"Jeg havde altid tænkt meget over hvordan jeg var sammen med andre. Og hvordan de så mig. Men efter vi var flyttet, fyldte de tanker mere end nogensinde. Det var som om jeg så verden med helt andre øjne. Og alle overvågede mig. Dømte mig."
Ida starter i 9. klasse på en ny skole. Men noget har forandret sig i sommerferien. Noget inden i Ida. Hun forsøger at passe ind og være som de andre, men en indre modstander, et uhyre, dukker frem og vokser sig hele tiden stærkere. Snart er hver eneste dag en prøvelse. En kamp hun må overleve for at være social.
ANGST-serien sætter fokus på unge med angstlidelser. Bøgerne er forbundet, men kan læses i vilkårlig rækkefølge.
Jeg vil starte ud med at jeg ikke har kendskab til denne type angst, hverken selv eller gennem andre, og derfor ikke har et faktuelt eller erfaringsmæssigt belæg for at bedømme hvor realistisk og troværdig forfatterens fremstilling er. Som en læser uden denne viden syntes jeg det er yderst interessant læsning, da man er inde i hovedet på Ida og får en oplevelse af socialangst indefra. Det var fængslende at opleve hvordan det kan komme til udtryk hos et ungt menneske, hvordan hun gebærder sig i hverdagen og hvilke udfordringer det fører med sig. Det der er vigtigt ved denne type historie er at der ikke noget facit for hvordan det er at have socialangst og der er flere faktorer der kan spille ind i hvordan man oplever det, hvilket forfatteren også selv udtrykker i sine forord. Jeg oplever forfatteren som meget troværdig i sine skildringer af personer og deres problematikker, ud fra hvad jeg tidligere har læst af hende, og tror også på at hun har fat i den lange ende med Ida langt hen ad vejen.
Personligt er jeg ikke særlig begejstret for det spor der er i bogen med søsteren og søsterens kæreste, da jeg ikke synes det passer sammen og det trak mig væk fra hovedtemaet. Det føltes som om det var og tog den vej det gjorde fordi der skulle være noget andet ind i historien udover angsten, som drev handlingen frem. Det var rigtig ærgerligt for jeg syntes godt historien kunne bære at stå alene uden at få tilføjet en masse dramaelementer. I den specifikke kontekst kunne jeg heller ikke få Idas handlingsmønstre til at passe sammen med hvordan hendes socialangst fungerer, men det kan også bare være fordi jeg ikke forstår det godt nok til at kunne vurdere det, sammenlagt med at jeg synes hun laver nogle ufornuftige valg.
Når det så er sagt så er det ellers en ganske fin historie om Ida, som kan være med til at den rette læser føler sig set, mindre alene og med en, for nogen, relaterbar hovedperson og problematik. Samtidig kan den være med til at andre læsere får en forståelse for de udfordringer en person med denne type angstlidelse kan have og stå overfor, uden at det er noget der kan ses med det blotte øje.
Jeg vil tro den vil ramme bedst hos den helt unge læser der kan lide realistiske ungdomsbøger, men andre læsere i alle andre kan bestemt også få noget ud af bogen.
•••Anmeldelse••• Meget god serie! Vil anbefale alle at læse serien. Den giver et helt vildt indblik i følelser bekymringer, og tanker, som unge mennesker døjer med. Det er spot on beskrevet - og relaterbart. Handlingerne er fortalt gennem personlige historier og gør dem endnu mere virkelighedsnær.
Det fungerer rigtig godt at følge en persons liv i hver bog også, at man møder de andre personer fra de andre bøger og deres liv flettes ind i den person du følgers liv - uden de snakker om deres problemer med hinanden. Bøgerne er fyldt med facader - indtil de brydes og de alle finder ud af, at de er helt normale.
Kender kun alt for godt til angst og disse bøger er et rigtig godt værktøj og en øjenåbner. Både min lillesøster og jeg har læst serien og derfor anbefaler vi den til teenagere 12-16 år - MEN bestemt også til forældre! Det er en god indsigt i dit barns mentale helbred - og hvad de måske døjer med under facaden.
Bøgerne blev i første omgang lånt på biblioteket, senere blev de købt hos forlaget.
•••Anmeldelse••• Meget god serie! Vil anbefale alle at læse serien. Den giver et helt vildt indblik i følelser bekymringer, og tanker, som unge mennesker døjer med. Det er spot on beskrevet - og relaterbart. Handlingerne er fortalt gennem personlige historier og gør dem endnu mere virkelighedsnær.
Det fungerer rigtig godt at følge en persons liv i hver bog også, at man møder de andre personer fra de andre bøger og deres liv flettes ind i den person du følgers liv - uden de snakker om deres problemer med hinanden. Bøgerne er fyldt med facader - indtil de brydes og de alle finder ud af, at de er helt normale.
