Mitä on olla ihminen? Svend Brinkmann vastaa kysymykseen kertomalla fiktiivisen tarinan nuoresta, introvertista Andreaksesta, joka lähtee suurelle kiertomatkalle halki Euroopan. Kirja vie matkalle ihmisyyteen ja ajattelun ytimeen.
Matkallaan Andreas tulee tietoisemmaksi siitä, millainen olento ihminen on - sekä hyvässä että pahassa. Hän tapaa ihmisiä, joilta hän oppii elämästä, ja kohtaa kasvokkain Euroopan taide- ja kulttuurihistorian.
Matkalle poika saa mukaansa arvoituksellisen käsikirjoituksen. Siinä esitellyt kuusi eri ihmiskuvaa lähtökohtanaan hän tutustuu Euroopan suuriin filosofeihin ja tieteenharjoittajiin. Lukijalle - nuorelle tai vanhalle - tarjoutuu helposti lähestyttävä johdatus eurooppalaiseen filosofiaan ja Brinkmannin omiin ajatuksiin siitä, mitä on olla ihminen.
Svend Brinkmann (født 23. december 1975) har været professor i almenpsykologi og kvalitative metoder på Det Humanistiske Fakultet på Aalborg Universitet siden 2009. Han er uddannet cand.psych. fra Aarhus Universitet.
Svend Brinkmann har skrevet og redigeret en lang række bøger og mere end 150 artikler. Derudover har han udgivet artikler og bogkapitler på syv forskellige sprog. I almenheden blev han i 2014 kendt for bogen Stå fast, hvori han gør op med, hvad han beskriver som tidens (selv)udviklingstyranni. Svend Brinkmann har også medvirket i radioprogrammet Netværket på P1 fra 2009-2016 og var i 2014 vært på DRK programmet Lev Stærkt.
Svend Brinkmann har gennem sin karriere modtaget mange priser og legater. Blandt andet modtog han i 2015 DR's formidlingspris Rosenkjærprisen og Gyldendals formidlingspris sammen med Lene Tanggaard.
Jeg er generelt en ret stor fan af Svend Brinkmann, og nu har han så skrevet en opdateret udgave af Jostein Gaarders Sofies Verden. Den filosofiske del af denne bog er god - jeg kan fx vældig godt lide, at han tager kampen op mod "selvrealisering" og i stedet argumenterer for en mere stoicistisk tilgang til tilværelsen. Og jeg kan lide, at han sætter singulariteten under lup. Ja, faktisk er det med singulariteten et ret centralt budskab, som den ene hovedperson i bogens fiktionsdel har været tilhænger af, men har gjort oprør imod. Det er meget fint forklaret.
Men derudover duer fiktionsdelen slet ikke - den er bund-urealistisk og jeg føler mig talt ned til. Den sproglige forskel mellem fiktionsafsnittene og de filosofiske afsnit er alt for stor. Nu er det jo nok sådan, at Brinkmann ønsker, at langt yngre læsere end jeg skal læse den. Men i så fald vil min påstand være, at de filosofiske afsnit er for svære, mens fiktionsafsnittene er uengagerende for et ungt menneske.
Desværre Svend, den gik ikke. I stedet vil jeg se frem til en bog om den etiske fordring. Et sted hen imod slutningen af bogen, citeres Løgstrup: "Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd." Det var rart, hvis vi var lidt flinkere til at huske på det.
Jeg har længe været fan af Brinkmans budskaber, og jeg er vild med hvordan han generelt i sine bøger gør op med mange af de grundlæggende facetter vi møder i vores samfund i dag: Vi skal være selvrealiserende (ego først), maksimere vores udbytte for os selv, gøre alting hurtigere, mere effektivt, bare mere.
I andre anmeldelser af bogen her på Goodreads kan jeg se at jeg langt fra er den eneste der trækker en parallel til Jostein Gaarders “Sofies Verden”. Jeg begejstres når nogen tør kaste sig over filosofien i et spiseligt format - for det er ingen let opgave.
