager, men får deres information via Twitter og Facebookopslag?
Som i Kongekabale er det tale om fiktive karakterer – men ingen læsere kan vist være i tvivl om, at disse fiktive karakterer har deres udspring i virkelighedens politiske aktører (Ralf Pittelkow og Karen Jespersen). Derudover inddrages også faktuelle hændelser, som eks. lukningen af den private efterretningstjeneste Firmaet efter den kolde krig. Og netop ting som disse gør læsningen så meget mere skræmmende – for hvor meget er så ellers sandhed.
Der er rigeligt med tankevækkende læsning og konspiration i Mørkeland, men måske har Niels Krause-Kjær denne gang gabt over lidt for meget. Jeg var efterladt med en snert af uindfriede ambitioner og en lidt for letkøbt slutning. Men vigtigst af alt, sad jeg tilbage med spørgsmålet: helliger målet altid midlet?
Jeg var ret vil med Konge kabalen da den udkom, og jeg er ret vil med den her som er en selvstændig efterfølger af Konge kabalen. Jeg er vild med beskrivelserne af de forskellige karakterer i bogen, som på mange måder lever op til mine forstillinger om både journalister og politikere. Der bliver beskrevet identitetskrise, generationskløft, papiravisens deroute og de sociale medier på godt og ondt. Alt sammen uden at blive belærende eller med en løfter pegefinger Der er ikke en klar opdeling af de gode og de onde, der er ikke nogen helt, nok nærmest en antihelt og der trækkes tråde til hemmelige nationale og internationale netværk. Det mest skræmmende er ikke at der bliver begået mord i bogen, de er på mange måder lidt sekundære, men den lethed der bliver brugt til at beskrive hvor nemt det ville være, at skabe en høj grad af usikkerhed i vores lille trygge land. Kæmpe anbefaling herfra, hvis man kan lide politik og en god historie.
Hørt som lydbog på Ereolen. Oplæst af en udemærket Søren Pilmark.
Havde egentlig forventet at der blev bundet en sløjfe på sidste bog. Slutning på den og omstændighederne efter denne synes at hænge i luften, ligesom tidsperioden kan jeg ikke få til at gå op.
Nævnte bog er angivligt handlingsplaceret 5 år efter ophør på Dagbladet.
Ulrik er endt i en sump, men nye muligheder opstår for at genvinde respekten/selvrespekten og gløden for det skrevne fag. Vi møder hans forsøg på dybdeborende journalistik, hvor det ikke er uden omkostninger. Samtidig viser livet fra en uventet kant sig fra en skygge side.
Jeg savner dog noget mere følelse og indlevelse i karakterne - de bliver lidt flade - f.eks. forholdet til hans ægtefælde. Som dog ganske tolerant giver lang snor til Ulrik.
Bogen er fra mit perspektiv udemærket, men ikke god.
Niels Krause-Kjærs "Mørkeland" er en politisk thriller, der udspiller sig i gråzonen mellem presse og politik.
Dagen før der udskrives folketingsvalg, bliver en ung fuldmægtig fra indenrigsministeriet fundet myrdet.
Den arbejdsløse journalist Ulrik Torp, der af Jobcenteret er blevet sendt i praktik hos Dagbladet, beslutter sig for at dække mordsagen.
Sammen med en ung praktikant kommer Torp hurtigt på sporet af omfattende svindel inden for den politiske sfære, samt en lille mystisk kreds bestående af forhenværende politikere og førende embedsmænd.
Niels Krause-Kjærs hæsblæsende politiske spændingsroman "Mørkeland" er en selvstændig fortsættelse til hans populære debutroman "Kongekabale", der blev filmatiseret af Nikolaj Arcel i 2004.
Det bedste er baggrunden. De skarpsindige og præcise iagttagelser af hvordan livets gang er i Danmark anno 2019 - set fra den 55 årige mands perspektiv - klinger mest overbevisende.
Plottets ide er forholdsvist forudsigeligt og afvikles tilpas langsomt til at læseren kontinuerligt er foran og venter lidt utålmodigt på hovedpersonen og hans hjælpere kommer på omgangshøjde.
Slutningen vil nok dele læserskaren i de frustrerede, de tilfredse og dem der ser frem til næste bind
god thriller, - jeg gættede plottet rimeligt hurtigt, men det gjorde ikke noget, det var stadig en nydelse at læse til ende (og så læste jeg den lige efter FT 2019) Jeg læste dem sideløbende som e-bog og lydbog, og Søren Pilmark er SÅ rigtigt valgt som stemme for Ulrik Torp, han gav den lige et tøhø-lag oveni :)
Fire stjerner til første halvdel og tre til anden halvdel, og jeg plejer at runde op, så ... Den bliver lidt langtrukken til sidst, og af en eller anden grund har jeg svært ved at holde styr på personerne i Niels Krause-Kjærs bøger. Men det var klart en forbedring, at der var færre synsvinkler end i den forrige og kun én reel hovedperson. Det gør den langt mere spændende end sin forgænger. :)
Fin politisk thriller om et Danmark i opløsning. Men også en god skildring af en mand, hvis storhedstid ligger bag ham. Hans skiftende foragt for og beundring af de unge kollegaers kompetencer er ret godt ramt.
Spændende og velskrevet bog indtil jeg nåede til slutningen. Hvad skete der lige der? Der er ingen ordentlig afslutning på historien som travles op igennem bogen. Jeg ville ha’ give den 4 stjerner, hvis bare slutningen havde været bedre.
Perfekt bog til flyvetur. Det tager lidt tid før bogen rigtig kommer igang. Kun de sidste 50-70 sider er rigtig spændende. Men de er gode. Og der er mange sjove sætninger om forholdet mellem ældre og yngre generationer.
Jeg ville så gerne kunne lide bogen, men den var for "journalistisk" (som fint formuleret i Weekendavisen). Politik-medier vinklen gør det ikke for mig.
Skuffende, uden tempo, til tider kompliceret sprog og meget detaljerede sidehistorier. Modsat forgængeren er hovedpersonerne meget stereotype, det er gået for hurtigt. Om igen.
Fra det samme "univers" som Kongekabale men med irriterende faktuelle (og unødvendige) forskelle når der er fælles referencer. Spændende politisk triller men knap så troværdig.
Det var nok den mindst spændende "spændingsroman" jeg længe har læst. Den tog aldrig fart. Selv som en beretning om en midaldrende mands deroute var den under middelmådig.
Igen en fin, politisk spændingsroman fra Niels, som (heldigvis) ikke er så kompleks i persongalleriet som den første i serien. Igen er slutningen lidt antiklimaktisk.
Selvom bogen gerne vil placere sig tæt på virkeligheden med beskrivelser af valgkamp, karakterer der minder om Den Korte Avis-parret Ralf Pittelkow og Karen Jespersen, og partier, der lyder som Nye Borgerlige og Alternativet, placerer Krause Kjær unødvendigt meget drama ind i virkeligheden, der får bogen til at virke overdramatisk.
Ulrik Torp agerer flere gange som en journalist af hans påståede kaliber ikke ville gøre. Han gør ting, som man kun gør i bøger. Tilmed sker fremskridtene i den journalistiske efterforskning på kedelig maner. Eksempelvis via et opkald fra kilden i Politiet, eller at Torp skal hjem forbi praktikanten, der har fundet ud af noget over natten.