Kender kun alt for godt til angst og disse bøger er et rigtig godt værktøj og en øjenåbner. Både min lillesøster og jeg har læst serien og derfor anbefaler vi den til teenagere 12-16 år - MEN bestemt også til forældre! Det er en god indsigt i dit barns mentale helbred - og hvad de måske døjer med under facaden.
Bøgerne blev i første omgang lånt på biblioteket, senere blev de købt hos forlaget.
Den første bog i angst serie. en serie der introducer en ny form for angst hos en gruppe unge der går i 8./9.kl . Denne historie handler om ida der er flyttet til en ny by og develop social angst. I starten ved vi ikke hvad er og derfor bliver det kaldt for uhyret og vi laver langsomt mere og mere om det.
havde et øjeblik med lydbogen i toget hvor jeg under de sidste 30 minutter bare sad og kiggede på marker ud af vinduet mens der trillede en lille tårer ned af min kind
I hated this book the first time I read it and I hated it the second time I read it too. Why did I read it again? Because I read a different book from the series, hated it too and decided to read the entire series. What can I say, I am dumb as rocks. The only reason why it gets 0.5 is because 0.25 is “I wasted my time on this”.
-
Book notes:
P. 13 "(...) solen hang stor og orange over husene mod øst" *deep inhale* I ØSTEN STIGER SOLEN OP
P. 14 "En høj mørkhåret fyr der gik i 10. klasse på samme skole som mig." THAT'S MIKKEL
P. 15 I love how girly is having a panic attack, but doesn't forget to mention her jean jacket.
A note on the intro: The intro is so strongly against self diagnosis, it is a big funny. I think that being against self diagnosis is lowkey elitist, so :/
P. 17 She learned on the first day of school that it's hard to hold balance when the bus is driving? She never took a bus before? She's in 9th grade for god's sake.
P. 19 The girl is prepared enough to have a baggie, but not to have music on the second she leaves house? Weird.
P. 23 Stop slutshaming the older sister?
P. 35 Thought this was about social anxiety and not that much about body image issues, which is a very separate issue.
P. 63 That is a description of eating disorder behaviour.
P. 102 Don't think like that amour your sister's boyfriend? Also, your picture is her is a couple hours old, while others are a couple days old.
P. 105 You should really communicate with your family, hence when you have anxieties like this.
P. 113 I don't trust Nicklas.
P. 136 This still feels incredibly terrible.
P. 158 Sometimes I think that Ida doesn't understand how people work.
P. 168 There is nothing bad about people being kinda forced to talk to you, when their dog just stops near you, it is not that big of a deal. I now understand that I sound a lot like a hater, but like, author present social anxiety in a very self centered and “voice that explains everything”.
P. 169 How long was she walking and talking for that her sister got ready, has already been at the party and skiddadled? Nicklas is still very creepy. Like extremely.
P. 173 I get being jealous of your siblings because they are older and more sociable, but like, how did it jump from that to her getting with her sister’s ex?
P. 186 Nicklas is straight up grooming her, I am so tired and this is so uncomfortable.
P. 194 “The beach is prettier further”? RED FLAGS
P. 196 She did not agree to it, she is uncomfortable. He is so creepy. AAAAAAAAAAAAA
P. 198 He is older, he has responsibility and he pushes it on her, even tho he is the one hurting Lærke
P. 205 He is her dad, could she not just tell that she does not want to take the train?
P. 211 Okay, you know what? I just hate the main character. She is irresponsible and never even tries to make it easier or better for herself. She is actively making it worse for herself and it is extremely annoying.
P. 239 The mother also sucks, I bet you are astonished. You have divorced the man like 3 years ago and he has moved on, it is selfish and hurting your children to keep treating him, like you are still in relationship with him, while he clearly wants none of it.
P. 262 Mikkel is the dream boyfriend, bro is slightly older, emotionally vulnerable, went to psychologist, has a dog, is mysterious. The whole thing.
P. 264 She showed interest in you, because you actually spoke instead of just sitting there, aaaa.
P. 267 Nicklas is not “fjols”, he is a predator.
P. 269 The eyeroll that I did at “Ikke Mikkel.” Gurl, shut up.
P. 273 It is her fault that she is doing that bad, this is the first time she did anything about it and it is her responsibility to take care of herself.
P. 276 Why is the mother doing her antagonist speech? She just straight up went to the window to go stare at it, that’s how you find out that she injected cancer cells into both of them for fun.
P. 286 And the whole bus clapped.
P. 292 This is the second time, that he took her hand without asking her. Stop.
P. 293 “I have anxiety” “Me too” *makeout noises, that were not asked about beforehand*