I samme anmeldelser kan jeg også se at flere kritiserer Brinkmans evne til at skrive fiktion. Det kan da godt være at enkelte sætninger er mindre elegante, men at nogen beskriver hovedpersonens rejse som utroværdig kan jeg slet ikke nikke genkendende til.
Måske hjalp det også at mit første bekendtskab med bogen var som lydbog, hvor jeg bare må sige at Karsten Pharao og Martin Greis-Rosenthal gør et eminent stykke arbejde med at formidle Brinkmans gode tanker.
Brinkman skriver selv at dette er et forsøg på at formidle og inspirere filosofiske strømningninger og tanker til et bredere publikum, og det synes jeg han lykkedes særdeles godt med.
Formentlig en af de bedste bøger jeg har læst i år!
Har lest denne på dansk, men håper den også kommer på norsk så jeg kan gi til alle jeg kjenner som skal konfirmeres! For dette er en riktig god bok. Like mye for oss voksne som for de blivende voksne. En slags filosofisk antropologi som inviterer til refleksjon om hva det vil si å være menneske - som noe allment. Nødvendig motstykke til vår tids individualisering og overdrevne fokus på selvutvikling. Livet handler ikke bare om å bli den beste utgaven av seg selv, men i det hele tatt å bli et menneske. Menneske først, individ så. Jeg oppdaget boka gjennom Verdibørsens gode episoder med samme navn som kapitlene i boken. Anbefaler varmt å høre disse, første del her: "Hva er et menneske? Del 1: Homo Sapiens" https://radio.nrk.no/serie/verdiboers...
Den filosofiske del rammer plet, men kunne godt have undværet fiktionsdelen, da der er for stor kontrast imellem dem. Formidlingen i fiktionsdelen er en lidt tåkrummende og forudsigelig udlægning af en dannelsesrejse, men har et par guldkorn ind i mellem.
En fin moderne dannelsesroman. En roman og en non fiktion i en; en guide til tilværelsen for unge og andre der ikke er blevet konfronteret med den vestlige verdens tænkere, filosoffer og malere.
Den er god til at sætte sine påstande i kontekst, skabe et rum hvor en ængstelig, usikker teenager kan komme til sin ret, komme ud over sig selv, indse at der er mere end en selv. Den er fin til at popularisere en selv realisering der går videre og længere end et marathon og en iron man. Det kræver noget tungt og mørkt af en at blive konfronteret med at mennesket langt fra er centrum, at vi ikke er andet end natur, at vi ikke er mere end en chimpanse.
Den menneskelige tilfældighed er et tungt kors at bære, og det syntes jeg Brinkmann håndterer fint i denne bog.
Og så er der Sally. Jeg kan ikke tro at en mand som Brinkmann har skrevet en så voldsom manic pixie dream girl karakter i 2019!!!!!! Den pige er ikke til andet end for Andreas at spille bold op ad. Hun eksisterer ikke, er ingen. Hun er alle piger fra popkultur i starten af 00'erne. Og så bliver hun selvfølgelig forsøgt voldtaget og det er så dybt unødvendigt. Bare for at kære Andreas kan filosofere så smukt om hende. Altså. Fucking hell Svend?!
Jeg debuterede med Brinkmann tilbage i 2016 hvor jeg læste et par af hans bøger og jeg har siden læst artikler og SoMe posts af ham og finder ham relevant og interessant.
Jeg fandt "Hvad er et menneske" en dag jeg sad og bladrede bøger i Saxo og blev straks begejstret for udsigten til endnu et møde med Brinkmann.
Jeg sætter pris på hvad Brinkmann vil formidle, men formen fungerer ikke for mig. Jeg antager at det skyldes min opvækst med Sofies Verden af Jostein Gaarder. Jeg har én gang før søgt at læse en bog med samme form som Gaarders og heller ikke der fungerede det. Desværre.
Jeg tror dog at læsere som ikke er farvet af tidligere bøger skåret over samme læst vil finde bedre gehør i Brinkmanns bog - og jeg tænker at specielt yngre mennesker som ønsker adgang til filosofiens verden kan tage et sikkert afsæt i denne titel.
'Hvad er et menneske?' er en fin og rørende dannelsesroman om Andreas der, på opfordring fra sin syge farmor, tager på en filosofisk dannelsesrejse gennem Europa.
'Hvad er et menneske?' er Svend Brinkmanns første forsøg ud i skønlitteraturen og det er en fin debut. Romanen er fortaler for, at den almene dannelse må og skal gå forud for den ekstreme selvudvikling. For selvrealiseringen må ikke ske på bekostning af de almentmenneskelige værdier og forpligtigelser, som Brinkmann skriver i romanens epilog.
En super fangende fortælling og dannelsesrejse, hvor Svend Brinkmann blander teori med fiktion. Jeg læste personligt bogen på 5 dage, kunne ikke få nok!
Man følger hovedpersonen, Andreas, som rejser igennem Europa guidet af sin syge Farmor. Hun kunne ikke tage med ham på turen, som ellers var planen, grundet hendes sygdom. Andreas tager afsted alene og møder forskellige personer på sin rute, hvor han undervejs lærer om mennesket baseret på kultur, natur, historie, kunst osv. Han ser historiske milepæle, skabt af mennesker før i tiden. I stedet for at prøve at ‘finde sig selv’ eller blive en ‘bedre udgave af sig selv’, lærer Andreas på sin tur at det vigtigste måske blot handler om at blive ‘et menneske’ gennem dannelse.
-> På hans spændende tur læser undervejs i et ukendt manuskript, som han har fået med af hans farmor. Det tager ham igennem 6 forskellige stadier, der beskriver det hele menneske. Homo: Sapiens (dyriske), Rationalis (fornuft), Sentimentalis (følelser), Socius (sociale), Futuris (fremtiden) & Religiosus (troende).
Denne bog fik mig til at interessere mig for forfattere, filosoffer, fysikere, romerske malere, historie og andre emner, som jeg ikke havde forestillet mig ville vække min interesse da jeg f.eks. gik i Gymnasiet. Jeg gætter på, at denne bog også har været en dannelsesrejse for mig selv :)
‘Livet er både en gave og en opgave’ er en meget god beskrivelse af, hvordan det hele menneske bør se på livet ved specielt at yde service til andre omkring én. Både vores sunde fornuft og følelser som kærlighed, driver tilsammen én igennem livet.
Citatet, ‘Memento Mori, Memento Vivere’ er også vigtig reminder om, at hvis man husker at vi alle blot er dødelige mennesker, husker vi også at leve livet mere fyldestgørende på den lånte tid vi har på jorden.
Anbefaler denne bog til alle, god læring på en anderledes måde!
I denne bog går Svend Brinkmann i krig med den grundlæggende forståelse af mennesket. Dette gør han gennem en filosofisk antropologi, der gennemgår mennesket som bestående af seks forskellige dele, hhv. det biologiske, fornuftige, følsomme, sociale, fremtidigeog troende menneske.
For at formidle disse filosofiske tankegange benytter Brinkmann brugen af en fiktiv historie, om den unge fyr Andreas, der rejser gennem Europa - en dannelsesrejse som hans farmor har planlagt til ham, hvortil hun har givet ham et manuskript med han kan læse, der er kaldt 'Hvad er et menneske?'. Ved at inddrage denne fiktive historie kan Brinkmann gøre de filosofiske, og til tider abstrakte, tankegange relaterbart, ved at få Andreas som karakter til at reflektere manuskriptet direkte til hans liv. Dog betyder det også, at den fiktive historie i sig selv er mere et værktøj til læring, end en engagerende historie. Dertil følte jeg også at selve skrivningen af fiktionsdelene var manglende, og til tider selvhøjtidelig.
Overordnet set er der mange spændende emner i denne bog, men for mig personligt, ville jeg gerne have en dybere indsigt i alle de forskellige retninger. Dog tror jeg ikke, at hensigten med bogen er at give en dyb forståelse, men i stedet at skabe interesse og overvejelse hos læseren.
Dét, som jeg tager med mig fra bogen, som er en tankegang, jeg synes var virkelig unik, er at mennesket ikke blot er et 'jeg', som vi alle er optaget af i disse tider, men også blot er et 'menneske' blandt mange andre mennesker. Jeg føler, at det er en befriende tanke, i en alder hvor alle går rundt og tænker, 'hvem er jeg?'.
Filosofi- og kulturdannelse svøbt ind i en skønlitterær historie, der gør bogen lettilgængelig og relaterbar. Selve det fiktive er ikke det mest inspirerende, men sammenlagt ender bogen med at fungere rigtig fint, da Brinkmann mestrer en svær disciplin: at formidle megen kundskab på en pædagogisk måde.
En faglitterær tekst i en skønlitterær ramme. Om: Hvad er et menneske? Fortalt gennem en ung ængstelig dreng og hans forhold til sin farmor.
Var meget begejstret i starten og så blev jeg lidt utålmodig. Men kan anbefale! Hvis man synes filosofiske spørgsmål er interessante, men man kan falde lidt af på den. Jeg vil sige, at den er ret pædagogisk.
Ganske fin bog, som helt sikkert kan virke som en god introduktion til en række filosofiske idéer. Man kan dog godt mærke, at Brinkmann ikke er romanforfatter - selve den fiktive del af bogen er meget sød, men så er den heller ikke mere end det. Bogen lykkedes dog helt sikkert med sin mission: At gøre noget faglitterært mere tilgængeligt.
Tænker, at bogen vil være den perfekte gave til studenten, der står overfor at skulle på interrail i sit sabbatår. Der er helst klart massere af interessante destinationer i bogen.
En moderne Sofies Verden, der fra nu af vil blive min gave til alle konfirmander og studenter jeg kender. Elsker Brinkmanns kritik af den positive psykologi og al den viden han propper ind i os samtidig med vi får en (lidt tynd) historie om den unge Andreas dannelsesrejse rundt i Europa. Kunne tænke mig et bind 2, hvor vi kommer mere rundt i verden og bliver præsenteret for endnu flere kunstværker og kulturel viden.
Svend Brinkmann slog i sin tid igennem, da han fik presset gammel filosofi ned i en moderne og letspiselig form, der stillede livets store spørgsmål til den almene dansker uden at blive for overvældende eller belærende. Den evne har Brinkmann bestemt ikke mistet, da han lykkes med selvsamme i "Hvad er et menneske?".
Ikke kun præsenteres én filosofi for at besvare det enorme spørgsmål, men Brinkmann formår at flette samtlige synspunkter på mennesket ind i en ganske overkommelig fortælling. Uden endnu at have læst "Sofies Verden", kunne "Hvad er et menneske?" meget vel være en opdateret og dansk version, der giver absolut uundværlige perspektiver på, hvad det vil sige at være menneske – og hvad det har af betydning for vores livsførelse. Men den største styrke er, at bogen ikke blot giver et overblik over de mange forskellige tilgange, så man kan udvælge sin foretrukne at leve efter. "Hvad er et menneske?" viser på den mest essentielle vis, hvorfor vi ikke bør foretage en sådan reduktion, og hvor stor værdi der er i på den måde at lade de mange synspunkter sameksistere og sammenflettes.
Diskussionen af de mange tænkere efterlader således også læseren med rigeligt af stof til eftertanke, som i den grad er meningsfuldt for den tiltænkte målgruppe. Den helt korte pointe er: "Det er sådan, man bliver sig selv: ved at blive menneske." (p. 257), og det er et friskt pust i hele selvrealiseringskulturen, som Brinkmann gerne langer ud efter. Forfatterens sædvanlige mening skinner altså tydeligt igennem på siderne, og selvom den her begrundes yderst kløgtigt, er det ikke uden et men. Ikke at der er et ondt ord at sige om denne dejligt letforståelige genfortælling af psykologistudiets første semester, men eftersom bogen klassificeres som en roman, bør den også bedømmes som en sådan. Og desværre er det ikke sådan den oplevedes under læsningen, hvor jeg selv med flere grundet ovenstående hørte Brinkmanns stemme læse den op for vores indre. Det kan naturligvis skyldes, at vi kender den for godt, og at den jo er veletableret og velfungerende. Men efter min mening led den fiktive del af bogen lidt under, at den tydeligvis blot var en krykke for den faglige. Omend den følger alle kunstens regler, bliver den vel netop af den grund lidt for karikeret. Der skal dog ikke sås tvivl om, at denne fusionsgenre gør pointer langt mere tilgængelige for målgruppen, selvom jeg mener den bør være alle.
"Hvad er et menneske?" bør være pligtlæsning eller om ikke andet på gavebordet ved alle sommerens studentergilder.
“Hvad er et menneske?” - Det er et velkendt spørgsmål på rigtig mange måder og det må siges at være meget relevant i vor tids digitale tidsalder. Med andre ord, det er nyt vin på gamle flasker. Bogen er særdeles velskrevet og er meget indholdsrig - Svend Brinkmann leverer varen, uden tvivl. Desuden er der både en filosofisk, psykologisk vinkel på afhandlingen som blandes med fiktion/skønlitteratur. Fiktionsdelen tager sit udgangspunkt i hovedpersonen Andreas og hans dannelsesrejse gennem Europa i toget. Her læser sin farmors bogmanuskript, “Hvad er et menneske?”, som drager mange paralleller til menneskehedens historie og udvikling gennem tiden. Selvom den er ganske velskrevet, halter fiktionsdelen engang i mellem, da den ofte springer lettere elegant henover nogle ting, som man kunne have fokuseret mere på (Men det er kun i småtingsafdelingen 😊). Ellers er den værd at læse, hvis man gerne vil forstå verdenshistorien lidt mere detaljeret og fra flere forskellige synspunkter. Det er i øvrigt en oplagt studentergave, da den beskriver en stor og mægtig dannelsesrejse rundt i udlandet, som mange unge formentlig hungrer efter i enten deres sabbatår eller fremtidige liv. En varm anbefaling herfra. 🧑🎓📚
Der skal meget til for at gøre mig tom for ord. Men netop dét formår Svend Brinkmanns "Hvad Er Et Menneske?". En slags nyfortolkning af Jostein Gaarders "Sofies Verden", men alligevel så anderledes.
Den er tankevækkende, inspirerede, lærerig, vigtig. Den er så velskrevet og beskrivende, at jeg tror på, at alle ville kunne få noget ud af at læse den. Emnerne der berøres er så vigtige - så brugbare i forståelsen af os som mennesker, og hvordan kulturen har præget os gennem tiden. Svend Brinkmann introducerer verdens filosoffer og kulturhistorien på en måde, hvor (næsten) alle kan være med. Jeg er nok ikke alene om at sidde med lysten til at bestille togbilletter til bogens omtalte destinationer. Rejselysten og lærelysten bliver både opfyldt og intensiveret.
En fornøjelse at læse - både for historien om Andreas' rejse gennem Europa (og hans åndelige rejse til at blive et menneske) og fortællingen om mennesket, filosofien, sociologi og alle de omtalte emner, som ethvert menneske bør tage stilling til i livet.
Jeg skulle lige ind i skrivestilen, før jeg kunne blive ordentligt fanget af den. Den skønlitterære del er absolut ikke noget at råbe hurra for. Jeg blev lidt irriteret over den ringe karakterbeskrivelse, den urealistiske og cringe-fyldte dialog og den overdrevne brug af udråbstegn. Ikke desto mindre var det fint kombineret med den faglitterære del, hvor jeg føler, at Brinkmann brillierede. Han formår at bringe en masse filosoffer på banen til at besvare det store spørgsmål: “hvad er et menneske?”
At læse den bragte desuden minder fra gymnasietiden bl.a. fra filosofi, latin og oldtidskundskab, hvor jeg blev introduceret til en masse af de teorier og personer, som han bringer på banen. Det gav mig et forspring, da jeg allerede havde det indblik. Uden det ville bogen nok have sprunget lidt for hurtigt over de mange teorier til, man kunne følge med!
En god introduktion til den vestlige verdens udvikling i tanker om et menneskes rolle/formål.
Jeg nød de dele, der lå rundt om den fiktionelle del, hvilket er godt struktureret. Historien om hovedpersonen Andreas kom for mig til at virke for rosenrød og dermed uinteressant i stedet for at være et hjælpsomt narretiv. Det blev et forstyrrende element, hvilket jo nok ikke er intentionen.
Point til Brinkmann for at eksperimentere med formatet/stilen. Måske bogen lider mest under ikke at være præsenteret korrekt. For jeg forstår den nu som målrettet unge mennesker i samme alder som bogens hovedperson (omkring/efter gymnasiet), hvilket jeg ikke falder i og som nok er en anden målgruppe end tidligere bøger.
Der er her 2 bøger i en, filosofi og fiktion. Fiktionen er lidt tynd, Men virker alligevel nogenlunde. Filosofien ved jeg grundlæggende mere om end der står beskrevet her, og alligevel var der nye ting og det var en fin reminder om, hvorfor jeg engang læste meget af det.
Jeg kan rigtig godt lide, hvordan drengen med angst bliver helbredt gennem historie, hvor han ikke kunne blive det gennem mindfulness. Der er en uheldig tendens til, at mange i dag tror, at mindfulness er eneste vej væk fra fx angst, men at kigge udad bliver mere drengen i bogens vej til livet.
Men altså, lidt bedre historie og lidt dybere filosofihistorie,så HAVDE de 5 stjerner været der.
God, fornuftig introduktion til menneskesyn i filosofi. Læsbar, da den har en skønlitterær ramme om filosofiske tekster. Som sædvanlig er Brinkmann aldrig ensidig, men ser alle menneskesyn som bidrag til fælles forståelse. For mig er det ikke mindst interessant, at han viser en måde, hvorpå en ikke-religiøs filosof kan tage religiøse mennesker og menneskesyn alvorligt. Kunne godt tænke mig at forære den til nye studenter eller unge, der skal på udlandsrejse i sabbatåret - en ‘bærbar højskole’. Men personligt har jeg selv haft glæde af læsningen.
Interssant, meget lærerig, hvis man interesserer sig for psykologi og filosofi får man mange af 'the basics' på plads. Dog synes jeg der er stor forskel på sværhedsgraden i fiktionsdelen og faglitteraturs delen, hvor det ene blev meget ungt og det andet, blev meget fag-fagligt og derfor svært at forstå. Derudover kunne epilogen godt have været prologen, jeg var forvirret over hvad han argumenterede for længe (det stod i epilogen;)) men ellers super sød fortælling, med en masse gode pointer og læringer.
🫶🏼🫶🏼 var pænt overrasket!! min onkel anbefalede den til mig og er ret interessant... den handler om vores hovedperson, som rejser rundt i verden efter søgen på, hvad et menneske egentlig er... her, læser han en masse filosofiske bøger (velkendte filosoffer bliver heriblandt nævnt) og besøger ruiner, museumer, historiske bygninger m.m., samtidig med at han bliver forelsket og oplever verden og meget mere!! den kan klart anbefales, hvis filosofi og efterspørgslen efter menneskets eksistens interessere dig🤍🤍
Svend Brinkmannin kirja Mitä on olla ihminen? on kuin Joostein Gaarderin Sofian maailma nuorille ja aikuisille. Koskettavan kehystarinan kulussa lukija pääsee matkalle paitsi Euroopan historiaan ja sen taideaarteiden äärelle, myös itseensä. Ajattelua stimuloivaa luettavaa, joka toimii loistavasti myös äänikirjana ja saa kävelemään toisenkin kierroksen Töölönlahden ympäri, jotta oppisi enemmän ihmisestä ja samalla itsestään.
Følger Andreas, ung student, som tager på en dannelsesrejse, hvor farmor Anne er syg og må nøjes med at følge ham via nettet. Det er hende, som guider ham til bl.a Firenze, Prag og Berlin. Parallelt med denne fortælling læser Andreas bogen: hvad er et menneske, hvor mennesket ses i forskellige perspektiver gennem forskellige filosoffer, som det biologiske, det rationelle, det sociale det religiøse og fremtidens menneske. Spændende og interessant læsning